Atuagagdliutit - 10.09.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 70 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN

■ Ti • ilt iJ. fyg «: s: s s ”S, s s »■ røm II -S sak i wm. L: —— Il • .
. j|L | 1 ISijsa U8AS-É jfAlji- >. jpnja II ’rtl \ j MM : 3S mm., mm ■ ■ ■Ml ■aa| PI
-"Jj -■“B bB fM * 'Tvmm JLSH ■ ■ ■ m LJuj
Anders Vænge-usimasumi sammisassaqartitsivinni pingasuusuni tamimikkut annertuumik inaarluutilinnut neqeroorutissaqarlunilu periarfissarpassuaqarpoq.
Der er mange tilbud og valgmuligheder for de svært udviklingshæmmede på tre værksteder i det tidligere Anders Vænge.
Giv plads til de svært handicappede
Det er rigtigt at tage de svært handicappede fra Danmark hjem, mener en pædagog, som arbejder med grønlændere
i Vestsjællands Amt
NUUK(LRH) - Umiddelbart
kan jeg ikke se nogle proble-
mer i, at Grønland hjemtager
sine udviklingshæmmede fra
Danmark. Men det forudsæt-
ter, at de rammer, de skal
hjem til, er i orden, mener
Morten Hertz, som er værk-
stedsleder på det tidligere
Anders Vænge, hvor mange
grønlandske handicappede
igennem årene har boet.
I Anders Vænge-tiden boe-
de der 1.000 beboere på insti-
tutionen. I dag bor 240 svært
handicappede i 17 selvstæn-
dige institutioner i området
omrking de tre værksteder,
der er i forbindelse med bo-
fællesskaberne. Ud over be-
boerne kommer handicappe-
de, som bor i omegnen, på
værkstederne. Den tidligere
hovedbygning er delt op i tre
værksteder, og på »Føniks«,
hvor Morten Hertz er værk-
stedsleder, kommer der om-
kring 100 voksne udviklings-
hæmmede i dagtimerne. Af
disse 100 er 9 grønlændere.
- Vi er meget priviligerede
med mange tilbud og valgmu-
ligheder for brugerne, og
selvom bygningen er gam-
mel, så gør vi meget ud at ind-
rette stedet hyggeligt, siger
Morten Hertz til AG.
Kom som børn
Mange af de grønlændere, der
i tidens løb har været anbragt
på institution i Danmark er
kommet dertil som børn, og
har boet på institutionerne i
mange år. Morten Hertz har
arbejdet med grønlændere
siden 1989, og han mener, at
selvom de udviklingshæm-
mede er knyttet til det sted,
hvor de er vokset op, så stor-
trives de, når de er på besøg i
Grønland.
- Der er ingen tvivl om, at
de godt ved, hvad Grønland
er, og mange glæder sig til at
komme til Grønland, det er en
kendsgerning. De kender
deres rødder.
- Så hvis der er mulighed
for at etablere de rammer, der
er nødvendige for de handi-
cappede, så ville det være
bedst, om de handicappede
var hjemme. Men der er man-
ge problemstillinger, man må
tage hensyn til. Og det siger
jeg ikke, fordi jeg absolut
ønsker at beholde de handi-
cappede her, selvom der også
er knyttet mange følelses-
mæssige aspekter i det for
personalet. Men mange af de
udviklingshæmmede vi har
fra Grønland har boet her i
20-25 år og er dermed knyttet
stærkt til Danmark. Når de er
på ferie i Grønland ved de jo,
at de skal tilbage til Danmark
igen.
Faglighed
Efter Morten Hertz’ mening
er det nødvendigt at have per-
sonale, som har den faglig-
hed, som er nødvendigt for at
kunne arbejde med udvik-
lingshæmmede, som de, der i
dag bor i Vestsjælands Amt. I
den sammenhæng er det nød-
vendigt at have uddannelse
og erfaring inden for området.
- Det er nødvendigt med
kontinuitet. 5 af de 9, som
kommer i vores værksted har
autistiske træk, og det at få
deres dag til at fungere har
været meget afhængigt af
medarbejdere, der kender
dem indgående. Vi må ikke
glemme, at der er tale om
beboere, som har en ekstrem
adfærd. Derfor er erfaring og
uddannelse nødvendigt.
- Hvis man etablerede bo-
steder med personale, som
har erfaring med de udvik-
lingshæmmede, som har en
udadrettet voldsom adfærd, så
kan jeg ikke se, at der skulle
være problemer med, at svært
udviklingshæmmede kunne
bo i Grønland, mener Morten
Hertz.
Lægfolk
- Jeg siger ikke, at man ikke
kan have lægfolk ansat, det
har vi også, men det er helt
nødvendigt, at de støttes af
faglærte kolleger. Hvis ikke
der er kontinuitet øver man
vold på den handicappede, og
vi har stor respekt for de
enkelte her på værkstedet.
- Man må derfor sikre sig
folk, som ved noget om de
mennesker, de kommer til at
arbejde med. De må vide,
hvad det er, de kommer til at
røre ved. Ellers får man pro-
blemer.
- Men jeg tror dog ikke, at
de grønlandske handicappe-
de, og her taler jeg om grup-
pen af de svært udviklings-
hæmmede, som stadig bor sig
her, vil profitere af at komme
til Grønland. Deres tøttebe-
hov er nemlig meget stort.
- Jeg mener afgjort, at per-
spektivet på længere sigt er, at
man skaber rammer i Grøn-
land til de kommende handi-
cappede grønlændere.
Kulturchok
- For den enkelte vil det selv-
følgelig være bedst, hvis han
eller hun kunne blive hjem-
me. Jeg har et eksempel: En
grønlandsk dreng fik menin-
gitis, som medførte en hjerne-
skade. Da det blev besluttet,
at han skulle på institution i
Danmark fik vi at vide, at han
havde et begrænset sprog.
Men noget gik galt. Da han
landede i Danmark var han
uden sprog. Han har ikke sagt
et ord siden.
- Jeg tror det skyldes kul-
turchok, og det er forfærdeligt
at tænke på. Specielt når vi
ved, at vores brugere har fø-
lelser, som fungerer. Faktisk
er følelserne hos udviklings-
hæmmede ret udviklet. Der-
for vil de have det bedst i
nærheden af deres nære fami-
lie. Så selvfølgelig ville det
være bedst, om Grønland selv
kunne have sine udviklings-
hæmmede derhjemme. Men
rammerne skal efter min me-
ning være i orden først.
- Samtidig må man også
være opmærksom på, at det
ganske givet vil være et kul-
turchok for de grønlændere,
som efter et langt liv i Dan-
mark, eventuelt skulle tilbage
til Grønland.
Morten Hertz kan iøvrigt
oplyse, at der gennem årene
er blevet færre og færre grøn-
lændere i Vestsjællands Amt.
Det skyldes hjemtagning af
de bedst fungerende handi-
cappede, og at man er be-
gyndt at oprettet institutioner,
så de handicappede ikke be-
høver at blive forflyttet til
Danmark.
Qeqertarsuaq Kommune
SULIARIU-
MANNITTUS-
SARSIUUSSINEQ
O
Matumuuna suliariumannittussarsiuunneqarpoq:
Illu sullivik nakorsiartarfeerarlu Kangcrlummiittus-
saq.
Suliassat ataasiakkaarlugit suliariumannittussarsiu-
unneqassapput, makkualu suliassaapput:
Nunamik assaasut, nunniuisut suliassaat aammalu sana-
sut qarmaasullu suliassaat.
Qalipaasut suliassaat.
Ruujorilerisut suliassaat.
Innaallagisserisut suliassaat.
Atortussat Kangerlummeeriissapput kingusinnerpaamik
1996-imi umiarsuaq kingulleq aqqutigalugu, suliassar-
taalu suliarineqassallutik upernassaq 1997 naammassisi-
massallutillu oktoberip aallartinnerani 1997.
Titartakkat ullumimiit Teknikimut Immikkoortortaqar-
fimmi inniminnerneqarsinnaapput siumoortumik akiliu-
tigalugu checki krydsiligaq kr. 1.000,- Qeqertarsuup
Kommuneanut atsiugaq. Titartakkanit ataatsinit amerla-
nerusunik perusuttoqaruni naqisitseqqittoqarsinnaavoq
naqitsinneri akilerlugit.
Sanati A/S, tlf. 1 49 22, telefax 1 52 96, postboks 103,
3911 Sisimiut.
Titartakkat nassiunneqassapput 16. september 1996.
Suliarineranut akigitinniakkat ammameqassapput 4. ok-
tober 1996 nalunaaqqutaq 10.000 Qeqertarsuup Kom-
muneata ataatsimiittarfiani.
QEQERTARSUUP KOMMUNEA
Teknikimut Immikkoortortaqarfik
Postbox 113- 3953 Qeqertarsuaq
Mannalumi nuna isikkivigik. Kalaallit tamimikkut annertuumik innarluutillit Vestsjællands
Amtimiittut Kalaallit Nunaat takoqqissagaangamikku qilanaarisartagaat.
Der er højt til loftet og store vidder. Det er noget de svært udviklingshæmmede grønlændere
fra Vestsjællands Amt glæder sig til at gense, når de skal på besøg i Grønland.