Atuagagdliutit - 10.09.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 70 • 1996
/^Cgajpajpc/é/a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kvinden, der
spænder vidt
Bendo Schmidt har arvet sin fars
udadvendthed og sin mors
tilbageholdenhed
NUUK(KKL) - Skuespilleren
Bendo Schmidt, der i år hol-
der 20 års jubilæum inden for
skuespillerfaget, spænder me-
get vidt både i og uden for
scenen.
Hendes karriere som skue-
spiller kan siges at starte ved
at en »talentspejder« fik øje
på hende, og så muligheder i
hende som skuespiller.
Hun blev bogstavelig talt
headhuntet til at blive skue-
spiller og nærmest slæbt til
scenen.
- På et tidspunkt hvor jeg
lige havde taget stilling til,
hvad jeg ville med mit liv, var
jeg ellers på vej med bus til
Sydafrika med Tvindskoler-
ne. Jeg havde planer om at
uddanne mig som socialråd-
giver efter hjemkosten fra tu-
ren til Sydafrika.
Men en norsk skuespiller,
Reidar Nilsson, som Bendo
Schmidt senere skulle starte
Tuukkaq Teateret med, kom i
sidste øjeblik og væltede hen-
des ellers så veltilrettelagte
planer for sin egen fremtid.
- Spiren til at blive skue-
spillerelev startede i en lejlig-
hed i Holstebro med en petro-
leumsovn. Det var i 1975
hvor Reidar og jeg startede i
det små med en lille båndop-
tager og en bog om sagn og
mytiologi, fortæller Bendo
Schmidt smilende.
Lidt senere samme år flyt-
tede Bendo Schmidt og Rei-
dar Nilsson til en lille vindb-
læst by, Fjaltring i det vestlige
Jylland.
- Mens vi endnu var i Hols-
tebro, kom der nogle byråds-
repræsentanter fra Fjaltring,
som havde til opgave, at mar-
kere Fjaltring som en kulturel
by på Danmarkskortet.
Elev på Tuukkaq
Byrådsrepræsentanteme hav-
de en tidligere bondegård i
Fjaltring, som de mente kun-
ne bruges til et kulturelt for-
mål.
- Vi fik derefter en prøvetid
på 16 måneder af Kulturmini-
steriet, hvor vi skulle finde ud
af om der var grundlag for at
lave en grønlandsk teatersko-
le. Det var der og vi bestod
prøvetiden.
- Tuukkaq Teatret blev i
1975 en realitet som en statsa-
nerkendt teaterskole for grøn-
lændere.
Efter de tre obligatoriske år
som skuespillerelev, blev
Bendo Schmidt endnu et år på
skolen for at udvide sin hori-
sont noget mere, som hun
selv udtrykker det.
- Det år tilbragte jeg perio-
devis på Århus Universitet og
Nationalmuseets Etnografi-
ske afdeling for at læse og
forske i arktisk litteratur. Det
var spændende at fordybe sig
i de gamle myter og sagn lige
fra Sibirien, Alaska, Canada
og Grønland, hvor jeg fandt
forskellene ved overgangen
fra myte til myte samt fra
sagn til sagn. Det har jeg haft
utrolig meget nytte af senere
hen.
To modpoler
Bendo, der er døbt Ane Bene-
dikte Schmidt, er født 11.
marts 1956 i Killiit, Vester
Ejlande i Aasiaat Kommune.
- Min far, der døde i 1994,
var kommunefoged og fanger
i Killiit indtil bygden blev

Ukiut pingasut pinngitsoorani atugassaasut Bendo Schmidt-ip ilinniartutut naammassereennagit ukioq ataaseq
ingerlaqqippoq.
Efter de tre obligatoriske år som skuespillerelev på Tuukkaq Teatret, tilbragte Bendo Schmidt et år mere for blandet andet
at læse om myter og sagn.
nedlagt. Han var meget udad-
vendt og var ikke spor bange
for at føre sig frem.
- Til gengæld var min mor
en tilbageholdende kvinde,
som opdrog os til ikke at føre
os for meget frem.
- Man kan sige, at jeg er et
produkt af de to modpoler.
Mit stjernetegn er Fiskene, og
fra tid til anden føler jeg, at
den ene fisk svømmer modsat
den anden. Det tænker jeg på,
når jeg ikke kan beslutte mig
her og nu.
Bendo Schmidt er ud af en
stor slægt. En slægt med for-
tæller- og sangertraditioner
igennem flere generationer,
så i sidste ende er det ikke helt
tilfældigt, at hun valgte at bli-
ve skuespiller.
Tve-kulturel barndom
Bendo Schmidt har otte søs-
Bendo Schmidt fdmimi »Tukuma«-mi naartusuusaarluni inuttaaqataavoq.
Bendo Schmidt var med i filmen »Tukuma«, hvor hun havde en rolle som en gravid kvinde.
kende, hvoraf hun er den yng-
ste af pigerne, og hun har to
lillebrødre.
- Min ældste storesøster Sa-
bina, der voksede op i Dan-
mark, kom tilbage til Grøn-
land efter at have uddannet
sig som sygeplejerske.
- På det tidspunkt var jeg ni
år og min søster og hendes
mand, der skulle flytte til Ilu-
lissat ville have mig med.
- Jeg startede i skolen i Ilu-
lissat og flyttede med min
søster og hendes mand til
Danmark året efter da jeg var
ti år. Så jeg har boet i Dan-
mark, hvor jeg gik i skole fra
1966 til 1971.
I 1971 tog Bendo Schmidt
tilbage til Grønland, hvor
hendes forældre imellemtiden
var flyttet til Qasigiannguit,
og kort tid efter tog hun til
Aasiaat samme år, hvor hun
fik realeksamen i 1974.
Forskrækket spurv
Efter realeksamen startede
Bendo Schmidt med HF i
Viborg Amtsgymnasium.
- Det var nu ikke lige det
jeg ville, fandt jeg ud af den-
gang. Jeg følte mig på det
tidspunkt som en forskrækket
spurv, som ikke havde fået
lov til at baske med vingerne i
lang tid.
- Min barndom var omtum-
let i og med at jeg flyttede
frem og tilbage fra Killiit, Ilu-
lissat, Danmark, Qasigiann-
guit, Aasiaat og atter tilbage
til Danmark.
- Da følte jeg, at jeg havde
behov for at baske lidt mere
med mine vinger og startede
som blandt andet køkken-
medhjælper på Grønlænder-
huset, hvor min veninde fra
kostskolen i Aasiaat boede.
I ungdomstiden i Holste-
bro, som Bendo Schmidt be-
tragter som en tænkeperiode,
skulle hendes liv få et vigtigt
vendepunkt efter mødet med
den norske skuespiller Reidar
Nilsson, der havde tilknyt-
ning til grønlændere i Dan-
mark.
- Det er ikke for meget, når
jeg siger, at Reidar Nilsson
kom forstyrrende og brasende
ind i mit liv, ler Bendo
Schmidt.
Tænker i billeder
I seneste nummer af tidsskrif-
tet »Grønland«, der udgives
af Det Grønlandske Selskab,
omtaler eskimologoen Inge
Kleivan Bendo Schmidt, som
en skuespiller, der spænder
vidt.
Hendes tidligere psykologi-
lærer på enkeltfags-HF,
kunstneren og digteren Aaju
Kristian Olsen skrev således
en kvindemonolog »Sjælens
flagrende Lys« til hende.
Stykket, som havde kolle-
gaen Rassi Thygesen som
instruktør og billedkunstne-
ren og vennen, Anne Birthe
Hove som scenograf, havde
præmiere på Nuuk Nordisk
Teaterfestival i 1994.
Bendo Schmidt er meget
kunstinteresseret og har man-
ge kunstnervenner.
En af dem er Anne Birthe
Hove, og hun siger om Bendo
Schmidt:
- Bendo er et intenst og
meget varmt menneske, der
tænker i billeder og i fortæl-
linger.
- Hun kan se muligheder i
mange ting, som andre men-
nesker ikke kan se mulighe-
der i. Når hun gør noget, gør
hun det godt. Så sent som i
iaftes flænsede hun en sæl
med sin ulu. Det gjorde hun
godt og grundigt.
- Man bliver tit smittet af
hendes begejstring for mange
ting. Det eneste jeg kan være
lidt ked af er, at Bendo ikke
bruges oftere inden for teater
og skuespil på grund af de
begrænsede muligheder
indenfor faget.
Det Kongelige Teater
Bendo Schmidt, der også er
formand for De Grønlandske
Skuespilleres Organisation,
KAISKA, deltog for nogle
måneder siden i en workshop
for instruktører i Det Kongeli-
ge Teater.
- Det var i forbindelse med
»Nordiske Teaterdage«, der
foregik i København Kom-
mune i juni, hvor vi lærte om
metode og teaterteknik af de
to russiske dramaturger Stani-
slavskij og Anatolij Vasiljev,
der holdt kursus i improvisati-
oner med publikum.
Skuespillet »Kirsebærha-
ven«, der er skrevet af den
russiske digter og dramatiker
Tjekhov, gjorde dybt indtryk
på Bendo Schmidt.
- Stanislavskij og Vasiljev
er fremtrædende dramaturger
indenfor russisk teaterkunst.
Det var en oplevelse at være
med til at se deres arbejder.
Bendo Schmidt har aldrig
bare siddet tilbagelænet i sin
lænestol. Hun var med til at
starte teatergruppen »Silami-
ut«, var med i filmen »Tuku-
ma«, hvor hun havde en rolle
som en gravid kvinde.
Udvalgsarbejde
Hun sidder i et udvalg i Grøn-
lands Hjemmestyret om teate-
rets fremtid i Grønland, hun
har været messeassistent og
senere messeleder i Arktis
Messe Service, har været dra-
matiklærer på Knud Rasmus-
sens Højskole i Sisimiut og på
Socialpædagogisk Seminari-
um i Nuuk blandt mange
andre jobs.
I 1989 blev hun ringet op
fra Nordnorge af den samiske
teatergruppe »Beaivvas«,
hvor hun skulle være med til
at forberede »Indigenous Fes-
tival«, hvor hendes mand fik
et job som lydtekniker.
- Det er en dejlig tid, hvor
der var sørget for at børnene
kom til at gå i skole. Der blev
sørget rigtig godt for os, følte
vi.
I 1981 fødte Bendo
Schmidt datteren Tuperna,
der i dag er 15 år og sønnen
Aqqaluk, der i dag er 13 1/2
år.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN