Atuagagdliutit - 24.09.1996, Side 3

Nr. 74 • 1996
3
£a a^ap'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
NAK naakkkersuisunut
ajorsarpoq
NAK naalakkersuisunut unnerluussinertik inger-
lateqqinniarlugu eqqarsarpoq - inatsisilerituut pingasut
eqqartuusseqataasunit marlunnit inatsisilerituumillu
ataatsimit allaanerusumik aalajangiisinnaagunarput
NUUK(LRH) - Kalaallit Nu-
naanni eqqartuusseriaaseq ni-
kanarsaraiarlugu taamaliun-
ngilagut, Karna Jokumsen,
Nunatsinni Atorfillit Kattuffi-
anni (NAK) siulittaasup tullia
oqarpoq. - Imaassinnaavorli
inatsisilerituut pingasut Nu-
natta eqqartuussiviani inatsi-
silerituumit ataatsimit eqqar-
tuusseqataasartunillu marlun-
nit allaanerusumik isummer-
tut.
Ukiup ataatsip missaata
matuma siornatigut naalak-
kersuisut akissarsiat 1,9 pro-
centimik qaffanneqamissaan-
nik neqeroorutaat kattuffiup
itigartippaa, tamatumani ilaa-
sortat sulinngiffimminni aki-
liunneqarlutik angalasinnaati-
taanerat peemiameqarmat. II-
luatungeriilli isumaqatigiis-
sinnaajunnaarmata naalakker-
suisut inatsisiliuussipput, ta-
matumalu kingoma NAK-p
naalakkersuisut inatsisiliuus-
simmata, isumaqatigiissum-
minnik pingaamermik unioq-
qutitsisutut nunatta eqqar-
tuussivianut suliakkiissutigai.
Sapaatip akunnerani kingul-
lermi nunatta eqqartuussivia-
ni NAK ajorsarpoq.
Inatsisileritooq ataaseq
NAK nalunaarpoq kattuffiup
pineqaatissiissutaasoq tupaal-
laatigeqigaa, aammalu NAK-
p nunatta eqqartuussiviani a-
jorsamera kattuffimmi isuma-
nerluutaalersoq.
- Sulisitsisumit pisinnaati-
taaffeqannginneq naapertuun-
nanilu akueriumaatsuuvoq.
Isumaqarpugullu naalakker-
suisullu pingaamertut isuma-
qatigiissutigisarput ilumuun-
ngitsunik tunngaveqartinne-
qarluni isumaqatigiissutaasi-
masoq, Kama Jokumsen o-
qarpoq.
Taamaammat suliaq Østre
Landsret-imut Danmarkimiit-
tumut ingerlateqqinneqassa-
nersoq kattuffimmi naliler-
someqarpoq.
- Qujanaqaaq eqqartuusse-
qataasut suliami matumani
naliliisut arlarinngimmannga,
Karna Jokumsen oqarpoq.
Paragraferpassuit
- Eqqartuusseqataasut marluk
inatsisilerituullu ataatsip suli-
aq inatsinut tunngassuteqar-
torujussuaq suliaraat. Atorfi-
linnut isumaqatigiissutini,. pi-
ngaarnertut isumaqatigiis-
summi isumaqatigiissutinilu
allani paragraferpassuit nali-
lersortussaavaat. Sapinngisar-
tillu tamaat sulisimanissaat
qularinngilara, kisiannili eq-
qarsaatiginngitsoorsinnaan-
ngilara inatsisilerituut pinga-
sut naliliiniarnissamut tun-
ngavissaqarluarsimassagalu-
Karna Jokumsen
artut, tamatumani nunatta eq-
qartuussiani eqqartuusseqa-
taasartut marluk qanorluun-
niit tunuliaqutaqarsimanissaat
apeqqutaavallaarani, Karna
Jokumsen oqarpoq.
NAK-p siulersuisui eqqar-
tuussinerup kingoma ataatsi-
miinnissaminnut suli piffissa-
qarsimanngikkaluarlutik qa-
norluunniit aalajangiisoqas-
sappat kattuffik ingerlatit-
seqqinniarluni aalajangeru-
maarpoq.
- Kinguneqartariaqarpoq,
Karna Jokumsen oqarpoq,
kisiannili itinerusumik oqaa-
seqarnissani kissaatiginngi-
laa.
Taxartartup ilaasumi qingaa napigaa
Pisimasoq assigiinngitsunik nassuiarneqartoq
NUUK(PM) - Nuummi ta-
xartartoq suliffeqanngitsoq
akiliisussanngortitaagami
4.500 kroninik pissarsioni-
artariaqalerpoq. Eqqartuussi-
vimmi pineqaatissinneqar-
poq ilaasuni ataaseq tillussi-
magamiuk. Angutit qingaa
napineqarpoq.
Kamaannermut qanorpiaq
pisoqarsimanera pillugu assi-
giinngitsunik marlunnik nas-
suiaasoqarpoq. Peerariit arfi-
ninngornikkut illoqarfimmi
imerniartarfimmeereerlutik
Nuussuarmut angerlarniarsi-
mapput. Imerniartaifiup eq-
qaani taxa pissarsiarigamik-
ku nerisassaminnik pisiniaq-
qaarlutik grillbar-imut aqqu-
saaqqaarsimapput.
Aappariit taxanut ikeqqik-
kamik angut siuanut ikivoq,
arnaataa aquanut ikisoq. Ta-
xartartup nassuiaanera naa-
pertorlugu angutip piumasa-
rigaluarsimavaa taxameteri
malinnagu aalajangersimasu-
mik akileerusulluni, taxar-
tartorli taamaaliorusunngin-
nami taxameteri aallartissip-
paa.
Taxanik ingerlatitsisoq o-
qaluttuarpoq ingerlaneq ta-
maat angut kamanaassima-
soq, ingerlatitsisullu qallu-
naajunera akerartuutigalugu,
qinngasaarisorujussuulluni-
lu.
- Nuussuarmut apuukkatta
akiliiumanngilaq, unnerluu-
tigineqartoq nassuiaavoq. -
Nassuerutigaara ataasiarlu-
nga patillugu.
Ilumuunngilaq
Nassuiaat tamanna aappariit
ilisarisinnaanngilluinnarpaat.
Oqarput aallaramilli taxanik
ingerlatitsisoq isumaqatigisi-
mallugu akissaa 100 kroni-
mut killippat unitsissagaa.
Illoqarfimmeereernerminni
aningaasannik tigummiamik
taamak amerlatigisut sinne-
rimmatigik, Nuussualian-
nginnerminnilu taxanik i-
ngerlatitsisup aningaasat ti-
goreersimagai.
Nuussualiarnerup nalaani
aappariit eqqaamasaqarner-
tik naapertorlugu aaqqiagiin-
ngittoqarsimanngilaq. Taa-
maallaalli biilit Nuussuarmut
apuutereermata isumaqati-
giinngittoqalaarluni. Taxa-
meteri 100 kronit sinnilaarlu-
git unitsinneqarpoq, taakkulu
sinneruttut kronit arfineq
marluk arfineq pingasulluun-
niit akilersinnaasimanagit.
- Taamaariarmat taxanik
ingerlatitsisup nusullunga
biilinit anisippaanga arlaleri-
arlunilu tilluarlunga, persut-
tarneqarsimasoq nassuiaa-
voq.
Arnaataa aamma taamatut
nassuiaavoq, pisumut takun-
nissimasut nassuiaanermini.
Eqqartuussiviup taxanik
ingerlatitsisartoq persuttaasi-
masutut pisuutippaa, tunnga-
vigineqarluni nammineq nas-
suiaammat ataasiarluni til-
lussimallugu.
Akiliisitsissutaasoq sapaa-
tit akunnerini pingasuni akis-
sarsiat naligaat.
Taxachauffør brækkede sin kundes næse
To forskellige forklaringer på hændelsen
NUUK(PM) - En arbejdsløs
taxachauffør i Nuuk må se at
få skaffet penge til at betale
en bøde på 4.500 kroner. Han
fik dommen i kredsretten for
at have slået en passager med
knytnæve. Manden brække-
de næsen.
Hvad der var grunden til
dette håndgemæng havde de
implicerede parter vidt for-
skellige forklaringer på. Et
kærestepar havde haft en
glad lørdag aften i byen og
skulle hjem til Nuussuaq. De
stoppede en taxa udenfor
værtshuset, og kørte herefter
hen til en grillbar og forsyne-
de sig med noget natmad.
Da parret igen satte sig ind
i taxaen, satte manden sig ind
foran, mens pigen satte sig
på bagsædet. 1 følge taxa-
chaufføren ville manden kø-
re »sort«, men det ville
chaufføren ikke være med til
og satte meteret til.
Chaufføren fortalte videre,
at hans mandlige passager
havde været meget ubehage-
lig under køreturen, havde
ligefrem været racistisk og
var meget provokerende.
- Han ville ikke betale, da
vi nåede ud på Nuussuaq,
forklarede den tiltalte. - Jeg
indrømmer at have tildelt
ham ét slag.
Det passer ikke
Denne forklaring kunne den
uheldige passager og hans
samlever overhovedet ikke
genkende. De sagde, at de fra
starten havde aftalt med
chaufføren, at han skulle
stoppe bilen, når taxameteret
viste 100 kroner. Det var
hvad de havde tilbage i kon-
tanter efter deres tur i byen,
og cahaufføren havde fået
pengene før turen gik til
Nuussuaq.
Efter parrets hukommelse
havde der ikke været nogen
uoverensstemmelser på tu-
ren. Det eneste der kan være
tale om, var en mindre uove-
rensstemmelse efter bilen var
nået ud til Nuussuaq. Der
stod meteret på lidt over 100
kroner, og de kunne ikke be-
tale de syv eller otte kroner
mere der var løbét på.
- Derefter gik chaufføren
ud af bilen, hev mig ud på
vejen og slog mig med knyt-
næve flere gange, var offe-
rets forklaring.
Det samme forklarede
hans samlever, der var vidne
til hændelsen.
Retten fandt chaufføren
skyldig i overtrædelse af
voldsparagraffen, med bag-
grund af hans egen forkla-
ring om, at have slået med
knytnæve én gang.
Bøden svarer til tre ugers løn.
NAK tabte mod
landsstyret
NAK overvejer fortsat anke mod
landsstyret - måske dømmer tre
jurister anderledes end to
domsmænd og en jurist
NUUK(LRH) - Det er ikke
for at nedgøre retssystemet i
Grønland, understreger Kama
Jokumsen, næstformand i
Nunatsinni Atorfillit Kattuf-
fissuat, NAK, som er tjeneste-
mænds og overenskomstan-
sattes centralorganisation i
Grønland. - Men der er da en
mulighed for at tre jurister ser
sagen anderledes end Lands-
rettens ene jurist og to doms-
mænd.
For omkring et år siden
sagde Centralorganisationen
nej til landsstyrets tilbud om
1,9 procent i lønforhøjelse,
fordi det var betinget af at
feriefrirejsen for medlemmer-
ne frafaldt. Da parterne ikke
kunne nå til enighed lovgav
landsstyret på området, hvor-
efter NAK indgav landsstyret
til landsretten for brud på
hovedaftalen mellem Lands-
styret og NAK. NAK tabte i
sidste uge sagen i landsretten.
En jurist mod tre
NAK meddeler, at Centralor-
ganisationen er overrasket
over dommen, og at det væk-
ker dyb bekymring i medlem-
sorganisationen, at NAK tab-
te sagen i Landsretten.
- Det er helt uholdbart og
uacceptabelt at være uden ret-
tigheder i forhold til sin
arbejdsgiver. Og vi mener, at
hovedsaftalen, som vi i sin tid
indgik med landsstyret, er
indgået under falske forud-
sætninger, siger Karna Jo-
kumsen.
Derfor vurderer organisati-
onen om sagen skal ankes til
Østre Landsret i Danmark.
- Jeg vil nødig være de to
domsmænd, som skulle vur-
dere denne sag, siger Kama
Jokumsen.
Paragraf på paragraf
- Det er en meget lovteknisk
sag, de to domsmænd og den
ene jurist skulle gennemgå.
Det er paragraf på paragraf i
en tjenestemandsoverens-
komst, hovedaftale og andre
overenskomster, der skulle
vurderes. Jeg er da overbe-
vidst om, at de har gjort deres
bedste, men jeg kan da ikke
lade være med at tænke, at tre
jurister har bedre baggrund
for at dømme i sagen, næsten
uanset, hvilken baggrund de
to domsmænd i Landsretten
har, siger Karna Jokumsen.
Uanset hvad NAK’s besty-
relse, som endnu ikke har haft
tid til at samles efter dom-
men, når frem til, vil Central-
organisationen handle.
- Det må få konsekvens, si-
ger Karna Jokumsen, men
ønsker ikke at uddybe dette
yderligere.
Ujaarineqartoq
nassaarineqaimgilaq
AMMASSALIK - Ole
Kalia ujaarineqangaatsia-
reerluni nassaarineqann-
gimmat Ammassalimmi
politiiit Nuummi politi-
mester-eqarfik isumaqat-
igalugu ujaasineq septem-
ber-ip 16-iani taamaatip-
paat.
Ole Kalia, 40-nik ukiu-
lik, angallammik 16-fods-
imik angissusilimmik
Kuummiunit Ammassal-
immukarsimavoq, omita-
minullu apuussimagunan-
ngimmat Ammassalimmi
politiit Ole Kalia tamma-
aneqartutut nalunaarutig-
aat.
Ole Kalia Ammassal-
immi eqqaanilu taku-
neqarsimanngitsoq qulak-
keerlugu paasineqarmat
september-ip tallimaani
V__________________________
Ole Kalia angallatinit,
helikopterimit Grønlands
Kommando-llu helikop-
terianit G-3-mit Ammas-
sallip eqqaani ujaarineqa-
lerpoq.
Ammassallip sineriaani
ujaasinermi Ole Kalia
angallataalu nassaarin-
eqanngillat.
Imangaatsiarujussuaq
Grønlands Kommandop
helikopterianit qulaavaar-
neqaraluarpoq annilaan-
gassutigineqalermat Ole
Kalia angallamminik
avammut saavissimasin-
naasoq, ujaarineqartorli
nassaarineqanngilaq.
Silarlunnera pissutaal-
luni ujaasiffik ujaasiffigi-
uminaassimasoq Nuum-
mi polititiit nalunaarput.