Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.09.1996, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 24.09.1996, Blaðsíða 14
14 Nr. 74 • 1996 GRØNLANDSPOSTEN Edvard Møller slår til igen Af: Finn Becker-Christensen, speciallæge i børnesygdomme, Maniitsoq Silamiut aamma Filminor Oy, Finlandimi filmiliortartut pisoqaanersaat Nuummi eqqa- anilu naatsumik filmiliornissamut suleqatigiipput. Filmi taaguuteqarpoq »Tranlampen« (Qulleq ukkusissaq), unuttarai isiginnaartitsisartut Benedikte Schmidt, Rassi Thygesen, Agga Olsen, Mariu Olsen aamma Erik Olsen, Umbaba-mik taaneqartartoq, fmlandimiu ilitsersuisartoq Sakari Kirjavainen isumasassarsisoralugu ilitsersuisoralugulu. Filmimi qulingiluanik ukiulik Nukappiaaluk Magnussen, Narsameersoq filmiliariteqqaassaaq - pingaarnertut inuttaalluni. Filmi minutsinik 22-nik sivisussuseqassaaq, filmiliortullu naatsorsuutigaat Katuaq-p filmertarfiani takuteqqaarneqassasoq. Asseq AG-p assiliisuata Vivi Møller-Olsen-ip assilisaa Nuup eqqaani arfermik pilannerup nalaani fdmiliomermi assilisaavoq. Silamiut Teatret og Filminor Oy, som er Finlands ældste fdmselskab er gået sammen om at filme en kortfilm i og omkring Nuuk by. Filmen har titlen »Tranlampen« og bliver sammen med skuespillerne Benedikte Schmidt. Rassi Thygesen, Agga Olsen, Mariu Olsen og Erik Olsen, også kaldet Umbaba, instrureret af den finske instruktør Sakari Kir- javainen, som også står for manuskriptet af »Tranlampen«. I filmen debuterer den 9-åri- ge Nukappiaaluk Magnussen fra Narsaq - ovenikøbet med en hovedrolle. Filmen kommer til at vare 22 minutter og produktionsholdet regner med at premieren kommer til at fore- gå i det nye kulturhus, Katuaqs biograf. Billedet, som er taget af AG’s fotograf Vivi Møl- ler-Olsen, er skudt under en optagelse af hvalflænsning ved Nuuk. V_____________________________________________________________________________________J 1 1985 var undertegnede che- fdistriktslæge i Aasiaat. Ingen er jo fejlfri, og som chef er man mere end andre medar- bejdere skydeskive for klage- sager. Det gælder både i Sundhedsvæsenet og andre steder. Det er altid ubehage- ligt, men hører nok med til jobbet. Hvad klagerne dengang drejede sig om, kan jeg dårligt huske, og hvis jeg kunne, var det måske heller ikke noget, der skulle nævnes i avisen. Hvad jeg derimod husker, var, at borgmesteren hed Edvard Møller. Det husker jeg, fordi Edvard Møl- ler så det som sin opgave at viderebefordre klager fra pati- enter til mine foresatte, speci- elt Rigsombudsmanden. Det får så være. Men det specielle ved fremgangsmå- den var, at det skete uden først at orientere mig. På et tidspunkt fornemmede jeg alligevel, at borgmesteren modtog klager. Jeg foreslog Edvard Møller en samtale, men det ønskede han ikke. Kort tid efter fik jeg fra Rigsombudsmanden et brev, som viderebefordrede bor- gmesterens utilfredshed med mig. Det var ikke noget rart brev. Næsten samtidigt skulle jeg til sundhedskonference til Nuuk. Det skulle den øverste chef for Sundhedsvæsenet også - den daværende grøn- landsminister. Jeg blev til min totale over- raskelse indkaldt til en samta- le med ministeren. Samtalen var meget lidt behagelig. Ministeren kunne blandt andet fortælle, at han via borgmesteren i Aasiaat havde erfaret, at jeg havde opereret en patient uden narkose. Når jeg navnlig husker dette klag- epunkt, er det, fordi jeg i mine 7 år i Aasiaat i vidt omfang overlod operationerne til andre læger. Derimod har jeg selv mindst 100 gange givet universel narkose og aldrig hørt patienter give udtryk for ubehag eller mangelfuld smertelindring i den forbin- delse. Morale:Mange misforståel- ser og kontroverser kunne og burde klares ved, at man taler sammen. Jeg forstår måske, men har alligevel svært ved at acceptere, at patienter klager uden at orientere den læge, som det drejer sig om. Men jeg kan hverken forstå eller acceptere, at en folkevalgt toppolitiker, specielt en borg- mester, kan gøre det samme. Begivenhederne i 1985 var egentlig ved at gå i min per- sonlige glemmebog. På en trist måde er jeg imidlertid blevet mindet om dem ved i begge de landsdækkende grønlandske aviser at læse om fremgangsmåden, da Edvard Møller, nu formand for de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA, den 29. august afskedigede direktør Per Bringsjord. Det var både overraskende og ubehageligt for direktøren, som var helt uforberedt på dette forløb. Ingen forhåndso- rientering fra chefen. Efter- følgende kunne han heller ikke få en forklaring på sin fyring. Han har valgt at betragte forløbet, som en konsekvens af reglerne i det politiske spil. Han er blevet offer for dette spil, men han ønsker ikke at komme med flere kommenta- rer. Måske er det klogt af ham, ligesom det måske var klogt af mig i 1985 selv at sige min stilling op i det distrikt, hvor jeg var glad for at være, men hvor borgmeste- ren af uransagelige grunde havde ønsket at gøre situatio- nen uholdbar for mig. Jeg sagde op med det over- enskomstmæssige varsel og - mener jeg selv - efterladende et rimeligt velfungerende sy- gehus, som blandt andet ved hjælp af en meget velholdt lægebåd betjente Grønlands befolkningsmæssigt største bygdedistrikt. Dygtige grøn- landske søfolk havde et godt arbejde. Det mistede de. Læ- gebåden blev frataget sygehu- set, så snart jeg forlod Aasi- aat. Jeg rejste meget i bygderne sommer og vinter. Når det var islæg, besøgte jeg med slæde bygderne. Dygtige lokale slæ- deførere havde et godt arbej- de for sygehuset. Jeg fik man- ge venner i bygderne. Jeg har stadig adskillige kontakter. For kun få dage siden blev jeg ringet op fra Niaqornaarsuk og inviteret til konfirmation næste sommer. Da konfir- manden var spæd, opererede jeg ham to gange for for tarmslyng. I øvrigt er jeg ikke kirurg, men børnelæge. Da jeg forlod Aasiaat, ønskede jeg ikke og fik ikke noget gyldent håndtryk, som politikere i KANUKOKA og andre steder ikke helt sjæl- dent uddeler, når de i utide skiller sig af med medarbej- dere, som har passet jobbet uden at gøre noget forkert. Jeg tror de færreste medarbej- dere ønsker penge i den situa- tion, men nogen kan jo have brug for dem. At blive afske- diget er jo ikke nogen anbefa- ling over for den næste ar- bejdsgiver. Det taler man oftest ikke om, og man taler heller ikke om den smerte, som skattey- derne sidder med. Det er ikke første gang Edvard Møller af- skediger en topembedsmand. Det koster penge. Han har været en dyr dreng for KA- NUKOKA, ligesom han var det for Aasiaat, hvor jeg i en årrække har lagt mange skat- tekroner. Jeg kender ikke alle hans fejlslagne dispositioner, men jeg husker, at han var utilfreds med regningen fra Sundheds- væsenet for at passe kommu- nale plejepatienter i Aasiaat. Efter min afrejse lod han for et millionbeløb ombygge sy- gehusets administrationsfløj og gæstehus til plejehjem. Problemet var bare, at det aldrig blev taget i brug. Byg- ningen egnede sig ikke. Pro- jektet blev simpelthen for dyrt at fuldføre. Mange penge blev tabt. Edvard Møllers meritter i Aaisaat ligger år tilbage og burde måske få lov til at hvile i fred. Der er faktisk kun en årsag til, at jeg omtaler disse begivenheder så længe efter, at de fandt sted. For tiden bor jeg ikke Aasiaat, men jeg er alligevel bekymret. Jeg har hørt en fugl synge om, at Edvard Møller vil forsøge genvalg som borgmester i Aasiaat, når mandatet i KA- NUKOKA snart udløber. Det er i orden, hvis vælgerne kan lide de regler, som Edvard Møller bruger i det politiske spil. Jeg kan bare ikke lide dem. Jeg tror heller ikke, at KANUKOKA’s første første- mand, Ado Lynge, ville have kunnet lide reglerne i dette spil. Han var også fra Aasiaat. Nok er folks hukommelse kort, men man skulle tro, at Edvard Møller næppe ville få ret mange stemmer, hvis han forsøger comeback på hjem- mebane. Problemet er bare, at Edvard Møller aldrig har fået ret mange stemmer i Aasiaat. Det har heller ikke været nød- vendigt. Han er nemlig en dygtig politiker, måske alt for dygtig. Da han blev valgt til bor- gmester, fik han ca. 42 stem- mer. Hans modkandidat, Knud Sørensen, fik ca. 600 stemmer. Efter så mange år er det svært at huske de helt nøjagtige tal. Personligt har jeg ikke noget imod Edvard Møller. Han er en flink mand. Hans største fejl er måske, at han er alt for flink, hvis man møder ham. Jeg forstår godt, at han trods alt får nogle stemmer. Jeg vil bare håbe, det ikke bli- ver ret mange. Alle bør have et arbejde Johanne Olsen har gjort sig nogle tanker om nye ideer i kampen mod arbejdsløsheden Medlem af kommunalbesty- relsen for Siumut i Ilulissat Johanne Olsen mener, at man bør prøve utraditionelle metoder for at løse den sti- gende arbejdsløshed. Blandt andet foreslår socialudvalgs- formanden i Ilulissat Johanne Olsen, at der skal oprettes skoler til kursusvirksomhed for de arbejdsløse: - For tiden er kommunerne ved at lægge budgetter til næste år. Det mest besværlige ved budgetlægninger er det sociale område. Her i Nordg- rønland, hvor der om vinteren er islæg, er det meget vanske- ligt at forudsige, hvor mange mennesker der bliver arbejds- løse i løbet af vinteren. Dog er det vores pligt at have penge til de arbejdsløse samt at sør- ge for at dække deres udgifter mens de er arbejdsløse. Det har Landstinget opnået ved forhandlinger og lavet love derefter. Den største valgkampagne i forbindelse med det sidste landstingsvalg endnu engang været at nedbringe arbejds- løsheden. Gad vide, hvor me- get der bliver gjort ved denne side af sagen, når man først er blevet valgt? Hvor meget ar- bejde lægges der og planlæg- ges der i kampen mod ar- bejdsløsheden fra Hjemme- styrets mange konsulenter? Eller - hvad planlægger SIK for sine arbejdsløse medlem- mer? SIK-s indsats Efter min mening burde SIK lave nye overenskomster mel- lem industrien og andre ar- bejdsgivere for sine medlem- mer. SIK bør med en lovgiv- ning sikre sine medlemmer, så de ikke sådan uden videre kan blive fyret fra deres arbej- de. Det vil koste mange pen- ge, men organisationen, ar- bejdsgiverne og Landstinget må ordne det mellem sig. Arbejderne på fabrikkerne har meget strenge vilkår. De er klar over, at de fra dag til dag kan blive fyret. Derfor kan det ikke undre nogen, at deres tillid til deres arbejde til tider er begrænset. Arbejdsgi- verne må respektere deres ansatte mere, og arbejderne må blive mere pålidelige. Dette kan dog først opnås, når SIK og arbejdsgiverne laver nye overenskomster. Det er også på tide, at landstinget laver love med henblik på at afskaffe arbejds- løsheden. Der skal laves lov- givning, så de unge under 30 år ikke bare skal gå rundt uden arbejde. Ligeledes skal man opnå, at de, der er over den alder ikke bare skal gå rundt uden arbejde. Og hvordan skal det så kunne lade sig gøre? Kursusvirksomhed For det første skal der opret- tes skoler, hvor de arbejdsløse kan dygtiggøre sig. Det kan man i de større byer opnå ved hjælp af de forhåndenværen- de. Disse lærepladser skal bruges til opkvalificering af arbejdskraften. Alle de, der er opført på arbejdsløshedsli- sten, skal igennem kurser eller opkvalificering for at kunne komme ind på arbejds- markedet igen. Efter sådan et ophold skal de kunne stole på sig selv, så de kan reflektere på stillings- annoncer, eller de kan søge ind på videreuddannelser. I den forbindelse er det meget vigtigt, at man laver overenskomster med arbejds- giverne, hvor det indføjes, at de er i stand til at ansætte ar- bejdsløse. Den økonomiske fordeling skal også være på plads. Denne side af sagen ordnes af konsulenter og em- bedsmænd. Kursusvirksomhederne kunne benævnes »Arbejder- skoler«. Arbejderskoleme skal ikke køres efter højskole- principper. Disse skoler skal de arbejdsløse selv køre og give indhold. Som eksempel kan en ned- lagt fabrik, kontorbygning eller lignende ledes af en, der kan rådgive. Der skal være en leder. Denne skal sammen i tæt samarbejde med de ar- bejdsløse køre kursusvirk- somheden eller træningssko- len. Fortsættelse Når kursisten har været på træningsskolen og er godt rustet til at gå videre, skal man give at vedkommende tilbud om at komme på en ar- Johanne Olsen bejdsplads eller til videreud- dannelse. De skoler eller træningsskoler, jeg her omta- ler og tænker på, har man til- svarende af i Danmark, hvor de kaldes produktionsskoler. Det er på tide, at Hjemme- styret opretter sådanne pro- duktionsskoler i de større byer. For at disse kan drives stabilt må Landstinget lovgi- ve for finansieringen. Kom- munerne skal sørge for, at Produktionsskolerne kører kontinuerligt. Hvis disse til- tag kunne realiseres, må man sikre, at de arbejdsløse ikke ASSJ FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.