Atuagagdliutit - 24.09.1996, Side 12

12
Nr. 74 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
KNR kan blive nødt til
at opgive bingospillet
Havde ved redaktionens slutning endnu ikke søgt tilladelse
NUUK(JB) - Det kan være
KNR bliver nødt til at opgive
det store landsdækkende bin-
gospil mandag den 30. sep-
tember. Arrangørerne har
nemlig overset, at politime-
steren skal give tilladelse
efter retningslinierne i den
gældende lovgivning på om-
rådet.
- Det er vores ret at arran-
gere et landsdækkende bingo-
spil, siger KNR-direktør Jens
Lyberth med henvisning til
lov om radio- og fjernsyns-
virksomhed i Grønland. - Ef-
ter den må vi skaffe os ind-
tægter ved både reklame og
spil, og det er det, vi nu gør.
Jens Lyberths medarbejde-
re i KNR’s reklame og spille-
afdeling har imidlertid over-
set, at reglerne for sådanne
spil også omtales i anden lov-
givning, som også foreninger,
lokal-TV og interessegrupper
skal overholde. Derfor skal
der søges tilladelse fra politi-
mesteren, og den indebærer
blandt andet, at overskuddet
skal gå til veldædige eller
almennyttige formål.
Ingen spil uden
tilladelse
Politimester Ole Gaard siger
til AG, at det er uden al tvivl,
at KNR skal have tilladelse til
at spille landsdækkende bin-
go. Foreholdt dette siger di-
rektør Jens Lyberth, at KNR
vil få den sag bragt i orden, og
at der i virkeligheden kun er
tale om en formalitet.
KNR TV-bingortitsinissaminut pilersaarutini taamaatittaria-
qarsinnaavai, naak bingorfissat tuniniarneqalereeraluartut.
Det kan blive nødvendigt for KNR at opgive planerne om at
udsende TV-bingo, selvom salget af bingoplader allerede er
begyndt.
Men så enkelt er det ikke.
Reglerne for offentlige spil
som et landsdækkende bingo
i KNR TV findes i en be-
kendtgørelse fra 1954 om of-
fentlige indsamlinger i Grøn-
land. Loven omtaler arten af
indsamlinger, der kan gives
tilladelse til - blandt andet
bortlodninger, som dækker
bingo - og heraf fremgår, at
der kun kan gives tilladelse til
velgørende formål eller til
formål af almen interesse.
Og det er der næppe tale
om for et KNR TV-bingo.
Blandt andet er Fællesfor-
eningen af Radio- og TV-sta-
tioner i Grønland (FTV)
meget utilfreds med KNR’s
landsdækkende TV-bingo,
fordi de enkelte foreninger
ikke kan konkurrere med
førstepræmier på 100.000
kroner. Derfor mister TV-for-
eningerne omsætning, og de
lokale TV-bingo-spil bliver
økonomisk set så dårlige, at
det næppe kan løbe rundt.
FTV vil dele kagen
Formanden for FTV, Lars
Peter Olsen, giver udtryk for,
at et landsdækkende TV-bin-
go bør ske i samarbejde med
fællesforeningen, og at halv-
delen af overskuddet skal til-
falde foreningens medlem-
mer. Men det er der ingen
aftaler om.
KNR-direktør Jens Lyberth
fortæller til AG, at det er
KNR’s hensigt, at der skal
erlægges en afgift til FTV
efter en eller anden forde-
lingsnøgle. - Og det vil vi tage
op med fællesforeningen ved
forhandlingerne, der skal fin-
de sted til december. Desuden
er det vor hensigt at anvende
overskuddet fra bingo-spillet
til at købe betydeligt flere
udsendelser og indslag fra
TV-foreningeme.
- Vi har et stort behov for
flere indslag fra de enkelte
byer, siger Jens Lyberth. - Og
vel at mærke indslag af høj
kvalitet. Vi forventer, at TV-
bingo vil gøre os i stand til at
tilbyde en større betaling for
disse indslag, og for at signa-
lere vore hensigter har vi alle-
rede ensidigt sat betalingen af
indslag til FTV’s medlemmer
op med 200 kroner pr. styk.
Men det er langt fra sikkert,
at KNR TV får tilladelse til at
sende bingo på mandag.
Mere kompliceret
end som så
- Det er mere kompliceret end
som så, siger politimesteren,
og han kan ikke på forhånd
sige, om en tilladelse til
landsdækkende TV-bingo
overhovedet kan gives. Det
afhænger nemlig meget af,
hvad KNR vil bruge pengene
til, og hvordan udformningen
bliver.
KNR-direktør Jens Lyberth isumaqarpoq KNR TV-bingor-
titsinissaminut pisinnaatitaalluartoq. Politimesterili isuma-
qarpoq taamak ajornaatsiginngitsoq.
Direktør for KNR, Jens Lyberth, mener, at KNR er i sin
gode ret til at arrangere TV-bingo. Politimesteren mener
dog, at det er mere kompliceret end som så.
De lokale TV-foreningers
tilladelse bygger på, at kun
medlemmer kan deltage.
Dem har KNR ingen af, og
derfor ville de i givet fald
være afhængige af et samar-
bejde med TV-foreningeme,
fordi spillets deltagere mulig-
vis ville kunne hentes fra fæl-
lesforeningens medlemmer.
Men heller ikke det er prøvet.
Qaqortoq TV blev for nog-
le år siden en selvejende insti-
tution og måtte på den bag-
grund opgive at spille TV-
bingo på den hidtidige facon.
Derfor åbnede de kanalen for
lokale foreninger, der så af-
viklede deres ordinære bingo-
spil gennem fjernsynet.
Det er således vanskeligt at
forestille sig, på hvilket
grundlag KNR TV skulle
kunne få tilladelse til et lands-
dækkende bingo-spil, og det
er særlig uheldigt på bag-
grund af, at spillet allerede er
sat i gang. Befolkningen har i
nogen tid kunne købe bingo-
plader til på mandag, og
omsætningen har efter hvad
udsalgsstederne i Grønland
oplyser, været meget stor.
Hvis den gamle bekendt-
gørelse ikke kan opfyldes
med KNR’s bingoplaner, bli-
ver det således nødvendigt at
opgive planerne og købe pla-
derne tilbage fra de mange
spilleglade mennesker, som
har set frem til en hovedge-
vinst på 100.000 kroner.
Fra KNR fastholdes det
imidlertid, at der er tale om en
formalitet, og at spillet gen-
nemføres som planlagt.
S

HM
Kikkut tamarmik sulisariaqarput
Suliffissaaleqineq akiorniarlugu aqqutissanik nutaanik ujartuinermi Johanne Olsenip
isumaliutersuutai
Siumut sinnerlugu Ilulissa-
ni kommunalbestyrelsimi
ilaasortaq Johanne Olsen
isumaqarpoq suliffissaale-
qinerup suli annertusiar-
tortup aaqqiiviginiarnerani
aqqutit nutaat maanna mi-
silinneqartariaqalersut. I-
laatigut atuarfinnik suliffis-
saaleqisunik pikkorissaavis-
sanik pilersitsinissaq Ilulis-
sani Inunnik isumaginnin-
nermik ataatsimiititaliap si-
ulittaasua Johanne Olsen
siunnersuuteqarpoq.
- Ulluni makkunani kom-
munit ukiup tullianut ani-
ngaasartuutissaminnik mis-
singersuusiuleruttorput. Mis-
singersuusiomermilu ajomer-
paanut ilaasussaavoq inunnik
isumaginnermi aningaasar-
tuutissat missingersornissaat.
Maani avannaani sikusartu-
miilluni inuit qanoq amerlati-
gisut ukiup ingerlanerani su-
liffissaaleqilissanersut nalu-
namerpaajusarpoq. Pisussaa-
titaavugulli suliffissaaleqisut
aningaasaqartinniarnissaan-
nut, kiisalu aningaasartuu-
taannik suliffissaqannginne-
ranni isumaginnissalluta.
Taama inatsisartut isuma-
qatigiinniameq aqqutigalugu
inatsisiliomikuupput.
Kingullermik inatsisartunut
qinersineqalermat qineqqu-
saarutit annersarivaannaasiit
suliffissaaleqisunik ikilisaani-
amissaq. Taamatut iliomiar-
neq inatsisartuni ilaasortan-
ngomikkut qanormita anner-
tutigisumik sulissutigivaat?
Imaluunniit Namminersorne-
rullutik Oqartussani siuunner-
sorterpassuit suliffissaaleqi-
neq akiorniarlugu qanormita
pilersaaruteqarpat? Imaluun-
niit Sulinermik Inuutissarsiu-
tillit Kattuffiat ilaasortani
suliffissaaleqisartut pillugit
sunimmita pilersaaruteqarpa?
SIK-p sulissinissaa
Isumaqarpunga SIK ilaasorta-
ni pillugit suliffissuamut suli-
sitsisunullu allanut nutaarlu-
innarmik isumaqatigiissusi-
ortariaqartoq. SIK-p ilaasor-
tami imaaliallaannaq soraar-
sitaasinnaajunnaamissaat ina-
tsisit aqqutigalugit anguniar-
tariaqarpaa. Tamanna akisus-
saaq peqatigiiffiilli sulisitsi-
sullu inatsisartullumi taman-
na akunnerminni aaqqittaria-
qalerpaat.
Suliffissuarmi sulisartut
imaannaanngitsunik atugas-
saqartitaasarput. Naluneq a-
jorpaat ilaanni ullormiit ullor-
mut soraarsitaariasaarsinnaal-
lutik. Taamaattumik tupin-
nanngilaq suliffimminnut a-
taqqinninnerat ilaatigut kille-
qartarmat. Sulisitsisut sulisu-
minnut ataqqinninnerulersari-
aqarput, sulisartullu tatiginar-
nerulersariaqarlutik. Taman-
nali aatsaat anguneqarsinnaa-
voq SIK sulisitsisullu akun-
nerminni nutaanik isumaqati-
giissusiorpata.
Nunatsinni suliffissaaleqi-
suerunnissaa siunertaralugu
inatsisartut inatsisiliornis-
saannut piffissanngorportaaq.
Inuusuttut 30-it inorlugit uki-
ullit sulinatik uninngaannar-
sinnaajunnaamissaat inatsisi-
liuunneqartariaqarpoq. Taa-
mattaarlu taakkunaniit utoq-
qaanerusut suliffissaaleqillu-
tik uninngaannalinnginnissaat
angusariaqalerpoq.
Qanormi iliorluni tamanna
anguneqassava?
Pikkorissartariaqarpoq
Siullermik atuarfinnik sulif-
fissaaleqisut pikkorissartar-
fissannik pilersitsisoqartari-
aqarpoq. Tamannali pioreer-
sut atorlugit illoqarfinni angi-
nerusuni pilersitsisoqarsin-
naavoq. Ilinniarfiit taamaattut
piginnaanngorsarfiusariaqar-
put. Suliffissaaleqisut allat-
torsimasut tamarmik suliler-
nissaat siunertaralugu pikko-
rissaasarfimmi imaluuniit pi-
ginnaanngorsarfimmi aqqu-
saartinneqartassapput.
Tassaneereemerup kingor-
na imatut imminnut tatigiler-
simatigissapput suliffinnut
qinnuteqarsinnaanngorsimas-
sallutik, imaluunniit ilinni-
aqqinnissaminnut qinnuteqar-
sinnaanngorsimassallutik.
Tassani pingaaruteqarluin-
narpoq sulisitsisunik isuma-
qatigiissusiortoqarsimanis-
saa, suliffissaqanngitsunik ti-
gusisinnaanissamik imalim-
mik. Aammalu aningaasaler-
sueriaasissaq aaqqissuunne-
qartariaqarluni. Tamannali si-
unnersortit atorfillillu isuma-
gissavaat.
Piukkunnarsarfiit »Suliner-
mik ilinniarfinnik« taaneqar-
sinnaapput. Sulinermik ilinni-
arfiit Højskolit ingerlasame-
rat assiginagu ingerlassapput.
Tassaassalutilli suliffissaale-
qisut nammineerlutik ingerla-
tassaat.
Assersuutigalugu tunisassi-
orfikoq imaluunniit allaffe-
qarfikoq assigisaaluunniit si-
unnersuisinnaasumik ingerla-
tsisulerneqassaaq. Ittulerne-
qassaaq. Taassumalu suliffis-
saaleqisut ilagalugit ilinniar-
fik piukkunnarsarfik ingerla-
tissavaa, suliffissaaleqisut su-
leqatigilluinnarlugit.
Ingerlaqqinneq
Taama ilinniarfimmeereer-
nikkut sungiusartoq piukkun-
narsilluarpat ilinniarfimmiit
suliffeqarfinnut ilinniaqqif-
Johanne Olsen
finnulluunniit ingerlatittassa-
vaat. Ilinniarfiit uani eqqar-
saatigisakka piukkunnarsar-
finnillu taasakka Danmarkimi
Produktionsskole-nik taane-
qartarput.
Tamakku produktionsskolit
Namminersomerullutik Oqar-
tussat illoqarfinni anginerusu-
ni pilersittariaqalerpaat.
Ingerlanneqarnissaannullu
patajaatsumik aningaasaliiso-
qamissaa Inatsisartuniit inat-
sisiliuunneqartariaqarluni.
Kommunillu Produktionssko-
lit ingerlaavamissaat isuma-
gisarissallugu. Taamatut piso-
ASS./FOTO: KNUD JOSEFSEN ASS./FOTO: KNUD JOSEFSEN