Atuagagdliutit - 10.10.1996, Qupperneq 3

Nr. 79 ■ 1996
3
r \
Kalaallit Nunaanni kisitsisitigut paasissutissani
nutaani AIDS pemaammik ilanngunneqarpoq.
Grønlands Statistik har i sin nye årbog for første
gang optaget et kapitel om AIDS.
HIV-ertut 64-iupput
Ukiuisa agguaqatigiisinnerat
qaffasippoq
NUUK(KK) - Kalaallit
Nunaanni massakkumut
inuit 64-it HIV-mik tunil-
latsissimasut paasineqar-
simapput.
Kisiannili inuiaqatigiit ka-
laallit akomanni HIV-mik
tunillaassuinemp sukkassu-
sia aalajangersimanngilaq.
1993,-imi HIV-mik tu-
nillatsissimasut marluk na-
lunaarutigineqaiput, 1994-
imili allat arfmeq marluk
paasineqarlutik. 1994-imi
tunillatsissimasut amerle-
riamerinut peqqutaaner-
paavoq Sisimiuni tunil-
laassuisoqamera.
1995-imi tunillatsissima-
sut allat 14-it nalunaa-
mtigineqaiput, ukiorli man-
na massakkumut marluun-
ngikkunik pingasuinnaat
nalunaarutigineqarlutik.
Qulamteqamermut peqqu-
taavoq ukioq manna tunil-
latsittunit pingasunit ataa-
seq nalunaarsomeqareersi-
manersoq nalomissutigine-
qarmat.
- Massakkumut Kalaal-
lit Nunaanni inuit 64-it
HIV-mik tunillatsissima-
sutut paasineqarlutik na-
lunaarsorneqarsimapput,
nakorsaaneq Richard
Steele AG-mut oqarpoq.
64 HIV-tilfælde
Inersimasut
ilisimasariaqarpaat
Peqqinnissamut naalak-
kersuisoq Marianne Jen-
sen tupaallappoq, Kalaal-
lit Nunaanni HIV-mik tu-
nillatsissimasut ukiuisa
agguaqatigiisinneranni
tunillatsissimasut ukior-
tungaatsiarmata. Arnat
agguaqatigiisillugu 38-
inik ukioqartarput, angutit
41-nik ukioqartartut.
- Tassa HIV-mik tunil-
latsissimasut inersimasu-
unerupput, taakkulu nap-
paammut tassunga qanoq
iliorluni illersortoqarsin-
naanersoq ilisimareersi-
massagaluarpaat. Nap-
paatit taamaattut taakkulu
qanoq pinaveersaameqar-
sinnaaneri pillugit peq-
qinnissaqarfiup paasisitsi-
niaanini ingerlatiinnassa-
vaa, kisiannili aamma i-
nuit ataasiakkaat immin-
nut illersomissartik pisus-
saaffigaat.
- Inuilli ajutooreersima-
sut inuiaqatigiinnit ajat-
tomeqassanngillat. inuia-
qatigiinni ilaasutut isigine-
qaannassallutik, Marianne
Jensen erseqqissaavoq.
Gennemsnitsalderen er meget høj
NUUK(KK) - Der er frem
til i dag fundet 64 HIV-
positive personer i Grøn-
land.
Imidlertid er der ikke et
fast mønster i den hast,
som spredningen af HIV
har i det grønlandske
samfund.
1 1993 blev to nye HIV-
tilfælde anmeldt, men i
1994 steg tallet til syv nye
tilfælde. Stigningen i
1994 skyldtes primært en
smittekæde i Sisimiut.
I 1995 blev 14 nye
tilfælde anmeldt, men i år
er der foreløbigt kun
anmeldte to eller tre nye
tilfælde. Usikkerheden
skyldes, at den ene af de
tre nye tilfælde i år måske
allerede er blevet registre-
ret.
- Der er i dag 64 er-
kendte og anmeldte HIV-
tilfælde i Grønland, siger
embedslæge Richard
Steele til AG.
Voksne burde vide
Landsstyremedlemmet
for sundhed Marianne
Jensen undrer sig over, at
gennemsnitsalderen for
de HIV-positive i Grøn-
land er forholdsvis høj.
Gennemsnitsalderen er
for kvinder 38 år og for
mænd 41 år.
- Det er altså voksne
mennesker, som bliver
smittet med HIV, selv om
de alle ved, hvordan de be-
skytter sig mod denne syg-
dom, siger Marianne Jen-
sen. Sundhedsvæsenet
skal fortsat oplyse om-
kring disse sygdomme og
hvordan de bliver undgået,
men det enkelte menneske
har også en forpligtigelse
til at beskytte sig.
- Er skaden imidlertid
sket, skal samfundet ikke
støde disse mennesker
bort, men fortsat betragte
dem som en del af sam-
fundet, understreger Mari-
anne Jensen.
J
---------------------------------------------------------
GRØNLANDSPOSTEN
HIV-ertut politiinit aaneqarsinnaassapput
Kisiannili piaaralutik HIV-imik tunillaasut pineqaatissinneqarsinnaassanngillat
NUUK (KK) - HIV-imik nap-
paateqartut imaluunniit AIDS-
imik toqussutaasartumik nap-
paateqalereersimasut akiomi-
ameqameranni politiit ikiorti-
gineqarsinnaalerput.
Inuk HIV-imik nappaate-
qartutut pasineqartoq nappar-
simmavimmi misissortikku-
sunngitsoq peqqinnissaqarfi-
up piumaqarneratigut eqqar-
tuussivik politiillu ikiortigalu-
git pinngitsaalillugu misissor-
neqarsinnaalerpoq.
Siunissami inuup pinaatsup
misissorneqarnissaa peqqin-
nissaqarfiup eqqartuussivim-
mut saqqummiussinnaassa-
vaa, tamatumalu kingoma po-
litiit piumasaqarfigalugit pi-
neqartoq angerlarsimaffianut
suliffianulluunniit åaqqullugu
pisariaqartinneqartumillu mi-
sissorlugu. Pisariaqassappat
pinngitsaalillugu.
- Neriuutigaarali nappaatit
taakku akiomiameqameranni
politiit akuliunneqassanngit-
sut, peqqinnissamut naalak-
kersuisoq Marianne Jensen
oqarpoq.
Ukiuni 20-ni Kalaallit Nu-
naanni peqqinnissaqarfiup
inuit syfilisimik, gonorrémik
chlamydiamillu nappaateqar-
tut pinngitsaalillugit misissor-
tittarsimavaat, periarfissarli ta-
manna qaqutiguinnaq ator-ne-
qartarsimavoq. Taamaattumik
Marianne Jensen-ip ersissuti-
ginngilaa nappaatit pineqartut
pinerlunnertut isigineqalemis-
saat, taamatut nappaateqartut
isertuussaanerat suli isertuun-
neqameroqqullugu.
- Peqqinnissaqarfiup sulini-
uteqarnera pitsaanerpaaq suli
tassaavoq pitsaaliuineq aam-
ma qaammarsaaneq, Marian-
ne Jensen erseqqissaavoq.
Pissutsit nutaat
Ataasinngomermi 7. oktober
Marianne Jensen-ip saqqum-
miuppaa nappaatit tunillan-
nartut pitsaaliomeqarnerat a-
kiorniarneqarnerallu pillugit
inatsisartut peqqussutissaan-
nut siunnersuut. Nappaatit pi-
neqartut pingaartumik atoqa-
tigiinnikkut tunillaattartut.
Taamatut siunnersuuteqar-
nermut pissutaavoq atoqati-
giinnikkut nappaatit pineqar-
sinnaasut pillugit nalunaarut
1976-imeersoq. Nalunaarum-
mi tassani pineqarput atoqati-
giinnikkut nappaataalersartut,
soorlu syfilis, gonorré aamma
chlamydia, ilanngunneqarsi-
manatik HIV aamma AIDS,
1980-ikkut ingerlaneranni aa-
tsaat saqqummersut.
Pissutsit ntalinnaaffigiu-
mallugit Marianne Jensen-ip
kissaatigaa HIV-ip aamma
AIDS-ip nappaatinut pine-
qartunut ilanngunneqarnis-
saat. Tamanna pissaaq inatsi-
sartut peqqussusiomeratigut,
inatsisartuni siullermeerluni
oqallisigineqamerani ilaasor-
tanit akuersaameqarluartoq.
Inatsisartut peqqussutaanni
nutaami allassimavoq kinalu-
unniit nappaammik tunillaas-
suuttumik atoqatigiinnikut
nappaateqalersimasutut isu-
maqartoq nakorsamit misis-
sortittariaqartoq. Nalunaa-
rummi ilanngunneqarput kik-
kut tamarmik Kalaallit Nu-
naanniittut, ilami allaat takor-
nariat ilanngullugit.
Pineqaatissiineq
Inatsisartut peqqussutaat atu-
lersinneqarpat nalunaarut nu-
taanngitsoq 1976-imeersoq a-
torunnarsinneqassaaq.
Taamaalilluni piaaralutik
nappaammik tunillaasimasut
imaluunniit atortoqaratik ato-
qatigiinnikkut nappaatinik tu-
nillaasinnaasut pineqaatissin-
neqarsinnaanerat atortunnaar-
sinneqarpoq. Taamaalilluni
peqqinnissaqarfiup inuit HIV-
imik aamma AIDS-imik nap-
paateqartut pinngitsaalillugit
misissorneqarsinnaatilerpai,
kisiannili tunillaasinnaanerat
pinngitsoortissinnaanagu.
Taamaattumik Marianne
Jensen-ip Eqqartuussiveqar-
nerup iluarsartuuteqqinnis-
saanut ataatsimiititaliaq saaf-
figisimavaa Kalaallit Nu-
naanni pinerluttuliornermut
inatsisip allanngortinneqar-
nissaa anguniarlugu, taamaa-
lilluni inuit HIV-imik piaara-
lutik tunillaasimasut pineqaa-
tissinneqarsinnaaleqqullugit.
Kisiannili inatsisartut peq-
qussutissaata atulersinneqar-
nissaata tungaanut Kalaallit
Nunaanni pinerluttuliorner-
mut inatsimmi pineqaatissii-
sameq amigaateqalissaaq.
Danmark-imi peqqinnissa-
qarfik allatut iliuuseqarsima-
voq. Atoqatigiinnikkut nap-
paatit akiomiameqamerat pil-
lugu qallunaat inatsisaat 1980-
ikkut qiteqqunneranni atorun-
naarsinneqarpoq, kingusinne-
rusukkulli pineqaatissiisamer-
mut inatsit malillugu inuit pia-
aralutik HIV-imik tunillaasi-
masut pineqaatissinneqarsin-
naalersimapput.
Politiet skal jagte HIV'erter
Men ingen mulighed for at straffe folk, som forsætligt smitter andre med HIV
NUUK(KK) - Politiet kan nu
sættes ind i kampen mod folk,
som enten er smittet med HIV
eller som allerede har udvik-
let den dødbringende sygdom
AIDS.
Hvis en person, som må an-
tages at være blevet smittet
med HIV, nægter at lade sig
teste på sygehuset, kan sund-
hedsvæsenet få personen
tvangstestet ved hjælp af rets-
væsen og politi.
Sundhedsvæsenet kan frem-
over fremlægge sit krav om
test af en vrangvillig person
ved kredsretten, som derefter
kan anmode politiet om at
hente personen i hjemmet eller
på arbejdspladsen og bringe
vedkommende til sygehuset
for at få foretaget den nødven-
dige test. Om nødvendigt med
magt.
- Men jeg håber, at det alli-
gevel ikke bliver nødvendigt
at inddrage politiet i kampen
mod disse sygdomme, siger
landsstyremedlem for sund-
heden Marianne Jensen.
I 20 år har sundhedsvæse-
net i Grønland haft mulighed
for at få folk tvangstestet for
syfilis, gonorré og chlamydia,
men denne mulighed bliver
kun brugt i meget sjældne til-
fælde. Derfor frygter Marian-
ne Jensen ikke en kriminalise-
ring af disse sygdomme, som
kan gøre et lukket miljø end-
nu mere lukket.
- Den bedste indsats i sund-
hedsvæsenet er fortsat fore-
byggelse og en oplysende
virksomhed, understreger
Marianne Jensen.
Nye tider
Marianne Jensen fremlagde
mandag den 7. oktober et for-
slag til en landstingsforord-
ning om forebyggelse og be-
kæmpelse af smitsomme syg-
domme, der fortrinsvis smit-
ter ved seksuel kontakt.
Baggrunden for forslaget er
bekendtgørelsen om bekæm-
pelse af kønssygdomme i
Grønland fra 1976. Den om-
handler de traditionelle vene-
riske sygdomme som syfilis,
gonorré og chlamydia, men
ikke HIV og AIDS, som først
dukkede op i 1980’erne.
For at være på omgangs-
højde med situationen ønsker
Marianne Jensen at få føjet
HIV og AIDS på listen over
sygdommene. Det sker i en
landstingsforordning, som
Landstinget ved l.behandlin-
gen tog positivt imod.
I den nye landstingsforord-
ning hedder det, at enhver,
der har grund til at tro at have
fået en smitsom sygdom ved
seksuel kontakt, skal lade sig
undersøge af en læge. Samti-
dig omfatter bekendtgørelsen
alle, der opholder sig i Grøn-
land, ja selv turister.
Ingen sanktioner
Når landstingsforordningen
træder i kraft, bliver den gam-
le bekendtgørelse fra 1976
samtidig ophævet.
Dermed ophæves også mu-
ligheden for at straffe perso-
ner, der forsætlig udsætter
andre for smitte eller fare for
smitte ved at dyrke usikker
sex. Sundhedvæsenet kom-
mer altså i den situation, at
det med tvang kan få en per-
son testet for HIV og AIDS,
men at det ikke kan forhindre
personen i at give smitten vi-
dere.
Derfor har Marianne Jen-
sen rettet henvendelse til Den
grønlandske Retsvæsenskom-
mission for at få ændret den
grønlandske kriminallov, så
det vil være muligt at straffe
g de personer, som forsætligt
2 smitter andre med HIV, som
o fører til AIDS og døden.
8 Men der vil i en periode fra
* den nye landstingsforord-
g nings ikrafttræden til en ny
3 grønlandske kriminallov være
«■ et tomrum i sanktionsmulig-
hederne.
I Danmark er sundhedsvæs-
enet gået en anden vej. Den
danske lov om bekæmpelse af
kønssygdomme blev ophævet
i midten af 1980’eme, men
senere er det blevet muligt
med straffeloven i hånden at
dømme folk, som forsætligt
smitter andre med HIV.
Naalakkersuisunut ilaasortaq Marianne Jensen:
- Peqqinnissaqarfiup sullissinennini iliuuserisinnaasaa
pitsaaneq tassaavoq pinaveersaartitsineq
paasisitsiniaanerlu. Sakkortuumilli pisoqartillugu
pissaanermik atuinissaq pisariaqartarpoq, tamannalu
peqqussut nutaaq aqqutigalugu periarfissaqalerpoq.
Landsstyremedlem Marianne Jensen: - Den bedste indsats,
som sundhedsvæsenet kan yde, bygger på forebyggelse og
oplysende virksomhed. I ganske ekstreme tilfælde kan det
imidlertid blive nødvendigt at anvende magt, og det giver
den nye forordning mulighed for.