Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 10.10.1996, Qupperneq 3

Atuagagdliutit - 10.10.1996, Qupperneq 3
Nr. 79 ■ 1996 3 r \ Kalaallit Nunaanni kisitsisitigut paasissutissani nutaani AIDS pemaammik ilanngunneqarpoq. Grønlands Statistik har i sin nye årbog for første gang optaget et kapitel om AIDS. HIV-ertut 64-iupput Ukiuisa agguaqatigiisinnerat qaffasippoq NUUK(KK) - Kalaallit Nunaanni massakkumut inuit 64-it HIV-mik tunil- latsissimasut paasineqar- simapput. Kisiannili inuiaqatigiit ka- laallit akomanni HIV-mik tunillaassuinemp sukkassu- sia aalajangersimanngilaq. 1993,-imi HIV-mik tu- nillatsissimasut marluk na- lunaarutigineqaiput, 1994- imili allat arfmeq marluk paasineqarlutik. 1994-imi tunillatsissimasut amerle- riamerinut peqqutaaner- paavoq Sisimiuni tunil- laassuisoqamera. 1995-imi tunillatsissima- sut allat 14-it nalunaa- mtigineqaiput, ukiorli man- na massakkumut marluun- ngikkunik pingasuinnaat nalunaarutigineqarlutik. Qulamteqamermut peqqu- taavoq ukioq manna tunil- latsittunit pingasunit ataa- seq nalunaarsomeqareersi- manersoq nalomissutigine- qarmat. - Massakkumut Kalaal- lit Nunaanni inuit 64-it HIV-mik tunillatsissima- sutut paasineqarlutik na- lunaarsorneqarsimapput, nakorsaaneq Richard Steele AG-mut oqarpoq. 64 HIV-tilfælde Inersimasut ilisimasariaqarpaat Peqqinnissamut naalak- kersuisoq Marianne Jen- sen tupaallappoq, Kalaal- lit Nunaanni HIV-mik tu- nillatsissimasut ukiuisa agguaqatigiisinneranni tunillatsissimasut ukior- tungaatsiarmata. Arnat agguaqatigiisillugu 38- inik ukioqartarput, angutit 41-nik ukioqartartut. - Tassa HIV-mik tunil- latsissimasut inersimasu- unerupput, taakkulu nap- paammut tassunga qanoq iliorluni illersortoqarsin- naanersoq ilisimareersi- massagaluarpaat. Nap- paatit taamaattut taakkulu qanoq pinaveersaameqar- sinnaaneri pillugit peq- qinnissaqarfiup paasisitsi- niaanini ingerlatiinnassa- vaa, kisiannili aamma i- nuit ataasiakkaat immin- nut illersomissartik pisus- saaffigaat. - Inuilli ajutooreersima- sut inuiaqatigiinnit ajat- tomeqassanngillat. inuia- qatigiinni ilaasutut isigine- qaannassallutik, Marianne Jensen erseqqissaavoq. Gennemsnitsalderen er meget høj NUUK(KK) - Der er frem til i dag fundet 64 HIV- positive personer i Grøn- land. Imidlertid er der ikke et fast mønster i den hast, som spredningen af HIV har i det grønlandske samfund. 1 1993 blev to nye HIV- tilfælde anmeldt, men i 1994 steg tallet til syv nye tilfælde. Stigningen i 1994 skyldtes primært en smittekæde i Sisimiut. I 1995 blev 14 nye tilfælde anmeldt, men i år er der foreløbigt kun anmeldte to eller tre nye tilfælde. Usikkerheden skyldes, at den ene af de tre nye tilfælde i år måske allerede er blevet registre- ret. - Der er i dag 64 er- kendte og anmeldte HIV- tilfælde i Grønland, siger embedslæge Richard Steele til AG. Voksne burde vide Landsstyremedlemmet for sundhed Marianne Jensen undrer sig over, at gennemsnitsalderen for de HIV-positive i Grøn- land er forholdsvis høj. Gennemsnitsalderen er for kvinder 38 år og for mænd 41 år. - Det er altså voksne mennesker, som bliver smittet med HIV, selv om de alle ved, hvordan de be- skytter sig mod denne syg- dom, siger Marianne Jen- sen. Sundhedsvæsenet skal fortsat oplyse om- kring disse sygdomme og hvordan de bliver undgået, men det enkelte menneske har også en forpligtigelse til at beskytte sig. - Er skaden imidlertid sket, skal samfundet ikke støde disse mennesker bort, men fortsat betragte dem som en del af sam- fundet, understreger Mari- anne Jensen. J --------------------------------------------------------- GRØNLANDSPOSTEN HIV-ertut politiinit aaneqarsinnaassapput Kisiannili piaaralutik HIV-imik tunillaasut pineqaatissinneqarsinnaassanngillat NUUK (KK) - HIV-imik nap- paateqartut imaluunniit AIDS- imik toqussutaasartumik nap- paateqalereersimasut akiomi- ameqameranni politiit ikiorti- gineqarsinnaalerput. Inuk HIV-imik nappaate- qartutut pasineqartoq nappar- simmavimmi misissortikku- sunngitsoq peqqinnissaqarfi- up piumaqarneratigut eqqar- tuussivik politiillu ikiortigalu- git pinngitsaalillugu misissor- neqarsinnaalerpoq. Siunissami inuup pinaatsup misissorneqarnissaa peqqin- nissaqarfiup eqqartuussivim- mut saqqummiussinnaassa- vaa, tamatumalu kingoma po- litiit piumasaqarfigalugit pi- neqartoq angerlarsimaffianut suliffianulluunniit åaqqullugu pisariaqartinneqartumillu mi- sissorlugu. Pisariaqassappat pinngitsaalillugu. - Neriuutigaarali nappaatit taakku akiomiameqameranni politiit akuliunneqassanngit- sut, peqqinnissamut naalak- kersuisoq Marianne Jensen oqarpoq. Ukiuni 20-ni Kalaallit Nu- naanni peqqinnissaqarfiup inuit syfilisimik, gonorrémik chlamydiamillu nappaateqar- tut pinngitsaalillugit misissor- tittarsimavaat, periarfissarli ta- manna qaqutiguinnaq ator-ne- qartarsimavoq. Taamaattumik Marianne Jensen-ip ersissuti- ginngilaa nappaatit pineqartut pinerlunnertut isigineqalemis- saat, taamatut nappaateqartut isertuussaanerat suli isertuun- neqameroqqullugu. - Peqqinnissaqarfiup sulini- uteqarnera pitsaanerpaaq suli tassaavoq pitsaaliuineq aam- ma qaammarsaaneq, Marian- ne Jensen erseqqissaavoq. Pissutsit nutaat Ataasinngomermi 7. oktober Marianne Jensen-ip saqqum- miuppaa nappaatit tunillan- nartut pitsaaliomeqarnerat a- kiorniarneqarnerallu pillugit inatsisartut peqqussutissaan- nut siunnersuut. Nappaatit pi- neqartut pingaartumik atoqa- tigiinnikkut tunillaattartut. Taamatut siunnersuuteqar- nermut pissutaavoq atoqati- giinnikkut nappaatit pineqar- sinnaasut pillugit nalunaarut 1976-imeersoq. Nalunaarum- mi tassani pineqarput atoqati- giinnikkut nappaataalersartut, soorlu syfilis, gonorré aamma chlamydia, ilanngunneqarsi- manatik HIV aamma AIDS, 1980-ikkut ingerlaneranni aa- tsaat saqqummersut. Pissutsit ntalinnaaffigiu- mallugit Marianne Jensen-ip kissaatigaa HIV-ip aamma AIDS-ip nappaatinut pine- qartunut ilanngunneqarnis- saat. Tamanna pissaaq inatsi- sartut peqqussusiomeratigut, inatsisartuni siullermeerluni oqallisigineqamerani ilaasor- tanit akuersaameqarluartoq. Inatsisartut peqqussutaanni nutaami allassimavoq kinalu- unniit nappaammik tunillaas- suuttumik atoqatigiinnikut nappaateqalersimasutut isu- maqartoq nakorsamit misis- sortittariaqartoq. Nalunaa- rummi ilanngunneqarput kik- kut tamarmik Kalaallit Nu- naanniittut, ilami allaat takor- nariat ilanngullugit. Pineqaatissiineq Inatsisartut peqqussutaat atu- lersinneqarpat nalunaarut nu- taanngitsoq 1976-imeersoq a- torunnarsinneqassaaq. Taamaalilluni piaaralutik nappaammik tunillaasimasut imaluunniit atortoqaratik ato- qatigiinnikkut nappaatinik tu- nillaasinnaasut pineqaatissin- neqarsinnaanerat atortunnaar- sinneqarpoq. Taamaalilluni peqqinnissaqarfiup inuit HIV- imik aamma AIDS-imik nap- paateqartut pinngitsaalillugit misissorneqarsinnaatilerpai, kisiannili tunillaasinnaanerat pinngitsoortissinnaanagu. Taamaattumik Marianne Jensen-ip Eqqartuussiveqar- nerup iluarsartuuteqqinnis- saanut ataatsimiititaliaq saaf- figisimavaa Kalaallit Nu- naanni pinerluttuliornermut inatsisip allanngortinneqar- nissaa anguniarlugu, taamaa- lilluni inuit HIV-imik piaara- lutik tunillaasimasut pineqaa- tissinneqarsinnaaleqqullugit. Kisiannili inatsisartut peq- qussutissaata atulersinneqar- nissaata tungaanut Kalaallit Nunaanni pinerluttuliorner- mut inatsimmi pineqaatissii- sameq amigaateqalissaaq. Danmark-imi peqqinnissa- qarfik allatut iliuuseqarsima- voq. Atoqatigiinnikkut nap- paatit akiomiameqamerat pil- lugu qallunaat inatsisaat 1980- ikkut qiteqqunneranni atorun- naarsinneqarpoq, kingusinne- rusukkulli pineqaatissiisamer- mut inatsit malillugu inuit pia- aralutik HIV-imik tunillaasi- masut pineqaatissinneqarsin- naalersimapput. Politiet skal jagte HIV'erter Men ingen mulighed for at straffe folk, som forsætligt smitter andre med HIV NUUK(KK) - Politiet kan nu sættes ind i kampen mod folk, som enten er smittet med HIV eller som allerede har udvik- let den dødbringende sygdom AIDS. Hvis en person, som må an- tages at være blevet smittet med HIV, nægter at lade sig teste på sygehuset, kan sund- hedsvæsenet få personen tvangstestet ved hjælp af rets- væsen og politi. Sundhedsvæsenet kan frem- over fremlægge sit krav om test af en vrangvillig person ved kredsretten, som derefter kan anmode politiet om at hente personen i hjemmet eller på arbejdspladsen og bringe vedkommende til sygehuset for at få foretaget den nødven- dige test. Om nødvendigt med magt. - Men jeg håber, at det alli- gevel ikke bliver nødvendigt at inddrage politiet i kampen mod disse sygdomme, siger landsstyremedlem for sund- heden Marianne Jensen. I 20 år har sundhedsvæse- net i Grønland haft mulighed for at få folk tvangstestet for syfilis, gonorré og chlamydia, men denne mulighed bliver kun brugt i meget sjældne til- fælde. Derfor frygter Marian- ne Jensen ikke en kriminalise- ring af disse sygdomme, som kan gøre et lukket miljø end- nu mere lukket. - Den bedste indsats i sund- hedsvæsenet er fortsat fore- byggelse og en oplysende virksomhed, understreger Marianne Jensen. Nye tider Marianne Jensen fremlagde mandag den 7. oktober et for- slag til en landstingsforord- ning om forebyggelse og be- kæmpelse af smitsomme syg- domme, der fortrinsvis smit- ter ved seksuel kontakt. Baggrunden for forslaget er bekendtgørelsen om bekæm- pelse af kønssygdomme i Grønland fra 1976. Den om- handler de traditionelle vene- riske sygdomme som syfilis, gonorré og chlamydia, men ikke HIV og AIDS, som først dukkede op i 1980’erne. For at være på omgangs- højde med situationen ønsker Marianne Jensen at få føjet HIV og AIDS på listen over sygdommene. Det sker i en landstingsforordning, som Landstinget ved l.behandlin- gen tog positivt imod. I den nye landstingsforord- ning hedder det, at enhver, der har grund til at tro at have fået en smitsom sygdom ved seksuel kontakt, skal lade sig undersøge af en læge. Samti- dig omfatter bekendtgørelsen alle, der opholder sig i Grøn- land, ja selv turister. Ingen sanktioner Når landstingsforordningen træder i kraft, bliver den gam- le bekendtgørelse fra 1976 samtidig ophævet. Dermed ophæves også mu- ligheden for at straffe perso- ner, der forsætlig udsætter andre for smitte eller fare for smitte ved at dyrke usikker sex. Sundhedvæsenet kom- mer altså i den situation, at det med tvang kan få en per- son testet for HIV og AIDS, men at det ikke kan forhindre personen i at give smitten vi- dere. Derfor har Marianne Jen- sen rettet henvendelse til Den grønlandske Retsvæsenskom- mission for at få ændret den grønlandske kriminallov, så det vil være muligt at straffe g de personer, som forsætligt 2 smitter andre med HIV, som o fører til AIDS og døden. 8 Men der vil i en periode fra * den nye landstingsforord- g nings ikrafttræden til en ny 3 grønlandske kriminallov være «■ et tomrum i sanktionsmulig- hederne. I Danmark er sundhedsvæs- enet gået en anden vej. Den danske lov om bekæmpelse af kønssygdomme blev ophævet i midten af 1980’eme, men senere er det blevet muligt med straffeloven i hånden at dømme folk, som forsætligt smitter andre med HIV. Naalakkersuisunut ilaasortaq Marianne Jensen: - Peqqinnissaqarfiup sullissinennini iliuuserisinnaasaa pitsaaneq tassaavoq pinaveersaartitsineq paasisitsiniaanerlu. Sakkortuumilli pisoqartillugu pissaanermik atuinissaq pisariaqartarpoq, tamannalu peqqussut nutaaq aqqutigalugu periarfissaqalerpoq. Landsstyremedlem Marianne Jensen: - Den bedste indsats, som sundhedsvæsenet kan yde, bygger på forebyggelse og oplysende virksomhed. I ganske ekstreme tilfælde kan det imidlertid blive nødvendigt at anvende magt, og det giver den nye forordning mulighed for.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.