Atuagagdliutit - 10.10.1996, Qupperneq 6

6
Nr. 79 • 1996
Éa ap'ajZ'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Atlantlufthavn betyder
ikke billigere billetpris
Landsstyret lægger op til en »atlant-afgift«, der sluger
hele besparelsen på den direkte flyvning fra Nuuk til
Danmark
Nuummi mittarfiup 950 meteriniit 1799 meterinut tallineqarnissaa naalakkersuisunit
piareersimaffigineqarpoq. Kisiannili landskarsi aningaasaliissanngilaq, taamaattumik
akiliisussat tassaalerput ilaasut. Taamaattumik »imarpik qulaallugu timmisartornermut
akitsuutip« sipaarutissat tamaasa »tigussavai«, taamaallaallu iluaqutigineqassaaq
Danmark-imut timmisartukkut ilaanerup sivikillinera.
Landsstyret er indstillet på at forlænge landingsbanen i Nuuk fra sine 950 meter til 1799
meter. Men pengene skal ikke komme fra landskassen, og så er der kun passagererne
tilbage at betale. Derfor vil en »atlant-afgift« sluge alle besparelser, så den kun kommer
til at bestå af den kortere rejsetid til Danmark.
Imarpik qulaallugu mittarfeqalemeq
ilaanermut akikillisaataassanngilaq
»Imarpik qulaallugu timmisartornermut akitsuutip« Naalakkersuisut
pilersinniagaata Nuummiit Danmark-imut toqqaannartumik
timmisartornermi sipaarutaasinnaasut tamaasa qatangiinnartissagai
NUUK(KK) - Selv om lan-
dingsbanen i Nuuk bliver ud-
videt til 1799 meter, så det vil
være muligt at flyve direkte
til Danmark, skal passagerer-
ne ikke sætte næsen op efter
billigere billetpriser af den
grund. Den eneste fordel, som
en atlantlufthavn i Nuuk vil
betyde for passagererne, er
den kortere rejsetid direkte til
Danmark.
Landsstyret lægger nemlig
op til, at udvidelsen i Nuuk
skal finansieres over en bru-
gerbetaling i form af en
»atlant-afgift«, der stort set
svarer til den nuværende bil-
letpris på ruten Nuuk -
Kangerlussuaq - Nuuk.
I dag koster en ordinær
returbillet til Danmark 10.910
kroner. Grønlandsfly forlan-
ger 3.190 kroner for turen
Nuuk-Kangerlussuaq-Nuuk,
mens SAS tager sig 7.720
kroner betalt for turen Ka-
ngerlussuaq-Kastrup-Kanger-
lussuaq.
Og selv om folk i Nuuk
med en atlantlufthavn i frem-
tiden kan springe turen til
Kangerlussuaq over, skal de
fortsat betale næsten 11.000
kroner for en tur til Danmark.
I Landstinget
Mens landskassen uden at
kny betaler den milliard kro-
ner, som de syv regionale lan-
dingsbaner på kysten koster,
skal en atlantlufthavn i Nuuk
nemlig hvile i sig selv rent
økonomisk.
Det har landsstyret beslut-
tet, og derfor vil landsstyre-
medlem for erhverv, trafik og
forsyning Peter Grønvold
Samuelsen, Siumut, i morgen,
fredag, i Grønlands Landsting
fremlægge en redegørelse om
atlantlufthavnen i Nuuk, som
baserer sin finansiering på en
ren »atlant-afgift«.
Landsstyret indstiller, at
der bliver arbejdet videre med
planerne, så der kan frem-
lægges en egentlig anlægslov
til landstingets efterårssam-
ling 1997. I givet fald kan en
atlantlufthavn stå færdig i
2001. At det tager fire år at
forlænge landingsbanen i
Nuuk skyldes, at lufthavnen
selvfølgelig skal være åben
under hele anlægsfasen.
Supplement til
Kangerlussuaq
Direktoratet for erhverv, tra-
fik og forsyning mener i dag,
at en forlængelse af landings-
banen i Nuuk fra 950 meter til
1799 meter vil koster 400
millioner kroner.
Det er væsenligt billigere
e-mail-ikkut
end de 570 millioner kroner,
som landsstyret forventede i
maj 1995.
På baggrund af erfaringer-
ne fra det prisniveau, som har
kendetegnet etableringen af
landingsbanerne i Maniitsoq,
Sisimiut, Aasiaat og Uum-
mannaq, er udgiften blevet
nedtonet.
Forudsætningen for en at-
lantlufthavn i Nuuk er en fort-
sat drift af lufthavnen i Ka-
ngerlussuaq.
Nuuk skal selv som en at-
lantlufthavn ifølge landsstyret
kun være et supplement til
Kangerlussuaq, men netop
derved kan lufthavnen ved
foden af Lille Malene opnå en
række vigtige dispensationer
fra Statens Luftfartsvæsens
krav.
På lånemarkedet
Nuuk skal ikke forvente, at
landskassen påtager sig nye
store anlægsopgaver i den
nærmeste fremtid. Derfor vil
en udvidelsen af landingsba-
nen i Nuuk skulle finansieres
helt eller delsvis uden at lette
på landskassens låg.
Landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen peger
på en række muligheder for at
skaffe de 400 millioner kro-
ner.
En mulighed er at lade et
entreprenørkonsortium an-
lægge og måske også drive
banen for egen regning, når
selskabet til gengæld får lov
til at opkræve afgifter.
En anden mulighed er at gå
til Vestnordensfonden, Den
nordiske Investeringsbank
eller kommercielle banker for
at låne pengene, og så betale
dem tilbage via »atlant-afgif-
ten«.
Mange jokere
Landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen erken-
der, at der er en række jokere
i spillet om en atlantlufthavn i
Nuuk, som gør det svært at
opstille skudsikre regnskaber.
Med en atlantlufthavn i
Nuuk vil alle atlantpassagerer
til Manitsoq og Nuuk samt
udenfor sæsonen, hvor Nar-
sarsuaq ikke er åben, også til
hele Sydgrønland skulle be-
nytte Nuuk.
I 1995 drejede det sig om
34.500 passagerer, som slip-
per for at tage turen omkring
Kangerlussuaq. Ruten Nuuk -
Kangerlussuaq mister altså
med et slag 71 procent af sit
passagergrundlag, lige som
store dele af post og andet
gods går direkte til Nuuk. Det
vil gøre ondt på Grønlandsfly,
som vil tabe omkring 25 mil-
lioner kroner om året.
Til gengæld vil Grønlands-
fly få frigivet DASH-7
maskiner til at flyve på de syv
nye regionale landingsbaner,
så selskabet kan tjene flere
penge ude på kysten. Altså et
spørgsmål om gynger og ka-
russeiler...
En helt ny situation opstår
også, når SAS-monopolet ud-
løber i år 2005. Grønlandsfly
kan til den tid overtage atlant-
beflyvningen fra Kangerlus-
suaq og Nuuk, og så åbner der
sig helt nye muligheder for
selskabet.
Men der er ingen tvivil, om
at trafikstrukturen i grønland
står overfor store omvæltnin-
ger.
NUUK (KK) - Nuummi mit-
tarfiup 1799 meterinut talline-
qarneratigut Danmark-imut
toqqaannartumik timmisar-
torsinnaalernikkut ilaasut
naatsorsuutigissanngilaat i-
laanermut bilitsit akikilline-
qamissaat. Nuummi imaipik
qulaallugu mittarfeqalernik-
kut ilaasunut iluaqutissatuaa-
voq Danmark-imut timmisar-
tornerup sivikillineqarnera.
Naalakkersuisummi angu-
niarpaat Nuummi mittarfiup
tallineqarnera aningaasaler-
someqassasoq ilaasut akilii-
salemeratigut, »imarpik qu-
laallugu timmisartornermut
akitsuutip« atulersinneqame-
ratigut. Akitsuutillu angeqati-
gaa maanakkut Nuummiit
Kangerlussuaq aqqusaarlugu
Danmark-iliarnermi Nuum-
mullu uteqqinnermi akiliutaa-
sartut.
Ullumikkut Danmark-iliar-
nermi uterlugulu ilaaneq ake-
qarpoq 10.910 koruuninik.
Nuummiit Kangerlussuarmut
uterlugulu Grønlandsfly-mut
ilaanermut akiliutaasarput
3.190 koruunit, Kangerlussu-
armiillu Kastrup-imut uterlu-
gulu SAS-imut ilaanermut
akiliutaasarput 7.720 koruu-
nit.
Siunissamilu imarpik qula-
allugu Nuummiit Danmark-
iliarnermi Kangerlussuaq
qaangiinnarlugu ilaanermi
akiliutaasartut 11.000 koruu-
nit missaannik akeqaannas-
sapput.
Inatsisartuni
Sinerissami mittarfiit arfineq-
marluk sananeqamerat milli-
ard koruuninik akeqartoq
landskarsimit akilerneqartoq,
Nuummi imarpik qulaallugu
mittarfissaq aningaasat tu-
ngaasigut imminut akilersin-
naasumik ingerlanneqassaaq.
Tamanna naalakkersuisunit
aalajangiunneqarsimavoq,
taamaattumik inuussutissarsi-
ornermut, angallannermut pi-
lersuinermullu naalakkersui-
sup Peter Grønvold Samuel-
sen-ip aqagu tallimanngor-
nermi Inatsisartunut saqqum-
miutissavaa Nuummi imarpik
qulaallugu mittarfeqalernis-
saq pillugu nassuiaat, tunnga-
veqartoq aningaasalersorne-
qassasoq »imarpik qulaallugu
timmisartornermut akitsuum-
mik«.
Naalakkersuisut siunner-
suutigaat pilersaarutit ingerla-
teqqinneqassasut, taamaalil-
luni inatsisartut 1997-imi uki-
akkut ataatsimiinnissaanni sa-
naartornissamut inatsimmik
saqqummiussisoqarsinnaaq-
qullugu. Sanaartomissaq aa-
lajangiuneqassappat imarpik
qulaallugu mittarfissaq ukioq
2001-imi inerneqarsimas-
saaq. Nuummi mittarfiup tal-
lineqamissaata suliarineqar-
nissaata ukiunik sisamanik si-
visussuseqarnissaanut pissu-
taavoq, sanaartomerup nalaa-
ni mittarfik soorunami ator-
neqaannamissaa.
Tapertaq
Inuussutissarsiornermut, a-
ngallannermut pilersuiner-
mullu pisortaqarfik ullumik-
kut isumaqarpoq Nuummi
mittarfiup 950 meteriniit
1799-inut tallineqarnera 400
millioner koruuninik akeqas-
sasoq.
Maj 1995-imi naalakkersu-
isut naatsorsuutigisaannit 570
millioner koruuninit atome-
qartussanit tamanna akikinne-
rungaatsiarpoq.
Maniitsumi, Sisimiuni, Aa-
sianni aamma Uummannami
mittarfiliornermi akigitinne-
qartut pillugit misilittakkat
tunngavigalugit aningaasar-
tuutissat annikillisinneqarsi-
mapput.
Nuummi imarpik qulaallu-
gu mittarfiliornissami pisaria-
qarpoq Kangerlussuarmi mit-
tarfiup atuinnamissaa.
Naalakkersuisut isumaat
malillugu Nuummi imarpik
qulaallugu mittarfik Kanger-
lussuarmi mittarfimmut ta-
pertaaginnassaaq, tamannali
pissutigerpiarlugu mittarfik
Quassussuup saavaniittoq
Statens Lufthavnsvæsen-ip
piumasaqaataai malillugit im-
mikkut arlalinnik akuersissu-
teqarnikkut ingerlanneqartari-
aqassaaq.
Taarsigassarsineq
Siunissami qaninnermi Nuum-
mi naatsorsuutigineqassanngi-
laq landskarsi annertuumik sa-
naartomissamut aningaasaliis-
suteqassasoq. Taamaattumik
Nuummi mittarfiup tallineqar-
nissaa aningaasalersomeqas-
saaq landskarsip tamakkiisu-
mik ilaannakortumilluunniit a-
ningaasatigut tapiissuteqan-
nginneratigut.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Peter Grønvold Samuel-
sen-ip 400 millioner koruunit
pissarsiarineqarnissaannut
periarfissat arlallit tikkuarpai.
Periarfissat ilagaat entre-
prenør-itut suliffeqarfiit im-
minnut kattussimasut sanaar-
tortinneqamissaat, immaqalu
mittarfimmik ingerlatsisuu-
nissaat, taarsiullugu ingerlat-
seqatigiiffiup akitsuutinik
akiliiffigineqartameratigut.
Periarfissaq alla tassa Nu-
nat Avannerliit Killiit Ani-
ngaasaateqarfiannut aamma
Den nordiske Investerings-
bank-imut saaffiginninneq,
imaluunniit aningaaserivim-
mut aningaasanik taarsigas-
sarsineq, taakkulu taarsersor-
lugit »imarpik qulaallugu
timmisartornermut akitsuut«
aqqutigalugu.
Jukkerit
Naalakkersuisunut ilaasortap
Peter Grønvold Samuelsen-ip
nassuerutigaa Nuummi imar-
pik qulaallugu mittarfeqaler-
nissami jukkerit amerlasoor-
passuit ilaasut, taamaattumil-
lu naatsorsuutit eqqortut saq-
qummiunnissaat ajornaku-
soortoq.
Nuummi imarpik qulaallu-
gu mittarfeqalemikkut ilaasut
Maniitsuliartut Nuuliartullu,
annertuunillu angalasamerup
avataatigut Narsarsuup ator-
neqannginneratigut ilaasut al-
lat, aamma Kujataanukartut,
Nuummi mittarfik aqqusaar-
tariaqassavaat.
1995-imi ilaasut Kanger-
lussuaq aqqusaarnagu angala-
simasut 34.500-nik amerlas-
suseqarput. Taamaattumik
Nuummiit Kangerlussuarmut
timmisartuussisamermi ilaa-
sutigut tunngaviusut 71 pro-
centii annaaneqassapput,
aammalu allakkat nassiussal-
lu allat toqqaannartumik
Nuummut ingerlanneqartalis-
sallutik. Tamanna Grønlands-
fly-mut kinguneqarnerlus-
saaq, tassami ukiumut 25 mil-
lioner koruunit missaat an-
naaneqartalissammata.
Akerlianik Grønlandsflyp
DASH-7-it amerlanerusut a-
torsinnaalissavai sinerissami
mittarfinnut nutaanut arfineq-
marluusunut, taamaalilluni
timmisartortitseqatigiiffik si-
nerissami amerlanerusunik a-
ningaasarsiorsinnaaqqullugu.
Apeqqutaavorlu arfaatigut an-
naasat allatigut iluanaarutigi-
neqamissaat...
Pissutsillu nutaarluinnaat
aamma pilissapput, SAS-ip
kisermaassilluni timmisar-
tuussisamera ukioq 2005 ato-
runnaarpat. Kangerlutssuar-
miit Nuummiillu imarpik qu-
laallugu timmisartuussisameq
taamanikkussamut Grøn-
landsfly-mit tiguneqarsin-
naassaaq, timmisartortitseqa-
tigiiffimmullu periarfissat nu-
taarluinnaat ammaanneqas-
sapput.
Kisiannili tassa qularutis-
saanngilaq Kalaallit Nunaan-
ni angallannerup aaqqissuun-
neqamera annertoorujussuar-
mik allanngortussanngortoq.
ASSV FOTO: AG