Atuagagdliutit - 10.10.1996, Síða 7

Nr. 79 • 1996
7
/i%£aa&aa'(/é/'a £/£
------ir—ir -------
GRØNLANDSPOSTEN
Akia pillugu takorluukkat
piviusuimgulerput
Kommunalbestyrelsip Nuup Akiani
mittarfissualiornissamut periarfissat amerlalluinnartut
isummersorfigaat
Nuummi kommunalbestyrelsip Ukkusissap saani mittarfiup tallineqarnissaanul taarsiullugu
Akiani mittarfissualiornissaq ilungersuutigaa. Kommunalbestyrelsimi ilaasortat septemberip
ingerlanerani mittarfimmut naleqqussorineqarluartoq takusarlugu Akianiipput.
Kommunalbestyrelsen i Nuuk slås indædt for at få en helt ny atlantlufthavn på Nordlandet i
stedet for en udvidelse af den nuværende lufthavn ved Lille Malene. Kommunalbestyrelsen
var i september på Nordlandet for at se på det terræn, som er bedst egnet for en lufthavn.
NUUK(KK) - Ilaasussat nalu-
naaqutaq 10.00 Kangillinngu-
ani Nuummiittumi ikaartaatip
talittarfianut takkussuullutik
ikaartaammut issorarput.
Ikaartaat taanna KNI-p u-
miarsuaataasa Ittuit ilagisin-
naavaat, taassumalu inuit
150-it ilaasoralugit Nuup Ka-
ngerlua ikaarlugu ingerlaar-
p°q.
Timmisartumut Danmark-
iliartussamut ilaasussat ikaar-
taamminnerminni billetimin-
nik takutissuipput, ingerlaar-
nerminnilu aammattaaq nioq-
qutissanik akitsuuteqanngit-
sunik pisiortornissaminnut
piffissaqarluarput.
Umiarsuaq minutsini 70-ini
ingerlareerluni Kanassunut
tikimmat timmisartumut ilaa-
sussat niooqqarput.
Minutsit qulit ingerlanerini
ilaasussat bussinut ilaallutik
Akiani mittarfissartaamut
»Nuuk Akia Airport«-imut
apuupput.
Mittarfiup illutaani isuman-
naallisaasut misissuereermata
ilaasussat timmisartumut, tas-
saasinnaavoq Boeing 737
160-inik ilaasoqarsinnaasoq,
issoraanissaminnut piareer-
put.
Nalunaaqutaq 12.00 »Nuuk
Akia Airport«-imit aallarunik
nalunaaqutaq 20.20 Kastrup-
ip mittarfianut missapput.
Nuummit aallarnerminit
Kastrup-imut mikkunik nalu-
naaquttap akunnerini arfini-
linni minutsinilu 20-ini inger-
lasimassapput.
Nuannarineqarluarpoq
Oqaluttualiaannartut nipeqa-
raluarpoq, kisiannili ukioq
2001-innguinnartoq piviusun-
ngorsinnaavoq.
Akiani mittarfissualiomis-
samut isummat nalunaarusia-
mi, Nuummi kommunalbe-
styrelsip ataasinngormat nu-
annarilluarlugu tigusaani saq-
qummiunneqarput. Nalunaa-
rusiaq ingeniørit suliffeqarfii-
ni arlalinni kiisalu Køben-
havnimi siunissaq pillugu ili-
simatusarfimmi allataavoq.
Minnerunngitsumik siunis-
saq pillugu ilisimatusarfiup
nuannivissumik allaaseraa
taamani 1996-imi ukiakkut
kommunalbestyrelsip inatsi-
sartullu aalajangernerannik
ukioq 2015-imi kingumut qi-
vialaamissaaq!
Kommunalbestyrelsimi
partiit tamarmiullutik isuma-
qatigiipput massakkut mittar-
fioreersup tallineqamissaa af-
faannarmik aaqqiissutaassa-
soq. Tamaani sila allanngo-
rarpallaaqaaq. Nuummi mit-
tarfissualiortoqassappat Akia-
ni sananissaq pisariaqarpoq.
Tamaanimi sila allanngorar-
pallaarani alianaattartorsuu-
voq.
- Aamma Akiani mittarfis-
sualiomissaq Nuummi mittar-
fioreersup tallineqamissaanit
akisunerungaartussaanngilaq,
kommunalbestyrelsi erseqqis-
saavoq. Kisianni Akiata pit-
saaqutai amerlanerujussuup-
put, allaammi Nuup ukiut
untritillit tulliit atorluaaffigi-
lerlugit ikaarfigisinnaassavai.
Akia
siunissaqarfiulluarpoq
Ullumikkut Nuummi ajomar-
torsiutaasoq tassaavoq inis-
saq.
Mittarfiorersoq allineqas-
saguni illoqarfiup Ukkusissap
tungaanut alliartorluni ineri-
artomeranut akomutaangaat-
siartussaavoq.
Kisianni Akiani mittarfis-
sualiortoqassappat suliffeqar-
finnik nutaanik pi lersitsiortor-
nissamut pilerinarsisussaallu-
ni.
Nalunaarusiami isumallu-
arfiusutut Akia titartameqar-
poq, Fyllas Bankemi uuliasi-
orfiup gassisiorfiullu nukissi-
orfissaanik pilerneqarluni,
zinkimik akuiaavissualerne-
qarluni, Kalaallit Nunaannut
tamanut umiarsuakkut assar-
tugassanik katersuisarfeqar-
tinneqarluni aalisakkerive-
qartinneqarlunilu.
Inuit Akiani atorfeqartussat
piffissap ingerlanerani sulif-
feqarfimminnut qanillutik na-
jugaqarnissartik kissaatigiler-
sussaammassuk inissialiorto-
qassaaq paaqqinnittarfiliorto-
qassallunilu.
Akisuneruvoq
Nuummi kommunalbestyrel-
sip nalunaarut atorlugu
Nuummi mittarfissualiassap
eqqortumik inissinneqamiar-
neranut siunnersuuteqaqataa-
voq.
Taamaammat Akiani tek-
nikimut tunngasussat, Kalaal-
lit Nunaanni inuiaqatigiit ine-
riartornissaat aammalu
Nuummi ineqamermi inuus-
sutissarsiornermilu periarfis-
sat ineriartortinneqarnissaat
nalunaarusiami nalilersorne-
qarput.
Nalunaarusiaq malillugu
mittarfissualiassaq Kanassut
kangerluttaata kitaanut, sissa-
mit 6 kilometerinik ungasis-
susilimmut narsaamanertar-
suarmut qaarsuusumut inis-
sinneqartussaavoq.
Kippasinnerusumut, tassa
Nuup akerpiaanut inissinne-
qarnissaa naleqqunnerusori-
narsinnaagaluartoq nuna ta-
manna qaqqaqarpallaarlunilu
sioraqarpallaarpoq, taamaam-
mallu mittarfissamut toqqavi-
gissallugu naleqqugani.
Nalunaarusiami oqaatigi-
neqarpoq 2.200 meterimik
mittarfiliornikkut 4.000 mete-
rimut talliliinissamut periar-
fissat pitsaasuussasut. Nalu-
naarusiami naatsorsuusior-
nermi aallaavigineqarpoq sa-
paatip akunnerani ullut ta-
maasa, ullormut timmisartut
Boeing 737-itut 160-inik ilaa-
soqarsinnaasutut ittut arfinile-
riarlutik aallartamissaat.
Nalunaarusiami inernilii-
neq naapertorlugu Akiani
2.200 meterimik mittarfissu-
aliomissaq 421 millioner kro-
ninik akeqassaaq. Assersuuti-
tut taaneqarpoq Nuummi mit-
tarfioreersoq ukiaq manna
950 meterinit 1709 meterinut
tallineqassagaluaruni 400 me-
terinik akeqassasoq.
Taamaalilluni akissaasa as-
sigiinngissutaat 21 millioner
kroniuvoq, aningaasallu taak-
ku atorlugit Nuuk »ilumoor-
tumik« Akiani mittarfissuar-
taarsinnaavoq, Ukkusissap
saani »affaannarmik« mittar-
fissuartaarani.
Inatsisartunut
Nalunaarusiami inerniliineq
naapertorlugu Nuummi mit-
tarfioreersup tallineqarnissaa-
nut aningaasaliinissaq annaa-
saqarfiusinnaavoq. Akiani si-
unissamut qulakkeerutaasus-
samut aningaasaliisoqaruni
ajunnginneruvoq.
Inuiaqatigiinnut kalaallinut
pingaamerpaavoq Akiani sa-
naartomissamut aningaasalii-
nikkut Nuup Kalaallillu Nu-
naata ineriartomissaanut an-
nertuumut tunngaviliisoqaruni.
Nuup illoqarfiani sanaartu-
gassanut aningaasaliineq an-
nerusumik mittarfittaamissa-
mut taamaallaat tunngasus-
saavoq, taamaalillunilu inuia-
qatigiit eqaatsumik aaqqiiffi-
gineqamissaannut iluaqutaa-
sussaanani.
»Nuuk Akia Airport« pillu-
gu nalunaarusiaq kommunal-
bestyrelsip innerrsuussuteqar-
figilluarlugu inatsisartunut i-
ngerlateqqippaat, taakkulu a-
qagu tallimanngorpat Nuum-
mi mittarfissualiornissaq pil-
lugu inuussutissarsiomermut,
angallannermut pilersuiner-
mullu naalakkersuisumit Pe-
ter Grønvold Samuelsen-imit
nassuiaanneqassapput.
Kommunalbestyrelsip na-
lunaarusiaa naalakkersuisut
Nuummi mittarfiup 950 me-
terinit 1799 meterinut talline-
qamissaa pillugu eqqarsaater-
suutaannut akerliulluinnar-
poq. Taamaammat kommu-
nalbestyrelsip suliniutigisi-
masaa inatsisartunit naalak-
kersuisunillu qanoq isigine-
qassanersoq pissanganaqaaq.
Fantasien får luft under vingerne på Nordlandet
Kommunalbestyrelsen ser uanede muligheder med en atlantlufthavn på den anden side af Godthåbsfjorden
NUUK(KK) - Passagererne
ankommer klokken 10.00 til
færgelejet ved Kangillinnguit
i Nuuk og går ombord i pas-
sagerfærgen.
Færgen, som sagtens kunne
være en af KNI’s Ittuk’er, sej-
ler de 150 passagerer tværs
over Godthåbsfjorden.
Ombord på færgen checker
passagererne ind til Dan-
marksmaskinen, og de har
også godt tid til at købe deres
toldfrie varer i den sejlende
tax-free butik.
Efter en sejltur på 70 mi-
nutter går passagererne i land
ved Kanassut.
Busser kører i løbet af 10
minutter passagererne videre til
den nye atlantlufthavn på Nord-
landet, »Nuuk Akia Airport«.
I terminalbygningen bliver
der foretaget security-check,
og så er ded rejsende klar til at
gå ombord i flyet, for eksem-
pel en Boeing 737 med plads
til 160 passagerer.
Der er afgang klokken
12.00 fra »Nuuk Akia Air-
port« og ankomst i Kastrup
lufthavn klokken 20.20.
Rejsetiden fra afgangen i
Nuuk til ankomsten i Kastrup
er 6 timer 20 minutter.
Begejstret modtagelse
Det lyder som det rene even-
tyr, men det kan godt blive til
virkelighed - allerede i år
2001.
Tankerne om en helt ny
atlantlufthavn på Nordlandet
er skitseret i en rapport, som
kommunalbestyrelsen i Nuuk
i mandags modtog med
begejstring. Rapporten er
skrevet af en række ingen-
iørfirmaer samt Instituttet for
Fremtidsforskning i Køben-
havn.
Ikke mindst Instituttet for
Fremtidsforskning leverer
nogle meget fornøjelige
afsnit, hvor det i år 2015 ser
tilbage på de beslutninger,
som blev taget i kommunal-
bestyrelsen og Landstinget
dengang i efteråret 1996!
Alle partier i kommunalbe-
styrelsen var enig om, at en
udvidelse af den nuværende
lufthavn ved foden af Lille
Malene blot vil være en halv
løsning. Vejret er simpelthen
ikke stabilt nok. Skal der
etableres en reel atlantluft-
havn i Nuuk, er det nødven-
digt at gå over fjorden til
Nordlandet. Her er vejret til
gengæld højt og flot.
- Og etableringen af en helt
ny atlantlufthavn på Nordlan-
det vil ikke koste ret meget
mere end en udvidelse af den
nuværende lufthavn i Nuuk,
understreger kommunalbesty-
relsen. Til gengæld vil forde-
lene på Nordlandet være så
overvældende, at Nuuk med
et tigerspring sætter af til
næste årtusinde.
Fremtiden ligger på
Nordlandet
Problemet i dag i Nuuk er
plads.
Hvis den nuværende luft-
havn udvides, vil det virke
meget hæmmende på udvik-
ling af byen, der skal over i
Malenebugten for at fortsætte
sin vækst.
Til gengæld vil en atlant-
lufthavn på Nordlandet virke
som en magnet på nye indu-
strier.
Med en god portion opti-
misme som ballast tegner rap-
porten et billede af Nordlan-
det som et kraftcenter med
olie- og gasudvinding fra Fyl-
las Banke, med et stort zin-
kraffinaderi, med en godster-
minal for hele Grønland og
med en trawlerkaj og fiskein-
dustri.
Folk, der er ansat på Nord-
landet, vil med tiden ønske at
bo tæt ved deres arbejdsplad-
ser, og der vil blive bygget
boliger og institutioner.
En snes millioner dyrere
Kommunalbestyrelsen i Nuuk
vil med rapporten bidrage
med sit bud på den rigtige
placering af en atlantlufthavn
i Nuuk.
Rapporten vurderer derfor
de tekniske forhold på Nord-
landet, den samfundsmæssige
udvikling i Grønland og
Nuuks egne muligheder for at
udbygge boliger og erhvervs-
liv.
Ifølge rapporten skal en
atlantlufthavn placeres vest
for bugten Kanassut, omkring
seks kilometer inde på Nord-
landet på et platou med solidt
fjeld.
En placering længere mod
syd lige overfor Nuuk synes
mere naturligt, men her er
landskabet præget af fjelde og
sandaflejringer, som ikke er
velegnet som grundlag for en
landingsbane.
Rapporten taler om en lan-
dingsbane på 2.200 meter
med gode muligheder for en
forlængelse op til 4.000 me-
ter. Rapporten baserer sine
udregninger på en normalt-
drift med en daglig afgang i
seks af ugens dage med en
maskine af typen Boeing 737
med plads til 160 passagerer.
Rapporten konkluderer, at
en atlantlufthavn med en
2.200 meter bane på Nordlan-
det vil koste 421 millioner
kroner. Til sammenligning
nævner rapporten, at en udvi-
delse af den nuværende lan-
dingsbane ved Malenelandet
fra 950 meter til 1709 meter
her i efteråret er beregnet til
400 millioner kroner.
Forskellen er altså 21 milli-
oner kroner, men for denne
snes millioner kroner får
Nuuk en »rigtig« atlantluft-
havn på Nordlandet og ikke
blot en »halv« atlantlufthavn
ved Malenelandet.
Til Landstinget
Rapporten konkluderer, at der
er risikabelt at investere i en
udvidelse af den eksistsrene-
de lufthavn i Nuuk. Det er
bedre at investere i en frem-
tidssikret løsning på Nordlan-
det.
Det er væsentligt for det
grønlandske samfund, at en
investering på Nordlandet
giver fundamentet for et stort
udviklingspotentiale for
Nuuk og Grønland.
En investering i Nuuk by er
kun en investering i en større
lufthavn - der i øvrigt ikke
synes at kunne sikre en regu-
laritet, som samfundet kan
være tjent med.
Rapporten om »Nuuk Akia
Airport« er med kommunal-
bestyrelsens varmeste anbefa-
ling sendt videre til Grøn-
lands Landsting, der i mor-
gen, fredag, får en redegørel-
se om en atlantlufthavn i
Nuuk af landsstyremedlem-
met for erhverv, trafik og for-
syning Peter Grønvold Samu-
elsen, Siumut.
Kommunalbestyrelsens
rapport kolliderer frontalt med
landsstyrets tanker om at for-
længe landingsbanen i Nuuk
fra de nuværende 950 meter
til 1799 meter. Det bliver der-
for i morgen meget interessant
at se Landstingets og lands-
styrets reaktion på kommunal-
bestyrelsens udspil.
ASS7 FOTO: AG