Atuagagdliutit - 10.10.1996, Side 10

10
Nr. 79 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Tyrkiamiu nunatsinni
All. Johan Egede, Narsamit ilanngutassiortoq
Arsaq tyrkiamiut takomarissat aqqanillit Narsamiimmata
professor Dr. Orhan Kural ilaavoq, taannattaarlu
tusagassiortuullunilu atuakkiortuuvoq.
Assi una Tyrkiami assilisaavoq.
Narsaq fik i sommer besøg af 11 tyrkisk turister, blandt
disse professor Dr. Orhan Kural, som også er journalist og
forfatter. Billedet er dog taget i Tyrkiet.
En tyrker i Grønland
Af Johan Egede, korrespondent i Narsaq
NARSAQ - Tyrkiamiup ta-
kornarissap AG-p Narsamit
ilanngutassiortua naapimma-
gu nalaatsomerinnaanngilaq.
Tassami professor Dr. Orhan
Kural, Tyrkiameersoq tusa-
gassiortuullunilu atuakkior-
tuuvoq.
Ilanngutassiortup Johan
Egede-p professor Dr. Orhan
Kural soqutiginartut pillugit
oqaloqatigaa.
- Tyrkiamiuvunga tusagas-
siortuullunga atuakkiortuul-
lungalu. Nunat assigiinngitsut
140-t angalaartarsimavakka,
Tyrkiami aviisersuarmut CU-
PA-mut allaaserisarsimallu-
git, Orhan Kural imminut ili-
saritippoq.
Orhan Kural tyrkiamiut al-
lat qulit ilagalugit ukioq man-
na Alaska-mut takomariarsi-
mapput.
- Isummerpugut Kalaallit
Nunaat aamma takomariami-
arlugu. Tyrkiami ambassade-
qarfik saaffigaara, taakkuli
Kalaallit Nunaat nalulluinnar-
paat ikiorsinnaanangalu. Taa-
maattumik Danmarkimut
saaffiginnippunga iluatsitsil-
lungalumi.
- Alaska-meereeratta Ka-
laallit Nunaat aqqusaarparput,
paaserusukkatsigumi nunani
issittuni inuusaaseq nunar-
suillu qanoq ittuunersut, Ka-
laallillu Nunaat Alaska-mut
sanilliunniarlugu.
Apummik illuikkiat
- Tusaamavarput Kalaallit
Nunaat sermiullunilu apu-
taannaasoq, inuillu apummik
illuikkiani najugaqartut. 11a
tupinnaqaaq Narsarsuarmut
mikkatta tusaamasatsinnit al-
laalluinnassusia. Nuna qor-
sooqqik, issikkaluarluni (+ 15
grader, aaqq.) silaannarik, nu-
narsuarlu nuannerluinnartoq
tupinartorsualik - iluliarsuit
saaterusaartut - ila tupinna-
qaaq, Orhan Kural alutorsar-
simalluni oqaipoq.
- Alaska takomariarpassu-
aqarpoq, Kalaallilli Nunaan-
nut naleqqiullugu silaannaa
mingutsitaaqaaq. Iluatsillugu-
lu oqaatigisinnaavara Tyrkia
16 millioninik inoqarmat, u-
kiullu tamaasa inuit 700-t to-
qusarput, silaannaap suliffis-
suarnit aamarsuit pujuinit
biilillu pujuinit mingutsitsi-
nerit pissutaallutik.
- Tupinnarluinnarpoq Ka-
laallit Nunaata silaannarillu-
innassusia, ilami tupinnaqaaq
imermik imerusukkaanni illo-
qarfiup avatanni kuunnguit
tikitat tamarluinnarmik imer-
figineqarsinnaammata, mi-
ngoqarnersut misissoqqaan-
ngikkaluarlugit.
Inuit inussiarnersut
- Kalaallit inussiarnerluinnar-
put. Kalaalimineerniarfiup
eqqaani naapipparput kalaa-
leq juice-mik tigumiartoq.
Tuluttut apeqqutigaarput su-
mit pisiassaanersut, taassu-
mali qungujulalluni tunniup-
paa, ussersorluni imeqqullu-
gu. Akilerniaraluarparput piu-
manngilaali, Orhan Kural
oqarpoq.
Professor Dr. Orhan Kural
oqarpoq Tyrkiamut uteruni
angalanertik aviisersuarmut
CUPA-mik atilimmut allaase-
riniarlugu, aammalu atuak-
kiamini Kalaallit Nunaat ilan-
ngunniarlugu.
Apeqqutigaara taamatut
Tyrkiami aviisersuarmut nu-
narput allaaserineqarpat tyr-
kiamiut amerlanerusut takor-
nariarfigisalerumaarneraat.
Kural-ilu akivoq tamanna
qularutissaanngilluinnartoq,
ilami pinngortitarsuaq Ka-
laallit Nunaat tupinnaqaaq a-
lutomartorsuaqarami, minne-
runngitsumik silaannarinner-
sua kusanassusersualu.
NARSAQ - Det var ikke helt
tilfældigt, at en tyrkisk turist
fandt fandt frem til AG’s kor-
respondent i Narsaq. Profes-
sor Dr. Orhan Kural fra Tyr-
kiet er nemlig også journalist
og forfatter.
Korrespondent Johan Ege-
de fik en interesssant samtale
med Professor Dr. Orhan
Kural.
- Jeg er tyrkisk journalist og
forfatter, og har rejst i 140
lande, hvorfra jeg skriver ar-
tikler for en stor tyrkisk avis,
Cupa, præsenterede Orhan
Kural sig.
Orhan Kural havde sam-
men med ti andre tyrkere i år
valgt at tage til Alaska som
turist.
- Vi bestemte os for at tage
Grønland med. Derfor hen-
vendte jeg mig til den tyrki-
ske ambassade, men her var
der ingen, der kendte noget til
Grønland, og de kunne derfor
ikke være os behjælpelige.
Jeg tog derfor med held kon-
takt til Danmark.
- Da vi havde været i Alas-
ka rejste vi via Grønland, for-
di vi gerne ville vide noget
om livsvilkårene og forholde-
ne i de arktiske lande, og vi
gerne ville sammenligne
Grønland med Alaska.
Snehytter
- Vi havde hørt, at Grønland
var dækket af indlandsis og
sne, og at indbyggerne levede
i snehytter. Stor var derfor
vores overraskelse, da vi lan-
dede i Narsarsuaq. Det var jo
noget helt andet end det vi
havde hørt om. Landskabet
var så frodigt, og selv om det
var lidt koldt (+15 grader
red.), var luften frisk og natu-
ren var smuk, med mange
fantastiske udsigter - med
isbjerge, der sejlede forbi - et
fantastisk syn, fortæller Or-
han Kural begejstret.
- I Alaska var der mange
turister, og luften var forure-
net i forhold til Grønland. I
den forbindelse kan jeg næv-
ne, at der er 16 millioner ind-
byggere i Tyrkiet, og hvert år
dør 700 mennesker på grund
af forurening fra industrien,
røg fra kulskorstene og bilos.
- Derfor er det fantastisk for
os at opleve den friske luft i
Grønland. Det er også utroligt
for os, at man uden for byerne
kan støde på vandløb, som
man kan drikke dirkete fra,
uden først at skulle undersøge
om vandet er forurenet.
Venligt folk
- Grønlændere er et venligt
folkefærd. Da vi var nede ved
brædtet, hvor de sælger grøn-
landsk mad, mødte vi en
grønlænder, der drak juice.
Da vi på engelsk spurgte ham,
hvor vi kunne købe juice,
gjorde han ved hjælp af fakter
tegn til, at vi bare kunne drik-
ke af hans juice. Vi skulle
ikke engang betale for det.
Fantastisk, udbryder Orhan
Kural.
Professor Dr. Orhan Kural
kunne oplyse, at han efter an-
komsten til Tyrkiet ville lave
en artikel til det største dag-
blad i Tyrkiét, CUPA, og at
han ville skrive om Grønland
i en af sine kommende bøger.
På spørgsmålet om han tro-
ede en artikel i det største
dagblad i Tyrkiet kunne få
flere fra Tyrkiet til at rejse til
Grønland som turister, svare-
de Kural, at det ville der ikke
være nogen tvivl om, for
Grønlands natur er så over-
vældende, og ikke mindst den
friske luft og mange sevær-
digheder, ville uden tvivl
kunne tiltrække.
Kangillinnguit Atuarfiat atoqqaarfissiorneqarpoq. Ukioq alaaseq qaangiutereersoq Kanngillinnguit Atuarfiat Nuum-
mi Nuussuarmiittoq tallimanngornermi oktoberip sisamaani pisortatigoortumik atoqqaarfissiortinneqarpoq.
Kingoqqutsineq patsiseqarpoq ukiup ataatsip qaangiunnerani misissomeqareemerani atuarfittut akuerisaanera utaqqeq-
qaameqarsima'nera.
- Atuarfimmi tattoqisaatilereeraluarluta naammagittarluta periarfissarititaasut atorpagut. Qilanaareqaarpullu atuarfiup
allineqamissaa, atuarfiup pisortaa Ane Fleischer oqalugiarnermini oqarpoq.
Atuarfimmi ilinniartitsisut 19-iupput, atuartut 180-it missaanillutik. 1.klasse-mi atuartut pingasuupput, 2. klassit mar-
luk, 3. klassit pingasut, 4. klassit ataatsit, 5. klassit ataatsit, immikkut ilinniartitaasut ataatsit kiisalu nakkutigineqarlutik
atuartut klassi ataaseq atuarfimmi 1.450 kvadratmeterinik angissuseqartumi.
Indvielse af Kangillinnguit Atuarfiat. Med et års forsinkelse holdt Kangillinnguit Atuarfiat officiel indvielse fredag 4.
oktober.
Forsinkelsen skyldes etårsgarantieftersynet, som nu er overstået.
- Selvom vi allerede lider af pladsmangel på skolen, bruger vi den mangelfulde plads med tålmodighed. Vi glæder os
til, skolens anden etape er overstået, siger skoleinspektør Ane Fleischer.
Der er 19 lærere og cirka'180 elever på skolen fordelt med tre 1. klasser, to 2. klasser, tre 3. klasser, en 4. klasse, en 5.
klasse, samt 1 specialklasse og en observationsklasse på skolen, der er på 1.450 kvadratmeter.
V______________________________________________________________________________________________________________________)
Nunaqarfinni
aningaaseriviit
NUNA TAMAAT - Ukioq
naatinnagu nunaqarfinni
aningaaseriveqarnermi pe-
riaaseq nunaqarfinni isorli-
unerusunilu najugaqartut
affaannit atomeqarsinnaa-
lissaaq, KNI Pilersuisoq-
mit tusagassiuutinut nalu-
naaruteqarnermi direktør
Gerhard Petersen neriorsui-
voq.
Aningaaseriveqarnermi
periaatsimik BBS-imik taa-
neqartartumik Ilulissat nu-
naqarfiat Qeqertaq nunar-
fiit qulissaraat atassuserne-
qartoq.
Nunaqarfinni EDB-mik
atuilernissamut siunertari-
neqarpoq, nunaqarfinni na-
jugaqartut aningaaserive-
qarnikkut atugaqalemissaat
illoqarfmni atugarineqartut
assigisaannik. Taamatut
periaaseq suliarineqarsima-
voq KNI Pilersuisup aam-
ma Grønlandsbanken-ip
suleqatigiinnerisigut.
Qaammammi aggersumi
tullianilu nunaqarfiit aqqa-
nillit aamma atassuserne-
qassapput, kiisalu Qaanaaq
aamma atassuserneqassal-
luni.
Nunaqarfiit EDB-kut
at assusersorneq arnerat
1997-imi ingerlateqqinne-
qassaaq, pilersaarutigine-
qarluni nunaqarfiit 14-it
atassuserneqarnissaat. Ta-
matuma kingorna ineriar-
tortitsineq ingerlanneqas-
saaq nalunaarasuartaaseri-
vimmi pissutsit najoqquta-
ralugit.
Halvdelen af
bygderne får
EDB-bank i 1996
HELE LANDET - Bygde-
bank-systemet bliver til-
gængeligt for halvdelen af
befolkningen i bygder og
yderdistrikter inden årets
udgang, lover direktør Ger-
hard Petersen i en presse-
meddelelse fra KNI Piler-
suisoq.
Bygden Qeqertaq ved
Ilulissat har som den tiende
bygd i år fået installeret
systemet, der i daglig tale
kaldes BBS.
Det er formålet med ind-
førelsen af EDB i bygderne
at give befolkningen en
bankbetjening, som nær-
mer sig den, man kender i
byerne. Systemet er udar-
bejdet i et samarbejde mel-
lem KNI Pilersuisoq og
Grønlandsbanken.
I løbet af denne måned
og den næste kommer yder-
ligere 11 bygder til, lige-
som også Qaanaaq bliver
tilkoblet.
Arbejdet med at indføre
EDB i bygderne fortsætter i
1997, hvor der er planlagt
installering i yderligere 14
bygder. Udviklingen vil
herefter fortsætte i det tem-
po, de telemæssige forhold
tillader det.
Tusagassior-
tunngortoq
NUUK - Kalaaleq tusagas-
siortoq naammasseqqam-
merpoq. Tassaavoq Kirsti-
ne Berthelsen, ippassaq
tusagassiortunngorniat ne-
risarfianni ilasseqatigiin-
nermi ilinniagaqarsimaner-
minut uppernarsaammik
tunineqartoq.