Atuagagdliutit - 10.10.1996, Page 11

Nr. 79 • 1996
11
GRØNLANDSPOSTEN
Meeqqat angerlarsimaffiup
avataanut inissineqartartut
amerlavallaaqaat
Nalunaaquttap akunneri arfineq pingasukkaarlugit »ataatartaartarneq«
meeqqanut peqqinnanngilaq, isumaginninnermi pisortaq Amdi Petersen,
meeqqanik inissiisarneq pillugu oqarpoq
NUUK(LRH) - Sullissivilior-
niarta, taamaaliorutta meeq-
qanik angerlarsimaviup ava-
taanut inissiisarneq pinngit-
soortittalissavarput, Nuup
Kommuneani isumaginnin-
nermi pisortaq Amdi Petersen
oqarpoq. Ingerlatsivimmini
suliat ingerlasarneri isuma-
nerluutiginngilai.
Andi Petersen isumaqan-
ngilaq isumaginnittoqarfik tu-
nuarsimaartartuusoq. Isuma-
qarporli meeqqat amerlaval-
laat ulloq unnuarlu paaqqin-
nitarfinnut inissinneqartartut.
- Ullup unnuallu ingerlane-
rani nalunaaquttap akunneri
arfineq pingasukkaarlugit
»ataatat« »anaanallu« taarser-
artuartarnerat meeqqanut
peqqinnanngilaq, taamatullu
piareersimasuinnarnik atu-
gaqartitaasarnerat peqqinna-
rani. Aap, ulloq unnuarlu a-
ngerlarsimaffinni sulisut ilaat
sullissivinnut nuutillugit ulloq
unnuarlu paaqqinnittarfinnut
inissiinngitsoortamissaq mi-
sileriartigu. Paaqqinnittarfm-
ni taakkunani ilinniarsimasu-
nut atorfiit ilaat peerlugit
meeqqat angerlarsimaffim-
minniiginnartamissaat angu-
niarniartigu, Amdi Petersen
oqarpoq.
Amdi Petersen-imi isuma-
qarpoq isumaginninnermik
suliaqartut angerlarsimaffiit
iluini sulisariaqartut, avataan-
ni pinnatik. Kisianni ullumik-
kut sulisorineqartut naam-
manngillat. Isumaqarportaar-
lu sullissivimmik taasani o-
qartussaaffiit meeqqanik i-
nuusuttunillu suliaqartut ta-
marmik suleqatigiiffigisari-
aqaraat, isumaginnittoqarfiit
kisimik pinnatik.
Eqqartugaali siunissamut
tunngasuupput, kisianni
Amdi Petersen neriuppoq
tamakku siunissami qaninner-
paami piviusunngorsinnaas-
sasut, Nuulluunniit Kommu-
neani.
Meeqqat salliussapput
AG-mi normumi kingullermi
Kalaallit Nunaanni ulloq un-
nuarlu angerlarsimaffiit peqa-
tigiiffiani siulittaasunngortup,
Hans Wiechmann-ip eqqu-
miigaa akuerisassaanngitsu-
nik pisoqartillugu amerlaner-
tigut iliuuseqamiartameq ki-
ngusinaartarmat. Taamatulli
oqamera Nuup Kommuneani
isumaginninnermi pisortap,
Amdi Petersen-ip immik-
koortortaqarfimmini atuusso-
rinngilaa.
- Ilimagineqartumit siusin-
nerusujussuarmik sullissineq
aallartittarparput. Malugisa-
qaannavilluta arlaannik qisu-
ariaateqartarpugut, oqarpoq.
Amdi Petersen nassuiaavoq
isumaginnittoqarfiup ilaquta-
riinnik sullissinerata aallartit-
tamera avataaniittunut ersit-
tarsimagunanngitsoq. Suli-
summi taamatut suleriaase-
qarput. Pisuni ataasiakkaani
tamani ilaqutariit orninne-
qartarput qanorlu sullinneqar-
nissaat nalilersomeqartarluni.
Tamatumanilu tamatigut
meeqqat atugaat eqqarsaati-
gineqartartut Amdi Pedersen
erseqqissaavoq.
Assersuutigalugu angajoq-
qaat meeqqamik angerlarsi-
maffiup avataanut inissinne-
qarnissaat akerlerippassuk aa-
lajangemeqarsinnaavoq, isu-
maginninnermi siunnersorti-
mik sapaatip akunneranut
marloriarluni, arfminngorneq
sapaallu ilanngullugit, pulaar-
toqartamissaa. Amdi Peder-
sen-illi erseqqissarpaa unner-
luutiginninnerit tamarmik mi-
sissomeqartartut nalidlersor-
neqartarlutillu, tamatumalu
kingorna pissutsinut naleq-
quttunik suliniuteqartoqartar-
toq.
Paarsinerlunneq
- Paarsinerluttamernut sulini-
utaasartut assigiinngitsorpas-
suupput, Amdi Pedersen o-
qarpoq. - Pulaarneqartamis-
saq aaqqissuunneqarsinnaa-
voq, ilaqutariit tapersersortis-
saannik tunineqarsinnaapput,
nammineq inuttut siunnersor-
neqamissaq aaqqissuunneqar-
sinnaavoq. Pisut tamarmik
immikkut iliuusissatut piler-
saarusiomeqartarput.
Inuit ilaat ilaqutariinnut
ilinniarfimmut nutaamut pi-
nissamut innersuunneqartar-
put, tassanilu angajoqqaat
meeqqaminnik perorsaanissa-
minnut ilinniartinneqartarput.
Aamma allat ilaqutariinnut
sungiusarsimasunut attaveqa-
lemissamut innersuunneqar-
tarput, taakkunanilu anaanaq
meerarlu atukkamikkut oqili-
saanneqarsinnaapput.
- Meeqqamik ulloq unnuar-
lu paaqqinnittarfinnut inissii-
sarneq aaqqiissutissatut ki-
ngullerpaatut atortarparput.
Taamaakkaluartoq isumaga
malillugu meeqqat amerlaval-
laat ulloq unnuarlu paaqqin-
nittarfinnut inissinneqartar-
put. Meeqqamik angerlarsi-
maffimmut taamaattumut i-
nissiisoqartillugu siunertaa-
sarpoq sivisunerpaamik ukiup
affaanit ataatsip qaangiunne-
rani meeqqap angerlaqqinnis-
saa, Amdi Pedersen oqarpoq.
Angajoqqaat akuersiteq-
qaamagit meeqqamik arsaa-
rinnittameq qaqutigorujussu-
aannaq pisarpoq. Meeqqat
toqqissisimanissaat uloria-
nartorsiortillugu arsaarinnit-
toqartarpoq, soorlu meeraaraq
kissarsuummut uunartumut
nulumigut uutinneqarsimap-
pat. (Assersuut taanna AG-p
normumi siusinnerusumi as-
sersuut taanna saqqummiun-
neqarpoq, aaqq.)
Suliassarpassuit
Amdi Pedersen nassuerpoq
massakkorpiaq Nuup Kom-
muneani isumaginnittoqar-
fimmi sulisut naammanngim-
mata.
- INI-p ilaqutariinnik 75-
inik anisitsinerata kingorna
ajomartorsiuterpassuit piler-
sut ilaqutariit aningaasakilli-
ornerannut tunngaannaratik
NUUK(LRH) - Lad os lave et
kraftcenter, så vi undgår at
anbringe børn uden for hjem-
met, siger socialchefen i Nuup
Kommunea, Amdi Pedersen.
Han har ikke dårlig samvitig-
hed over det arbejde, der bli-
ver udført i hans forvaltning.
Amdi Pedersen mener ikke,
at socialkontoret holder sig
tilbage. Tværtimod mener
han, at alt for mange børn er
anbragt på døgninstitutioner.
- Børn har ikke godt af at få
en ny »far« eller »mor« hver
8. time døgnet rundt, ligesom
børn ikke har godt af at få alt
serveret. Nej, lad os få nogle
af de ressourcer, der er på
døgninstitutionerne ansat i et
kraftcenter, så vi kan undgå
anbringelser på døgninstituti-
onerne. Lad os få frigjort no-
get uddannet arbejdskraft fra
døgninstitutionerne, så børne-
ne kan blive i deres hjem,
siger han.
Amdi Pedersen mener
nemlig, at socialmedarbejder-
ne skal arbejde inde i hjem-
met og ikke uden for. Men det
er der ikke ressourcer til i dag.
løvrigt mener han, at denne
funktion, som han kalder et
kraftcenter, skal foregå tvær-
fagligt mellem alle de instan-
ser, som har med børn og
unge at gøre, og ikke kun fra
socialforvaltningernes side.
Men det er fremtidssnak,
som Amdi Pedersen dog
håber bliver realitet i meget
nær fremtid, ihvertfald i Nuup
Kommunea.
aammattaaq misigissutsinut
tunngasuupput, ullumikkullu
taakku ajornartorsiutaannut
piffissarujussuaq atortarpar-
put. Suliallu taamaattut ti-
gooqqartuarpagut. Maannak-
korpiaq ulapittorujussuuvu-
gut, siomatigut taama ulapit-
tarsimatiginata.
Taamaakkaluartoq Amdi
Pedersen isumalluaateqarpoq.
Siunissami qaninnermi suli-
sut amerlinissaat neriuutigi-
sorujussuuaa, aammalu kom-
munimi meeqqat sulisut a-
merlanerulemerisugut anger-
Børn prioriteres
I sidste nummer af AG undre-
de den ny formand for »Fore-
ningen af Grønlandske Døgn-
institutioner«, Hans Wiech-
mann, sig over, at der i mange
tilfælde bliver grebet for sent
ind over for uacceptable for-
hold. Det udsagn kan social-
chefen i Nuup Kommunea,
Amdi Pedersen, ikke genken-
de for sin afdeling.
- Vi er inde med foranstalt-
ninger på et meget tidligere
tidspunkt, end man er klar
over. Vi reagerer på de mind-
ste signaler, siger han.
Amdi Pedersen forklarer, at
det muligvis ikke kan ses ude-
fra, når socialforvaltningen
går ind i en familie. For det er
netop, hvad medarbejderne
gør. De går ind i familien i
hvert enkelt tilfælde og vur-
derer, hvilke tiltag, der skal
gøres over for familien. Og
det er altid børnenes tarv, der
prioriteres, slår Amdi Peder-
sen fast.
Hvis forældre for eksempel
modsætter sig, at børnene
anbringes uden for hjemmet,
kan foranstaltningen for den-
ne familie værre, at en social-
rådgiver kommer på besøg to
gange både lørdag og søndag.
Men Amdi Pedersen poiente-
rer, at alle anmeldelser under-
søges og vurderes, og derefter
laves der foranstaltninger,
som passer til den givne situ-
ation.
Omsorgssvigt
- Der er mange måder at gribe
ind i omsorgssvigt på, siger
Nuup Kommuneani
isumaginninnermi
pisortaq Amdi Petersen
neriuppoq isumaginnit-
toqaifmni ilaqutariin-
nik atugarliortunik
sullissisut
amerlanerulissasut,
taamaalillutillu meeq-
qat angerlarsimaffiup
avataanut
inissinneqassaasasut.
Amdi Pedersen, som er
socialchef i Nuup Kom-
munea, liar visioner
om, at flere ressourcer
inden for socialområdet
skal forebygge proble-
mer hos belastede fami-
lier, så børn ikke skal
fjernes fra hjemmet.
larsimaffimminni ikiorneqar-
talernissaat neriuutigisorujus-
suullugu. Erseqqissaavorlu
meeqqat akuerisassanngitsu-
nik atugallit pillugit unner-
luussisarnissaq tamatta pisus-
saaffigigatsigu.
- Angajoqqaat naalungi-
arsummik meerallit aalakoor-
tut takugaanni killissaq tikin-
neqarsimasarpoq. Taamaat-
toqartillugu isumaginnitto-
qarfimmut saaffiginnittoqas-
saaq. Tamatumani sanileq
qanigisarluunniit pineqaralu-
arpat isumaginnittoqarfimmi
Amdi Pedersen. - Vi kan lave
en besøgsordning, der kan
sættes støttepersoner på fami-
lien, man kan få personlig
rådgivning. Og i hvert enkelt
tilfælde laves der en hand-
lingsplan.
Nogle får tilbud om at
komme på et nyeetableret fa-
miliecenter, hvor der sker en
form for opdragelse af foræl-
dre, så de selv kan opdrage
børn. Andre igen får tilbud
om at komme i kontakt med
en professionel familiepleje,
hvor mor og barn sammen
kan komme og blive aflastet.
- At anbringe et barn på
døgninstitution er den sidste
løsning, vi finder frem til.
Alligevel er der, efter min
mening, for mange børn an-
bragt på døgninsitutioner.
Intentionen er, at et barn højst
skal være anbragt på døgnin-
stitution i et halvt til et helt år,
så skal barnet hjem igen, siger
Amdi Pedersen.
Kun meget sjældent bliver
der grebet til en tvangsfjernel-
se uden forældrenes samtyk-
ke. Det sker, når børnenes
velfærd er truet, som den for
eksempel ville være for et lil-
le barn, som får numsen sve-
det af på en brændende hed
kakkelovn. (Et eksempel AG
i et tidligere nummer har om-
talt. red.)
Stort arbejdspres
Amdi Pedersen indrømmer,
at der i øjeblikket er et res-
sourceproblem på medarbej-
dersiden i socialforvaltningen
i Nuup Kommunea.
ikiuuttussaalluta piareersima-
vugut. Kikkulluunniit saaffi-
ginnippata ikiuussinnaavu-
gut, Amdi Petersen oqarpoq.
Amdi Pedersen-ili neriup-
poq siunissami oqartussaaf-
fiit, meeqqanik inuusuttunillu
sullissallit suleqatigiilerne-
risigut ilaqutariinnut atugarli-
ortunut neqeroorutit amerli-
umaartut, taamaalillunilu
meeqqat angerlarsimaffim-
minni ikiorneqarsinnaalerlu-
tik ulloq unnuarlu angerlarsi-
maffinnut inissittariaarutissa-
sut.
- De mange problemer, der
er skabt, siden INI smed 75
familier ud af deres boliger
giver selvsagt ikke alene øko-
nomiske problemer for famili-
erne, men også følelsesmæssi-
ge komplikationer, som vi i
dag bruger meget tid på. Og
løbende får vi flere af den slags
sager. Vi er i øjeblikket inde i
et kæmpe arbejdspres, som jeg
aldrig har set magen til.
Amdi Pedersen er dog for-
trøstningfuld. Han håber me-
get, at ressourcerne i løbet af
den nærmeste fremtid bliver
øget, og at kommunens bøm
får hjælp af liere medarbejde-
re, som går ind i hjemmene
og løser problemerne der.
Også han gør opmærksom på,
at vi alle har en pligt til at
anmelde forhold der er uac-
ceptable for bøm.
- Hvis man ser meget ber-
usede forældre med et spæd-
barn, er grænsen nået. Så skal
man henvende sig på social-
kontoret. Og uanset om det
drejer sig om naboen eller et
tæt familiemedlem, så sidder
vi her på socialkontoret for at
hjælpe. Alle kan henvende
sig, og vi vil hjælpe, siger
Amdi Pedersen.
Amdi Pedersen håber dog
på, at der i fremtiden, ved
tværfagligt samarbejde mel-
lem de instanser, som arbej-
der med bøm og unge, kom-
mer flere og andre tilbud, som
forebygger problemer hos
belastede familier, så børnene
kan blive hjemme og ikke
behøver at blive anbragt på
døginstitutioner.
Alt for mange bøm er
anbragt uden for hjemmet
Børn har ikke godt af en ny »far« hver 8. time, siger socialchef Amdi
Pedersen om børn anbragt på døgninstitutioner
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN