Atuagagdliutit - 10.10.1996, Qupperneq 12

12
Nr. 79 • 1996
É^Éaa^'a^'c/é/a É/É
------—éS^--------
GRØNLANDSPOSTEN
Sverri Katrinalu nalaatsornikkut Reykjavikkimi imminnut
naapipput. Sverri savalimmionniuuvoq aalisartuullunilu,
aamma nunatsinni ukiuni marlunni aalisarsimavoq.
Sverri og Katrine mødte hinanden tilfældigt i Reykjavik.
Sverri er færøsk og er fisker. Han har blandt andet fisket i
de Grønlandske farvande i to år.
Færøsk-islandsk grønlænder
fastboende i Reykjavik
Har ikke været i Grønland siden hun var spæd
REYKJAVIK(PM) - Det er
en meget nydelig grønlandsk
kvinde, AG’s medarbejder
møder i cafeteriet på Hotel
Loftleidir i Reykjavik i Is-
land. Hun er af middelhøjde,
har langt sort hår og har ka-
rakteristiske grønlandske
træk. Hun er også meget stolt
af at være af grønlandsk
oprindelse. Det er hendes fem
børn også. Men der har ikke
været meget Grønland i Ka-
trine Hansens liv. Hun er
adopteret af færøske forældre,
der tog hende med til Færøer-
ne, mens hun stadig var spæd.
Da Katrine var fem år gam-
mel, flyttede familien fra
Færøerne til Island.
- Jeg er meget lykkelig for
min familie, og er meget
taknemmelig overfor mine
forældre. Jeg var ikke særlig
gammel, da de fortalte mig, at
de havde adopteret mig. Min
biologiske mor var blind, og
kunne ikke passe et spæd-
barn, fortæller Katrine Han-
sen på dansk med færøsk eller
islandsk accent.
Som mange andre islænd-
inge har Katrine Hansen ikke
et stort ordforråd på dansk.
Hendes samlever Sverri Nils-
sen, der er færøsk, hjælper
hende med at finde de danske
ord, når hun har svært ved at
udtrykke sig. Så bliver der talt
på færøsk og hun forklarer
ham, hvilket ord hun leder
efter. Han kommer herefter
med et forslag.
Sverri har fisket i
Grønland
Det var en tilfældighed, at
Sverri og Katrine mødte hin-
anden i Reykjavik. Sverri er
fisker og havde taget hyre på
et islandsk skib. Han boede
på et sømandshjem da han
mødte Katrine. Han har for-
talt hende en masse om Grøn-
land, fordi han har fisket fra et
skib, hvor han var ene færing
blandt en besætning på 16
grønlændere.
- Jeg kan meget godt lide
humøret og humoren blandt
grønlændere, og jeg har aldrig
oplevet onde undertoner,
mens jeg fiskede ved Grøn-
land, fortæller Sverri.
- Han har fortalt mig meget
om Grønland på en utrolig
positiv måde, og det har været
med til at give mig lyst til at
besøge Grønland, siger Katri-
ne og kigger på Sverri, der
nikker med hovedet som en
bekræftelse på, at han nok
skal støtte hende i hendes pla-
ner om at komme til sit føde-
land som voksen.
Ville vide hvem
faderen var
Da Katrine Hansen var 14 -
15 år blev hun meget nysger-
rig efter at vide, hvem hendes
biologiske far er. Hun tog
kontakt med den danske am-
bassade i Reykjavik, der
skrev til Dronning Ingrids
Hospital i Nuuk. Der var bare
ingen hjælp at finde der.
Katrines biologiske mor hav-
de ikke på noget tidspunkt
ønsket at opgive navnet på
den danske mand, hun blev
gravid med i 1952. Katrine er
født i Nuuk i maj 1953.
- Det piner mig ikke, at jeg
ikke kender min biologiske
far, siger Katrine Hansen, -
men i puberteten var jeg me-
get nysgerrig efter at vide,
hvem han er. I dag er jeg lige-
glad.
- Jeg har haft skriftlig kon-
takt med min biologiske mor i
Nuuk. Jeg skrev til hende en
tid, hvor en af mine halv-
søstre fra Danmark var på be-
søg i Nuuk. Jeg har tre halv-
søstre, det kan jeg næsten
ikke forestille mig.
- Jeg fortalte min mor, at
jeg altid har vidst hun var min
biologiske mor. Jeg skrev om
mit liv og om mine dejlige
børn. Om hvor godt jeg har
det og sendte et billede med.
Jeg har senere fået at vide af
min halvsøster, at min mor
græd, da hun fik læst brevet
op.
- Hun døede i begyndelsen
af ’80’eme.
Et savn ikke at
kende sin mor
Katrine Hansen siger til AG,
at det selvfølgelig er et savn
for hende, at hun ikke på
noget tidspunkt har hilst på
sin biologiske mor. Men hun
understreger, at hendes
færøske forældre og familie
står hende nærmest. Efter
faderens død bor moderen
sammen med Katrine og
Sverri i Reykjavik.
Katrine har tidligere været
gift med en islænding, som
hun har fem børn med. De to
ældste er sønner på 24 og 22
år, derefter følger to piger på
henholdsvis 17 og 16 år, og
den yngste er en pige på 13 år.
Hun bor sammen med sin far,
men har tæt kontakt til sin
mor og bedstemor.
- Mine børn har altid lagt
stor vægt på og har altid været
meget stolte af deres grøn-
landske blod, fortæller Katri-
ne Hansen.
Vil gerne kunne tale
grønlandsk
Hvis Katrine skal sige noget
negativt omkring sin situati-
on, ærgrer det hende, at hun
ikke kan tale grønlandsk. Hun
fortalte om en situation fra sin
ungdom, hvor hun i Thors-
havn mødte nogle grønland-
ske fiskere, der talte grøn-
landsk til hende.
- Der opstod ligesom kold
luft imellem os, fordi de i
første omgang troede, at jeg
ikke ville tale grønlandsk.
- Det var en lidt ubehagelig
situation. Ligesom jeg er ked
af, at jeg ikke kunne hjælpe et
forældrepar fra Tasiilaq, der
var på hospitalet i Reykjavik
med deres meget syge barn.
Barnet døde desværre, og jeg
var meget ked af ikke at kun-
ne snakke med forældrene.
Hvis jeg kunne tale grøn-
landsk, kunne jeg have hjul-
pet dem med at forklare, hvad
sygehuspersonalet har sagt
om sygdomsforløbet.
Det er helt sikkert at Katri-
ne Hansen og Sverri Nilssen
kommer på besøg i Grønland
i nær fremtid. Begge føler de
sig stærkt knyttet til landet,
bare på hver sin måde.
i)Hh
r r
Kalallit Nunaata Islandillu akornanni napparsimasunik iswnaqatigiissuteqarnerup kingoma
arlallit Islandimukartinneqartarpiit. Katrinallu ajuusaarutigaa kalaallisut
oqalussinnannginnini pillugu oqaluttaasinnaannginnami.
Efter indgåelse af aftalen mellem Island og Grønland om samarbejde på sygehusområdet,
kommer der flere patienter til Island. Katrine er ked af at hun ikke kan tolkefor disse
patienter.
Katrinap qitomai tamarmik Islandimi inunngortuugaluarlutik kalaallinik siuaasaqarnertik .
assut tulluusimaarutigaat.
Katrines børn er meget stolte af deres grønlandske blod, på trods af de aldrig har været i
Grønland.
ASS./ FOTO: AG