Atuagagdliutit - 10.10.1996, Side 14

14
Nr. 79 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Unammillemeq assigiippoq
Great Greenland-ip taamatut isumaqarnera Hanne Hartvig-imit Eskimo
Pels-imeersumit ilumuunnginnerarneqarpoq
KUJATAA(JB) - Aalajaner-
neq taamaattoq sumut atussa-
nerlugu naluara, Eskimo Pels-
imi Narsamiittumi pisortaq
Hanne Hartvig oqarpoq,
Great Greenland-imiit equn-
gasumik unammillemeq pil-
lugu naammagittaalliuut u-
nammillertarnermut nævni-
mit aalajangiiffigineqarmat. -
Ullut marlussuit qaangiuppa-
ta siulersuisut ataatsimiissap-
put, qanorlu pisoqarumaartoq
takujumaaiparput. Taamatul-
lu aalajangerneq imminut aki-
lersinnaasutut uanga nammi-
neq isumaqarfigaara. Suliffe-
qarfiup pisortanit tapersersor-
neqartup namminersortunut
unammillersinnaannginnera
ilumut uppernarsineqarsin-
naavoq.
Eskimo Pels-ip Great
Greenland-ip ingerlatsinera
pillugu naammagittaalliutaa
1994-imeersuuvoq, tassanilu
eqqartorneqarput Great
Greenland-ip mersortarfinnut
namminersortunut akigititai,
amernut suliarineqarsimasu-
nut Great Greenland-imit pi-
siarineqarsimasunut tunngas-
suteqartut. Unammillertarner-
mut nævni isumaqarpoq taa-
matut pisoqartamera ajornar-
torsiutaasoq, pingaartumillu
tamatumunnga pissutaasoq
Great Greenland-ip aaqqis-
suunneqarsimanera. Nævni
taamaattumik inuussutissarsi-
ornermut pisortaqarfimmut
saaffiginnissimavoq, siunner-
suutigalugulu Great Green-
land-ip ingerlatsivinnut mar-
lunnut avinneqarnissaa siuar-
tinneqassasoq. Great Green-
land aktietigut ingerlatsivin-
nut avinneqassappat, assi-
giimmik atugassaqartitaalluni
tunisassiorfiulluni, aammalu
amminik tunioraavittut immi-
nut ingerlattunngorluni, taava
assigiimmik unammilleqati-
giinneq ajomannginnerusumik
pilersinneqarsinnaalissaaq.
- Kisiannili equngasumik
unammilleqatigiinneq atuu-
tinngilaq, Great Greenland-
imi pisortap tullia Jens Groot
AG-mut oqarpoq. - 1995-
imili Great Greenland-ip
tunisinermi akigitinneqartut
naatsorsomeqartamerat allan-
ngortippaa, taamaalilluni atu-
gassarititaasut assigiilersillu-
git-
Akinik naatsorsuineq
- Pissutsit paasiuminarluin-
narput, Jens Groot nangip-
poq. - Amermit qaatiguuliap
tunineqarnerani akigitinne-
qartoq tunngaviusarpoq am-
mit pisiarineqameranni akigi-
tinneqartup naatsorsomeqar-
neranut, tamannalu niuemer-
mi periaatsit malilluinnarlugit
pisarpoq.
- Taamaalilluni akigitin-
niakkamik aalajangiisarneq
eqqortumik ingerlasarpoq, su-
liffeqarfiit namminersortunit
ingerlanneqartut aamma ma-
littariaqagaat, taamaattumillu
unammillemeq assigiilluin-
narpoq.
- Taamaattumik pissutsit
pissusissamittut ilersimanerat
isummerfigissallugu pissutis-
saqarsimavugut, akit pillugit
1995-imi imaluunniit 1996-
imi naammagittaalliutinik ti-
gusaqarsimannginnatta.
- Amemilli tunisassianit ta-
piiffigineqarsimasunit sinne-
qartoorutit soorunami Great
Greenland-imut iluaqutaas-
sapput.
- Naami, tamanna pineqan-
ngilluinnarpoq, Jens Groot
akivoq. - Suliffeqarfimmi a-
nguniakkatta pingaarnersa-
raat aningaasarsiomissaq. Ta-
manna arlalippassuartigut ka-
laallinut inuiaqatigiinnut ila-
qutaasarpoq, unammillerner-
lu eqqaassagaanni, tamatu-
mani taamaallaat pineqarpoq
tunisassianik tunisinermi aki-
gitineqartartoq. Amminit qaa-
tiguuliat akeqartinneqamerat
pillugu naatsorsuisamermi a-
tugassarititaasut assigiipput.
Pisumilu tassa taanna pinea-
qarpoq.
Ilumuunngilaq!
Direktør Hanne Hartvig oqar-
poq Great Greenland-ip nas-
suiaataa eqqunngitsoq. - Ta-
manna ilumuunngilluinnar-
poq, uppemarsinissaalu ajor-
nanngilluinnarpoq.
- Niuertarfiummut iserutta
takusinnaavarput amermit
qaatiguuliaq Great Green-
land-imeersoq qanoq akeqar-
nersoq, Hanne Hartvig nassu-
iaavoq. - Mersortarfiit nam-
minersortut amminik suliari-
neqareersunik pisarisarta-
gaannit annertunerulaagin-
nartumik akeqarpoq. Taman-
nalu soomnami unammiller-
sinnaanngilarput. Uagummi
tunisassiomerput aamma ilu-
anaarutigisariaqarparput. Ta-
mannalumi soomnami equn-
gasumik unammillemeruvoq.
- Kisiannili Great Green-
land oqarpoq akit pillugit
naammagittaalliorsiman-
ngitsutit?
- Akit akornuteqanngim-
mata naammagittaalliorsi-
manngilanga. Ajoqutaasoq
tassa Great Greenland-ip am-
minik qaatiguulianik tunisi-
nerani aamma tunisassiomer-
mi aningaasartuutaasut im-
minnut naligiinnginnerat, niu-
ernermilu nalinginnaasumik
periaasiusut tunisassiomermi
aningaasartuutinut naleqqiun-
neqassappata, taava ammeri-
viup ammit pisiai akikinaar-
neqartarsimassapput. Tassa-
niipporlu unammillernermi
equngassutaasoq.
- Ammit akeqartinneqame-
rat akornuteqarunanngilaq.
Piumasaraarpulli akigitinne-
qartut malillugit Great Green-
land-ip pisisamissaa.
Narsami ammeriviup niuertarfiata ilaa, Eskimo Pels-ip
tunisassiaanik ineriikkanik tuniniaasaifiusoq.
Et afsnit af butikken i Narsaq, hvor der hænger en del
-færdigvarer fra Eskimopels.
Der er konkurrencelighed
siger Great Greenland
Men Hanne Hartvig fra Eskimo Pels siger, at det passer ikke
SYDGRØNLAND(JB) - Jeg
ved ikke, hvad vi kan bruge
den afgørelse til, siger direk-
tør Hanne Hartvig fra Eskimo
Pels i Narsaq om konkurren-
cenævnets afgørelse af en kla-
ge over konkurrenceforvri-
dende virksomhed i Great
Greenland. - Jeg har bestyrel-
semøde om et par dage, og så
må vi se. Men personligt
tager jeg den indtægt på den
måde, at det altså nytter. Det
kan virkelig lade sig gøre at få
bekræftet, at det ikke går at
Eskimo Pels-imi direktøri Hanne Hartvig isumaqarpoq
Great Greenland amminik qatiguulianik akeqartitsisarner-
mini naatsorsuinermini salluliuuteqartartoq.
Direktør Hanne Hartvig fra Eskimo Pels, mener ikke Great
Greenland har rent mel i posen, når de beregner pelspriser.
offentligt støttede virksomhe-
der driver konkurrence med
private.
Eskimo Pels klage over
Great Greenland er fra 1994
og beskrev det konkurrence-
forvridende forhold mellem
de priser Great Greenland og
de private systuer gav for gar-
vede skind fra Great Green-
land. Konkurrencenævnet har
fundet det godtgjort, at for-
holdet giver anledning til pro-
blemer, og at det især skyldes
opbygningen af Great Green-
land. Nævnet har derfor rettet
henvendelse til erhvervsdi-
rektoratet og henstillet, at pla-
nerne om, at Great Greenland
opsplittes i to virksomheder
fremskyndes. Hvis Great
Greenland opslittes i et aktie-
selskab, der på lige vilkår
arbejder med produktionen,
og en nettostyret virksomhed,
der tager sig af indhandlin-
gen, vil der lettere kunne
etableres konkurrencelighed.
- Men den forvridende kon-
kurence eksisterer ikke, siger
souschef Jens Groot fra Great
Greenland til AG. - Allerede i
1995 ændrede Great Green-
land sin beregning af salgspri-
ser på en sådan måde, at vil-
kårene er helt lige.
Prisberegningen
- Det er i virkeligheden helt
enkelt, fortsætter Jens Groot.
- Vi lægger skindenes pris til
grund for vore kalkulationer
af udsalgsprisen for en pels,
og det sker på strengt forret-
ningsmæssige vilkår.
- Det betyder, siger Jens
Groot, - at vi opnår den sam-
me korrekte prissætning, som
private virksomheder er tvun-
get til, og konkurrencen er
fuldstændig lige.
- Vi har i øvrigt haft grund
til at antage, at forholdene var
normaliserede, fordi vi ikke
har modtaget klager over pri-
serne i hverken 1995 eller
1996.
- Men overskuddet på den
subsidierede skindproduktion
kommer vel Great Greenland
til gode.
- Jamen, det er slet ikke det,
det handler om, svarer Jens
Groot. - En af vore ædle
opgaver her i virksomheden
er at tjene penge. Det kommer
det grønlandske samfund til
gode på mange måder, og
hvad angår konkurrencemo-
mentet, så handler det alene
om udsalgsprisen. Når vi
beregner præcis det samme
for skindene i vore pelspriser,
er vilkårene lige. Og det er
det, denne sag handler om.
Det passer ikke!
Direktør Hanne Hartvig siger,
at Great Greenlands forkla-
ring ikke holder. - Det passer
simpelthen ikke, og det er let
at bevise.
- Vi behøver blot at gå ind i
en butik og se, hvad en pels
fra Great Greenland koster,
forklarer Hanne Hartvig. -
Den koster nemlig ikke ret
meget mere end den pris de
private systuer må betale for
de skind, der er brugt til pel-
sen. Det kan vi naturligvis
ikke konkurrere med. Vi skal
jo også have noget for vores
del af produktionen. Og det er
naturligvis konkurrencefor-
vridende.
- Men Great Greenland
siger, du ikke har klaget over
priserne?
- Det har jeg heller ikke, for
priserne er i orden. Det, der
ikke er i orden, er, at Great
Greenlands udsalgspriser på
pelse ikke svarer til de reelle
produktionsomkostninger, og
hvis de beregner selve pro-
duktionen efter normale for-
retningsprincipper, ja så bety-
der det, at de betaler for lidt
for skindene på garveriet. Det
er dér, konkurrenceforvrid-
ningen sker.
- Næ, skindpriseme er nok i
orden. Vi vil bare have, at
Great Greenland reelt betaler
det samme for dem.
IT upernaaru
Inatsisartuni
NUNA TAMAAT - Inatsi-
sartut 1997-imi upemaak-
kut ataatsimiilerpata atas-
suteqamermut tekniki oqal-
lisigineqassaaq. Tamatuma
tungaatigut qanoq iliuuse-
qarnissamut siunnersuuti-
nik inassutinillu suliaqar-
tussaq ukiakkut 1995-imi
naalakkersuisut suleqati-
giissitaq pilersitaat, ukioq
manna decemberiutinnagu
nalunaarusiamik naalak-
kersuisunut tunniussaqas-
saaq.
Qanoq iliuuseqarnissa-
mut pilersaarut inatsisartut
upernaakkut ataatsimiinne-
ranni oqallinnermut tun-
ngaviussaaq.
IT i Landstinget
til foråret
HELE LANDET - På
Landstingets forårssamling
i 1997 skal der snakkes
informationsteknologi. En
arbejdsgruppe, der i efte-
råret 1995 blev nedsat af
landsstyret for at udarbejde
forslag og anbefalinger til
en handlingsplan for områ-
det, skal inden december i
år aflevere en rapport til
landsstyret.
Handlingsplanen skal
danne grundlag for drøftel-
serne på forårssamlingen.
Forskerkursus
i Sydgrønland
QAQORTOQ - Mandag
sluttede et internationalt
forskerkursus i Qaqortoq.
Kurset er resultat af et sam-
arbejde mellem en række
universiteter og forsknings-
institutioner, der arbejder
med samfundsudvikling i
det arktiske område. Kurset
i Qaqortoq havde deltagere
fra Norge, Island, Finland,
Canada, Alaska, Rusland,
Danmark og så naturligvis
Grønland.
- Det er første gang, vi
har afholfd et sådan kursus,
siger kursusleder, lektor
Ole Rasmussen fra Roskil-
de Universitetscenter. -
Men nu er det bestemt hen-
sigten at fortsætte de kom-
mende år.
Næste år holdes der kur-
sus i Kujuarapiq i Arktisk
Quebec.
Formålet med kurset er at
få forskere og forskerstude-
rende til i højere grad at
dele deres viden og erfa-
ring, både fra forskellige
fagområder og fra forskelli-
ge dele af arktis. Og det
gøres bedst ved at konfron-
tere dem med en del af den
arktiske virkelighed.
Deltagerne giver udtryk
for, at kursusopholdet har
givet stof til eftertanke. Det
har overrasket de udenland-
ske deltagere, at bygderne
tilsyneladende er så velfun-
gerende med mange er-
hvervsaktiviteter og en god
infrastruktur - noget, der er
helt ukendt i for eksempel
Artisk Quebec.
Ny journalist
NUUK - Endnu en grøn-
landsk journalist er blevet
færdiguddannet. Det er
Kirstine Berthelsen, der i
går fik sit uddannelsesbevis
overrakt ved et lille arran-
gement i journalistskolens
kantine.