Atuagagdliutit - 10.10.1996, Side 15

Nr. 79 • 1996
15
Bolatta Motzfeldt
Vahl 22-inik ukioqar-
poq ukiullu
aappassaa Reykjavik-
kimi universitetimi
atuarluni. Ukioq
siulleq oqaatsimtt
nalorsakujoqqaariar-
luni maannakkut nan-
gaariarnani islandi-
miusut oqaluttarpoq
upernaarlu
soraarummeerami ili-
magisaminit
aiigiisarissaamentlluni.
Det er andet år at
22-årige Bolatta
Motzfeldt Vahl
studerer islandsk og
dansk på universitetet
i Reykjavik. På trods
af det har været et
lidt vanskeligt
studieår, opnåede
Bolatta i foråret
bedre karakterer end
hun havde regnet
med.
Reykjavikimi universitetimi
atuartuni kalaalersatuaavoq
Ilaatigut kalallisut oqalukkusulluni napparsimalingajattarpoq
REYKJAVIK(PM) - Rey-
kjavikkimi universitetimi si-
orna atualerami Bolatta
Motzfeldt Vahl aallaqqaam-
mut kiserliortutut misigisima-
sarpoq. Ukiut pingasut island-
imiut qallunaallu oqaasii ilisi-
matusarfiginiarlugit Islandi-
mut atuariartorpoq.
Atuaqatigilerpai skandina-
viamiut islandimiullu, ilinni-
artitsisuallu svenskiulluni.
Bolattap suli islandimiusut
ilikkartinnani aamma norskit
svenskillu oqaasii annertune-
rusumik ilisimasaqarfigin-
nginnamigit ilaatigut assut
paatsuungasarsimavoq. Uki-
oq siulleq atuaqatigiit 90-iup-
put.
- Islandimiut atuartut maan-
ni kollegiami najugallit aal-
laqqaammut matoqqanaar-
pakka, Bolatta Motzfeldt Vahl
oqaluttuarpoq. - Immaqa it-
toornermik peqquteqartumik
attaveqarfikkuminaapput. Na-
jukkatsinni quleriit ataatsimut
iggaveqartiterput, iggavimmi-
lu naammattooraluaraanni-
luunniit assut oqaluukkumi-
naallutik.
Atuartulli nunanit allaneer-
sut Bolattap attaveqarfikku-
minarnerutippai. Reykjavik-
kimi universitetimi norskit,
irlandimiut, canadamiut, a-
merikkamiut, letlandimiut nu-
nanillu allaneersut arlallit ili-
simatusarput.
Kisikkaluarpoq
- Uangattaaq aallaqqaammut
tunuarsimaakannerpunga, tu-
luttut oqallorippallaannginne-
ra pissutigalugu. Kisianni it-
toorutissaanngitsoq paasigak-
ku kisikkunnaarlunga oqalut-
talerpunga allamiunillu arla-
linnik ikinngutitaartorlunga.
Islandimiusut oqalulaartale-
rama aamma islandimiunik
kammalaatitaartorlunga.
22-inik ukiulik Bolatta
Motzfeldt Vahl inussiamer-
suugami saaffikkuminaqaaq.
Oqaluutilaaginnarlugu paa-
sinarpoq niviarsiaasoq ajun-
nginnerusussamik eqqarsar-
toq, aammalu anguniagaqar-
tilluni assoroomissaminut tu-
nuarsimaanngitsoq. Nuanne-
qaaq alutomarlunilu islandi-
miusut akunnattoorfeqarani
sutorniartarfimmi pisiassami-
nik saqisumut pisiniartillugu,
imaluunniit najukkami igaffi-
ani ilinniartut allat oqaluukkai
tusarnaarlugu. Aallaqqaam-
mut kisissimagaluamini maan-
na Bolattap qaangivissimavaa.
- Nuummi Ilisimatusarfim-
mi aallaqqaataasumik atuar-
punga 1994-95, tassanilu Is-
landimut atuariartorsinnaa-
nemiik allagartaliisoqarsima-
soq takullugu ’95-imi uper-
naakkut, Bolatta Motzfeldt
Vahl oqaluttuarpoq.
Ilinniarsinnaasat
arlaqaqaat
- Maanga atuariartomiarlunga
aalajangersimanera peqqissi-
missutiginngeqaara. Qaam-
maasaqarnerulernikkut alla-
nillu oqaloqateqartarnikkut
silarsuara assut neruttorpoq.
llinniarneqarsinnaasut sor-
passuupput. Maaniinnaanngi-
tsoq aammali nunani allani,
taammaammat kalaallinik nu-
nanut allanut atuariartortitsi-
sarneq assut iluatinnartutut
nalilerpara.
- Ukioq manna sapaatit a-
kunneranut 14 timer atuartar-
punga. Amerlagisassaanngik-
kaluarput, kisianni taakku sa-
niatigut atuagasaqartaqaagut.
Ilinniartillunga bibiliotekeru-
jussuarmi universititimut ata-
sumi akunnerpassuit atortar-
pakka.
Naak ilinniagassaqartaralu-
aqaluni atuanngiffimmini
aamma soqutigisanik assi-
giinngitsunik ingerlatsinis-
samut Bolatta piffissaqartar-
poq. - Maani qanorluunniit
soqutigisaqarluni arlaat qi-
niinnariaavoq, qitikkusuk-
kaanni, timersorusukkaanni,
filmeriarusukkaanni, saq-
qummersitanik alakkartere-
rusukkaanni ilami qanorluun-
niit iliortoqarsinnaavoq.
Taamaallaat kalaallisut o-
qaloqatissaaleqisarnini Bolat-
tap ajorusuutigaa. - Ilaanni
kalaallisut oqalukkusullunga
napparsimalingajattarpunga,
noget af en isoleret tilværelse
for den grønlandske studeren-
de på universitetet i Reykjav-
ik, Bolatta Motzfeldt Vahl, da
hun sidste år indledte sit tre år
lange studium i islandsk og
dansk.
Hendes klassekammerater
er islandske og skandinavi-
ske, og i starten forstod Bolat-
ta Motzfeldt Vahl hverken
islandsk eller nuancerne i de
skandinaviske sprog, de stu-
derende talte indbyrdes. Der
var omkring 90 i klassen det
første år, og læreren var
svensk.
- Jeg havde noget svært ved
at komme i kontakt med de
islandske studerende der boe-
de på kollegiet, fortæller
Bolatta. - Vi har et fælles køk-
ken på hver etage, og det var
underligt ikke at kunne kom-
me i snak med dem i starten.
Islændingene virkede meget
lukkede.
Så var det anderledes med
studerende fra andre lande.
Der er studenter fra Norge,
Irland, Canada, USA og Let-
land for at nævne nogen
eksempler og dem havde
Bolatta Motzfeldt Vahl lettere
ved at komme ind på livet af.
Genert i starten
- Jeg var meget tilbagehol-
soorlu aamma puisip neqaa-
nik uusumik nererusuumme-
rujussuartartunga. Kisiat as-
sut pitsaavoq islandimiut aali-
sakkanik panertuliortarmata.
dende i starten, fordi jeg ikke
var så god til engelsk, men jeg
opdagede efterhånden, at der
ikke var noget at være genert
over. Det var bare om at kaste
sig ud i det, og jeg blev hur-
tigt gode venner med mange
af de udenlandske studerende.
Da jeg efterhånden fik lært
islandsk, fik jeg også mange
islandske venner.
Den 22-årige Bolatta Motz-
feldt Vahl er heller ikke svær
at komme i kontakt med. Man
skal ikke tale ret mange mi-
nutter med hende, før man har
et billede af en pige med et
åbent lyst sind, der ikke er
bange for at slide i det for at
nå sine mål. Det er en for-
nøjelse at høre hende afgive
bestilling på en café på is-
landsk eller tale med andre
studenter i deres fælles køk-
ken. For der er ikke mere til-
bage af den generte og tilba-
geholdende pige, hun var i
starten.
- Jeg tog basisåret på Ilisi-
matusarfik i Nuuk i 1994-95
og fik i foråret øje på et op-
slag om et tilbud til to grøn-
landske studerende om at
kunne læse i Island, fortæller
Bolatta Motzfeldt Vahl.
Mange studiemuligheder
- Det har jeg virkelig ikke for-
trudt. Min verden er blevet
Canadami tuluttut
atuarneq
Aasaq manna nunatsinneersut
inuusuttut katillugit 14-isut
Namminersornerullutik Oqar-
tussat akiligaannik Canada-
mut tuluit oqaasiinik ilinniar-
nissaminnut periarfissinne-
qarput. Taakkununnga Bolat-
ta Motzfeldt Vahl akuuvoq,
puigugassarinngisaminnillu
Vancouverimi nuannisartin-
neqarlutik. Suliffeqarfiit kul-
turimik ingerlataqartut arlallit
pulaarfigineqarput canadami-
ut inooriaasiat qaantmaasa-
qarfiginerulerniarlugu. Taa-
matuttaaq inuusuttoqatitik
betydeligt større, efter jeg har
lært en masse andre at kende.
Man får øjnene op for det net
af muligheder, der er på ud-
dannelsesområdet. Derfor sy-
nes jeg, det er meget værdi-
fuldt, at der i disse år bliver
liere og flere fra Grønland,
der får muligheden for at stu-
dere i et andet land.
- I år har jeg 14 timer
ugentligt. Det lyder ikke af
meget, men der er meget at
læse foruden disse undervis-
ningstimer, og jeg bruger vir-
kelig mange timer på bibliote-
ket, der er tilknyttet universi-
tetet.
På trods af den megen
læsning, bliver der også
mulighed for at dyrke forskel-
lige fritidsinteresser. - Man
må sige, at vi har alt lige ved
hånden her i Reykjavik, for-
tæller Bolatta Motzfeldt Vahl.
- Du kan vælge lige hvad du
vil, alt efter interesse. Dans,
idræt, film, udstillinger - ja
der er et væld af muligheder.
Så jeg har ikke på noget tids-
punkt fortrudt, at jeg søgte
studie her i Island.
Det eneste dårlige Bolatta
har at sige omkring sit studi-
um er, at hun til tider bliver
syg efter at tale grønlandsk. -
Det kommer som et stort og
udtalt behov til tider, ligesom
jeg bliver helt syg af hunger
akuliuffigaat.
- Canadamiinnerma kingu-
nerisaamik tuluttut pikkorin-
nerulerpunga, aamma maan-
nakkut ilisimatusaminni ilu-
aqutigilluakkannik. Maani u-
kiuni pingasuni atuareemer-
ma kingorna Ilisimatusarfim-
mi kalaallit oqaasiinik atua-
lernissara naatsorsuutigaara.
Islandip nunattalu akornan-
ni ilinniartut pillugit isuma-
qatigiinnermi ilisimatusartup
angalanera Namminersorne-
rullutik Oqartussat akilertar-
paat, Islandillu atuameiup na-
laani aningaasarsiaat isurna-
gisarlugit.
efter kogt sælkød. Men det er
et held for mig, at islændinge-
ne har tradition for at lave
tørfisk.
Sprogskole i Canada
Bolatta Motzfeldt Vahl søgte
på et sprogskoleophold i Ca-
nada sidste sommer og havde
sammen med 13 andre unge
mennesker fra Grønland et
uforglemmeligt ophold i Van-
couver. Under opholdet var
der arrangeret besøg på for-
skellige kulturinstitutioner så
de unge kunne indleve sig i
den Canadiske levevis, blandt
andet gennem kontakt med
andre unge fra Canada.
- Jeg er blevet en del bedre
til engelsk efter opholdet i
Canada, og det har igen hjul-
pet mig i mit studium af det
islandske sprog. Når jeg er
færdig med de tre år her i
Reykjavik, vil jeg nok læse
grønlandsk på Ilisimatusarfik.
Jeg har ellers ikke tidligere
været så interesseret i sprog,
men er efterhånden blevet
det.
Det er en aftale mellem
Island og Grønland, at rejse-
udgifterne til de studerende
betales af Grønland Hjemme-
styre, mens uddannelsesløn-
nen betales af islændingene.
Eneste grønlandske studerende
på universitetet i Reykjavik
Har perioder hvor hun er helt syg for at komme til at tale grønlandsk
REYKJAVIK(PM) - Det var
ASS./ FOTO: AG