Atuagagdliutit - 15.10.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 80 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Avanersuarmiut Uummannamit peersinneqarput
Inoqarfitoqqap inuerutsinneqarneranut atatillugu uppernarsaatit nutaat taarsiisoqarnissaanut tunngaviliipput
Taartitut illoqarfiliussaq, avanersuarmiut namminneq pium-
asarinngisaannik pilersitaq.
Erstatningsbyen, som Thule-befolkningen ikke selv havde
bedt om.
QAANAAQ - Oqaatsit assi-
giinngitsut atorlugit Uum-
mannami Dundas-imi Thule-
miluunniit piniartukkormiut
1953-imi pinngitsaalisaallutik
nuutitaasimasut qularnarun-
naarluinnarpoq. Nuutitsineq
amerikarmiut qallunaat naala-
gaaffiannut piumasarisima-
vaat, tunngavilersuutaasorlu
tassaasimavoq illoqarfimmi
timmisartunik saassussisoqar-
nissaanut sillimanissamut a-
tortulersuinissaq. Taamaam-
mat avanersuarmiut nammin-
neerlutik nuunnerarneqarne-
rat ilumuunngilaq, sulilu ilu-
muunginneruvoq »piniarfi-
ginnerusumut« namminneer-
lutik nuukkusussimasut oqaa-
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i København med eget
bad og toilet, TV, bar, køle-
skab, telefon og telefon, fælles
mod. køkken og vaskeri. Alt
indrettet i herskabsejendom.
Bo luksus til lavpris ved Øster-
port st. Vi er baseret på lang-
tidsudlejning.
Kontoret er åbent hverdag 9-17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge .Kr. 2.275,-
Enkeltforl nat ...Kr. 395,-
Dobbelt pr. uge ... Kr. 2.975,-
Dobbelt for 1 nat . Kr. 495,-
Alle priser er ind. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget kokken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1-værelses beregnet for
1 person, pr. uge . Kr. 2.275,-
1- værelses beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 2.975,-
Spisekokken beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 3.164,-
2- værelses pr. uge Kr. 3.486,-
Hotel-lejlighed beregnet for
4 personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er excl. morgenmad.
I vort annex:
Tagensvej 43, Thorsgade 99-
103, 2200 København N.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabibe......Kr. 2.310,-
3- værelses......Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40
DK-2100 København 0
Tlf. 35 26 16 47
Fax 35 43 17 84
tigineqarmat.
Tamanna uppernarsaatini
ersarilluartuni allassimavoq,
taakkulu ilaat nutaarluinnaap-
put, ilaat ilisimaneqareeralu-
arlutik ukiorpaalunni nassue-
rutaasimanatik. Lektor Jens
Brøsted-ip suliaq malinnaaf-
figisimavaa ukiunilu arlalinni
ilisimatusarfigisimallugu,
taassumalu Jyllandsposten-
imi Sermitsiamilu allaaserisa-
qarluni uppernarsarpaa ame-
rikarmiul piumasaqarnerat
tunngavigalugu nuutitsisoqar-
simasoq. Namminneerlutik
kissaatertik naapertorlugu
nuussimanerannik oqalunneq
pissusiviusunik killormut
saatitsiniameruvoq.
Jørgen Busch Thulemi qal-
lunaat silasiorfianni kingusin-
nerusukkullu amerikarmiut
sakkutooqarfianni sulisima-
voq, taassumalu eqqumiigaa
oqartussaasut oqartuarmata
innuttaasut namminneq kis-
saatertik naapertorlugu nuus-
simasut. Oqaluttuarpoq 1953-
imi majip 22-iani innuttaasut
ullut sisamat ingerlanerini
nooqqusaasimasut. Nuutitsi-
niameq ukiumik ilivitsumik
sivisussuseqarsimavoq, piler-
saarusiomerlu tamarmi innut-
taasut avaqqutiinnarlugit i-
ngerlanneqarsimalluni. Piler-
saarusiomermi kalaallit sule-
qataallatsiarnerat pinaveer-
saartitsinertut sunniuteqarsi-
manngilaq.
Najugassatut
naleqqutinngitsoq
Jørgen Lund Eske Bruun-mit
qinnuigineqarpoq Qaanaap
eqqaa najugaqarfissatut na-
leqqunnersoq nalilemiaqqul-
lugu, taassumalu misissue-
reerluni nalunaarutigaa su-
miiffik pineqartoq naleqqu-
tinngitsoq.
Aammattaaq Qaanaami in-
nuttaasunit erseqqissameqar-
tarpoq nuutitsineq pinngitsa-
aliissutaasimasoq, qanorluun-
niimmi statsministerip naa-
lakkersuisunut siulittaasoq
ilagalugu Qaanaamut tikera-
amini inernileraluarpagu na-
jugaqartutoqqat pisimasunik
suli eqqaamasaqartut AG-mut
oqaluttuarput nuutitsinermi
avaqqutaarneqarsimallutik,
aammalu piniarfilunnerusu-
mut nuunnissamut pinngit-
saalineqarsimallutik.
Suliami nutaartatut upper-
narsaammik ilisimaneqariin-
ngitsumik takkuttoqarpoq,
tassanilu amerikarmiut iller-
somissamut ministereqarfiata
ersarilluinnartumik saqqum-
miuppaat najugaqarfimmi in-
nuttaasut nuuttariaqartut ame-
rikarmiut naggataarutaasumik
piumasarigaat.
Tamatumani pinngitsaaliil-
luni nuutitsisimaneq ersarin-
nerusunik uppernarsaatissa-
qalerpoq, taamaalillunilu u-
toqqatsertoqarnissaa taarsii-
soqarnissaalu tunngavissa-
qaqqilerluni. Suliamili ajor-
nartorsiortitsivoq massakkut
qallunaat politikerit arlaan-
naalluunniit taamani pisima-
sunut akisussaassuseqanngin-
nerat. Pisuunngitsutullu misi-
ginerat 1953-imi piulluan-
ngitsuliornermut taarsiisin-
naanermut akornutaasussan-
ngorluni.
Oqaaseqaatissa-
qanngillat
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen aamma udenrigs-
minister Niels Helveg Peter-
QAANAAQ - Det står uigen-
driveligt fast, at fangerbefolk-
ningen i Uummannaq, Dun-
das eller Thule, som det hed-
der på forskellige sprog, blev
tvangsflyttet i 1953. Flytnin-
gen var et amerikansk krav til
den danske regering og var
begrundet med, at der skulle
opstilles et antiluft-forsvar i
byen. Det er således forkert,
at Thule-befolkningen blev
flyttet frivilligt og endnu
mere forkert, at den selv skul-
le have ønsket at flytte til et
»bedre fangstområde«.
Det fremgår af en meget
fyldestgørende dokumentati-
on, hvoraf en del er nyt, og en
del har været kendt, men ikke
erkendt i adskillige år. Lektor
Jens Brøsted, der har fulgt
sagen og forsket i den i en år-
ræke, har i artikler i Jyl-
landsposten og Sermitsiaq
dokumenteret, at flytningen
fandt sted, netop fordi ameri-
kanerne forlangte det. Enhver
påstand om frivillighed og
ønskeflytning er et forsøg på
at vende virkeligheden på
hovedet.
Jørgen Busch, der arbejde-
de for den danske vejrtjeneste
i Thule og senere den ameri-
kanske base, er forundret
over, at myndighederne bliver
ved med at påstå, at flytnin-
gen skete efter befolkningens
eget ønske. Han fortæller, at
befolkningen den 22. maj i
1953 fik besked på at flytte i
løbet af fire dage. Flyttesagen
havde varet et år, og al plan-
sen suliamut oqaaseqaatissa-
qannginnerarput, misissuiner-
li Dansk Udenrigspolitisk
Institut-ip - DUPI-p - ingerla-
taa, qaammatip missaa qaa-
ngiuppat tunniunneqartussaq
innersuuppaat. Kisianni
DUPI pineqartumut tunnga-
sunik suliaqanngilaq.
Dansk Udenrigspolitiske
Institut-ip direktøria Niels-
Jørgen Nehring oqarpoq a-
peqqut taanna misissuisuuti-
tat tikillatsiaannassagaat, kisi-
annili innuttaasut pinngitsaa-
lisaallutik imaluunniit nam-
minneerlutik nuussimanersut
nal i lersortussaanngikkaat.
Tamatumanili ataatsimiiti-
talialersornissaq pisariaqan-
ngilaq. Jens Brøsted-ip upper-
narsaatitut saqqummiussaa
ersaringaarami apeqqut qula-
rutigineqarsinnaanngilaq. Ta-
matumanili suliniutissaq tul-
leq suussanersoq apeqqutaa-
ginnalerpoq. Suliap aamma-
loorluni matoorneqaqqinnis-
saa Danmark-imi akerlerine-
qarpoq.
lægning skete hen over hove-
det på den lokale befolkning.
Den spinkle grønlandske del-
tagelse i planlægningen var
ikke repræsentativ.
Uegnet til beboelse
Jørgen Lund var af Eske Bru-
un blevet bedt om at vurdere,
om området ved Qaanaaq var
egnet til beboelse, og efter
sine undersøgelse meldte han
tilbage, at stedet var uegnet.
Også fra befolkningen i
Qaanaaq er der ved adskillige
lejligheder givet udtryk for, at
der var tale om en tvangsflyt-
ning, for uanset hvad statsmi-
nisteren har konkluderet efter
besøget sammen med lands-
styreformanden i Qaanaaq, så
sagde de gamle beboere, som
stadig husker begivenheder-
ne, til AG, at flytningen skete
hen over hovedet på dem, og
at de blev tvunget til at flytte
til et dårligere fangstområde.
Det nye i sagen er, at hidtil
ukendte dokumenter fra det
amerikanske forsvarsministe-
rium klart og tydeligt afslører,
at det var et amerikansk ulti-
matum, at lokalbefolkningen
måtte flytte.
Der er således tale om en
klar og tydelig ekspropriati-
on, og spørgmsålet om und-
skyldninger og erstatninger er
igen aktuel. En af vanskelig-
hederne er, at ingen af de
nuværende danske politikere
er ansvarlige for, hvad der
dengang skete. Og følelsen af
uskyldighed hæmmer evnen
Kanngusuusaarnartoq
Saqqummersut nutaat Kalaal-
lit Nunaanniinnaq uitsatigine-
qanngillat. Qallunaat aviisiisa
suliami nutaartaasut allaase-
ringaatsiarpaat, tamarmillu i-
sumaat malillugu Danmark
kanngusuusaarnartunik atu-
gaqalerpoq. Aamma isuma-
qatigiissutigaat suliami suut
tamarmik saqqummiunneqar-
tariaqartut, naalagaaffillu nas-
suertariaqartoq avanersuarmi-
ut pinngitsaalisaallutik nuut-
sitaasimasut.
Aviisi ullaakkut saqqum-
mersartoq Jyllandsposten pi-
ngaarnertut allakkamini al-
lappoq »ullumikkut tunnga-
vissaqarluarlutik taarseeqqu-
sissummik piumasaqarsin-
naasut amerlavallarunnaarsi-
magunaraluartut suliaq piaar-
tumik ataqqinartumik ineme-
qartariaqalerpoq.«
- Tassaasinnaavoq, Jyl-
landsposten allappoq, - naala-
gaaffiup pisunut tunngasunut
tamanut ammasumik ajuu-
saamerminik saqqummiussi-
nera utoqqatsissuteqarnera-
til at bøde på udåden fra 1953.
Ingen kommentar
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen og udenrigsmini-
ster Niels Helveg Petersen har
ikke villet kommentere sagen,
men henviser til den under-
søgelse, som Dansk Uden-
rigspolitisk Intitut - DUPI -
arbejder på, og som afleveres
om en god måneds tid. DUPI
undersøger imidlertid ikke
den del af sagen.
Direktøren for de udenrigs-
politiske institut Niels-Jørgen
Nehring siger, at undersøgel-
sesudvalget kun lige strejfer
spørgsmålet, men at det på
ingen måde går ind og vurde-
rer, om befolkningen blev
tvunget væk eller flyttede fri-
villigt.
Det behøver man imidlertid
heller ikke mere et udvalg til.
Dokumentationen fra Jens
Brøsted er så overbevisende,
at der ikke mere efterlades
tvivl om spørgsmålet. Tilbage
er så at finde ud af, hvad det
næste skridt skal blive. I Dan-
mark er der modstand imod,
at sagen endnu engang skal
tilsløres.
Pinligt
Det er nemlig ikke bare i
Grønland, at de nye afslørin-
ger har skabt røre. Danske
aviser har i høj grad beskæfti-
ge sig med sagens nye aspak-
ter, og der er samstemmende
den opfattelse, at Danmark er
havnet i en pinlig situation.
luunniit, ilaqutariimmi pine-
qartut nuuttariaqalersimam-
mata. Oqaatsit taakku arlaa-
tigut ajunngitsorsiassaqartit-
sinermik taarsiinermilluunniit
malitseqartinneqarsinnaap-
put.
Tapersersuineq
malunnartoq
Thule-toqqami najugaqarsi-
masut ilarpassui toqoreersi-
malermata ilumoorpoq, kisi-
anni innuttaasut taamani nuu-
tsitaanerminni atugariligaat
suli atuupput, ukiullu ingerla-
nerini piniamikkut eqqugaa-
nerlunnerat nalilerneqarsin-
naanngilaq. Taamaammat an-
nikinngitsumik taarsiisoqarta-
riaqarpoq, kisiannili taarsiis-
sutit aningaasaassapput alla-
tulluunniit tapersiinerusin-
naallutik piniartoqarfimmiut
malugilluarsinnaasaat, aam-
malu inuit 1953-imi avannar-
pasinnerpaami najugaqaree-
raluarlutik suli avannarpasin-
nerusumut nuutsinneqamer-
minni atugarilersimasaannut
pitsanngorsaataasinnaasut.
Der er også enighed om, at
sagen nu må blotlægges, og at
regeringen skal erkende, at
Thule-befolkningen blev flyt-
tet med tvang.
Morgenavisen Jyllands-
posten skriver i en leder, at
»uanset der næppe i dag er
mange tilbage, der kan rejse
et begrundet erstatningsan-
svar, må sagen meget snart
bringes til en værdig afslut-
ning«.
- Den kunne bestå i, skriver
Jyllands-Posten, - at regerin-
gen fremsætter en officiel
beklagelse eller undskyld-
ning, som retter sig imod
omstændighederne, hvorun-
der de berørte familier måtte
flytte. Ordene kan så følges
op af en eller anden form for
godtgørelse eller erstatning.
Mærkbar støtte
Det er sandt nok, at mange af
beboerne fra det gamle Thule
nu er døde, men befolkningen
lever stadig under de forhold,
de dengang blev påduttet, og
ulemperne for fangsten gen-
nem tiderne kan ikke opgøres.
Derfor er det ikke en smålig
erstatning, der skal betales,
men et beløb eller en støtte,
som fangersamfundet virkelig
kan mærke, og som kan være
med til at skabe bedre vilkår
for de mennesker, der i 1953
blev fordrevet til en endnu
nordligere bopæl, end de hav-
de i forvejen.
Thule-befolkningen blev
fordrevet fra Uummannaq
Den nye dokumentation for ekspropriationen af den gamle boplads skaber
begrundelse for erstatning