Atuagagdliutit - 15.10.1996, Blaðsíða 11

Nr. 80 • 1996
11

GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit oqaasii atorluameqartut
Atuartut 92 1/2 procentiikalallisuinnaq imaluunniit kalaallisut
procentiikalallisuinnaq
annertunermik oqaluttuupput
Kalaallit oqaasii meeqqat atuarfianni atorneqarluarput.
Det grønlandske sprog har det godt i folkeskolen.
meeqqallu atuarfianni kalaal-
lisut qallunaatullu oqaasillit
ataatsimut atuartinneqartame-
rata ingerlasimanera ilaasor-
tanit tamanit naammagisi-
maameqarpoq.
Tuluttut tyskisullu...
Meeqqat atuarfianni kalaallit
oqaasii atorluameqartut qal-
lunaat, tuluit tyskillu oqaasii
ajomartorsiutaapput.
- Meeqqat atuarfianni tyskit
oqaasiisa ilinniartitsissutaa-
nerat annikitsuinnarmik aal-
lunneqarsimavoq, kisiannili
teknikikkut suliaqarfiit arlallit
eqqarsaatigalugit tyskit oqaa-
siisa ilinniartitsissutaanissaat
pisariaqarpoq, Konrad Steen-
holdt oqarpoq, atuartitsisar-
nermi tyskit oqaasiisa ilinni-
artitsissutaanissaannik suli-
aqarnermik ingerlatseqqinnis-
samik kissaateqartoq.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, Inuit Ataqatigiit,
isumaqarpoq, meeqqat atuarfi-
anni allamiut oqaasii pingaar-
nertut atomeqartussat pillugit
oqallinnissamut maannakkut
piffissanngortoq. Ullumikkut
qallunaat oqaasii allamiut o-
qaasiisut pingaarnertut ator-
neqarput, kisiannili 1A isuma-
qarpoq tuluit oqaasiisa ator-
neqamissaat pingaamerusoq:
- Meerartatta pisariaqartip-
paat siunissami nunanut alla-
nut ilinniariartortarnissamut
annertunerusumik periarfis-
sinneqamissaq.
... qallunaatulluunniit
- Ilinniartitaanemi assigiinngi-
tsuni, soorlu ilinniamertuun-
ngorniamermi aamma inuus-
sutissarsiuteqalemissaq angu-
niarlugu ilinniartitaanemi arla-
linni ilinniartut oqaatsinik pi-
ginnaasaqamissaat annertuu-
mik piumasaqaataasarpoq, Jo-
nathan Motzfeldt Siumumeer-
soq isumaqarpoq. Pingaartu-
mik qallunaatut, tassami ilin-
niatitsisut amerlanerit qallu-
naatut oqaaseqarmata kalaalli-
sut oqalussinnaanatik, atuak-
kallu ilinniartitsissutit amerla-
nersaat qallunaatuujummata.
Konrad Steenholdt oqarpoq,
kalaallisuunik ilinniartitsissu-
siomermi ukiumut 6 millioner
koruunit atorneqartarnissaat
pisariaqaftinneqartoq, kisian-
nili Aningaasanut Inatsimmi
taamaallaat atugassanngortin-
neqarsimasut 4 millioner ko-
ruunit.
Tamatumunnga atatillugu
meeqqat atuarfianni annertuu-
mik ajomartorsiutaavoq ilinni-
artitsissusaaleqineq, taamalu
Kalaallit Nunaanni najuga-
qarfinni tarnani marluinnik
oqaasilinnik ilinniartitsisunik
atorfinitsitsisoqarsinnaasara-
ni.
Ilinniartitsis-
sussaaleqineq
Konrad Steenholdt nalunaar-
poq meeqqat atuarfianni ilin-
niartitsisut ilinniarsimasut 80-
it amigaatigineqartut, atorfiil-
lu taakku timelærerinik inut-
taqartinneqartut.
Konrad Steenholdt Sava-
limmiuniissimavoq sinneqar-
tumik ilinniartitsisoqarfiusu-
mi, kisiannili savalimmiormi-
ut ilinniartitsisut Kalaallit Nu-
naanni meeqqat atuarfiannut
sulisussarsiariniarnerat ajor-
nakusoortuusimavoq.
Kisiannili Konrad Steen-
holdt isumalluarpoq: - Ilinni-
arfissuarmi aamma siamma-
sissumik ilinniartitsisunik
ilinniartitsinermi klasset sisa-
mat aallarteqqammersimap-
put, meeqqallu atuarfianni
ilinniartitsisunngornissaq so-
qutigineqarluarpoq.
Atuartitsisullu arlallit man-
na tikillugu Danmarks Lærer-
hølskole-mi ukiumi ataatsimi
pikkorissartinneqartartut ilin-
niarteqqinneqarsinnaalerput
Kalaallit Nunaanni aamma
Canada-mi.
Det grønlandske sprog har det godt
92 1/2 procent af skoleeleverne taler udelukkende eller hovedsageligt
grønlandsk
INATSISARTUT

Otto Steenholdt.
Dødtræt af
forkortelser
NUUK(KK) - Jeg er dødt-
ræt af alle disse forkortelser!
- Hvorfor kan vi ikke
bare kalde tingene ved
deres rette navn, spurgte
landstingsmedlem Otto
Steenholdt, Atassut, forle-
den i Landstinget, da for-
holdene på det grønlandske
universitet Ilisimatusarfik
var til debat.
Og rigtigt var det, at det
føg med forkortelser i luf-
ten.
DKIK. DJØF. KIK.
For lige at nævne et par
stykker, men går man vide-
re fra landstingssalen ud i
den grønlandske hverdag,
fyger det endnu mere med
forkortelser.
Naalisaanerit
qatsuppai
NUUK(KK) - Naalisaaner-
passuit qatsulluinnarpakka!
- Sooq taaniakkat eqqor-
lugit taaneqaannameq ajor-
pat, inatsisartunut ilaasor-
taq Otto Steenholdt, Atas-
sut, ippassigami inatsisar-
tuni Ilisimatusarfik oqaluu-
serineqarmat aperivoq.
Tamannalumi ilumoor-
poq, naalisaaterpassuit a-
tomeqartarput.
DKIK. DJØF. KIK.
Tamatumani ilaannai
taaneqarput, kisiannili inat-
sisartut ataatsimiittarfiannit
anigaanni naalisaatit suli
amerlanerit naammattoor-
neqarsinnaapput.
Meerartaarluni
sulinngiffeqarpoq
NUUK(KK) - Inatsisartu-
nut ilaasortaq Lars Søren-
sen, Inuit Ataqatigiit, talli-
manngornermi oktoberip
sisamaani emertaarpoq.
Ippassingami ilaquttani
tikeraarlugit Paamiunut a-
ngerlarallarpoq: - Ullut mar-
lussuit meerartaaminnut ata-
tillugu sulinngiffeqassaanga,
Lars Sørensen, pingasunik
emeqareersoq ataatsimillu
paneqareersoq oqarpoq.
På barselsorlov
NUUK(KK) - Landstings-
medlem Lars Sørensen, Inuit
Ataqatigiit, blev fredag den 4.
oktober far til en søn.
Forleden rejste han hjem til
Paamiut for at besøge famili-
en: - Nu tager jeg et par dages
barselsorlov, sagde Lars Sø-
rensen, som i forvejen har tre
sønner og en datter.
NUUK (KK) - Meeqqat atu-
arfianni kalaallit oqaasii ator-
luameqarput.
Meeqqat atuarfianni atuar-
tut 92 1/2 procentii kalaalli-
suinnaq imaluunniit kalaalli-
sut annertunermik oqalut-
tuupput. Atuartut 4 procentii
kalaallisut qallunaatullu o-
qaa-seqarput.
- Kisitsisit taakku isumaqa-
lersippaannga siunissami ka-
laallisut oqaasii inuiaqatigiit
aamma oqaaseriumaaraat,
kultureqarnermut, ilinniarti-
taanermut ilageeqamermullu
naalakkersuisoq Konrad
Steenholdt oqarpoq.
- Isumagisariaqarporlu atu-
artut kalaallisut oqaaseqan-
ngitsut pisariaqartumik ka-
laallisut ilinniartinneqarnis-
saat.
- Tamanna meeqqat atuarfi-
anni kalaallisut qallunaatullu
oqaasillit ataatsimut atuartin-
neqartalemeranni tunngaviu-
voq, Konrad Steenholdt er-
seqqissaavoq.
Meeqqat atuarfianni kalaal-
lisut qallunaatullu oqaasillit
ataatsimut atuartinneqartaler-
nerat ukiut marlussuit matu-
ma sioma atulersinneqarmat
annertuumik oqallisigineqart-
arsimavoq. Taamaattumik
naalakkersuisut kissaatigisi-
mavaat ataatsimut atuartitsi-
salemeq qanimut malinnaaf-
figineqassasoq, tamannalu
pissutigalugu 1995-imi aam-
ma 1996-imi ukiakkut nalu-
naarusianik suliarinnittoqarsi-
mavoq, - namminersornerul-
lutik oqartussat perorsaaner-
mut qitiusumik ingerlatsiviata
Inerisaaviup suliarisimasaa-
nik.
1996-imi nalunaarusiap
ilaa ungasinngitsukkut Inatsi-
sartuni oqallisigineqarpoq,
NUUK(KK) - Det grønlandsk
sprog har det godt i den grøn-
landske folkeskole.
92 1/2 procent af alle elever
anvender udelukkende eller
hovedsageligt grønlandsk i
skolen. For de fire procents
vedkommende anvendes
grønlandsk og dansk lige
meget.
- Jeg tager disse tal som en
forsikring om, at det grøn-
landske sprog også i fremti-
den vil være befolkningens
sprog, siger landsstyremed-
lem for kultur, uddannelse og
kirke Konrad Steenholdt,
Atassut.
- Opgaven vil så være at
give de ikke-grønlandskpro-
gede elever de fornødne mu-
ligheder for at lære det grøn-
landske sprog.
- Det er netop hele ideen
bag integrationen i folkesko-
len, understreger Konrad
Steenholdt.
Drer blev talt meget om
den sproglige integration i
folkeskolen, da den for et par
år siden blev indført. Lands-
styret ønskede derfor nøje at
følge integrationen, og det er
der både i efteråret 1995 og
1996 kommet en delrappport
ud af, - udarbejdet af hjem-
mestyrets pædagogiske center
Inerisaavik.
Delrapporten for 1996 blev
forleden drøftet på Landstin-
gets møde, og der var bred til-
fredshed med forløbet af den
sproglige integration i folke-
skolen.
Engelsk og tysk...
Mens det grønlandske sprog
lever og har det godt i folke-
skolen, kniber det mere med
dansk og fremmedsprog som
engelsk og tysk.
- Vi har ikke gjort ret meget
ud af tysk i folkeskolen, men
tysk er nødvedigt for at ud-
danne sig indenfor en række
tekniske områder, siger Kon-
rad Steenholdt, som vil arbej-
de videre med det tyske
sprogs placering på skoleske-
maet.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, Inuit Atqatigiit,
mener, at tiden snart er inde
til en debat omkring det første
fremmedsprog i den grøn-
landske folkeskole. I dag er
det første fremmedsprog
dansk, men IA ser engelsk
som et mere logisk valg:
- Vore børn fortjener i
fremtiden at få større mulig-
heder for at tage til udlandet
for at få en uddannelse.
... eller dansk
- Nogle uddannelser, for
eksempel den gymnasiale
uddannelse og visse erhvervs-
uddannelser stiller ofte store
krav til elevernes sprog-
kunskaber, konstaterer Jona-
than Motzfeldt, Siumut. Især i
dansk, fordi en stor del af
underviserne er dansksproget
og ikke taler grønlandsk og
fordi en stor del af undervis-
ningsmaterialet alene forelig-
ger på dansk.
Konrad Steenholdt siger, at
der er behov for seks millio-
ner kroner om året til udarbej-
delse af grønlandsksproget
undervisningsmateriale, men
at der på Finansloven kun er
afsat fire millioner kroner til
dette arbejde.
Samtidig er den grønland-
ske folkeskole plaget af lærer-
mangel, så der ikke alle steder
i Grønland kan ansættes dob-
beltsprogede lærere.
Lærermangel
Konrad Steenholdt oplyser, at
der mangler 80 uddannede
folkeskolelærere, og at disse
stillinger bliver besat af time-
lærere.
Konrad Steenholdt har
været på Færøerne, hvor der
er et overskud af skolelærere,
men det har vist sig at være
svært at rekruttere færøske
skolelærere til den grønland-
ske folkeskole.
Konrad Steenholdt så dog
et lys gennem tunnellen: - På
det grønlandske seminarium
Uinniarfissuaq og på den de-
centrale læreuddannelse er
der netop startet fire nye klas-
ser, og der er en stor interesse
for at blive folkeskolelærer.
Også en række skolelærere,
som hidtil er rejst på årskursus
på Danmarks Lærerhøjskole,
kan nu blive efteruddannnet i
Grønland og Canada.
LANDSTINGET
Agnethe Davidsen -
Nigaragita-mukarpoq.
Agnethe Davidsen -
til Nigaragua.
Nicaragua-mut
NUUK(KK) - Inatsisartu-
nut ilaasortaq Nuummilu
borgmesteri Agnethe Da-
vidsen, Siumut. Nigeracua-
mi qinersinissamut nakku-
tilliisuujartorluni aallarpoq.
Agnethe Davidsen sisa-
manngormat oktoberip qu-
lingani inatsisartuni sulinn-
giffeqalerpoq, oktoberillu
25-iata tungaanut sinniisu-
minit - Nuummilu kommu-
nalbestyrelsimi suleqatimi-
nit - Laannguaq Lynge-mit
taarsemeqarluni.
Til Nicaragua
NUUK(KK) - Landstings-
medlem og borgmester i
Nuuk Agnethe Davidsen,
Siumut, er rejst til Nigara-
cua, hvor hun skal virke
som observatør ved det
forestående valg.
Torsdag den 10. oktober
fik Agnethe Davidsen orlov
fra sit landstingsarbejde, og
hun vil frem til den 25.
oktober være afløst af sin
suppleant - og kollega i
kommunalbestyrelsen i
Nuuk Laannguaq Lynge.
Laannguaq Lynge -
sapaatit akunneri tulliit
tnarluk inatsisartunis-
saaq.
Laannguaq Lynge -
i Landstinget de næste to
uger.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN