Atuagagdliutit - 15.10.1996, Blaðsíða 9

Nr. 80 • 1996
9
GRØNLANDSPOSTEN
Sisimiuni amutsiviup siunissaq isumalluaifigaa. Suliffissuarni atugassanik ' Værftet i Sisimiut ser optimistisk på fremtiden. Værftet har specialiseret sig
assigiinngitsunik sanaartorneq amutsivimmi sulisut pikkorissarfigisimavaat, i en række industriopgaver, blandt andet ståltanke, men lige nu gælder det
ilaatigut tankinik sisaasunik, maannakkulli suliassat pingaarnersaraat trawleren »Asummiut«.
kilisaat »Asummiut«.
»Asuimniut« amutippoq
Siunissaq pillugu Sisimiuni amutsivik isumalluarpoq
NUUK (KK) - Kilisaat
»Asummiut« Sisimiuneersoq
sap. akunnerani uani Sisimiu-
ni amutsivimmut amuneqas-
saaq. Kilisaat iluarsaanneqas-
saaq, ilaatigut qalipanneqas-
salluni, aammali nutaamik
motorilemeqassalluni.
Kalaallit Nunaanni aalisari-
utit suliarineqartarneranni
Kalaallit Nunaanni Amutsi-
viit akisuallaarnerat pillugu
isornartorsiorneqartarsimap-
put, taamaattumik kilisaatit
amerlasoorpassuit qallunaat,
norskit savalimmiormiullu
amutsiviinut iluarsaatitikki-
artomeqartarput.
Kalaallit Nunaanni Amut-
siviit direktøriata Søren T.
Petersen-ip taamatut oqami-
artameq tamatigut isumaqati-
gineq ajorpaa, akerlianilli ka-
laallit amutsiviat pissutigiin-
narlugu suliassinneqartameq
kissaatiginagu: - Suliassinne-
qarusuppugut amutsiviit allat
unammillernerisigut pitsaa-
nerpaamik akikinnerpaamillu
neqerooruteqarsimanerput
pissutigalugu, aningaasartuu-
tit tamarmik ilanngunneqa-
reemerisa kingoma.
Taamaattumik Sisimiuni
amutsivimmi naammagisi-
maarneqarluarpoq kilisaam-
mik »Asummiut«-mik pigin-
nittut direktøriata Jørgen
Lings-ip aalajangiummagu
kilisaatip Kalaallit Nunaanni
iluarsaanneqarnissaa nutaa-
millu motorilerneqarnissaa.
»Asummiut«-mi naalagaavoq
emera Karsten Lings.
Suliassaq annertooq
Sisimiuni amutsivimmi pi-
sortap Arne Jensen-ip naat-
sorsuutigaa »Asummiut« sap.
akunnerata uuma aallartinne-
rani amuneqassasoq.
Kilisaat suli talittarfimmiit-
toq amutsivimmi sulisut ilu-
arsaassineq annertooq aallar-
tereersimavaat. Sulisut talli-
mat iluarsaassinermi sulisori-
neqarput, kisiannili Arne Jen-
sen-ip naatsorsuutigaa amut-
sivimmi sulisunit 21-usunit
sulisut qulit kilisaammik ilu-
arsaassinermik kingusinne-
rusukkut suliaqartinneqaler-
nissaat, suliassarlu taaneqar-
poq »suliassatut annertuutut«.
»Asummiut« iluarsaanne-
qarneranni Sisimiuni Dan-
mark-imilu atortussanik piler-
suisut arlallit aamma sulia-
qartinneqassapput.
Sisimiuni amutsivik assi-
giinngitsorpassuarnik sulia-
qartarpoq, aalisariutinillu ilu-
arsaassinerup saniatigut amu-
tsivitoqqami suliarineqartar-
put tankit sisammit sanaat.
Piffissami aggersumi sulias-
sat naammaginartumik amer-
lassuseqarput, amutsivimmilu
pisortap Arne Jensen-ip neri-
uutigaa uuliamut tankinik nu-
naqarfmni arlalinni atomeqa-
lersussanik KNI imissuteqa-
rumaartoq.
Asummiut« på bedding
»
Værftet i Sisimiut ser optimistisk på fremtiden
NUUK(KK) - Trawleren
»Asummiut« kommer i denne
uge på bedding på værftet i
sin hjemby Sisimiut. Der er
tale om et serviceeftersyn,
blandt andet et større malerar-
bejde, men trawleren skal og-
så have installeret en ny
motor.
De grønlandske værfter
Amutsiviit bliver ofte kritise-
ret for at være alt for dyr i sin
servicering af den grønland-
ske fiskerflåde, og mange
trawlere går da også til dan-
ske, norske eller færøske
værfter for at blive repareret.
Direktør i Amutsiviit Søren
T. Petersen er ikke altid lige
enig i den argumentation,
men omvendt ønsker han ikke
at få opgaver tildelt - bare for-
di det er et grønlandsk værft:-
Vi vil have opgaverne, fordi
vi i konkurrence med andre
værfter har afgivet det bedste
og billigste tilbud, når alle
omkostninger er regnet med.
Derfor var der stor tilfreds-
hed på værftet i Sisimiut, da
direktør i rederiet, som ejer
trawleren »Asummiut«, Jør-
gen Lings placerede ordren
på skibets eftersyn og instal-
lation af ny motor i Grønland.
Skipper ombord på »Asum-
miut« er sønnen Karsten
Lings.
Kilisaat »Asummiut« sap. akunnerani uani Sisimiuni
amutsivimmut amuneqassaaq.
Stor, pæn opgave
Lederen af værftet i Sisimiut
Arne Jensen regner med at få
»Asummiut« på bedding i
begyndelsen af dene uge.
Mandskab fra værftet er
allerede, mens trawleren lå
ved kajen, begyndt på det
omfattende reparationsarbej-
de. Der er fem mand beskæf-
tiget på skibet, men senere
regner Arne Jensen med at
sætte helt op til 10 mand fra
den samlede arbejdsstyrke på
21 medarbejdere på opgaven,
der bliver betegnet som »en
stor, pæn opgave«.
I forbindelse med udførel-
sen af arbejdet på »Asummi-
ut« vil en række underleve-
randører fra Sisimiut og Dan-
mark også blive inddraget.
Værftet i Sisimiut spænder
vidt, og foruden arbejdet på
z fiskerflåden satser den gamle
g arbejdsplads også på fabrika-
o tionen af ståltanke. Ordrebo-
—}
§ gen ser pænt ud i den kom-
* mende tid, og værftsleder
5 Arne Jensen håber, at der
3 også snart kommer nye KNI-
« ordrer på olietanke til en ræk-
Trawleren »Asummiut« kommer i denne uge på bedding i ke bygder.
hjembyen Sisimiut.
Quppersagaq
nutaaq
NUNA TAMAKKERLU-
GU - Inuussutissarsiutinik
ingerlalaqamermi nalunaa-
rut quppersagaq »Rapport
Biblioteket« saqqummer-
poq. Ukiuni kingullerni
qulini-15-ini inuussutissar-
siomeq pillugu nalunaaru-
siaasimasut 200-nit arnerla-
nerupput. Aatsaallu siuller-
paarnik paasisat ataatsi-
moortinneqarput.
Atuakkami inuussutis-
sarsiornerup misissugaane-
rani suararpassuit katiter-
neqarpoq, tamatumanilu
ilaatigut siunertaavoq Ka-
laallit Nunaanni imminut
akilersinnaasumik tunisas-
siorsinnaanermik periarfis-
sarsiortarnerup ersarinneru-
lersinneqarnissaa pisariin-
nerulersinneqarnissaalu.
Tamatuma saniatigut pin-
gaaruteqarpoq siunissami
misissuisarnissat ilisima-
sassarsiomissallu ilisimari-
ikkat killiffiinit aallartittar-
nissaat, taamaalillunilu pis-
sutsit taakkorpiaat misissu-
eqqittaqattaannginnissaan-
nut aningaasanik atuilus-
sinnartarnissap pinaveer-
saartinnissaa.
Atuakkami najoqqutari-
neqartut ingerlatseqatigiif-
fippassuit inuillu ataasiak-
kaat piumassuseqarluartut
ikiuunnerisigut pissarsia-
rineqarput. Kisiannili kater-
saasussat suli tamakkeqqa-
janngimmata SULlSA-p
nalunaarusianik, atuakka-
mut ilannguttarialinnik
tigusaqamissani qujarutis-
saqaa.
Kommunal økonomi
HELE LANDET - Det er
rigtigt, at der er forbedrede
udsigter for Grønlands øko-
nomi, skriver formanden
for kommunernes landsfor-
ening KANUKOKA, Ed-
vard Møller i en presse-
meddelelse.
De stigende skatteind-
tægter er dog ikke udtryk
for, at kommunerne har en
god og sund økonomi.
Fremgangen i skatteind-
tægterne skyldes for en del,
at mange kommuner i 1995
- og også nogle i 1996 - har
været nødt til at sætte skat-
teprocenten op, hvilket
blandt andet skyldes, at
kommunerne har en bety-
delig gæld, som skal afvik-
les, inden der sættes skub i
nye aktiviteter. Herudover
har det været nødvendigt at
øge kassebeholdningerne
for at efterleve tilsynsrådets
anbefaling af en minimum-
likviditet på fem procent af
de samlede drifts- og an-
lægsudgifter.
Kommunerne står i de
kommende år overfor en
lang række store opgaver,
der skal løses. Der vil ske
en stigning i antallet folke-
skolelever og plejekræven-
de ældre, og selv med et
uændret serviceniveau vil
det lægge beslag på en stor
del af kommunerens res-
sourcer.
Dertil kommer en lang
række nye udgifter til for
eksempel forbedret uddan-
nelse til de unge, indførelse
af EDB i folkeskolen, ved-
ligeholdelse og renovering
af skolebygninger og socia-
le instituioner, en øget fore-
byggelsesindsats til imøde-
gåelse af misbrug og en
forbedret indsats for mil-
jøet.