Atuagagdliutit - 05.11.1996, Blaðsíða 9

Nr. • 1996
9

- Aningaasaqarnerup
tunngaviusumik
qulakkeeqqaarnagu
tassanngaannaq
namminersulivinneq
Kalaallit Nunaata
siunissaa immeraassuti-
gineqartutut pineqas-
saaq, naalakkersuisut
siulittaasuat Lars Emil
Johansen
mianersoqqusivoq.
- En pludselig selvstæn-
dighed uden rod i den
økonomiske virkelighed
vil gamble med Grøn-
landsfremtid, advarer
landsstyreformand Lars
Emil Johansen.
GRØNLANDSPOSTEN
Soorunami namminersulivissaagut
- iluarsisariagulli aaqqeqqaartariaqarpagut, naalakkersuisut siulittaasuat oqarpoq
Lars Emil Johansen,
Qinersisartut
apereqqaassapput
NUUK(KK) - Naalakkersu-
isut siulittaasuat Emil Jo-
hansen, Siumut, namminer-
sulivinnissaq Inatsisartuni
oqallisigineqamiat, apeqqut
Kalaallit Nunaannut pingaa-
qisoq aalajangersimavissor-
tumik isumminngilaq.
Upemaaq kingulleq qi-
nersisartut inatsisartunut
ilaasortassanik nutaarluin-
namik qinersipput, qineq-
qusaamermili namminersu-
livinnissaq eqqaaneqan-
ngiivippoq.
- Inuiaqatigiit tunngavigi-
saannik allanngortitsinis-
satsinnut qinersisartut pi-
ginnaanilinngilaatigut, Lars
Emil Johansen oqarpoq.
Namminersulivinnissamik
apeqqut taamak pingaarti-
gisoq nutaanik qinersereer-
nerup kingorna oqallisigi-
neqassaaq, qinersisartut aa-
lajangersinnaassammassuk
apeqqummut isumaqatigi-
saminnik qinersinissamin-
nut periarfissereernerisigut.
Inatsisartunut ilaasortaq
Malinånguaq M. Mølgaard,
Inuit Ataqatigiit, taamaat-
tumik siunnersuuteqarpoq
8. april 1997-imi kommu-
nalbestyrelsinut qinersiner-
mut atatillugu qinersisartut
namminersulivinnissamut
isumaannik aperineqassa-
sut. Lars Emil Johansen-
illi qularaa inuit ullumikkut
namminersulivinnissamik
eqqartuisut oqallinnermin-
ni innuttaasunit taperser-
someqarnersut.
Vælgerne skal
spørges først
NUUK(KK) - Landsstyre-
formand Lars Emil Johan-
sen, Siumut, var under
selvstændighedsdebatten i
Landstinget slet ikke klar
til at træffe nogen som helst
beslutning i denne helt
afgørende sag for Grøn-
land.
Vælgerne valgte et nyt
Landsting sidste forår, men
på intet tidspunkt var selvs-
tændighedstanken inde i
valgkampen.
- Vi fik altså intet mandat
af vælgerne til at rokke ved
samfundets grundpiller,
konstaterer Lars Emil
Johansen. Et så omfattende
spørgsmål som selvstæn-
dighed skal behandles efter
et nyvalg, så vælgerne får
mulighed for at vælge de
politikere, som lige præcis
repræsenterer deres hold-
ninger.
Landstingsmedlem Mali-
inannguaq M. Mølgaard,
Inuit Ataqatigiit, foreslår
derfor, at vælgerne bliver
spurgt om selvstændighed-
stanken ved næste kommu-
nalvalg den 8. april 1997.
Lars Emil Johansen tviv-
ler for øvrigt på, at de folk,
der i dag snakker om selvs-
tændighed, har et folkeligt
grundlag at bygge deres
debat på.
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naat Danmarkimit avissaavis-
sappat naalakkersuisut siulit-
taasuata Lars Emil Johansen-
ip qularutiginngilaa aaqqii-
nissaq Danmark isumaqatigil-
luarlugu isumaqatigiinniuti-
gineqarsinnaasoq.
- Soormi aamma tassan-
ngaannaq taamaaliussaagut,
pingasunngomermi 30. okto-
ber namminersulivinnissaq
pillugu inatsisartut oqallim-
mata aperaaq.
- Naalagaaffeqatigiinneq
ullumikkut aatsaat taama i-
ngerlalluartigaaq, Lars Emil
Johansen oqarpoq. Taamaat-
tumik naalakkersuisut isuma-
qarput maannakkorpiaq mi-
sissuisoqarnissaa tunngavis-
saqanngitsoq naalagaaffeqati-
giinnerup tunngaviinik apeq-
qusiisunik.
Naalakkersuisut siulittaasut
paarlattuanik isumaqarpoq
namminersomeruneq siuari-
artortoq Nunattalu kiffaan-
ngissuseqarneranik nammi-
neersinnaaneranillu annertu-
saajuartoq.
- Naalagaaffeqatigiinneq
tamatumunnga qitiuvoq, ataa-
tsimullu tapiissutaasartut i-
ngerlalluamermut peqqutaap-
NUUK(KK) - Hvis Grønland
virkelig ønsker at løsrive sig
fra Danmark, er landsstyre-
formand Lars Emil Johansen
ikke et øjeblik i tvivl om, at
det også vil være muligt at
forhandle sig frem til denne
løsning i fuld enighed med
Danmark.
- Men hvorfor skulle vi lige
pludselig det, spurgte lands-
styreformanden under debat-
ten om selvstændighed i
Landstinget onsdag den 30.
oktober.
- Rent faktisk synes rigs-
fællesskabet aldrig at have
fungeret bedre end i dag, siger
Lars Emil Johansen. Lands-
styrets holdning er derfor, at
der ikke er nogen aktuel be-
grundelse for at iværksætte
undersøgelser, der i sig selv
sætter spørgsmålstegn ved
rigsfællesskabets fundament.
Landsstyreformanden ser
til gengæld hjemmestyret
som en dynamisk proces, der
i stadig stigende grad øger
Grønlands frihed og selvs-
put, Lars Emil Johansen oqar-
poq. ■
Taamaattumik namminer-
sorneruneq alloriarneruvoq
pitsaasoq, ilorraap tungaanut
alloriameq.
Naammagittameq
- Danmark ima suleqatigiik-
kuminaatsigaa naalagaaffe-
qatigiinnermi suleqatip taa-
maatinneqamissaanut periar-
fissat misissuiffigissallugu
maannakkorpiaq pisariaqaler-
simalluni, Lars Emil Johan-
sen aperivoq.
Nammineq naaggaarnera
erseqqarippoq: - Kalaallit Nu-
naanni namminersomeruneq
politikkikkut pituttorsiman-
nginnermik kiisalu aningaa-
saqarnikkut namminersorsin-
naanermik periarfissiilluar-
poq. Nunatsinni politikerit
Nunarput aquppaat ingerlal-
lugulu kalaallit piumasaat
tunngavigalugit. Nunatsinni
ingerlatilikkatsinni tamani
nunatta inatsisaat naapertor-
lugit ingerlanneqarput. Inger-
latilikkatsinni arlaannaanni-
luunniit naalagaaffiup inger-
latsineranut naleqqiullugu i-
ngerlatsinngilagut, arlalissu-
artigulli pitsaanermik ingerla-
tændighed.
- Rigsfællesskabet er ram-
men om denne proces, og
bloktilskuddet er den kataly-
sator, der øger hastigheden,
siger Lars Emil Johansen.
Derfor er hjemmestyret
blot et skridt, men et meget
vigtigt skridt på vej i den rig-
tige retning.
Tålmodighed
- Er Danmark virkelig så tung
at danse med, at vi her og nu
skal undersøge mulighederne
for at komme af med denne
partner i rigsfællesskabet,
spørger Lars Emil Johansen.
Hans eget svar er et klart
nej: - Det grønlandske hjem-
mestyre rummer meget fine
muligheder for politisk hand-
lefrihed og økonomisk selv-
stændighed. Grønlandske po-
litikere styrer og administre-
rer Grønland på grønlandske
betingelser. På alle områder,
der er overført til Grønland,
bliver der arbejdet på grund-
lag af grønlandske love. Vi
tsivugut - aamma Danmarkip
iluarilluinnagaanik.
- Aap, suliassat ilaat suli
Danmarkimit oqartussaaffi-
gineqarput, Lars Emil Johan-
sen nassuerpoq. Namminer-
somerullutik oqartussat isu-
matusaartumik ingerlatilers-
innaasat ingerlaavartumik su-
lissutigaat. Assersuutigalugu
eqqartuussiveqameq aatsitas-
saqamerlu, tamakkulu pillugit
Kalaallit Nunaat aamma Dan-
mark siunertalimmit oqalo-
qatigiipput.
- Tamatigut isumaqatigiin-
ngilagut, toqqissisimasumilli
isumatusaartumillu oqaloqati-
giittuarsinnaavugut, naalak-
kersuisut siulittaasuat oqar-
poq.
Soorlu meeqqat
utaqqisinnaanngitsut
Maannakkorpiaq namminer-
sulivinnissamik eqqarsaat
Lars Emil Johansen-ip meeq-
qanut inuusuttunullu utaqqi-
sinnaanngitsunut assersuup-
pai, inersimasunngomissartik
allatut ajomartumik utaqqisa-
riaqaraar.
- Piginnaasagut ajortisarlu-
git pujortassaarutta imissaa-
ruttalu, suliatsinnullu tunniu-
har på intet område gjort det
dårligere end i statens tid,
men vi har på mange områder
gjort det bedre - og til Dan-
marks fulde tilfredshed.
- Jo, der er stadig områder,
hvor kompetencen ligger i
Danmark, erkender Lars Emil
Johansen. Hjemmestyret ar-
bejder løbende på nye overfø-
relser af kompetence, hvor
det er fornuftigt. Det gælder
for eksempel rets- og råstof-
området, og på disse områder
er Grønland og Danmark i
konstruktiv dialog.
- Vi er ikke altid lige enige,
men vi kan altid snakke sam-
men i en behagelig og kon-
struktiv atmosfære, siger
landsstyreformanden.
Som utålmodige bom
Lars Emil Johansen sammen-
ligner tanken om den aktuelle
selvstændighed med utålmo-
dige børn og unge, som imid-
lertid må vente, til de er voks-
ne og kan tage deres eget
ansvar.
simalluta pisinnaanngorutta
namminersulivinnissaq oqal-
lisigilersinnaavarput. Taa-
maanngippat asuliinnaq oqa-
lunnerussaaq. Anguniagarput
toqqaannartumik omissavar-
put - uiarterinata, taamaan-
ngippat anguniagarput angu-
navianngilarput.
Lars Emil Johansen-ip Inat-
sisartuni nalunaaquttap akun-
neri pingajuat affaq oqallin-
nerup naammassinera nuan-
naarutigaa torersumik inger-
lanneqarsimammat - nunat al-
lamiunik qinngarsuinermik
imaqanngitsoq.
- Oqallinneq qallunaanik
qinngarsuinermik aallaave-
qanngilaq. Oqallinnermi ani-
ngaasatigut imminut ingerlas-
sinnaalemeq pineqarpoq. Ul-
loq taanna nallersiillugu naa-
lagaaffeqatigiinnermiiginnas-
saagut, ilaqutariinniiginnas-
saagut, soorlu Nunatsinni ta-
manna pingaartinneqaqisoq.
Piffissaanngitsoq asuliinnaq
aaqqisoqassagaluarpat Ka-
laallit Nunaata siunissaa im-
meraassutigineqartutut pine-
qassaaq, meeqqavullu taa-
maaliorfigisinnaanngilagut,
Lars Emil Johansen oqarpoq.
- Når vi holder op med at
ryge og drikke vore evner
bort, og når vi er indstillet på
at yde en fuldgyldig indsats
på vort arbejde, kan vi begyn-
de at snakke om selvstændig-
hed. Ellers er det bare en snak
uden reelt indhold. Vi skal gå
den lige vej mod målet - uden
at slingre, for så når vi ikke
vort mål.
Lars Emil Johansen glæde-
de sig over ved afslutningen
af den 2 1/2 time lange debat
i Landstinget, at den var fore-
gået i en sober atmosfære -
uden rascistiske undertoner.
- Det er jo slet ikke et dan-
skerhad, som debatten drejer
sig om. Debatten drejer sig
om at blive økonomisk selv-
hjulpen. Indtil den dag op-
rinder skal vi blive i rigsfælle-
skabet, blive i familien, som
vi netop i Grønland sætter så
højt. En hovsa-løsning i utide
vil gamble med Grønlands
fremtid, og det kan vi ikke til-
lade os overfor vore børn, si-
ger Lars Emil Johansen.
Tapiissusemeqamani
ingerlasinnaanngilaq
NUUK(KK) - Namminer-
sulivinnissaq pillugu oqal-
linnermi siunnersuutit im-
mikkoomersaat tassaapput
qallunaanit ataatsimut ta-
piissutit peemeqassasut pi-
aartumillu namminersuli-
vittoqassasoq.
Tunngavigineqarpoq
Danmarkimit ataatsimut
tapiissutit Kalaallit Nunaa-
ta Danmarkimit avissaar-
nissaanut aporfiusut. Ka-
laallit Nunaat ukiuni hun-
drederpaalunni imminut i-
ngerlannikuuvoq, soormi
taamaaleqqissanngilaq. A-
taatsimut tapiissutit pissar-
siarisannginnerini mittarfiit
maannakkutut amerlatigi-
sut sananeqarsinnaagunan-
ngillat, kiffaanngissuseqar-
nerli omiginamerulluni.
- Oqalliseqataasut ilaan-
nit oqaatiginiarneqarpoq,
nunatsinnut Danmarkimit
tapiissutaasartut pisariaqar-
tinngikkivut atugarissaar-
pallaaqigattagooq, inatsi-
sartunut ilaasortaq Tuusi
Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit
oqarpoq.
- Taamatut oqalunneq
tunngavissaqanngilaq!
- Nunatsinni atugarliortut
pissakinnerillu atugarissaar-
tunut naleqqiullugit amer-
lalluinnarput, taakkualu ul-
lumikkut tapiissutaasartut sin-
nerlugit pisariaqartitsipput,
Tuusi Motzfeldt oqaipoq.
Tuusi Motzfeldt: - Tapiis-
sutaasartut imaalitsiaan-
naq peersinnaangilagut.
Tuusi Motzfeldt: - Vi kan
ikke fjerne bloktilskuddet
i et enkelt hug.
Uden bloktilskud
går det slet ikke
NUUK(KK) - Det mest
radikale forslag i debatten
omkring selvstyre er et
klart nej til det danske blok-
tilskud og et ja til øjeblik-
kelig selvstændighed.
Argumentet er, at det
danske bloktilskud blot gør
Grønland afhængig af Dan-
mark. Nu har Grønland kla-
ret sig selv i århundreder,
og det kan vi vel også gøre
igen. Uden bloktilskud bli-
ver der måske ikke bygget
så mange lufthavne, men så
hellere sejle som frie folk.
- Nogle aktører i den
aktuelle debat mener, at
Grønland sagtens kan klare
sig selv uden det nuværen-
de bloktilskud, fordi vi
lever over evne, siger
landstingsmedlem Tuusi
Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
- Der er intet belæg for
sådanne udsagn!
- Antallet af mindrebe-
midlede overstiger langt
antallet af velbjærgede - og
de mindrebemidlede har
behov, som langt overstiger
det nuværende bloktilskud,
siger Tuusi Motzfeldt.
Selvfølgelig får vi selvstyre
- men vi skal have bragt orden i vort eget hus først, siger landsstyreformanden