Atuagagdliutit - 05.11.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. ■ 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Namminersulivinneq?
Inatsisartunut ilaasortaq Malinånguaq Markussen
Mølgaard, IA, nunatta namminersulivinnissaanut
suut amigaatineqarnersut misissoqqullugu
siunnersuutigaa. Kalaallit Nunaat
namminersulivinnissaanut inuit qanoq
isumaqarnersut paasiniarlugu AG aqqusinermi
inunnik apersuivoq
Søren Joelsen:
- Maannakkut ineriartomeq ingerlatarput eqqissilluta inger-
lakkallartigut. Ullumikkut pissutsit ajunngillat. Ukiut 25-50-it
qaangiuppata namminersulivinnissaq pimoorullugu oqaloqati-
giissutigisinnaavarput. Aningaasaqarnerput iluarseqqaartaria-
qarparput.
Mette Kleist:
- Aningaasat allanit pisartak-
kagut taamak amerlatigisut
ullumikkut namminersulivin-
nissaq akissaqartinngilarput.
Namminersulivinnissamik
eqqarsaat ajunngikkaluaqisoq
isumaqarpunga piviusun-
ngunnginnerani iluarsisarial-
lit amerlangaatsiartut.
Søren Joelsen:
- Lad os dog stille og roligt fortsætte den udvikling vi er igang
med. Tingene kører jo godt i dag. Måske kan vi om 25-50 år
for alvor gå igang med at tale om selvstændighed. Vi må først
have styr på vores økonomi.
Nikolaj Rosing:
- Namminersulivinnissaq ullumikkut akissaqartinngilarput.
Meeqqatta emuttattalu siunissaat qulakkiissagutsigu avaqqun-
neqarsinnaanngilaq. Neriuppunga niuemeq aatsitassallu siunis-
sami namminersulertissinnaagaatigut.
Nikolaj Rosing:
- Vi har ikke råd til at blive selvstændige i dag. Men det er
uomgængeligt, at det må ske, hvis vi skal sikre vore børns og
børnebørns fremtid. Jeg håber, at handel og råstoffer i fremti-
den kan gøre os uafhængige.
Mette Kleist:
- Med alle de penge vi får ude-
fra, har vi ikke råd til at blive
selvstændige i dag. Selvom
selvstændighed er en god tan-
ke, mener jeg der er mange
ting, der skal bringes i orden,
før det kan komme på tale.
Hansigne Petersen:
- Namminersulivinnissamut
isumaq tapersersoraluarlugu
maannakkut piffissaasorin-
ngilara. Akissaqartinngilar-
put.
Hansigne Petersen:
- Selvom jeg synes tanken om
selvstændighed er rigtig, så
mener jeg ikke, at tiden er
inde til det endnu. Det har vi
ikke råd til.
Selvstændighed?
Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, IA, har foreslået en undersøgelse af, hvad
landet mangler for at blive selvstændig. AG har
været på gaden for at høre folk, om de mener
Grønland skal være selvstændig
Ulrikke Barlaj:
- Ulumikkut inatsisartut taamak piisartigitillugit namminersuli-
vinnissamut eqqarsameq akissaqartinngilarput. Namminersuli-
vinnissamut eqqarsaat isumaqatigigaluarpara uatsili, uatseru-
jussuaq.
Ulrikke Barlaj:
- Sådan som landstinget i dag bruger penge til højre og venstre,
har vi ikke råd til at tænke på selvstændighed. Tanken om selv-
stændighed tiltaler mig ellers, men ikke nu.
Susanne Holm:
- Namminersulivinnissaq iluarigaluarpara. Nunagisaq nammi-
neq oqartussaaffigalugu tamanut pitsaanerussagaluarpoq. Na-
luarali akissaqartinneripput.
Susanne Holm:
- Jeg kan godt lide tanken om selvstændighed. Jeg tror man
føler sig bedre tilpas, hvis man selv bestemmer over sit eget
land. Men jeg ved ikke, om vi har råd til det.
Mette Rasmussen:
- Isumaqarpunga namminersulivinnissaq akissaqartinngik-
kipput. Assersuutigalugu illersomissaq qanoq akissaqartissa-
varput. Namminersulivinnissamik eqqarsaat soqutiginaraluar-
poq, aalajanginnginnermilu piareersarluaqqaartariaqarporlu
eqqarsaatigilluaqqaarlugulu. Misissortariaqarpoq.
Mette Rasmussen:
- Jeg tror ikke vi har råd til at blive fuldt selvstændige. Hvor-
dan skulle vi have råd til forsvarsområdet, for eksempel? Tan-
ken om selvstændighed er interessant, men man skal forebere-
de sig meget godt og tænke sig om, inden man træffer den
beslutning. Men det bør undersøges.
Uuliamik nassaameq
kaanngartitsisinnaavoq
NUUK(KK) - Namminer-
sulivinnissaq Nunatsinniin-
naq eqqartorneqanngilaq.
Savalimmuni sorsunner-
suup aappaa naammalli o-
qallittoqalerpoq, 14. sep-
tember 1946-mi namminer-
sulivinnissamut inuit taasi-
tinneqarmata amerlanerus-
suteqalaarput. Amerlaval-
laat taaseqataanngimmata
piviusunngunngitsoorpoq.
Taamaattumik innuttat 33
procentiinnai Danmarkimit
avissaamissamut isumaqa-
taapput, taarsiullugulu 1.
april 1948 Savalimmut
namminersomerulerput.
Namminersulivinnissa-
mik oqallinneq aallarteq-
qippoq. Tamatumuuna uu-
lia gas-ilu Savalimmiut i-
martaani pigineqarunaqisut
peqqutaallutik. Savalim-
miut aviisiisa annersaat
Dimmalætting uuliasiuler-
sinnaaneq tunngavigalugu
inunnik isumasiuititsivoq.
Ullumikkut savalimmi-
ormiut 24,2 procenlii - uuli-
aqamera apeqqutigitinnagu
- Danmarkimit avissaaru-
supput. Savalimmiut eq-
qaanni uuliamik nassaar-
toqassagaluarpat innuttat 43
procentii avissaamissamik
kissaateqarput. Taamaalil-
lutik savalimmiormiut isu-
maqarput aningaasaqar-
nikkut nammineersinnaa-
neq politikkikkut avissaar-
nissamut tunngavissaasoq.
Dimmalætting-ip isuma-
siuititsinerani paarlattuanik
savalimmiormiut 44 pro-
centii isumaqarput qeqertat
Danmarkimut attuumassu-
teqartuassasut, - uuliamik
nassaartoqarsinnaanera a-
peqqutaatinnagu.
Oliefund kan
løsrive Færøerne
NUUK(KK) - Det er ikke
alene i Grønland, at der i
rigsfællesskabet bliver
snakket om selvstændighed.
På Færøerne har debatten
bølget siden afslutningen af
2. Verdenskrig, og en fol-
keafstemning den 14. sep-
tember 1946 gav et spinkelt
flertal for løsrivelse. Den
blev aldrig til noget, fordi
mange undlod at stemme.
Derfor var der i den samle-
de befolkning kun 33 pro-
cent for en løvrivelse fra
Danmark, og Færøerne fik i
stedet hjemmestyre den 1.
april 1948.
Nu er debatten om løsri-
velse dukket op igen. Den-
ne gang på grund af olie og
gas, som der sandsynligvis
er masser af i havet om-
kring Færøerne.
Færøernes største avis
Dimmalætting har lavet en
meningsundersøgelse på
baggrund af udsigterne for
et olie-eventyr.
I dag mener 24,2 procent
af befolkningen, at Færøer-
ne - olie eller ej - skal løsri-
ve sig fra Danmark. Bliver
der så fundet olie ved Fær-
øerne, vil tilslutningen til
løsrivelse pludselig stige til
43 procent af vælgerne.
Færingerne mener altså, at
økonomisk selvstændighed
er forudsætning for politisk
løsrivelse.
Omvendt viser menings-
målingen i Dimmalæting,
at 44 procent af færingerne
mener, at øerne fortsat skal
have en tilknytning til Dan-
mark, - uanset om olien
springer eller ej.