Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.11.1996, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 12.11.1996, Blaðsíða 2
2 Nr. 88 • 1996 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqamikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqitensitsisoq Udgiver J Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail: atuagagdliutit@tgserv.greennet.gl Siulersuisut Bestyrelse Arkalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Lauge Arlbjorn Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Egon Sørensen ____J Allaffissorneq Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen UtertoK Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktiojri Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Lauge Arlbjørn Kuri Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Karen Kleinschmidt Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversætter) llanngutassiortut Korrespondenter Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: Paamiut: Maniltsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Tasiilaq: Ittoqqormiit: Annoncet Annoncer Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josetsen Søren Møller Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Brønlund Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299) 2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01 Ulloq tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Lossalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suiiarinnittut Produktion | David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia Tryk .......................» Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame Atuagasslivik/Eskimo Press | Ulla Arlbjorn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 mim iy——------ GRØNLANDSPOSTEN TAAGUUTILUAOULLUUNNIIT NUNAQARFIMMUT POLITIKKI TAAGU- UTAANNAQ. Nunatsinni nunaqarfimmiut i- laat taamak eqqarsarunarput, nioqqutissat ullu- minnik qaangeereersimasunik malittarisassiu- unneqarnertik eqqarsaatigalugu inuiaqatitut pitsaannginnerusutut naatsorsuutigineqalertus- saagamik. Illoqarfmni nunaqarfinnilu sikusar- fiusuni ukioq kaajallallugu umiarsuamit pajut- tomeqarsinnaannginnerat peqqutigalugu neri- sassat ilarpassui ullunik qaangiisamerinut ma- littarisassat KNI-p malittariaaruppai. KNI Pi- lersuisoq malittarisassat unioqqutinnissaannut immikkut akuerineqarpoq, siunissamilu unioq- qutitsisamissani peqqutigalugu uparuameqar- sinnaajunnaarluni. Nerisassat asiujasuunngitsut kisimik eqqar- saatigineqanngillat. Qerititattaaq tunineqamis- saminnut ulluminnik qaangiikatareersut unin- ngatinneqarsinnaanngorput. Ullut killissarititaasut KNI Pilersuisup eq- quutsikkuminaatsimmagit tupinnanngilaq, a- ngallannermi nassiussuinermilu pissutsit peq- qutigalugit, suliffeqarfiillu niuerpalaartumik atugassat nalinginnaasut tunngavigalugit kaa- viiaartitsiniassaguni. KNI Pilersuisup nioqqutissat nutaat tikin- nginnerini ilisivinnit piiaasanngikkuni atuisar- tut sikusartoqarfiusuni nioqqutissat »pisoqqat« naammagiinnartariaqassavaat. Tassa ajomartorsiuterpiaq. KNI Pilersuisoq atuisartut kattuffiannit nunaqarfinnilu sinnii- saannit sumit tamanit immikkut akuersissute- qarfiusunit »eqqomeqartunit« pisuutinneqar- poq. Nunaqarfinnili ukiuunera kingulleq ilisi- vinni nioqqutissaaruffiusuni immikkut akuer- sissut iluarineqarpoq. Siuariamertut taaneqar- sinnaavoq, maannami ukioq naallugu meeqqat peqqinnartunik ullaakkorsiortinneqarsinnaalis- sapput, umiarsuullu siulliup tikinnginnerani ni- oqqutissat nungoreertaraluartut pisiniarfimmii- ginnaarsinnaanngorput. Sumiiffinni taaneqartuni innuttaasut nuan- naarsorinarmata iluarusussorinarmatalu, sukut- sitaajuna ajomartorsiutaasoq? Pilersorneqar- tamermut ajomartorsiut pitsaanerpaamik aaq- qissorinarpoq! TAAMAANNGILARLI pineqartup tunngavi- gisaa qimerlooraanni. Ullunik nalunaaqutser- suisarneq sunaana? Sooq pingaaruteqarpa? Kikkut eqqarsaatigalugit malittarisassat sulia- rineqartarpat? Atuisartut eqqarsaatiginerullugit malittarisas- sat suliarineqartarput. Pitsaassuseq piusinnaa- nerlu qulakkeemiarlugit taamaattoqarpoq. Pi- usinnaaneranilu peqqinnissaq aamma eqqarsaa- tigineqarpoq. Naatsumik oqaatigalugu nerisas- sat pitsaasariaqarput, ullunillu nalunaaqut- sersuisarnikkut tamanna qulakkeemeqarpoq, nutaajunissaallu aamma qulakkeemeqartarluni. Malittarisassat atuisartut kattuffiinit peqqin- nissamullu oqartussanit pingaartinneqarput, taamaattumillu tamanna inatsisiliuussaalluni. Tamanna toqqissisimanarpoq, toqqissisimanar- portaaq nerisassanik tunisassiortartut nerisassat akuutissanik ulorianaateqarsinnaasunik akoori- samerannut malittarisassaqarmat. Tamakku tamarmik toqqissiallannarput. Pisi- niarfinni pisiarisartakkatsinnut ajunnginnis- saannut - naak suminngaanneemeri ilisiman- ngikkaluarlutigit - tatiginarsititsipput. Pitsaassutsit piusinnaassutsillu pillugit malit- tarisassat pitsaaqisut nunaqarfinnut immikkut akuersissuteqamermi toqqissisimaneq taamaa- lilluni peemeqarpoq. Ulluinik qaangiisimasut tunineqarsinnaanerannut akuersineq peqqin- nissamut navianarsinnaasutut isumaqarfiginan- ngilaq, ullunilli nalunaaqutsersuisamemi isu- mannaatsitsinissamut periarfissaq maanna sar- sakataaginnalerpoq nakkutigineeruttussaallu- nilu. Puigomeqassanngilaq nunaqarfimmiut suu- supagineqartutut misigilemissaat, malittarisas- sat illoqarfinni pisariaqartutut isigineqartut maanna nunaqarfimmiunut atuutsinneqartaria- aruttut. Politikerit neriorsuuterpassuaqartarput, sulilu taamaallutik. Nunaqarfimmiut qinersil- luartartuupput, taamaattumillu pitsaasumik nunaqarfinnut politikkeqartoqartariaqarpoq. Nunaqarfiilli pillugit immikkut malittarisas- siortoqameri tamaasa nunaqarfimmiut misigi- sarput, nunaqarfimmut politikki taaguutaan- naasoq. ILUAQUTAASUTUT TAANEQASSALLU- NI ingasassinnaavoq. Naallu nunaqarfimmiut ilaatigut nassuerutigisariaqarpaat nunaqarfin- nut pilersuinemi immikkut akuersissitf, pitsan- ngoriaataasoq, inuiaqatitut pitsaannginnerusu- tut misigisimassapput. Politikkerit qanoq allatut iliorsinnaagaluar- pat? KNI Pilersuisup kiffartuussinissaanut isuma- qatigisinnaagaluarpaat, sikuunerata nalaani nioqqutissanik timmisartukkut assartuisittarlu- gu. Ukiumut katillugit 6 millioner kroninik na- leqassaaq. Akisunerunngilaq. KNI Pilersuisup direktøriata Gerhardt Petersen-ip taamatut ili- simatippaatigut. Soorunami 6 millioner kronit aningaasarpaa- luupput. Imalli amerlatiginngillat sumiiffinni pilersomeqarluartuni nunaqarfimmiunik nam- maqateqamiarluta akileeqataagutta, pisiniar- finni pitsaasunik nioqqutissaqartinniarlugit. Agguaqatigiissillugu inuk ataaseq 150 kro- neertassaaq. Nunaqarfimmiut nammaqatigis- sallugit taamaaliorsinnaanngikkutta imaagin- nassaaq nunaqarfinnut politikki pimoorutin- nginnatsigu. NAVNLIG ELLER GAVNLIG BYGDEPOLITIK AF NAVN. Det er hvad bygdebefolkningen visse steder i Grønland må tænke, når de nu skal finde sig i at blive regnet for andenrangs i forbindelse med reglerne om datomærkning. I byer og bygder, der på grund af isforholdene ikke kan besejles hele året, slip- per KNI for at overholde datomærkningen in- denfor en lang række fødevarer. KNI Pilersui- soq har fået dispensation fra reglerne og und- går således repressalier for at overtræde dem i fremtiden. Og det handler ikke bare om tørprodukter med lang holdbarhed. Også frysevarer må gemmes langt ud over sidste salgsdag. Det er klart, at det er vanskeligt for KNI Pi- lersuisoq at overholde datomærkningen, når de traditionelle trafik- og fragtforhold ikke tillader det, og virksomheden i øvrigt skal prøve at få tingene til at løbe rundt på almindelige forret- ningsmæssige vilkår. Så enten må KNI Pilersuisoq rydde hylderne længe før næste forsyning, eller også må for- brugerne i de pågældende distrikter finde sig i »gamle« varer. Det er problemet i en nøddeskal. KNI Piler- suisoq er blevet gjort til »bussemand« af for- brugerorganisationen og af bygderepræsentan- ter fra alle mulige andre steder end de distrik- ter, der »rammes« af dispensationen. Men i de bygder, hvor befolkningen sidste vinter så hyl- derne blive ryddet, er dispensationen til KNI hilst velkommen. Det er et fremskridt, fordi det nu er muligt at servere sund morgenmad for ungerne vinteren igennem, og fordi en lang række andre varer, der normalt udgår længe før første skib, bliver i butikken. Så hvad er egentlig problemet, når befolk- ningen i de pågældende distrikter angiveligt er glade og tilfredse? Løsningen på forsynings- problemerne kunne se ud til at være klaret på bedste vis! MEN IKKE hvis man ser på de principielle si- der af sagen. Hvad er datomærkning for noget? Hvorfor er den vigtig? Hvem er reglerne lavet for? Reglerne er først og fremmest lavet for for- brugerne. Meningen er at sikre kvalitet og holdbarhed. Og i begrebet holdbarhed indgår også sundhedsmæssige hensyn. Fødevarerne skal kort og godt være i orden, og det sikrer man sig med en datomærkning, der garanterer, at de er så nogenlunde friske. Det er altså regler, man fra forbrugerorgani- sationer og sundhedsmyndigheder mener er nødvendige, og derfor er der lovgivet på områ- det. Det er betryggende, ligesom det er betryg- gende, at der er regler for, hvad producenterne må putte i maden af tilsætningsstoffer, man mener er uskadelige. Alt det giver tryghed. Det er med til at skabe tillid til, at det, vi køber i butikkerne - og hvis oprindelse vi ikke kender - er i orden. Det er den tryghed, man nu fjerner i bygder- ne ved at dispensere fra de udmærkede regler for kvalitet og holdbarhed. Der er ikke grund til at tro, at de tilladte datooverskridelser er sund- hedsfarlige, men den sikkerhedsmargin, som datomærkningen giver, bliver flydende og ukontrolleret. For ikke at glemme den følelse af diskvalifi- kation, som bygdebefolkningen må have, når regler, der anses for nødvendige i byerne, ikke behøver gælde i bygderne. Politikerne har væ- ret fulde af store ord, og det er de stadig. Byg- debefolkningen er gode vælgere, og det gælder om at have en stærk bygdepolitik. Men hver gang, særregler for bygderne ind- føres, får befolkningen dér en fornemmelse af, at bygdepolitikikken kun er af navn. AF GAVN holder det hårdere. Og selvom be- folkningen på en måde må erkende, at forsy- ningen til bygderne med dispensationen er klart forbedret, så efterlader metoden alligevel en fornemmelse af andenrangs klassifikation. Men hvad kunne politikerne ellers have gjort? De kunne have tegnet en servicekontrakt med KNI Pilersuisoq om udflyvning af de på- gældende varegrupper i »istiden«. Det ville koste seks millioner kroner i alt om året. Ikke mere. Det har vi fra direktør Gerhardt Petersen, KNI Pilersuisoq. Seks millioner kroner er naturligvis mange penge. Men så mange er det heller ikke, at vi i de velforsynede områder ikke kan være solida- riske med bygderne og hjælpe dem med at be- tale, hvad det koster at have ordentlige varer i butikken. Det bliver rundt regnet 150 kroner pr. »snu- de«. Hvis ikke, vi kan yde det i solidaritet med bygdebefolkningen, så er det fordi vi ikke me- ner noget med bygdepolitikken.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.