Atuagagdliutit - 12.11.1996, Blaðsíða 6

6
Nr. 88 ■ 1996
GRØNLANDSPOSTEN
De tandløses land
Ingen tilbud om tandsundhed til voksne, men
Landstinget har alligevel fjernet 3,4 millioner kroner fra
landets tandklinikker
NUUK(LRH) - Vi vil kæmpe
med næb og klør for at få dem
tilbage, siger formanden for
Grønlands Tandlægefore-
ning, Lene Frøsig, om de 3,4
millioner kroner, Landstinget
har fjernet fra tandlægebetje-
ningen landet over. Indstillin-
gen til denne beslutning kom
fra landsstyret.
-1 dag kan vi ikke give folk
den behandling de har behov
for. Og jeg taler ikke om guld
i tænderne, men blot om det
basale behov, der er for tand-
behandling. Hvordan kan
man fjerne penge fra vores
område, når man kun med
nød og næppe klarer tand-
sundheden hos småbørn,
mens det går kraftigt tilbage
for tandsundheden hos skole-
børn, og der praktisk talt ikke
er noget tilbud for voksne,
spørger Lene Frøsig.
Overtandlæge, Frank Sen-
derovitz, fra Direktoratet for
Sundhed forklarer, at de 3,4
millioner kroner er udtryk for
Kigutilerisarnermi
meeraaqqat atuartullu
salliutinneqartaraluit
tamatumanissaaq
ingerlaaseq
kukkuneqartarpoq.
Selvom småbørn og
skolebørn er prioritert
højest indenfor
tandsundheden, går det
også for deres
vedkommende
den forkerte vej.
et midlertidigt mindreforbrug,
og at direktoratet er igang
med at undersøge, hvordan
dette mindreforbrug er op-
stået.
Ingen stabilitet
Direktoratet mener, at det vel-
kendte rekrutteringsproblem
må være en del af forklarin-
gen på mindreforbruget. Det
er ganske enkelt svært at få
tandlæger til Grønland. Der-
for er man også begyndt at
lede efter tandlæger i andre
lande end Danmark, forklarer
Frank Senderovitz, som også
gør opmærksom på, at det
overordnede mål naturligvis
er at styrke tandlægeområdet.
Det er ifølge Lene Frøsig
også nødvendigt.
- Landsstyremedlem Mari-
anne Jensen har været ude og
forklare, at det ikke står så
sløjt til inden for vores områ-
de, siger Lene Frøsig. - Af 29
stillinger var der kun to ube-
satte, fortalte hun. Men det er
kun et øjebliksbillede. Der er
absolut ingen stabilitet inden
for tandlægeområdet. Og at
fjerne penge fra vores område
giver en utrolig negativ moti-
vation. Jeg synes der er en
modsætning i at sige, at områ-
det skal styrkes, når man sam-
tidig fjerner millioner fra
området, siger Lene Frøsig.
- At vi som tandlæger bli-
ver frustrerede over arbejds-
forholdene er én ting, men
man kan ikke fortænke pati-
enter i at blive frustrerede
over, at de kommer med en
tand de gerne vil have be-
handlet, og vi må spise dem
af, fordi vi ikke har tid til
dem. Hvordan skal disse
mennesker kunne motiveres
til at bakke deres børn op, si-
ger Lene Frøsig.
Tandlægemangel
Der findes 29 tandlægestillin-
ger i Grønland. Af disse er 16
fastansatte, 10 er vikarer og
tre er ubesatte. I Danmark,
hvorfra de fleste tandlæger
kommer fra, er der i dag reelt
ingen arbejdsløshed blandt
tandlæger. Derfor skal der
virkelig noget til for at trække
tandlæger til Grønland.
- Man er nødt til at gøre
jobbet attraktivt. I dag er det
frustrerende at arbejde her
som tandlæge. Så for at til-
trække tandlæger skal der
gives en højere løn, der skal
være mulighed for efterud-
dannelse, og så skal jobbet
iøvrigt gøres mere interes-
sant. Man skal have mulighed
for at gøre noget ved de tæn-
der, man får i behandling. De
3,4 millioner kunne virkelig
have gjort gavn.
- Grønland i sig selv har en
tiltrækningskraft, og det bur-
de man udnytte. Problemet er,
at der ikke er nogen faglig
udfordring her i landet. Nej,
dette område er desværre kørt
noget af sporet, siger Lene
Frøsig.
Kiguteqanngitsut nunaat
Inersimasut kigutileritissinnaanngillat, taamaakkaluartoq inatsisartut
nunatsinni kigutilerivinnut aningaasaliissutit 3,4 millioner kroninik
ilanngarpaat
NUUK(LRH) - Utertinniarlu-
git pisinnaasarput tamaat a-
kersuutissaagut, Kalaallit Nu-
naanni kigutit nakorsaasa pe-
qatigiiffianni siulittaasoq Le-
ne Frøsig, inatsisartut nunat-
sinni kigutilerinermut ani-
ngaasaliissutinit 3,4 millioner
kronit ilanngaatigisaat pillugit
oqarpoq. Taamatut aalaja-
ngemissaq naalakkersuisunit
innersuussutigineqarsimavoq.
- Ullumikkut inuit pisari-
aqartitaannik suliarisinnaan-
ngilagut. Kigutinik kuultita-
lersuineq matumani pinngi-
lara, kigutileritinnermulli pi-
sariaqartitat nalinginnaasut
pivakka. Sooq aningaasat su-
liassaqarfitsinnit peerneqas-
sappat naak meeraaqqanik
kigutigissaasameq naammas-
sisinnaanngingajakkipput, a-
tuartunik kigutigissarneqar-
tameri kinguangaatsiarsima-
soq aamma inersimasut an-
nertunerusumik neqeroorfi-
gisinnaanngikkivut, Lene
Frøsig aperivoq.
Peqqinnissamut Pisortaqar-
fimmi kigutit nakorsaanerat
Frank Senderovitz nassuiaa-
voq 3,4 millioner kronit taak-
ku atuinikinnermik aallaave-
qartutk, pisortaqarfiullu mi-
sissuiffigigaa atuinikinneq
taanna qanoq ililluni pinngor-
simanersoq.
Allanngorartuarput
Pisortaqarfik isumaqarpoq a-
torfinnik inuttalersuisamermi
ajornartorsiomeq ilisimane-
qarluartoq ukioq manna atui-
nikinnerunermut peqqutaaqa-
taasimassasoq. Kalaallit Nu-
naanni kigutit nakorsaannik
atorfinitsitsiniartameq ajorna-
kusooqaaq. Taamaammat
Danmark-imiinnaanngitsoq
nunanissaaq allani kigutit na-
korsaannik ujarlemeq aallar-
tinneqartoq Frank Sendero-
vitz nassuiaavoq, ilisimatit-
sissutigaalu kigutileriveqar-
nerup nukittorsameqarnissaa
annertuumik anguniarneqar-
toq.
Tamannattaarlu pisaria-
qartoq Lene Frøsig oqarpoq.
- Naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Marianne Jensen nas-
suiaavoq suliassaqarfipput
taama ingerlanerliortiginngit-
soq. Atorfinnit 29-iusunit
marluinnaat inuttaqanngitsut
oqaatigaa. Maannakkorpiarlu
pissutsinut tamanna tunnga-
suuvoq. Kigutileriveqarneq
allanngorarfiusorujussuuvoq.
Suliassaqarfitsinnit aningaa-
sanik piiaaneq nikallorsaa-
taangaatsiarpoq. Isumaqarpu-
ngalu suliassaqarfik nukittor-
saavigineqartoq pillugu oqar-
toqamera, tamatumalu sania-
tigut millionilinnik ilanngaa-
vigineqarnera akerleriittut,
Lene Frøsig oqarpoq.
- Kigutit nakorsaasugut su-
liffitsinni pissutsit kipiluttuu-
tigigatsigit allaavoq, kisianni-
li sullitagut kigutileritikkusul-
lutik omiguttut piffissaqarfi-
ginnginnatsigit itigartiinnar-
tassagutsigit ajorpoq. Inuit
taamatut pineqartartut qanoq
ilillutik meeqqaminnik kaam-
mattuisinnaappat, Lene Frø-
sig oqarpoq.
Kigutit nakorsaannik
amigaateqarneq
Kalaallit Nunaanni kigutit na-
korsaattut atorfiit 29-iupput.
16-it atorfeqavissuupput, qu-
lit paarlattaallutik pingasullu
inuttaqaratik. Danmark-imi,
kigutit nakorsaasa amerlaner-
saasa nunaanni kigutit na-
korsaannik suliffissaaleqiso-
qanngingajappoq. Taamaam-
mat kigutit nakorsaannik Ka-
laallit Nunaannut pilerisaari-
nissamut arlaannik iliuuse-
qartoqartariaqarpoq.
- Atorfiit pilerinameruler-
sittariaqarpavut. Ullumikkut
kigutit nakorsaattut sulilluni
kipiluttunartuuvoq. Taa-
maammat kigutit nakorsaan-
nik pilerisaarutitut akissarsiat
qaffattariaqarput, ilinniaqqin-
nissamut periarfissiisoqartari-
aqarluni atorfiillu soqutigi-
narnerusunngortinneqarlutik.
Kigutit suliarinerini qanoq ili-
omissamut periarfissiisoqar-
tariaqarpoq. 3,4 millionit
taakku iluaqutaalluarsinnaa-
galuarput.
- Kalaallit Nunaat nammi-
nermini pilerinartortaqarpoq,
pilerinartortaalu atorluartari-
aqaraluarput. Tamatumanili
ajomartorsiutaaginnarpoq su-
liassat unammillernartuun-
nginnerat. Ajoraluattumik su-
liassaqarfimmi tassani arlaati-
gut ajortoqarpoq, Lene Frøsig
oqarpoq.
Atuartut kigutilerineqartar-
nerat kinguangaatsiarsima-
voq. Taamaakkaluartoq
inatsisartut nunatta
kigutileriffiinut
aningaasaliissutit 3,4
millioner kroninik
ilanngarpaat.
Det går kraftigt tilbage for
tandsundheden hos
skolebørnene. Alligevel
fjerner landstinget 3,4
millioner kroner fra landets
tandklinikker.
Narsap
ullorsiornissaa
NARSAQ - »Illoqarfiup ul-
lua«, novemberip 30-iani
nalliussineqartussaq, Nar-
sami ullut nuannerluinnar-
tussat ilagissagaat qular-
nanngilluinnarpoq, tassani-
lu 1996-imi juullernissaa-
nut piareersagassat aallar-
nerneqassapput. Tamatu-
mani katersugaasiviup il-
luutaa issunik ujaqqanillu
qarmalik salinneqassasoq
katersugaasiviup pisortaa
Rie Odenburg oqaluttuar-
poq. Ullormi tassani juul-
lerpaluttunik pinersaaso-
qassasoq oqaatigineqarpoq.
Pisussaq alla tassaavoq
»Henrik Lund-ip illuata«
ammarneqarnissaa, tassu-
ngalu Henrik Lund-ip pania
nukarleq takkutissaaq, illu-
mi meeraagallamermini pi-
simasut oqaluttuariartorlu-
git. Aamma pisiniarfitoqaq
kikkunnilluunniit pulaame-
qarsinnaassaaq.
Puigorneqarsimassappat
oqaluttuarisinnaavarput il-
loqarfiup ulluani kikkul-
luunniit niuemermik soqu-
tigisallit Narsap ullorsior-
nera nuannernerulersissin-
naammassuk.
Bydag i Narsaq
NARSAQ - En af de rigtig
hyggelige dage i Narsaq
bliver utvivlsomt »Byda-
gen«, den 30. november,
hvor der så at sige tages
forskud på julen 1996. I
hvert fald er man gået i
gang med hovedrengøring i
museets tørvehus, fortæller
museumsleder Rie Olden-
burg. Her vil der i forbin-
delse med bydagen blive
taget forskud på julen med
julepynt.
Et andet tiltag bliver
åbningen af »Henrik Lunds
hus«, og ved den lejlighed
kommer Henrik Lunds
yngste datter og fortæller
om livet, som det formede
sig, da hun var barn i huset.
Også den gamle butik slår
dørene op for besøgende.
Hvis nogen skulle have
glemt det, så er bydagen
den dag, hvor blandt andre
alle handlende medvirker
til at gøre Narsaq særlig
festlig.
Internationale
børnetegninger
ILULISSAT - Der udstilles
international kunst på Soci-
alpædagogisk Seminarium
i llulissat i denne tid. Her
vises eventyrtegninger
fremstillet af rumænske,
grønlandske og danske
børn. De grønlandske teg-
ninger har motiver fra
grønlandske myter og sagn,
mens de øvrige tegninger
illustrerer rumænske even-
tyr. Udstillingen er kom-
met i stand i et samarbejde
mellem seminariet i Ilulis-
sat og Ålborg Børnekunst-
museum.
Skatten i Ivittuut
1VITTUUT - På sit seneste
møde har kommunalbesty-
relsen i Ivittuut kommune
besluttet sig for en skatte-
procent på 20. - Vi må jo
ikke gå længere ned, siger
man på kommunekontoret.
Dertil skal så lægges lands-
skatten på 15 procent.