Atuagagdliutit - 12.11.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 88 • 1996
Naapertuutinngitsu-
mik unammillerneq
NUUK(KK) - Inatsisartu-
nut ilaasortaq Anthon Fre-
deriksen, Qeqertarsuup Tu-
nuani Kattusseqatigiinneer-
soq snescooterit oqallisigi-
neqamerat iluatsillugu ilu-
moortumik tunngaveqarlu-
ni oqaluttuarpoq.
- Avannaani kalaaleq
out-fitter-eq inuussutissar-
siutigalugu takornariartitsi-
nermik angallassisartoq,
aasaq tamaat nammineq
angallamminik ukiukkullu
qimussimik ingerlataqar-
tarpoq.
- Kalaaleq taanna misi-
gisimavoq upernassakkut
tikisitanik atorfilinnik sne-
scooterit atorlugit takoma-
riartitsisalersunik sakkortu-
umik unammillerneqarluni.
- Ersarissumik paaseru-
suppaa siunissami avan-
naani qimusseq pingaartin-
nerullugu ingerlanissarput
naalakkersuisut inatsisar-
tullu kissaatigineraat, ima-
luunniit snescooterit qi-
mussimut sakkortuumik u-
nammillilersut takomariar-
titsinermut ammaativinne-
qassanersut.
Anthon Frederiksen inat-
sisartuni akineqanngilaq,
isumaqarporli qimussertar-
tut snescooterertartullu a-
kerleriilissagaluarpata ta-
manna pinngortitamut sun-
niuteqarnerlussinnaasoq.
- Aningaasanik iluanaar-
niaannarluta pinngortitaq
sequmittariaqanngilarput,
Anthon Frederiksen oqar-
poq.
Anthon Frederiksen.
Unfair konkurrence
NUUK(KK) - Landstings-
medlem Anthon Frederik-
sen fra Kandidatforbundet i
Diskobugten, fortæller i
forbindelse med debatten
omkring snescooterne en
historie fra det virkelig liv.
- En nordgrønlænder er
outfitter, der hele somme-
ren sejler med turister i sin
egen båd, mens han om
vinteren kører med turister
på hundeslæde.
- Denne outfitter føler sig
udsat for kraftig konkurren-
ce af tilkaldt arbejdskraft,
der er begyndt at køre med
turister på snescootere om
foråret.
- Manden vil gerne have
at vide, om det er Landstin-
gets og landsstyrets ønske,
at hundeslædeturismen
fremover skal have 1.prio-
ritet, eller om der nu er
giver frit slag for transport
af turister på snescootere.
Anthon Frederiksen fik
intet svar i Landstinget,
men han mener selv, at det-
te eksempel om en konflikt
mellem hundeslædekuske
og snescooterkørere vil
have en meget uheldig føl-
ge for naturen.
- Vi bør ikke ødelægge
naturen bare for at tjene
penge, siger Anthon Frede-
riksen.
GRØNLANDSPOSTEN
Inuit Ataqatigiit 1991-imit 1995-imut Siumut naa-
lakkersuisooqatigaa, taamanilu inatsisartut ataatsi-
miittarfianni saarlersallutik issiaveqartitaapput.
Aaku Aqqaluk Lynge, Ole Lynge, Tuusi Motzfeldt
aamma Johan Lund Olsen qungujulaanngui. Par-
tiiinut tupassutaaqaaq naalakkersuisut siulittaasua-
ta Lars Emil Johansen-ip 1995-ip upernaavani
partii kasiilermagu, Atassullu naalakkersueqatigi-
lerlugu. Ullumikkut Inuit Ataqatigiit inatsisartut
ataatsimiittarfianni kiluaamillutik issiaveqarput
ataatsimiititaliani ilaasortaaffitik aalluttarlugit.
Inuit Atqatigiit var i landsstyre med Siumut fra
1991 til 1995, og partiet befandt sig godt i forreste
række i landstingsalen. Her er der smil på læben
hos Aqqaluk Lynge, Ole Lynge, Tuusi Motzfeldt og
Johan Lund Olsen. Det kom som et chockfor
partiet, at landsstyreformand Lars Emil Johansen i
foråret 1995 vragede partiet og tog Atassut ind i
varmen. I dag er Inuit Ataqatigiit rykket et par
rækker tilbage i landstingssalen og koncentrerer
sig om udvalgsarbejdet.
Broget opposition står splittet
Inuit Ataqatigiit er først nu ved at komme sig over chokket fra foråret 1995
NUUK(KK) - Oppositionen i
Landstinget er både broget og
splittet.
Broget fordi den består af
en række politikere, intellek-
tuelle såvel som håndens ar-
bejdere med vidt forskellig
baggrund og udtryksform.
Splittet fordi den spænder
over begge yderfløjer i det
politiske spektrum, mens Siu-
mut og Atassut har lagt sig
lunt og godt i midterrabatten
af motorvejen.
Det var ikke så lidt af en
genistreg, som partiet Siumut
i 1970’eme begik, da partiet
placerede sig i midten af
grønlandske politik. I Folke-
tinget gav denne midtersø-
gende politik sig det konkrete
udtryk, at Siumuts ene mand
på tinge skiftede Socialistisk
Folkeparti ud med Socialde-
mokratiet som sin sparrings-
partner.
Lige siden hjemmestyrets
indførelse i 1979 har Siumut
som midterparti gået i spidsen
for landsstyret, og måske er
en af partiets største svaghe-
der i dag, at den aldrig har
prøvet at være opposition.
Det giver ellers hår på brystet.
Siumut har tværtimod stærkt
ombejlet kunnet vælge og
vrage mellem sine koalitions-
partnere.
Og vraget var lige præcis,
hvad partiet Inuit Ataqatigiit
blev efter landstingsvalget i
foråret 1995. Det kom som et
chok for IA, at landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
valgte sig en ny partner.
Selv om makkerskab mel-
lem Siumut og Inuit Ataqati-
giit ikke var uden ægteskabe-
lige kriser, skabte samarbej-
det et spændingsfelt, som
man kan savne i den nuvæ-
rende koalition.
Benene at stå på
På den allerførste samling ef-
ter valget for halvandet år si-
den vidste Inuit Ataqatigiit
næppe hvilket ben, partiet
skulle stå på. Efterhånden er
skuffelsen blevet vasket af og
den nye virkelighed erkendt.
IA har for at få indflydelse
været nødt til at tillempe sin
tone til den nye situation.
Grovheder og tilsidesættelse
af lovgivningen skal naturlig-
vis påtales, men midt på den-
ne efterårssamling valgte IA
helt tydeligt at finde mulighe-
der for samarbejde i stedet for
at søge konfrontationen.
I stedet for at gøre sig umu-
lig i landstingssalen satser IA
på det mere ubemærkede,
men ofte meget indflydelses-
rige udvalgsarbejde.
I de stående udvalg har Siu-
mut og Atassut hver to med-
lemmer og IA et enkelt med-
lem. Det lyder ikke af meget,
men på de lukkede udvalgs-
møder er der ikke behov for at
vise flaget i samme omfang,
som de radio- og til dels også
TV-transmitterede møder i
Landstinget indbyder til.
Derfor bliver der snakket
stille og roligt omkringe tin-
gene, og ofte kan udvalgene
fremlægge deres beslutningen
i fuld enighed mellem de tre
partier Siumut, Atassut og
Inuit Ataqatigiit.
Samtidig er Siumuts joker
Jonathan Motzfeldt formand
for en række af de mest magt-
fulde udvalg, og han er blevet
til at snakke med.
Samtidig skete der ved val-
get for halvandet år siden en
stor udskiftning i landstings-
salen, og over halvdelen af de
31 medlemmer er nye i lands-
tingssammenhæng. Det har
været med til at opbløde de
hårde partigrænser, som de
»gamle« medlemmer omgi-
ver sig med.
Temperament
Alligevel kan det gå galt mel-
lem Inuit Ataqatigiit og det
Siumut-dominerede landssty-
re. Det er både et spørgsmål
om ideologi og temperament,
som skiller Siumut og Inuit
Ataqatigiit.
Det er også uvant for lands-
styreformand Lars Emil Jo-
hansen at have en opposition,
som er så påtrængende, som
IA på en række punkter har
været i denne samling. Partiet
har ikke slugt alle søforklarin-
ger råt, men har stædigt ble-
vet ved med at spørge om de
ting, som ikke rigtig hænger
sammen.
Det har landsstyreformand
Lars Emil Johansen ikke tål-
modighed til, og så bliver han
kort for hovedet. Han har jo
alligevel et absolut flertal bag
sig, så der er ingen grund til at
blive hængende i dyndet.
Derfor afskrev har med få
sætninger de fire års samar-
bejde med IA med sætningen:
- Det er mærkeligt, at IA og
Siumut har kunnet samarbej-
de, når vore verdner er så for-
skellige.
Nostalgi
Siumut - og for den sags
skyld også koalitionspartne-
ren Atassut bliver profileret af
veteraner i det politiske spil.
Folk som Lars Emil Johan-
sen, Jonathan Motzfeldt og
Otto Steenholdt har været
med i dette til tider beskidte
spil i 25 år, mens Inuit Ataqa-
tigiit først kom i landstinget i
1983.
Denne væsentlige forskel
kom tydelig frem i debatten
omkring grønlandsk selv-
stændighed onsdag den 30.
oktober.
IA finder simpelthen, at det
nuværende Landsting ikke er
moden til så vidtrækkende en
debat. De gamle kæmper i
Landstinget er for nostalgi-
ske, når snakker falder på
kampen for hjemmestyret i
1970’eme.
For dem gav denne sejr en
mæthedsfølelse, som endnu
ikke er forsvundet, mens IA,
der gik imod hjemmestyret,
fortsat er sulten på mere fri-
hed, end hjemmestyret kan
rumme.
Farveløs indsats
Mens Inuit Ataqatigiit tegner
sig for oppositionen til ven-
stre for midten, tegner de to
»enkeltmandsgrupper« Bjar-
ne Kreutzmann fra Akulliit
Partiiat og Anthon Frederik-
sen fra Kandidatforbundet sig
for den mere borgerlige oppo-
sition.
Det var en klar skuffelse af
følge Bjarne Kreutzmann un-
der denne efterårssamling.
Man skulle ellers tro, at han
ville benytte lejligheden til at
profilere sit parti Akulliit Par-
tiiat, der til april 1997 skal
forsøge at følge kanon succe-
sen fra kommunalvalget i
foråret 1993 op.
Bjarne Kreutzmann havde
imidlertid ikke meget at byde
på, og han stemte af princip
sammen med koalitionen Siu-
mut-Atassut. Kun omkring
enkelt punkter, blandt andet
det forebyggende arbejde
blandt børn og unge, markede
Bjarne Kreutzmann selvstæn-
dige tanker.
Ellers bestod hans ordføre-
rindlæg af opsummeringer af
forslagenes indhold, sluttende
med en kommentar om, at
han stemmer sammen med
landsstyret.
Akulliit Partiiat slog sig
med vældig succes op som et
protestparti mod Atassuts
impotente præstation i
1980’eme og første halvdel af
1990’eme.
Nu har formanden Daniel
Skifte imidlertid leveret varen
og bragt Atassut ind i lands-
styret. Det har ført mange fra-
faldne Atassut’ere tilbage til
folden, og det kan gøre livet
svært for Akulliit Partiiat ved
de næste valg til kommunal-
bestyrelserne i 1997 og
Landstinget i 1999.
Naivitet
Helt anderledes saft og kraft
er der i Anthon Frederiksen
fra den blandede landhandel i
Diskobugten, Kandidatfor-
bundet.
Han har om muligt endnu
mindre reel politisk indflydel-
se som Bjarne Kreutzmann
og Akulliit Partiat, men han
har i sin politiske naivitet en
fremtrædning, som rører ved
en nerve hos mange vælgere,
der er godt og grundigt trætte
af det etablerede politiske
system i Grønland.
Anthon Frederiksen er for-
taler for de små i samfundet,
især dem fra Diskobugten, og
det sikrede ham valget for
halvandet år siden.
Meget af det, han siger, er
ikke tilstrækkelig til at give
ham indflydelse i Landstin-
get, men når han frejdigt på-
står, at danskerne tager arbej-
det fra grønlænderne, og at
Royal Greenland skaber jobs
i Tyskland, men fyrer folk i
Nordgrønland, ja så får han
folk til at lytte.
Anthon Frederiksen havde
til denne samling hentet Ilu-
lissats tidligere borgmester
Frederik Rosbach til Nuuk
som partisekretær, og de to
bysbørn kørte et parløb, som i
hvert fald gjorde Kandidat-
forbundets ordførertalere me-
re originale og overrumplen-
de end Akulliit Partiias farve-
løse indlæg.
Selv til sammen er de to
»enkeltmandsgrupper« selv-
følgelig for små og forskelli-
ge til at true landsstyret, og
sammen med Inuit Ataqatigiit
føler Bjarne Kreutzmann sig
ikke veltilpas.
Oppositionen, som består
af i alt otte af Landstingets 31
medlemmer, er sammenholdt
med Atassuts store veltilpas-
hed i landsstyret derfor over-
hovedet ingen trussel for
landsstyreformand Lars Emil
Johansen.
Misilittakkat
annilaartitsisut
NUUK(KK) - Inuit Ataqa-
tigiinnit pingaartittuarpar-
put kinaasutsitta, kulturitta
aammalu avatangiisitta eri-
agineqarluinnarnissaat,
partiimit Maliinannguaq
Markussen Mølgaard oqar-
poq. Tamanna tunngaviga-
lugu snescooterit atornerisa
nakkutigineqarnerunissaat
kissaatigaarput.
Naggueqatitta misilitta-
gaat Inuit Ataqatigiinnut
annilaangatitsilersimapput.
Canada-mi Alaska-milu
Inuit qimusseq atorpiarun-
naarlugu snescooteremeru-
lersimapput, tamannali pi-
niagassanut sunniuteqar-
nerlussimalluni.
Angallat taanna pisariil-
lunilu qimussimit sukka-
neroqigami piniartut omi-
gartik tikilertorsinnaavaat,
nipilioqigamili piniagassat
qimaatittarpai.
Aammattaaq Maliinan-
nguaq Markussen Møl-
gaard erseqqissaavoq nuna-
ni qimussinik angallaviun-
ngitsuni, soorlu Island-imi,
Norge-mi Sverige-milu
snescooterit atorneqarneri
nakkudgineqaqisut.
Taamaammat kalaallit-
taaq snescooterinik atuiner-
mik killilersuilemissaat nu-
kiginnartippaa.
Maliinannguaq
Markussen Mølgaard.
Erfaringerne
skræmmer
NUUK(KK) - Inuit Ataqa-
tigiit har altid fundet det
vigtigt at bevare vor identi-
tet, vor kultur og vort miljø,
siger partiets Maliinanngu-
aq Markussen Mølgaard.
Derfor ønsker vi et nøjere
opsyn med brugen af sne-
scootere.
Erfaringerne fra stamme-
frænderne i vest skræmmer
Inuit Ataqatigiit.
I Canada og Alaska har
Inuit i høj grad skiftet hun-
dreslæden ud med snescoo-
teren, men det har haft en
negativ indflydelse på
fangstdyrene.
Godt nok kan fangeren
hurtigere nå frem til fangst-
pladsen, men hvad hjælper
det, når snescooterens larm
har skræmt fangstdyrene
bort.
Maliinannguaq Markus-
sen Mølgaard peger også
på, at reglerne for kørslen
med snescootere i andre
arktiske lande, selv i lande
uden hundeslæder som
Island, Norge og Sverige,
er endog meget stramt
reguleret.
Derfor haster det også
med en grønlandsk regule-
ring af kørslen med sne-
scooter.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN