Atuagagdliutit - 12.11.1996, Blaðsíða 7

Nr. 88 ■ 1996
7
ajpaj^c/é/a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Inissiaatillit milliardit
sisamat amigaatigaat
Iluarsaanerit nutarterinerillu 2,2 milliardeqassapput
NUNA TAMAAT (JB) - Nu-
natsinni inissiaatini iluarsaa-
nissanut nutarterinernullu 2,2
milliarder kronit amigaatigi-
neqarput. Ullumikkullu inis-
sialioriaaseq malinneqassap-
pat nutarterinernut milliardit
marluk ilassutigineqartaria-
qarput.
Aserfallatsaaliinernut nu-
tarterinernullu kinguaattoor-
nerit Kalaallit Nunaata ani-
ngaasaqarneranut ajoqusee-
qaat. Aningaasanut ilisima-
sallit taamak oqarput, ani-
ngaasatigullu kingunissaat
paasineqarneruniassammata
sanaartorfissani ataasiakkaani
pisariaqartitat AG-p misissut-
siassavai.
Normumi kingullermi sa-
naartortitsinermut pisortaq
Henrik Lundgaard Nukissior-
fmneersoq oqaluttuarpoq su-
liffeqarfiup innaallagissamut
aqqutit nutarternissaannaanut
milliard kroni ataaseq ami-
gaatigigaa. Ukioq 2000 nal-
lertinnagu aserfallatsaaliner-
nut nutarterinernullu ukiumut
atorneqartalissapput 70 milli-
oner kronit, siunissamilu taa-
maassalluni.
Atuisulli akiliisitaassan-
ngillat. Tassa atuineq aqquti-
galugu. Landskarsi - tassa
akileraartartut - akiliissaaq.
Aserfallannerilli pakkersi-
maarniarlugit aningaasat ami-
garput.
Inissiat
Inissiaatillit Nukissiorfimmit
ajortoornerupput. Tamanna
qangali nalunngilarput. 1990-
imi ukiakkut ataatsimiinner-
mili inissiat iluarsaannissaat
nutarternissaallu eqqartorne-
qalerput. Taamani atorfillit
misissuitinneqartut, GTO-ku-
mi direktør Gunnar P. Rosen-
dahl siuttoralugu, nalunaaru-
siorput iluarsaanerinnarnut
920 millioner kroner atome-
qassasut, nutarterinernut 1327
millioner kronil.
Iluarsaanissamut taamanik-
kut taamaallaat taaneqarput
ineqartut akornusinnginnis-
saannut, inissiarsuit patajaan-
nissaannut atortulersuutaan-
nullu akomutit iluarsinissaan-
naat eqqarsaatigineqarlutik -
tassa 920 millionit - nutarteri-
nernut atugassat 1.327 millio-
ner kronit iluarsaassinernut
kiisalu inissiat ingerlanneqar-
neranni pitsanngorsaatinut a-
tomeqassassut.
Misissuititat siunnersuuti-
gaat 1900 millioner kronit nu-
tarterinernut atorneqassasut,
inissiarsuit ullumikkumut na-
leqqussarlugit.
Aningaasarpassuupput
Aningaasat ikigisassaanngit-
sut. Maanna inissiat ullumik-
kumut naleqqussarnissaan-
naannut - tassa atorsinnaasun-
ngorlugit - milliardit sisamat,
taakkunannga kinguaattome-
rit 2,2 milliarder kroner.
Ukiualunnguit matuma si-
oma 10-20 millioner aningaa-
sarpassuupput, 100 millionil-
lu taaneqaraangata kiakker-
tarpugut. Maannali milliardit
eqqartomeqarput, sanaartuk-
kat eqqarsaatigalugit (angal-
lanneq - aaqq.) milliardillu a-
merlaneroqisut aserorterinerit
soqutigittaannerullu kinguni-
piluisa iluarsaannerinnaannut.
Soorunami inissiat nutar-
temissaannut landskarsi mil-
liardinik sisamanik tigoriaan-
nagassaqanngilaq, inissianillu
attartomermut nukissiuutillu
akitsoqqusaanngimmata, naa-
tsorsuutigisinnaanngilarput
INI nammineerluni aningaa-
sat ugguunannguaq pissarsia-
rissagai.
1990-imi taamanikkut pisa-
riaqartitat annatsorsorneqar-
put, ullumikkut qassiussa-
qaat. llisimaneqanngilaq. Qu-
lamanngilarli pitsanngoriarsi-
manngitsoq. Tamatumunnga
atomeqareeraluartut aserfal-
latsaaliinermut pisariaqalera-
luttuinnartumut malinnaasin-
naanngillalluunniit, taamaat-
tumik ullumikkut pissutsit
1990-imut naleqqiullugit a-
jornerujussuunissaat qular-
naateqanngilaq.
INI-p inissiaatai ullumik-
kumut naleqqussassallugit a-
ningaasatigut pisariaqartin-
neqartut nalunaarusiornerat
ullumikkumut tunngasut sisa-
manngorpat AG-p saqqum-
miutissavai.
1990-imi Inatsisartut aala-
jangerpaat ukioq 2005 tikit-
sinnagu piareertussatut inissi-
at 4.500-t nutartemissaannut
pilersaarummut atomeqassa-
sut. Piffissaliussaq eqquutsin-
niaraanni tukumasariaqaler-
put. Taamanikkut pilersaarut
1,3 milliarder kroneqartussa-
tut naatsorsomeqarpoq, ullu-
mikkulli ilaannamininngua
naammassineqarsimavoq.
Inissiat nutarterneri. Aana
Nuummi Blok P
nutarterneqarpoq.
Renovering af boligmassen.
Her er det Blok P i Nuuk,
der får en tur.
Boligområdet mangler
fire milliarder kroner
Alene reparationer og renovering koster 2,2 milliarder
Nunatsinni inissiat iluarsaannissaat, nutarnernissaat
aserfallatsaaliinermullu aningaasaliissutit ullumikkumit
amerlanerujussuit pisariaqartinneqarput.
Reparationer, renovering og vedligholdelse af den
grønlandske boligmasse kræver langt flere bevillinger,
end der i dag gives.
HELE LANDET(JB) - Der
mangler 2,2 milliarder kroner
til reparation og renovering af
boligmassen i Grønland. Hvis
den desuden skal føres frem
til en tidssvarende standard på
linie med nybyggeriet, koster
det yderligere to milliarder.
Det meget store efterslæb
på vedligeholdelses- og reno-
veringsområdet i Grønland er
en tikkende bombe under lan-
dets økonomi. Det mener i alt
fald folk med forstand på pen-
ge, og for at skabe grundlag
for en bredere forståelse af de
økonomiske konsekvenser,
afdækker AG behovet inden-
for de enkelte anlægsområ-
der.
I sidste nummer fortalte an-
lægschef Henrik Lundgaard
fra den grønlandske energi-
forsyning Nukissiorfiit, at
virksomheden mangler cirka
en milliard kroner til renove-
ring af ledningsnettet alene.
Inden år 2000 skal den årlige
vedligeholdelses- og renove-
ringsramme bringes op på 70
millioner kroner, og der skal
den holdes fremover.
Men det bliver ikke forbru-
gerne, der kommer til at beta-
le. I alt fald ikke over forbru-
get. Det bliver landskassen -
og altså skatteyderne - der
skal punge ud. Men der er
langt fra penge nok til at imø-
degå forfaldet.
Boligområdet
På boligområdet er det endnu
værre end i Nukissiorfiit. Det
er en gammelkendt sag. Alle-
rede på efterårssamlingen i
1990 blev der i Landstinget
snakket reparation og vedli-
geholdelse af boligmassen.
Dengang skulle der ifølge en
redegørelse fra et embeds-
mandsudvalg med tidligere
GTO-direktør Gunnar P. Ro-
sendahl i spidsen bruges 920
millioner kroner alene til re-
parationer og 1327 millioner
kroner til renovering.
Reparationsplanen fra den-
gang omfattede kun afhjælp-
ning af skader, der truede be-
boernes sikkerhed, bygnin-
gernes stabilitet og installatio-
nernes funktion - altså 920
millioner - mens renoverings-
rammen på 1.327 millioner
skulle gå til reparationer og
forbedringer af boligernes
funktioner.
Udvalget foreslog desuden,
at man gennemførte en mo-
dernisering til 1900 millioner
kroner, som kunne bringe
byggeriet op på en tidssvaren-
de standard.
Det er mange,
mange penge
Det er helt eventyrlige sum-
mer, der her er tale om. Mere
end fire milliarder kroner for
at gøre den nuværende bolig-
masse tidssvarende - altså
brugbar - heraf 2,2 milliarder
som direkte efterslæb.
For nogle år siden var 10-
20 millioner kroner mange
penge, og når der blev sagt
100 millioner fik vi sved på
panden. Nu snakker vi om
milliarder, indenfor et enkelt
anlægsområde (trafikken -
red) og endnu flere milliarder
til at reparere skader efter
eget hærværk og efterladen-
hed.
Landskassen har naturlig-
vis ikke fire milliarder til di-
verse opdatering af boligmas-
sen, og da huslejerne må stige
lige så lidt som energipriser-
ne, er der heller ingen udsigt
til, at INI selv kan skaffe bare
nogle af pengene.
Behovsanalysen fra 1990
opgjorde det daværende be-
hov, men vi kender ikke situ-
ationen i dag. Ikke nøjagtigt.
Det er dog sikkert, at den ikke
er blevet bedre. De penge, der
trods alt er brugt på området,
har ikke engang være nok til
at følge med det stigende be-
hov for vedligeholdelse, og
der er altså snarere grund til at
frygte, at situationen er værre
end i 1990.
AG bringer på torsdag en
aktuel redegørelse for inve-
steringsbehovet i en værdisik-
ring af INI’s boligmasse.
Landstinget vedtog i 1990
en renoveringsplan for 4.500
boliger, som skulle gennem-
føres inden år 2005. Det sner-
per sammen, hvis den tids-
ramme skal overholdes. Den-
gang var planen opgjort til at
koste 1,3 milliard kroner, men
kun en ganske lille del er ud-
ført.
Iffiat nutaat
KANGAATS1AQ - KNI
nioqqutissanik tunineqar-
fissaanik qaangeereersima-
sunik tuniniaanissaanut
immikkut akuerisaasima-
nera pillugu oqallinneq
sakkortusiartoruttortoq, nu-
taartugassat pillugit aamrna
allanik pisoqarpoq. Nuna-
qarfinni pisiniarfiit arlallit
iffiukkanik nutaanik tunini-
aasinnaanerminnut periar-
fissinneqassapput.
Direktør Gerhardt Peter-
sen, KNI Pilersuisoq, tul-
luusimaarpalulluni oqalut-
tuarpoq Kangaatsiami iffi-
orfeeqqamik misileraaneq
iluatsippallaaqimmat KNI
Pilersuisunti siulersuisut
isumaqataapput iffiorfinnik
taamaattunik nunaqarfiit
Kangaamiut, Arsuk aamrna
Alluitsup Paa pilemeqassa-
sut.
Iffiorfiit pisiarineqareer-
put, umiarsuartigullu aqqu-
tissaqaleriarpat iffiorfeeq-
qat nunaqarfinnut nassiun-
neqassapput.
Iffiorfeeqqat taamaattut
suunersut ilisimaneqassan-
ngikkaluarpata KNI Ma-
niitsoq tusamiaaffigaarput.
Gerhardt Petersen oqa-
luttuarpoq iffiorfeeraq im-
minut ingerlassinnaanga-
jattoq, iffiorfiit nalingin-
naasut assigalugit pisinnaa-
soq. Pisiniarfiup unnukkut
matunnginnerani sulisut
nalilertarpaat aqagumut
rundstykkit, kaagit, iffiat
qaqortut imaluunniit iffiat
qaamasut qassit tunineqar-
sinnaassanersut, naqittak-
kallu qerititat saqqummiin-
nartarpaat. Rundstykkissaq
qerilluni qaqqortarissatut
angitigaaq, iffiaq qaqortus-
sarlu flutes-eeqqatut angi-
tigaluni. Uninngasuutit kil-
leqarput. Iffiugassat qerisut
taneqqaariarlugit iffiorfim-
mut ikineqassapput. Sinne-
ra tamangajaat iffiorfeeq-
qap isumagissavaa. Iffior-
feeraq kiassuseq malillugu
aqunneqartoq iluarsineqas-
saaq, assersuutigalugu ul-
laakkut arfineq marlunnul
qalattussanngorlugu. Su-
lisut ullaakkut suliartorunik
iffiukkat qalaqqaat niuin-
nartariaassavaat. Iffiorfeeq-
qat taamaallaat sapersaati-
gaa iffiat nalinginnaasut,
soorlu iffiat taartut, iffior-
sinnaannginnamigit.
DJ URS HÅNDARBEJDSSKOLE
I DANMARK TILBYDER
23 ugers tekstilkursus ■ 5. januar - 21. juni 1997
HOVEDFAG: Syning og design, vævning og strik.
BIFAG: Broderi, silkemaling, modetegning,
hatte, undertøj, uldforarbejdning,
kunsthistorie m.m.
Djurs Håndarbejdsskole er en nybygget skole med
fine værelser med eget toilet. Skolen ligger på lan-
det. Vi har får, geder, grise m.m.
Elevernes gennemsnitsalder er 36 år, så skolen
henvender sig altså også til voksne elever. Skolen
tager max. 36 elever.
Prisen for kurset er afhængig af, hvad din indtægt
var i 1995. Den danske stat refunderer udgiften til
flyrejsen.
Ring og hør nærmere på tlf. 9 86 39 89 40,
fax 9 86 39 89 30 eller rekvirer brochure hos:
DJURS HÅNDARBEJDSSKOLE
GEORGSMINDEVEJ 19 ■ 8581 NIMTOFTE • DANMARK