Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 19.11.1996, Side 2

Atuagagdliutit - 19.11.1996, Side 2
2 Nr. 90 • 1996 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqarloq Partjjlersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 ...-l Naqiterisitsisoq Suliffeqarflk imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail: atuag@greennet.gl Siulersuisut Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Lauge Arlbjørn Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Allaffissorneq Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen Utertok Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion | Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Lauge Arlbjørn Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversætter) llanngutassiortut Korrespondenter Nanortallk: Qaqortoq: Narsaq: Paamlut: Maniitsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Tasillaq: Ittoqqormiit: Annoncet Annoncer Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Møller Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Brønlund mmi Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299) 2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01 Ulloq tunnlussiffissaq klngulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste Indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Uklup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataaslakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame Atuagassiiuik/Eskinio Press Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 GRØNLANDSPOSTEN NUNAMK PINGAARTITSIGUSI NUNATS1NNI AMIGAATIGAARPUT aalaja- ngersinnaaneq. Quppemermi matumani qassis- saat oqaatigileraluarlugu, kiisalu oqaaseq kimee- rutilerpoq. Ilumuunnginnerulinngilarli ataatsimut isigalugu tamanna amigaataammat. Piumassuse- qarutta maannamut naleqqiullugu Nunarput eq- qarsaatigalugu pitsaanermik iliorsinnaagaluarpu- gut. Ukioq manna nunatsinni nioqqutissianik nui- sitsinermi kalaallit nioqqutissaanik piseqqusaari- soqarpoq. Iluaqutaa paasinarpoq: Kalaallit sulif- feqarfii nunatsinni suliffissaqartitsipput. Sulifflit, landskarsimut kommuninullu akileraarutinik pilersitsipput, inunnik isumaginninnermut pitsan- ngorsaataasut, inuit nuannaamerulertillugit il.il... Taamaakkaluartoq Danmarkimit nunanillu al- lanit pisiortortoqartuarpoq. Pisortat suliffeqarfiu- taat imaluunniit allaffissui nunanit allanit pisiner- mikkut sipaamiarlutik taamaaliukulaarput, pui- gortuarpaalli kalaallit sulisut inuiaqatigiinnut ani- ngaasarsiuutaasinnaanerat. SIUNERTALIMM1K isummemissaq kiisalu pi- siniariaatsit sianiippasissut pinngitsoomeqarsin- naagaluarput - soorlu pisiniamissamik isumaqa- tigiissutit qallunaat pisortanngorlutik tikerlaat qallunaat nunaanni ileqqutik ingerlateqqinniarlu- git iliortaneri imaluunniit qallunaat niuemikkut atassuteqarfigisimasatik suleqatigiuarniarlugit kissaatigisaat. Isomartorsiuineq tamanna nutaajunngilaq. Tas- sa ajortua. Ukiorpassuami isomartorsiuisamerit soorlu pissutsinik allanngortitsisimassagaluartut. Politikerit pisiniartamemut politikkiliorsimassa- galuarput aningaasat sapinngisamik amerlasuut nunamiiginnartillugit ineriartomermut sulisoqar- niamermullu iluaqutissanngorlugit. Aalajangersimasumi ataatsimi iluatsippoq, ajo- raluartumik Nunatsinni aningaasartuutinik amer- lisaataasumik. Neqinik eqqussuineq akitsuusi- ngaatsiarneqarpoq kalaallit neqaamiutaat taper- sersomiarlugit. Pisisartut taamaalillutik eqqu- gaapput, akisutsitsinerillu inuussutissarsiortunik nunanut allanut tuniniaasartunut pisiniartartunul- lu equngasumik unammillertitsilertutik. ILUNGERSUUTIGALUGU kalaallit tunisassia- annik illersuineq neqinik eqqussuinertut illuatu- ngaasiortariaqanngilaq. Pitsaanerussagaluarpoq Nunatsinni aningaasartuutit amerlavallaamerat imaakkuni neqaamiameq nunanut allanut unam- millersinnaalluni, taamaalilluni kalaallit tunisas- siaannik pisiumanerulerluta imaluunniit nunanut aallanut tuniniaasinnaanngorluta. Ajomartorsiut tassanerpiamiippoq. Nunatsinni aningaasartuutit amerlavallaarneri kalaallit u- nammillersinnaanerannut akomusersuutaavoq. Tamatigullu Danmarkimut nunanulluunniit alla- nut annaasaqaraangatta aningaasartuutit amerli- sarput. Aningaasat nunanut allanut nassiussuut- tarpagut uterteqqinngisaannarlugillu. Pisiniartar- pugut amerlaqqataannik tuniniaassanata, taamaa- liortuartillutalu Nunatsinni inuuniameq akitsori- artuinnassaaq. Innaallagissamut akit assersuutaannaapput. Nunatsinni Danmarkimut naleqqiullugu tallima- riaammik arfinileriaammilluunnit akiliinerusar- pugut - aalisakkeriviit, amutsiviit Nuummilu pla- stikkiliorfik eqqaassanngikkaanni. KALAALLIT NUNAANNI suliffeqarfiit unam- millemermut malinnaasinnaanngillat. Mittarfili- ortitememi, naqiterisoqamermi takoreerpagut - allaammi sanaartortitsinermi, skandinaviamiut qisunnit sanaavi illuliomemi ikkussoriaannaat, kalaallit illulioriaasiannut tulluutinngivissut. Kalaallit inuussutissiomeranni unammillersin- naaneq aningaasartuutit amerlanerinnaanit akor- nusersomeqanngilaq. Aammali nunanit allanit si- aniilliortumik pisiortortamerit, suliffmni pisor- tanngortillugit nunanit allanit tikisitat ileqqori- saat, inuiaqatigiinni ikorfartoqatigiinnissamut misigissuseqanngitsut, nunanili allani niueqatigi- sartakkatik qanigisatut qujanamiarfigalugit sule- qatigisaat. Aalajangersimasunik assersuutissarpassuaqar- poq, takkuttoqartuarlunilu. Assersuutissani nu- taajunersaavoq Ilulissani akunnittarfiup allileme- qarnissaaq, qallunaat illunik titartaasartoqarfiat suliakkemeqarsimalluni, kalaallit illunik titartaa- sartui ukiumut ataasiarlutik apummik illuikkianik sanaartortinneqartarlutik. SULIFFIIT nunatsinniittut Nunatsinnut iluaqu- taapput. Nunani allani sulifflit nunanut allanut iluaqutaapput. Nunami maani kalaallit suliffii il- lersortariaqarpagut sapinngisatsinnillu amerla- suut suliffisaqartinnissaat qulakkeertariaqarpar- put. Inunnut ataasiakkaanut suut iluaqutaaneru- nersut soqutigittaalluta isiginnaaginnarsinnaan- ngilagut. Nunatsinnik pingaartitsisariaqarpugut g immitsinnullu tapersersorluta. Kalaallit Nunaanni £ suliffmni pisortanngorlutik »aqqusaaginnartut« ° piumasaqarfigisariaqarpagut - maaniikkallartillu- § tik - inuiaqatigiinnik najukkaminnik ikorfartoqa- o teqassasut. Pingaartumik suliassaqarfigut kiffar- 2 tuussivigisinnaasagullu pikkoriffigisagut unam- | milliutigisinnaasagullu eqqarsaatigalugit. VÆR PATRIOTER VI MANGLER konsekvens i Grønland. Det har vi snart sagt så ofte på denne plads, at det er ved at lyde noget udvandet. Men det bliver ikke min- dre rigtigt af, at konsekvens stort set mangler over en bred kam. Vi kunne, hvis vi ville, gøre det bedre for Grønland, end vi gør. Vi har i år haft en indkøbsmesse med budskab om at købe grønlandsk eller i hvert fald købe hos grønlandske virksomheder. Fordelen er indlysen- de: De grønlandske virksomheder skaber arbejds- pladser her i landet. Det giver beskæftigelse, skat- tekroner til landskassen og kommunekasserne, forbedrede sociale forhold, gladere mennesker og så videre og så videre... Alligevel købes der rask væk ind i Danmark eller andre steder i udlandet. Og ofte er det de offentlige institutioner eller administrationer, der ønsker at spare lidt ved udenlandsk engros-handel, mens de naturligvis glemmer det afkast, som den grønland- ske arbejdskraft kunne have betydet for samfundet. EN MÅLBEVIDST holdning og indkøbspolitik ville sikre imod mange tåbelige dispositioner - for eksempel indkøbsaftaler, der bygger på nyan- komne danske lederes vaner fra den danske admi- nistration eller fra danske forretningsforbindelser. Der er ikke noget nyt i denne kritik. Og det er det forfærdelige. Kritikken burde gennem de mange, mange år, den har været fremsat, have ændret forholdene. Politikerne burde have arbej- det på en indkøbspolitik, der kunne sikre, at flest mulige penge blev i landet til fordel for vækst og beskæftigelse. Det er lykkedes på et bestemt område, der des- værre bare er med til at øge omkostningsniveau- et generelt i Grønland. Kød-importen er belagt med store afgifter for at støtte den grønlandske kødproduktion. Forbrugerne bliver Sorte-Per, og de høje priser skaber konkurrencemæssige pro- blemer for det eksporterende eller importbe- grænsende erhvervsliv. KAMP FOR grønlandske produkter må ikke væ- re ensidig som for kødimportens vedkommende. Det havde været bedre, hvis omkostningsniveau- et i Grønland var sådan, at kødproduktionen blev konkurrencedygtig med den udenlandske, så vi enten hellere købte grønlandsk på hjemmemarke- det eller ligefrem blev i stand til at eksportere. Og her har vi netop problemet. Det er omkost- ningsniveauet i Grønland, der er med til at spæn- de ben for den grønlandske konkurrenceevne. Og hver eneste gang, vi taber til Danmark eller ud- landet, øges omkostningsniveauet. Vi sender nemlig penge ud af landet, som ikke kommer igen. Vi køber uden at sælge tilsvarende, og så længe vi gør det, bliver det dyrere og dyrere at leve i Grønland. Strømpriseme er bare et eksempel. Vi betaler 5-6 gange så meget for strømmen her i landet, end man gør i Danmark - bortset fra fiskeindu- strierne, værfterne og plasticfabrikken i Nuuk. GRØNLANDSKE virksomheder kan ganske en- kelte ikke følge med i konkurrenceræset. Vi har set det i forbindelse med lufthavnsbyggerieme, trykkerierne - sågar byggebranchen, der er vidne til en stigende import af præfabrikerede skandi- naviske trææsker, som ikke har meget med grøn- landsk byggestil og -tradition at gøre. Men det er ikke kun omkostningsniveauet, der spænder ben for det grønlandske erhvervslivs konkurrenceevne. Det er også de mange tåbelige bestillingsopgaver i udlandet, som sættes i værk af importerede virksomhedsledere uden solidari- tetsfølelse for det øvrige samfund, men med udenlandske forretningsforbindelser, der står dem nærmere. Det er der mange, mange konkrete eksempler på, og hele tiden kommer nye til. Det sidste eksempel er hoteludvidelsen i Ilulissat, hvor et dansk arkitektfirma udfører opgaven, mens grøn- landske arkitekter kan få lov til at bygge snehyt- ter en gang om året. ARBEJDSPLADSER i Grønland er godt for Grønland. Arbejdspladser i udlandet er godt for udlandet. Her i landet skal vi værne om de grøn- landske arbejdspladser og gøre alt, hvad vi kan for at sikre så mange som muligt beskæftigelse. Det gør vi ikke ved kynisk at se på, hvad der beta- ler sig bedst for den enkelte. Vi må være mere patriotiske og støtte os selv. Og vi må forlange af de virksomhedsledere, der er på »gæsteoptræ- den« i Grønland, at de - så længe de er her - i højere grad er solidariske med det samfund, der omgiver dem. Specielt med henblik på opgaver og tjenesteydelser, som vi er konkurrencedygtige i og gode til at udføre.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.