Atuagagdliutit - 19.11.1996, Page 2

2
Nr. 90 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqarloq
Partjjlersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
...-l
Naqiterisitsisoq
Suliffeqarflk imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Utertok Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion |
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasillaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
mmi
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement

Uklup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataaslakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiiuik/Eskinio Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
NUNAMK PINGAARTITSIGUSI
NUNATS1NNI AMIGAATIGAARPUT aalaja-
ngersinnaaneq. Quppemermi matumani qassis-
saat oqaatigileraluarlugu, kiisalu oqaaseq kimee-
rutilerpoq. Ilumuunnginnerulinngilarli ataatsimut
isigalugu tamanna amigaataammat. Piumassuse-
qarutta maannamut naleqqiullugu Nunarput eq-
qarsaatigalugu pitsaanermik iliorsinnaagaluarpu-
gut.
Ukioq manna nunatsinni nioqqutissianik nui-
sitsinermi kalaallit nioqqutissaanik piseqqusaari-
soqarpoq. Iluaqutaa paasinarpoq: Kalaallit sulif-
feqarfii nunatsinni suliffissaqartitsipput. Sulifflit,
landskarsimut kommuninullu akileraarutinik
pilersitsipput, inunnik isumaginninnermut pitsan-
ngorsaataasut, inuit nuannaamerulertillugit il.il...
Taamaakkaluartoq Danmarkimit nunanillu al-
lanit pisiortortoqartuarpoq. Pisortat suliffeqarfiu-
taat imaluunniit allaffissui nunanit allanit pisiner-
mikkut sipaamiarlutik taamaaliukulaarput, pui-
gortuarpaalli kalaallit sulisut inuiaqatigiinnut ani-
ngaasarsiuutaasinnaanerat.
SIUNERTALIMM1K isummemissaq kiisalu pi-
siniariaatsit sianiippasissut pinngitsoomeqarsin-
naagaluarput - soorlu pisiniamissamik isumaqa-
tigiissutit qallunaat pisortanngorlutik tikerlaat
qallunaat nunaanni ileqqutik ingerlateqqinniarlu-
git iliortaneri imaluunniit qallunaat niuemikkut
atassuteqarfigisimasatik suleqatigiuarniarlugit
kissaatigisaat.
Isomartorsiuineq tamanna nutaajunngilaq. Tas-
sa ajortua. Ukiorpassuami isomartorsiuisamerit
soorlu pissutsinik allanngortitsisimassagaluartut.
Politikerit pisiniartamemut politikkiliorsimassa-
galuarput aningaasat sapinngisamik amerlasuut
nunamiiginnartillugit ineriartomermut sulisoqar-
niamermullu iluaqutissanngorlugit.
Aalajangersimasumi ataatsimi iluatsippoq, ajo-
raluartumik Nunatsinni aningaasartuutinik amer-
lisaataasumik. Neqinik eqqussuineq akitsuusi-
ngaatsiarneqarpoq kalaallit neqaamiutaat taper-
sersomiarlugit. Pisisartut taamaalillutik eqqu-
gaapput, akisutsitsinerillu inuussutissarsiortunik
nunanut allanut tuniniaasartunut pisiniartartunul-
lu equngasumik unammillertitsilertutik.
ILUNGERSUUTIGALUGU kalaallit tunisassia-
annik illersuineq neqinik eqqussuinertut illuatu-
ngaasiortariaqanngilaq. Pitsaanerussagaluarpoq
Nunatsinni aningaasartuutit amerlavallaamerat
imaakkuni neqaamiameq nunanut allanut unam-
millersinnaalluni, taamaalilluni kalaallit tunisas-
siaannik pisiumanerulerluta imaluunniit nunanut
aallanut tuniniaasinnaanngorluta.
Ajomartorsiut tassanerpiamiippoq. Nunatsinni
aningaasartuutit amerlavallaarneri kalaallit u-
nammillersinnaanerannut akomusersuutaavoq.
Tamatigullu Danmarkimut nunanulluunniit alla-
nut annaasaqaraangatta aningaasartuutit amerli-
sarput. Aningaasat nunanut allanut nassiussuut-
tarpagut uterteqqinngisaannarlugillu. Pisiniartar-
pugut amerlaqqataannik tuniniaassanata, taamaa-
liortuartillutalu Nunatsinni inuuniameq akitsori-
artuinnassaaq.
Innaallagissamut akit assersuutaannaapput.
Nunatsinni Danmarkimut naleqqiullugu tallima-
riaammik arfinileriaammilluunnit akiliinerusar-
pugut - aalisakkeriviit, amutsiviit Nuummilu pla-
stikkiliorfik eqqaassanngikkaanni.
KALAALLIT NUNAANNI suliffeqarfiit unam-
millemermut malinnaasinnaanngillat. Mittarfili-
ortitememi, naqiterisoqamermi takoreerpagut -
allaammi sanaartortitsinermi, skandinaviamiut
qisunnit sanaavi illuliomemi ikkussoriaannaat,
kalaallit illulioriaasiannut tulluutinngivissut.
Kalaallit inuussutissiomeranni unammillersin-
naaneq aningaasartuutit amerlanerinnaanit akor-
nusersomeqanngilaq. Aammali nunanit allanit si-
aniilliortumik pisiortortamerit, suliffmni pisor-
tanngortillugit nunanit allanit tikisitat ileqqori-
saat, inuiaqatigiinni ikorfartoqatigiinnissamut
misigissuseqanngitsut, nunanili allani niueqatigi-
sartakkatik qanigisatut qujanamiarfigalugit sule-
qatigisaat.
Aalajangersimasunik assersuutissarpassuaqar-
poq, takkuttoqartuarlunilu. Assersuutissani nu-
taajunersaavoq Ilulissani akunnittarfiup allileme-
qarnissaaq, qallunaat illunik titartaasartoqarfiat
suliakkemeqarsimalluni, kalaallit illunik titartaa-
sartui ukiumut ataasiarlutik apummik illuikkianik
sanaartortinneqartarlutik.
SULIFFIIT nunatsinniittut Nunatsinnut iluaqu-
taapput. Nunani allani sulifflit nunanut allanut
iluaqutaapput. Nunami maani kalaallit suliffii il-
lersortariaqarpagut sapinngisatsinnillu amerla-
suut suliffisaqartinnissaat qulakkeertariaqarpar-
put. Inunnut ataasiakkaanut suut iluaqutaaneru-
nersut soqutigittaalluta isiginnaaginnarsinnaan-
ngilagut. Nunatsinnik pingaartitsisariaqarpugut
g immitsinnullu tapersersorluta. Kalaallit Nunaanni
£ suliffmni pisortanngorlutik »aqqusaaginnartut«
° piumasaqarfigisariaqarpagut - maaniikkallartillu-
§ tik - inuiaqatigiinnik najukkaminnik ikorfartoqa-
o teqassasut. Pingaartumik suliassaqarfigut kiffar-
2 tuussivigisinnaasagullu pikkoriffigisagut unam-
| milliutigisinnaasagullu eqqarsaatigalugit.
VÆR PATRIOTER
VI MANGLER konsekvens i Grønland. Det har
vi snart sagt så ofte på denne plads, at det er ved
at lyde noget udvandet. Men det bliver ikke min-
dre rigtigt af, at konsekvens stort set mangler
over en bred kam. Vi kunne, hvis vi ville, gøre
det bedre for Grønland, end vi gør.
Vi har i år haft en indkøbsmesse med budskab
om at købe grønlandsk eller i hvert fald købe hos
grønlandske virksomheder. Fordelen er indlysen-
de: De grønlandske virksomheder skaber arbejds-
pladser her i landet. Det giver beskæftigelse, skat-
tekroner til landskassen og kommunekasserne,
forbedrede sociale forhold, gladere mennesker og
så videre og så videre...
Alligevel købes der rask væk ind i Danmark eller
andre steder i udlandet. Og ofte er det de offentlige
institutioner eller administrationer, der ønsker at
spare lidt ved udenlandsk engros-handel, mens de
naturligvis glemmer det afkast, som den grønland-
ske arbejdskraft kunne have betydet for samfundet.
EN MÅLBEVIDST holdning og indkøbspolitik
ville sikre imod mange tåbelige dispositioner -
for eksempel indkøbsaftaler, der bygger på nyan-
komne danske lederes vaner fra den danske admi-
nistration eller fra danske forretningsforbindelser.
Der er ikke noget nyt i denne kritik. Og det er
det forfærdelige. Kritikken burde gennem de
mange, mange år, den har været fremsat, have
ændret forholdene. Politikerne burde have arbej-
det på en indkøbspolitik, der kunne sikre, at flest
mulige penge blev i landet til fordel for vækst og
beskæftigelse.
Det er lykkedes på et bestemt område, der des-
værre bare er med til at øge omkostningsniveau-
et generelt i Grønland. Kød-importen er belagt
med store afgifter for at støtte den grønlandske
kødproduktion. Forbrugerne bliver Sorte-Per, og
de høje priser skaber konkurrencemæssige pro-
blemer for det eksporterende eller importbe-
grænsende erhvervsliv.
KAMP FOR grønlandske produkter må ikke væ-
re ensidig som for kødimportens vedkommende.
Det havde været bedre, hvis omkostningsniveau-
et i Grønland var sådan, at kødproduktionen blev
konkurrencedygtig med den udenlandske, så vi
enten hellere købte grønlandsk på hjemmemarke-
det eller ligefrem blev i stand til at eksportere.
Og her har vi netop problemet. Det er omkost-
ningsniveauet i Grønland, der er med til at spæn-
de ben for den grønlandske konkurrenceevne. Og
hver eneste gang, vi taber til Danmark eller ud-
landet, øges omkostningsniveauet. Vi sender
nemlig penge ud af landet, som ikke kommer
igen. Vi køber uden at sælge tilsvarende, og så
længe vi gør det, bliver det dyrere og dyrere at
leve i Grønland.
Strømpriseme er bare et eksempel. Vi betaler
5-6 gange så meget for strømmen her i landet,
end man gør i Danmark - bortset fra fiskeindu-
strierne, værfterne og plasticfabrikken i Nuuk.
GRØNLANDSKE virksomheder kan ganske en-
kelte ikke følge med i konkurrenceræset. Vi har
set det i forbindelse med lufthavnsbyggerieme,
trykkerierne - sågar byggebranchen, der er vidne
til en stigende import af præfabrikerede skandi-
naviske trææsker, som ikke har meget med grøn-
landsk byggestil og -tradition at gøre.
Men det er ikke kun omkostningsniveauet, der
spænder ben for det grønlandske erhvervslivs
konkurrenceevne. Det er også de mange tåbelige
bestillingsopgaver i udlandet, som sættes i værk
af importerede virksomhedsledere uden solidari-
tetsfølelse for det øvrige samfund, men med
udenlandske forretningsforbindelser, der står
dem nærmere.
Det er der mange, mange konkrete eksempler
på, og hele tiden kommer nye til. Det sidste
eksempel er hoteludvidelsen i Ilulissat, hvor et
dansk arkitektfirma udfører opgaven, mens grøn-
landske arkitekter kan få lov til at bygge snehyt-
ter en gang om året.
ARBEJDSPLADSER i Grønland er godt for
Grønland. Arbejdspladser i udlandet er godt for
udlandet. Her i landet skal vi værne om de grøn-
landske arbejdspladser og gøre alt, hvad vi kan
for at sikre så mange som muligt beskæftigelse.
Det gør vi ikke ved kynisk at se på, hvad der beta-
ler sig bedst for den enkelte. Vi må være mere
patriotiske og støtte os selv. Og vi må forlange af
de virksomhedsledere, der er på »gæsteoptræ-
den« i Grønland, at de - så længe de er her - i
højere grad er solidariske med det samfund, der
omgiver dem. Specielt med henblik på opgaver
og tjenesteydelser, som vi er konkurrencedygtige
i og gode til at udføre.