Atuagagdliutit - 19.11.1996, Page 5

Nr. 90 • 1996
5
7^1ap^a^c/^/a É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqartuussat qisuinnannik
issiaveqartinneqartarput
Eqqartuussisut unerluutigineqartoq ammukanneq
isigisarpaat
Anstaltmiinnenni tilliniamermik ilikkaassinikut
ilitsersuinissaminnut tunuarsimaameq ajorput.
Garvede lovovertrædere er ikke tilbegholdende med at give
tips til mindre erfarne indsatte.
NUUK(PM) - Inatsisinik uni-
oqqutitsisimasoq eqqartuussi-
vimmi qisuinnarmik issiave-
qartinneqartarpoq. Eqqar-
tuussiviup qeqqani eqqartuus-
sisut portunerusumik inissisi-
masut saavannut inissinne-
qartarpoq. Taamak inissinne-
qarneq peqqutaalluni eqqar-
tuussisut unnerluutigine-qar-
toq ammukanneq isigisarpaat.
Eqqartuussivimmi issiavik
qisuinnaq taanna ataasiinnaa-
voq, eqqartuussinermimi pe-
qataasut sinneri maagaartu-
mik issiaveqarput. Tusamaar-
tunut allaat maagaartumik is-
siaveqarput.
Inuit issiavimmut qisum-
mut tassunga ingittartut assi-
giinngiiaaqaat. Ilaat sakkor-
tuumilluunniit pinerluuteqar-
simagaluarunik misigissutsi-
mikkut ersersitsinngisaannar-
tut. Taamaattut nattaqqalli-
saanngivillutik nangaanngi-
villutillu pinerlunnerit amii-
laarnartorujussuit oqaluttuari-
sarpaat.
Ilanngui sapilerlutik qissa-
siinnartarput, allat eqqissive-
qamatik issiasarput, kiagullu-
tik eqqartuussinerullu nalaani
uluaat sinngorululersarlutik.
Inatsisinik unioqqutitsisu-
nut amerlanernut eqqartuus-
sineq qulamanngitsumik ilu-
ngersunartuuvoq nikanassu-
sermillu misigititsilluni.
Arfinilissaa
pineqaatissinneqartoq
Sapaatit akunnerani kingul-
lermi AG-p suleqataata singup
39-nik ukiulik niviarsiaqqa-
mik 15-inik ukiulimmik per-
suttaasimasoq oqaloqatigaa.
Ukiut ingerlaneranni eqqar-
tuussinerit pineqaatissiisame-
rillu assigiinngitsut misigisar-
simasai pillugit oqaloqati-
gaarput.
Inuusuttuaraalluni arlaleri-
arluni dllinniartamini peqqu-
tigalugit inuusuttunut inissii-
sarfimmut Sisimiuniittunrut
ukioq ataaseq inissinneqar-
poq. Tamanna pinerluttarne-
ranut unitsitsissutaanngilaq,
marloriarlunilu pinerluuteqar-
simasunut inissiisarfimmi
Nuummiittumi inissinneqar-
simalluni. Tamatigut tillinni-
amerit peqqutaasarsimapput.
Eqqartuunneqarnera ki-
ngulleq allaavoq, tassani nas-
suerpoq niviarsiaraq 15-inik
ukiulik pingasoriarluni kii-
naagut tilluttarsimallugu, up-
pimmallu timaatigut ataasiar-
lugu isimmissimallugu.
- 15-inik ukioqaleqqam-
mersumik paneqarpunga, 39-
nik ukiulik AG-mut oqaluttu-
arpoq. - Niviarsiaqqap un-
nummi eqqartomeqartumi til-
luakkama siusinnerusukkut
paniga pinngitsaalillugu aala-
koornartumik imertinnikuu-
aa. Tassa sioorasaarlugu an-
nersittarlugulu qimaanngin-
nerani imigassartortissima-
vaa.
- Unnuk taanna tilluarakku
blok-itta ataani suaartarlunilu
nilliavoq. Aalakoorpoq pa-
nippullu ammukaqqullugu.
Tamatuma nalaani imitsiar-
nikuuvunga, kamaammiutto-
rujussuullugulu. Taamaattu-
mik ammukariarlunga unatar-
para.
Inuiannik
kiffartuussineq
ornigineruaa
- 9. klassimit atuarunnaarpu-
nga suliffeqamangalu. Tillin-
niartarnerpassuannut tamanna
peqqutaanerpaasoraara. Inuu-
suttunut inissiisarfimmiinnera
ataatsimut isigalugu ajunngit-
sumik ingerlavoq. Taamanili
arlaliuvugut aserorterinermut
aseruillutalu iserluta tillinni-
amissamut noqissinnaanngit-
sut, 39-nik ukiulik oqaluttuar-
poq.
- Pinerluuteqarsimasunut
inissiisarfimmi aamma taa-
maappoq. 1980-imi arlaleriar-
lunga tillinniartamikka pissu-
tigalugit ukiumi ataatsimi
inissiisarfimmiittussanngus-
sutigaakka, taamanilu piner-
luttamermik sunngiussinikor-
passuit ilisarisimalerpakka.
Ukiup ataatsip ingerlanerani
paasineqarnanga aseruillunga
tillinniartamissannik ilinniar-
tinneqaqaanga. Inissinneqar-
simasut misilittakkaminnik
oqaluttuartarput, sanngiitsuu-
gaannilu pinerlunniartarnerit
uteqqiaffiginartuupput.
- Isumaga malillugu inuu-
suttut pinerluttartut inuiaqati-
giinni kiffartuussitikkaanni
taakkununnga inuiaqatigiin-
nullu iluaqutaanerussagaluar-
poq. Pinerlunngitsoorsinnaa-
junnaarsimasut akornannut
inissinneqarnerannit pitsaa-
nerussaaq, tamakkumi ilinni-
artitsipilunnissaminnut na-
ngaanngisaannarput.
- Isumaqarpunga pinerluu-
teqarsimasunut inissiisarfim-
miitilluni imminut mattunnar-
poq, aamma pinerlunniartar-
neq qanoq qaangemiassallu-
gu sulisunik oqaloqatissaqan-
ngilaq.
Aallaammik
siorasaarivoq
39-nik ukiulik kingullermik
pinerluuteqarsimasunut inis-
siisarfimmiitinneqarami allat
ilagalugit pisiniartitsisumut
aningaasanik tuneqqullutik
siorasaarisimapput. Aallaat
imaqanngitsoq atorlugu pisi-
niartitsisoq siorasaarsimavaa.
Politiinit tigusaagami un-
nerluussutip suliarineqamera-
ta nalaani tigummigallagaasi-
mavoq.
- Eqqartuussineq aallartili-
vissoq illersuisuma minutsia-
luinnannguani oqaloqatigaa-
nga. Isumaqarpungalu lands-
ret-imi eqqartuussisoqarmat
apersorneqartussatut qaaqqu-
neqannginnera kukkuneru-
soq. Illersuisumaluunniimmi
oqalutluutinngilaanga eqqar-
tuussivimmiinnissara piuma-
sarisinnaagiga, isumaqarpu-
nga tamanna kukkunerujus-
suusoq. Eqqartuussivimmi pi-
neqaatissinneqarnera inger-
lateqqippara inissiisarfimmii-
tinneqarnissama sivikillinis-
saa siunertaralugu, tamannalu
iluatsinngilaq.
- Landsret-ip aalajangiinis-
saata tungaanut tigummine-
qarallarpunga, isumaqarpu-
ngalu ullut 14-it aatsaat qaa-
ngiummata paasitinneqarlu-
nga pineqaatissinneqarnera
aalajangiunneqarsimasoq.
39-nik ukiullip maannak-
kut inuunini naammagisimaa-
pajaarpaa, Tillinniarusuttami-
nilu qaangersimanerarlugu.
Træstolen i kredsretten er til lovovertræderen
Dommerne ser ned på den tiltalte
NUUK(PM) - I kredsretten
sidder lovovertræderen altid
på en træstol. I midten af rets-
salen foran dommerpanelet
der er placeret et stykke over
gulvhøjde. På grund af denne
placering, kan dommerne ik-
ke undgå at kigge néd på den
tiltalte. Der findes kun denne
ene træstol, for alle andre
implicerede i retshandlingen
sidder på forede stofbetrukne
stole. Selv tilhørerne sidder
på bløde stole.
Det er unægteligt mange
forskellige typer, der sætter
sig på »træstolen«. Der er ty-
per, der ikke på nogen måde
lader sig følelsesmæssigt
anfægte af de grove overtræ-
delser de har begået. Disse
typer kan stille og roligt uden
bæven eller tøven i stemmen
fortælle om de mest forfærde-
lige forbrydelser.
Andre bryder grædende
sammen, og andre igen be-
gynder at sidde uroligt, svede
og får hektiske pletter på kin-
derne under retshandlingen.
Det er uden tvivl en hård og
ydmygende oplevelse for de
allerfleste lovovertrædere at
blive trukket igennem en rets-
sag.
Dømt for sjette gang
AG’s medarbejder talte i sid-
ste uge med en 39-årig mand,
der blev dømt for vold mod
en pige på 15 år. Vi talte med
ham om hans oplevelser om-
kring de forskellige retshand-
linger og foranstaltninger han
har været igennem i tidens
løb.
Som helt ung blev han
dømt til et ophold på ung-
domspensionen i Sisimiut i et
år, på grund af en række tyve-
rier. Det fik ham ikke til at
holde op med sin kriminelle
løbebane og har to gange
senere siddet i anstalten for
domfældte i Nuuk. Der var
hver gang tale om berigelses-
forbrydelser.
Undtagen denne sidste sag,
hvor han selv erkendte sig
skyldig i at have tildelt en 15-
årig pige tre knytnæveslag i
ansigtet og at have sparket
hende på kroppen da hun væl-
tede om.
- Jeg har en datter der lige
er fyldt 15-år, fortæller den
39-årige mand til AG. - Pigen
jeg slog den pågældende af-
ten, havde nogen tid i forve-
jen tvunget min datter til at
drikke. Hun havde truet og
slået hende, før det lykkedes
hende at slippe væk.
Den pågældende aften jeg
slog hende, stod hun nedenfor
vores blok og råbte og skreg.
Hun var fuld og ville have
min datter med ud. Jeg havde
på det tidspunkt selv fået lidt
at drikke, og blev lynende gal
på hende. Derfor gik jeg ned
og slog hende.
Hellere
samf undst j eneste
- Jeg gik ud af 9. klasse og
havde ingen arbejde. Det me-
ner jeg er den væsentligste år-
sag til, at jeg begik alle de
tyverier. Opholdet på ung-
domspensionen forløb fint i
det store og hele, men vi var
nogen stykker der på et tids-
punkt ikke kunne lade være at
begå hærværk og indbrud,
fortæller den 39-årige.
- Det samme sker i anstal-
terne. I 1980 fik jeg en dom
på ét års anstaltsophold for en
række tyverier, og lærte en
del hærdede kriminelle at
kende. I løbet af det år fik jeg
en utrolig masse tips om,
hvordan man kan begå ind-
brud uden at blive opdaget.
De indsatte fortæller om deres
erfaringer, og hvis man er en
svag sjæl er det svært at kom-
me væk fra den kriminelle
løbebane.
- Efter min mening er det
langt bedre at give de unge
lovovertrædere en dom til
samfundstjeneste, hvor de
kan gøre gavn. Det er sundere
end at sidde i en anstalt med
gamle vaneforbrydere, der
hellere end gerne lærer fra
sig.
- Jeg føler, man bliver me-
get isoleret følelsesmæssigt
under et anstaltsophold. Der
er ingen snak med personalet
om, hvordan man kan komme
ud af sin kriminalitet.
Truet med riffel
Sidste gang den 39-årige blev
dømt til et anstaltsophold
havde han sammen med
andre prøvet at få en ekspedi-
ent i en forretning til at udle-
vere penge til dem. Han hav-
de en uladt riffel i hånden og
havde truet ekspedienten.
Da han blev anholdt af po-
litiet blev han tilbageholdt
under sagsbehandlingen.
- Min bisidder i kredsretten
talte med mig ganske få
minutter inden selve rets-
handlingen. Jeg mener også
det er forkert, at jeg ikke blev
indkaldt til retshandlingen i
landsretten. Min bisidder for-
talte mig heller ikke, at jeg
kunne kræve at være til stede,
det mener jeg er en decideret
fejl. For jeg ankede kredsret-
tens dom for at få anstaltsop-
holdet forkortet, det lykkedes
bare ikke.
- Jeg blev tilbageholdt in-
den landsrettens afgørelse, og
jeg tror der gik 14 dage, inden
jeg fik at vide at dommen var
stadfæstet.
Den 39-årige er nogenlun-
de tilfreds med sin tilværelse,
og mener at være kommet
over sin hang til tyverier. -
Man bliver jo trods alt kloge-
re med årene.
Tapingertarneq
akiorlugu
NUNA TAMAAT - Dansk
Blindesamfund, tapiitsut
kattuffiat, Nunatsinnut 2
millioner kroninik tunissu-
teqarpoq, piumasaralugu a-
ningaasat isip tappiutaata
mingoqalertarnerinut sulia-
ritinniarlutik utaqqisut iki-
lisarneqarnissaannut, nap-
paat taanna Nunatsinni isi-
luutini nappaatigineqarner-
saavoq. Ilaat pilatsinnissa-
minnut ukiuni marlunni u-
taqqisarput.
Isip tappiutai mingoqa-
leraangamik isip qeqqa qer-
nertuusaraluartoq qaqortu-
ungajalluni qasersunngor-
tarpoq. Taamatuma nassa-
tarisaanik qaamaneq isip i-
luanut pillukaassinnaanngi-
laq, napparsimasup qaa-
maneq takusinnaanagu.
Sivisuallaamik taamatut
nappaatillit imminnut ikior-
sinnaajunnaartarput.
Neriuutigineqarpoq mil-
lioner kronit marluk Nuum-
mi pilattaasartumik aala-
jangersimasumik atorfinit-
sitsinermi akissarsianut a-
tomeqarsinnaasut.
Hjælp mod
blindhed
HELE LANDET - Dansk
Blindesamfund har doneret
2 millioner kroner til Grøn-
land med den klausul, at de
bruges til at nedsætte ven-
telisten for grå stær, som er
den mest udbredte øjensyg-
dom i Grønland. Nogle pa-
tienter venter op mod to år
på at blive opereret.
Grå stær er en uklarhed i
øjets naturlige linse. Hos
patienter med grå stær vil
pupillen, som normalt er
sort, være gråhvid. Det
betyder, at lyset udefra ikke
kan komme ind i øjet, så
patienten kan opfatte lyset.
Patienter med grå stær kan
dårligt klare sig selv, når de
har gået længe med den grå
stær.
Det er håbet, at de to mil-
lioner kroner kan bruges til
lønning af yderligere en
permanent kirurgisk over-
læge i Nuuk.
Mobilit
angallatillu radioi
Mobiltelefonit angallatit ra-
dioi nut taartaasinnaanngit-
sut Nuummi politiit Nuup
eqqaani angutinik pingasu-
nik ujaasereerlutik nalu-
naarput.
Nuummi politiit sapaatip
akunnerani kingullermi pi-
ngasunngormat angutinit
pingasunit ikioqqusunit
mobiltelefonikkut ersarlo-
qisumik attaveqarfigine-
qarput. Maniitsumiit
Nuummut ingerlaartillutik
silarluliussaasimapput ik-
karlillutillu.
Anorlingaatsiaraluaq si-
lalu isikkivilungaatsiaralu-
aq ujaarineqartut unnuttoq
Kangerup avataani nassaa-
rir.eqarput qiiagaluarlutik
ajunngitsut.
Politiit erseqqissaapput
mobiltelefonit imaanit atta-
veqaataasinnaanerat sakku-
kitsunnguusartoq, matuma-
nilu tamanna ajomartorsiu-
taasimasoq.