Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 19.11.1996, Qupperneq 5

Atuagagdliutit - 19.11.1996, Qupperneq 5
Nr. 90 • 1996 5 7^1ap^a^c/^/a É/C GRØNLANDSPOSTEN Eqqartuussat qisuinnannik issiaveqartinneqartarput Eqqartuussisut unerluutigineqartoq ammukanneq isigisarpaat Anstaltmiinnenni tilliniamermik ilikkaassinikut ilitsersuinissaminnut tunuarsimaameq ajorput. Garvede lovovertrædere er ikke tilbegholdende med at give tips til mindre erfarne indsatte. NUUK(PM) - Inatsisinik uni- oqqutitsisimasoq eqqartuussi- vimmi qisuinnarmik issiave- qartinneqartarpoq. Eqqar- tuussiviup qeqqani eqqartuus- sisut portunerusumik inissisi- masut saavannut inissinne- qartarpoq. Taamak inissinne- qarneq peqqutaalluni eqqar- tuussisut unnerluutigine-qar- toq ammukanneq isigisarpaat. Eqqartuussivimmi issiavik qisuinnaq taanna ataasiinnaa- voq, eqqartuussinermimi pe- qataasut sinneri maagaartu- mik issiaveqarput. Tusamaar- tunut allaat maagaartumik is- siaveqarput. Inuit issiavimmut qisum- mut tassunga ingittartut assi- giinngiiaaqaat. Ilaat sakkor- tuumilluunniit pinerluuteqar- simagaluarunik misigissutsi- mikkut ersersitsinngisaannar- tut. Taamaattut nattaqqalli- saanngivillutik nangaanngi- villutillu pinerlunnerit amii- laarnartorujussuit oqaluttuari- sarpaat. Ilanngui sapilerlutik qissa- siinnartarput, allat eqqissive- qamatik issiasarput, kiagullu- tik eqqartuussinerullu nalaani uluaat sinngorululersarlutik. Inatsisinik unioqqutitsisu- nut amerlanernut eqqartuus- sineq qulamanngitsumik ilu- ngersunartuuvoq nikanassu- sermillu misigititsilluni. Arfinilissaa pineqaatissinneqartoq Sapaatit akunnerani kingul- lermi AG-p suleqataata singup 39-nik ukiulik niviarsiaqqa- mik 15-inik ukiulimmik per- suttaasimasoq oqaloqatigaa. Ukiut ingerlaneranni eqqar- tuussinerit pineqaatissiisame- rillu assigiinngitsut misigisar- simasai pillugit oqaloqati- gaarput. Inuusuttuaraalluni arlaleri- arluni dllinniartamini peqqu- tigalugit inuusuttunut inissii- sarfimmut Sisimiuniittunrut ukioq ataaseq inissinneqar- poq. Tamanna pinerluttarne- ranut unitsitsissutaanngilaq, marloriarlunilu pinerluuteqar- simasunut inissiisarfimmi Nuummiittumi inissinneqar- simalluni. Tamatigut tillinni- amerit peqqutaasarsimapput. Eqqartuunneqarnera ki- ngulleq allaavoq, tassani nas- suerpoq niviarsiaraq 15-inik ukiulik pingasoriarluni kii- naagut tilluttarsimallugu, up- pimmallu timaatigut ataasiar- lugu isimmissimallugu. - 15-inik ukioqaleqqam- mersumik paneqarpunga, 39- nik ukiulik AG-mut oqaluttu- arpoq. - Niviarsiaqqap un- nummi eqqartomeqartumi til- luakkama siusinnerusukkut paniga pinngitsaalillugu aala- koornartumik imertinnikuu- aa. Tassa sioorasaarlugu an- nersittarlugulu qimaanngin- nerani imigassartortissima- vaa. - Unnuk taanna tilluarakku blok-itta ataani suaartarlunilu nilliavoq. Aalakoorpoq pa- nippullu ammukaqqullugu. Tamatuma nalaani imitsiar- nikuuvunga, kamaammiutto- rujussuullugulu. Taamaattu- mik ammukariarlunga unatar- para. Inuiannik kiffartuussineq ornigineruaa - 9. klassimit atuarunnaarpu- nga suliffeqamangalu. Tillin- niartarnerpassuannut tamanna peqqutaanerpaasoraara. Inuu- suttunut inissiisarfimmiinnera ataatsimut isigalugu ajunngit- sumik ingerlavoq. Taamanili arlaliuvugut aserorterinermut aseruillutalu iserluta tillinni- amissamut noqissinnaanngit- sut, 39-nik ukiulik oqaluttuar- poq. - Pinerluuteqarsimasunut inissiisarfimmi aamma taa- maappoq. 1980-imi arlaleriar- lunga tillinniartamikka pissu- tigalugit ukiumi ataatsimi inissiisarfimmiittussanngus- sutigaakka, taamanilu piner- luttamermik sunngiussinikor- passuit ilisarisimalerpakka. Ukiup ataatsip ingerlanerani paasineqarnanga aseruillunga tillinniartamissannik ilinniar- tinneqaqaanga. Inissinneqar- simasut misilittakkaminnik oqaluttuartarput, sanngiitsuu- gaannilu pinerlunniartarnerit uteqqiaffiginartuupput. - Isumaga malillugu inuu- suttut pinerluttartut inuiaqati- giinni kiffartuussitikkaanni taakkununnga inuiaqatigiin- nullu iluaqutaanerussagaluar- poq. Pinerlunngitsoorsinnaa- junnaarsimasut akornannut inissinneqarnerannit pitsaa- nerussaaq, tamakkumi ilinni- artitsipilunnissaminnut na- ngaanngisaannarput. - Isumaqarpunga pinerluu- teqarsimasunut inissiisarfim- miitilluni imminut mattunnar- poq, aamma pinerlunniartar- neq qanoq qaangemiassallu- gu sulisunik oqaloqatissaqan- ngilaq. Aallaammik siorasaarivoq 39-nik ukiulik kingullermik pinerluuteqarsimasunut inis- siisarfimmiitinneqarami allat ilagalugit pisiniartitsisumut aningaasanik tuneqqullutik siorasaarisimapput. Aallaat imaqanngitsoq atorlugu pisi- niartitsisoq siorasaarsimavaa. Politiinit tigusaagami un- nerluussutip suliarineqamera- ta nalaani tigummigallagaasi- mavoq. - Eqqartuussineq aallartili- vissoq illersuisuma minutsia- luinnannguani oqaloqatigaa- nga. Isumaqarpungalu lands- ret-imi eqqartuussisoqarmat apersorneqartussatut qaaqqu- neqannginnera kukkuneru- soq. Illersuisumaluunniimmi oqalutluutinngilaanga eqqar- tuussivimmiinnissara piuma- sarisinnaagiga, isumaqarpu- nga tamanna kukkunerujus- suusoq. Eqqartuussivimmi pi- neqaatissinneqarnera inger- lateqqippara inissiisarfimmii- tinneqarnissama sivikillinis- saa siunertaralugu, tamannalu iluatsinngilaq. - Landsret-ip aalajangiinis- saata tungaanut tigummine- qarallarpunga, isumaqarpu- ngalu ullut 14-it aatsaat qaa- ngiummata paasitinneqarlu- nga pineqaatissinneqarnera aalajangiunneqarsimasoq. 39-nik ukiullip maannak- kut inuunini naammagisimaa- pajaarpaa, Tillinniarusuttami- nilu qaangersimanerarlugu. Træstolen i kredsretten er til lovovertræderen Dommerne ser ned på den tiltalte NUUK(PM) - I kredsretten sidder lovovertræderen altid på en træstol. I midten af rets- salen foran dommerpanelet der er placeret et stykke over gulvhøjde. På grund af denne placering, kan dommerne ik- ke undgå at kigge néd på den tiltalte. Der findes kun denne ene træstol, for alle andre implicerede i retshandlingen sidder på forede stofbetrukne stole. Selv tilhørerne sidder på bløde stole. Det er unægteligt mange forskellige typer, der sætter sig på »træstolen«. Der er ty- per, der ikke på nogen måde lader sig følelsesmæssigt anfægte af de grove overtræ- delser de har begået. Disse typer kan stille og roligt uden bæven eller tøven i stemmen fortælle om de mest forfærde- lige forbrydelser. Andre bryder grædende sammen, og andre igen be- gynder at sidde uroligt, svede og får hektiske pletter på kin- derne under retshandlingen. Det er uden tvivl en hård og ydmygende oplevelse for de allerfleste lovovertrædere at blive trukket igennem en rets- sag. Dømt for sjette gang AG’s medarbejder talte i sid- ste uge med en 39-årig mand, der blev dømt for vold mod en pige på 15 år. Vi talte med ham om hans oplevelser om- kring de forskellige retshand- linger og foranstaltninger han har været igennem i tidens løb. Som helt ung blev han dømt til et ophold på ung- domspensionen i Sisimiut i et år, på grund af en række tyve- rier. Det fik ham ikke til at holde op med sin kriminelle løbebane og har to gange senere siddet i anstalten for domfældte i Nuuk. Der var hver gang tale om berigelses- forbrydelser. Undtagen denne sidste sag, hvor han selv erkendte sig skyldig i at have tildelt en 15- årig pige tre knytnæveslag i ansigtet og at have sparket hende på kroppen da hun væl- tede om. - Jeg har en datter der lige er fyldt 15-år, fortæller den 39-årige mand til AG. - Pigen jeg slog den pågældende af- ten, havde nogen tid i forve- jen tvunget min datter til at drikke. Hun havde truet og slået hende, før det lykkedes hende at slippe væk. Den pågældende aften jeg slog hende, stod hun nedenfor vores blok og råbte og skreg. Hun var fuld og ville have min datter med ud. Jeg havde på det tidspunkt selv fået lidt at drikke, og blev lynende gal på hende. Derfor gik jeg ned og slog hende. Hellere samf undst j eneste - Jeg gik ud af 9. klasse og havde ingen arbejde. Det me- ner jeg er den væsentligste år- sag til, at jeg begik alle de tyverier. Opholdet på ung- domspensionen forløb fint i det store og hele, men vi var nogen stykker der på et tids- punkt ikke kunne lade være at begå hærværk og indbrud, fortæller den 39-årige. - Det samme sker i anstal- terne. I 1980 fik jeg en dom på ét års anstaltsophold for en række tyverier, og lærte en del hærdede kriminelle at kende. I løbet af det år fik jeg en utrolig masse tips om, hvordan man kan begå ind- brud uden at blive opdaget. De indsatte fortæller om deres erfaringer, og hvis man er en svag sjæl er det svært at kom- me væk fra den kriminelle løbebane. - Efter min mening er det langt bedre at give de unge lovovertrædere en dom til samfundstjeneste, hvor de kan gøre gavn. Det er sundere end at sidde i en anstalt med gamle vaneforbrydere, der hellere end gerne lærer fra sig. - Jeg føler, man bliver me- get isoleret følelsesmæssigt under et anstaltsophold. Der er ingen snak med personalet om, hvordan man kan komme ud af sin kriminalitet. Truet med riffel Sidste gang den 39-årige blev dømt til et anstaltsophold havde han sammen med andre prøvet at få en ekspedi- ent i en forretning til at udle- vere penge til dem. Han hav- de en uladt riffel i hånden og havde truet ekspedienten. Da han blev anholdt af po- litiet blev han tilbageholdt under sagsbehandlingen. - Min bisidder i kredsretten talte med mig ganske få minutter inden selve rets- handlingen. Jeg mener også det er forkert, at jeg ikke blev indkaldt til retshandlingen i landsretten. Min bisidder for- talte mig heller ikke, at jeg kunne kræve at være til stede, det mener jeg er en decideret fejl. For jeg ankede kredsret- tens dom for at få anstaltsop- holdet forkortet, det lykkedes bare ikke. - Jeg blev tilbageholdt in- den landsrettens afgørelse, og jeg tror der gik 14 dage, inden jeg fik at vide at dommen var stadfæstet. Den 39-årige er nogenlun- de tilfreds med sin tilværelse, og mener at være kommet over sin hang til tyverier. - Man bliver jo trods alt kloge- re med årene. Tapingertarneq akiorlugu NUNA TAMAAT - Dansk Blindesamfund, tapiitsut kattuffiat, Nunatsinnut 2 millioner kroninik tunissu- teqarpoq, piumasaralugu a- ningaasat isip tappiutaata mingoqalertarnerinut sulia- ritinniarlutik utaqqisut iki- lisarneqarnissaannut, nap- paat taanna Nunatsinni isi- luutini nappaatigineqarner- saavoq. Ilaat pilatsinnissa- minnut ukiuni marlunni u- taqqisarput. Isip tappiutai mingoqa- leraangamik isip qeqqa qer- nertuusaraluartoq qaqortu- ungajalluni qasersunngor- tarpoq. Taamatuma nassa- tarisaanik qaamaneq isip i- luanut pillukaassinnaanngi- laq, napparsimasup qaa- maneq takusinnaanagu. Sivisuallaamik taamatut nappaatillit imminnut ikior- sinnaajunnaartarput. Neriuutigineqarpoq mil- lioner kronit marluk Nuum- mi pilattaasartumik aala- jangersimasumik atorfinit- sitsinermi akissarsianut a- tomeqarsinnaasut. Hjælp mod blindhed HELE LANDET - Dansk Blindesamfund har doneret 2 millioner kroner til Grøn- land med den klausul, at de bruges til at nedsætte ven- telisten for grå stær, som er den mest udbredte øjensyg- dom i Grønland. Nogle pa- tienter venter op mod to år på at blive opereret. Grå stær er en uklarhed i øjets naturlige linse. Hos patienter med grå stær vil pupillen, som normalt er sort, være gråhvid. Det betyder, at lyset udefra ikke kan komme ind i øjet, så patienten kan opfatte lyset. Patienter med grå stær kan dårligt klare sig selv, når de har gået længe med den grå stær. Det er håbet, at de to mil- lioner kroner kan bruges til lønning af yderligere en permanent kirurgisk over- læge i Nuuk. Mobilit angallatillu radioi Mobiltelefonit angallatit ra- dioi nut taartaasinnaanngit- sut Nuummi politiit Nuup eqqaani angutinik pingasu- nik ujaasereerlutik nalu- naarput. Nuummi politiit sapaatip akunnerani kingullermi pi- ngasunngormat angutinit pingasunit ikioqqusunit mobiltelefonikkut ersarlo- qisumik attaveqarfigine- qarput. Maniitsumiit Nuummut ingerlaartillutik silarluliussaasimapput ik- karlillutillu. Anorlingaatsiaraluaq si- lalu isikkivilungaatsiaralu- aq ujaarineqartut unnuttoq Kangerup avataani nassaa- rir.eqarput qiiagaluarlutik ajunngitsut. Politiit erseqqissaapput mobiltelefonit imaanit atta- veqaataasinnaanerat sakku- kitsunnguusartoq, matuma- nilu tamanna ajomartorsiu- taasimasoq.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.