Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 10.12.1996, Síða 12

Atuagagdliutit - 10.12.1996, Síða 12
12 Nr. 96 • 1996 GRØNLANDSPOSTEN Et godt tilbud til dem med hænderne skruet rigtigt på Pres fra erhvervslivet sætter skub i terminalarbejderuddannelse NUUK(arl-.) - Ikke mindst udvidelsen af antallet af luft- havne, men generelt udviklin- gen i landet kalder på en bed- re uddannelse af de personer, som arbejder med andres gods. Derfor er der efter pres fra Royal Arctic Line, Godt- håb Flytteforretning, KNI og sidst, men ikke mindst, luft- havnsvæsenet fremsat ønsker om at få en egentlig uddan- nelse af det, der skal gå under fællesbetegnelsen »terminal- arbejdere«, op at stå. Nu kom- mer den - den nye uddannel- se. 1. august 1997 slår Jem- og Metalskolen i Nuuk porten op for den nye uddannelse, der bliver tre-årig indeholden- de 44-ugers teori på skolen. De fire førnævnte virksomhe- der har været med til at fylde uddannelsens rammer ud, så den indeholder det, der er behov for. - Vi regner med cirka 40 elever fra starten, der bliver færdige som terminalarbejde- re med »svendebrev« i år 2000. Det kan lyde som læn- ge; men allerede det første år vil man kunne se resultater, idet alle, der deltager i uddan- nelsen, skal kunne tage køre- kort til lastbil, og certifikat til gaffeltruck og mobilkran. Uddannelsen vil være fæl- les for alle eleverne de to første år, mens de det sidste år skal specialisere sig inden for havnearbejde, flytning eller lufthavnsarbejde, fortæller forstanderen på Jern- og Metalskolen, Aage Mohr Andersen. Flere muligheder for arbejde Eleverne vil i hvert fald i første omgang komme fra de fire virksomheder, som står bag uddannelsen. Vi regner dog stærkt med, at også andre virksomheder får øje på den ny uddannelse. Eleverne skal være tilknyttet en virksom- hed, hvor de henter den prak- tiske viden og erfaring om uddannelsen. Vi sikrer den teoretiske viden i et samarbej- de med Landtransportskolen på Avedøre Holme ved Kø- benhavn. Det betyder, at de fremtidige terminalarbejdere vil kunne søge arbejde såvel her i landet, som i Danmark efter endt uddannelse. En væsentlig part af kur- susdelen vil også komme til at foregå ude i de enkelte virk- somheder, fordi det er her, at specialgrejet findes. Det vil også være en fordel for både elev og praktiksted, Kursusdelen omfatter en uges introduktionsophold på skolen til sommer, senere efterfulgt af 16 ugers teori. Der bliver, derefter 18 uger i 1998 og endelig ni uger i det sidste år afsluttet med en prøve. Eleverne skal være fyldt 17 år og have gennemført 11. klasse almen. Når alderen er vigtig, skyldes det, at de skal kunne erhverve kørekort til lastbil i det første kursusfor- løb. Et godt tilbud Uddannelsen kan ses som et tilbud til de elever, der er praktisk anlagte, med hæn- derne skruet rigtigt på og lyst til at få en uddannelse; men som måske har været usikre på grund af manglende bogli- ge kvalifikationer. I denne uddannelse lægges der vægt på erfaring og praktisk viden. Der er ingen tvivl om, at der bliver brug for den nye arbejdskraft. Med en række nye lufthavne og med kom- mende behov for bortskaffel- se af kemisk affald og gene- relt farlige stoffer i forbindel- se med affaldssituationen bli- ver der brug for folk med spe- cialviden, og den får de kom- mende terminalarbejdere. Eleverne vil også lære, hvor- dan man sikrer gods generelt lige fra indpakning til trans- porten og afleveringen, så brugerne ved, at det er specia- lister, som kan opfylde mod- tagere og afsenderes krav. - Når I kommer i gang, hvor mange elever kommer der så efter det første hold? - Vi regner med, at der vil blive mellem 25 og 30 elever på de kommende hold. Det er min overbevisning, at vi med den- ne uddannelse har fat i noget, som virkelig er et tilbud til de unge, der har haft svært ved at komme i gang med en uddan- nelse. Jeg skal lige tilføje, at dette er en STI-uddannelse, og vil man vide mere, så kan man enten henvende sig hos os eller på sin arbejdsplads, slutter Aage Mohr Andersen. Atuarfeqarfimmi pisortartaaq ILULISSAT(arl-.) - Ilulis- sani pisortat inuttartaar- taqattaarput, ippassaanik- kunilu Ilulissani atuarfeqar- fik pisortartaarput. Tassaa- voq 35-nik ukiulik Gert Pindstrup Andersen, Jyl- land-ip kujataani Grind- sted-imi produktionshøj- skolen-imi pisortatut sulisi- masoq. Gert Pindstrup Andersen Give-p eqqaani inunngor- nikuuvoq. 1985-imi Jelling Seminarium-imit ilinniar- titsisunngorpoq, Grindsted- imullu nuunnginnermini Give-mi ilinniartitsisuusi- mavoq kiisalu Nr. Snede- mi inuusuttunut siunner- sortaasimalluni. Atuarfeqarfimmi pisor- tanngortoq nuliaqarpoq, marlunnik paneqarput a- taatsimillu emeqarlutik. Gert Pindstrup Ander- sen-ip nunatsinnut toqqaan- nartumik aatsaat attuumas- suteqalerpoq, AG-mulli o- qaluttuarpoq qilanaarluni. Ny skoleleder ILULIS S AT(arl-.) - Leder- stillingerne i Ilulissat er under nybesættelse, forle- den fik Ilulissat ny ledende skoleinspektør. Det er den 35-årige Gert Pindstrup Andersen, som kommer fra en stilling som leder af pro- duktionshøjskolen i Grind- sted i Sydjylland mellem Billund og Esbjerg. Gert Pindstrup Andersen er født på Give-kanten. Han blev uddannnet som lærer i 1985 fra Jelling Seminari- um og har siden virket som lærer i Give og som ung- domsvejleder i Nr. Snede, før han kom til Grindsted. Den nye ledende skolein- spektør er gift, og familien indbefatter også to døtre og en søn. Det er Gert Pindstrup Andersens første direkte kontakt med landet, men han glæder sig, fortæller han til AG. Qalipaanermut ilinniarfik ILULISSAT!arl-) - Ilulis- sani meeqqanut qalipaaner- mik ilinniarfiliorniarluni pilersaarutit eqqartornikuu- agut, maannalu aallarte- reerpoq. Meeqqat 200-t sinnerlugit soqutiginnillu- tik qinnuteqarsimapput, 24- narnulli inissaqarmat alla- tut ajornartumik makitsiso- qartariaqarsimavoq. Ilinni- arfik iluatsilluaqimmat poorskip tungaanut inger- lanneqalersaarpoq, saq- qummersitsinermik nagga- serlugu. Aallartitsisuupput peror- saasunngorniat ilinniarfiat kommunimi kultureqamer- mut ilinniartitaanermullu a- qutsisoqarfik suleqatigalu- gu- Ilinniarfimmi ilinniartit- sisuupput Helen Bjørn aamma Ane-Kathrine Lundblad. Ilinniarfiup siu- nertaasa pitsaasut ilagaat meeqqat inunnguutsimin- nik assilialiorsinnaanermut piginnaasaqareemeri ineri- artortissallugit. Suliniut taamaattoq ilaa- tigut Danmarkip kujataani Ribe Amt-imi ingerlan- neqarpoq. ®t§;j mi jm -m ilUUMX b\ÉD Der bliver flere og flere telefoner i Grøn- land og det har skabt et behov for flere telefonnumre. Derfor er det nu en realitet, at alle teleabonnenter får 6-cifrede tele- fonnumre fra efteråret 1997. MEN FORST.... skal vi lære at glemme 94allet når vi rin- ger til Danmark, og i stedet ringe 009 45. I. november 1996 blev 009 45 indført som nyt retningsnummer for opkald til Dan- mark. Når du ringer ud af Grønland til en abon- nent i Danmark, skal du altid ar ningsnummeret 009 45 foran det 8-cil de danske telefonnummer. Har du telefonudstyr med hukommelse, er det en god idé allerede nu at tilføje 009 45 ved de danske telefonnumre. Software som be- nytter modemopkald til et dansk nummer skal ændres Kortnumre og tilba- gesvaret på din tele- fax skal ændres Kortnumre i din mo- Kortnumre på din biltelefon skal ænd- telefon skal ændres res Skulle du alligevel glemme at ringe 009 45, så vil du efter den 14. april 1997 få en talemaskinebesked, som automatisk min- der dig om det. Har du spørgsmål til ændringer grønlandske nummereringsplan, er du velkommen til at kontakte TELE's Mar- kedsføringssektor på telefon 2 12 GREENLAND A/S t»U£ ATTAVtClAAin AftJ

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.