Atuagagdliutit - 20.02.1997, Qupperneq 4

4
Nr. 14 • 1997
Tilkaldte i Nuuk
kommer og går
NUUK(KK) - Et af de tre
kontroversielle spørgsmål,
som landsstyremedlemmet
for sundhed Marianne Jen-
sen har stillet Nuup Kom-
munea, drejer sig om mu-
lighederne for at skaffe et
job til det tilkaldte sund-
hedspersonales ægtefæller.
Kommunen har svaret, at
den på forhånd ikke kan
love at beskæftige ægtefæl-
lerne til personalet på Læ-
geklinikken og Dronning
Ingrids Hospital. I en række
konkrete tilfælde har det
imidlertid vist sig, at kom-
munen netop stod og mang-
lende en medarbejder med
de kvalifikationer, som en
ægtefælle besad. Og så
blev der slået to fluer med
et smæk.
Nuup Komunea har
imidlertid understreget, at
den selvfølgelig holder sig
indenfor lovens ranmmer.
Den allerførste lov, som
Grønlands Landsting ved-
tog, handlede netop om
ansættelse af arbejdskraft i
Grønland. Loven, der er fra
den 12. marts 1980, beskyt-
ter den lokaler arbejdskraft
i forhold til den tilkaldte
arbejdskraft.
Arbejdsgivere, der in-
denfor en række afgrænse-
de områder ønsker at be-
sætte en stilling med til-
kaldt arbejdskraft, skal sø-
ge om en arbejdstilladelse
på det kommunale arbejds-
markedskontor.
Udskiftninger
En opgørelse fra Arbejds-
markedskontoret i Nuuk
viser et rimelig stabil antal
tilladelser til at ansætte
udefra kommende arbejds-
kraft i de senere år.
Siden 1992 har tallene
set således ud:
1992: 159 tilladelser.
1993: 155 tilladelser.
1994: 120 tilladelser.
1995: 132 tilladelser.
1996: 142 tilladelser.
Der er også en meget stor
udskiftning blandt den til-
kaldte arbejdskraft i Nuuk.
Mens der i 1996 blev givet
142 tilladelser til at hente
en tilkaldt til byen, rejste
162 tilkaldte ud af byen
igen. 136 rejste tilbage til
Danmark, seks tilbage til
Færøerne, mens 12 rejste
videre ud på kysten.
Blandt de 142 tilladelser
i 1996 til at hente udefra
kommende arbejdskraft til
Nuuk topper gruppen af
souschefer, distriktschefer
og afdelingsledere sammen
med gruppen af tjenere,
begge med 13 tilladelser.
Der blev også tilkaldt 11
pædagoger, ni bygnings-
konstruktører og -montø-
rer, ni elektrikere, otte kok-
ke og køkkenledere, syv
lægesekretærer og retsse-
kretærer, syv teleteknikere
og værkstedsteknikere
samt seks snedkere, som
skulle arbejde på kulturhu-
set, til Nuuk.
Af andre grupper af til-
kaldte i løbet af 1996 kan
nævnes fem slagtere, fire
murere, to bagere, to tag-
dækkere, to guldsmede, en
bådebyger, en laborant og
en thaikok.
GRØNLANDSPOSTEN
Nuummi Nakorsiartarfimmi aamma Dronning Ingrid-ip
Napparsimavissuani nakorsatut, peqqissaasutut,
peqqissaasunut ikiortitut, kigutit nakorsaattut
ernisussiortutullu atorfinnit katillugit 236-iusunit 40-t
ullumikkut inuttaqanngillat.
På Lægeklinikken og Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er
der indenfor de fem faggrupper læger, sygeplejersker,
sundhedsmedhjælpere, tandlæger og jordemødre normeret i
alt 236 stillinger, hvoraf de 40 står ledige i dag.
Mange stillinger i Nuuk ikke besat
De fleste kommuner har svaret positivt på direktoratets henvendels om hjælp
NUUK(KK) - Der er fortsat
mange ubesatte stillinger i det
grønlandske sundhedsvæsen.
Det viser en opgørelse,
foretaget fredag den 14. fe-
bruar, over fem vitale perso-
nalegrupper: Læger, sygeple-
jersker, sundhedsmedhjælpe-
re, tandlæger og jordemøder.
Opgørelsen, som vi bringer
i skemaform, viser, at der
indenfor disse fem grupper er
normeret 599 1/2 stillinger i
hele Grønland, men at 115 af
stillingerne står ubesatte hen.
Det ser rimeligt godt ud
indenfor læger og tandlæger,
mens der er stor mangel på
sygeplejersker og sundheds-
medhjælpere. Indenfor jorde-
mødre er den imidlertid helt
galt: 10 ud af 17 stillinger er
ikke besat.
Af opgørelsen kan man se,
at personalesituationen er for-
skellig fra kommune til kom-
mune.
Det ser for eksempel slemt
ud i Paamiut, hvor den ene af
to lægestillinger, og hvor seks
af 10 sygeplejeskestillinger
ikke er besat, ligesom kom-
munen heller ikke har en jor-
demoder.
12 svar
De mange ubesatte stillinger
er baggrund for en henven-
delse fra landsstyremedlem-
met for sundhed Marianne
Jensen, Siumut, til de grøn-
landske kommuner.
I et brev til de 18 borgme-
stre spørger Marianne Jensen,
om kommunerne vil hjælpe
med til at løse personale-
manglen i sundhedsvæsenet.
Hvis kommunerne lader
sundhedspersonalet springe
over ventelisterne til boliger,
daginstitutioner og arbejds-
pladser til ægtefællerne, ja så
vil det være lettere at få besat
stillingerne.
Kommunalbestyrelsen i
Nuuk drøftede på sit møde
mandag dén 10. februar bre-
vet fra Marianne Jensen.
Kommunalbestyrelsen forstår
sundhedsvæsenets problemer,
men ser sig imidlertid ikke i
stand til at prioritere en fag-
gruppe højere end andre fag-
grupper.
- Vi har fået svar på Mari-
anne Jensens brev fra 12
kommuner, sagde lederen af
personaleafdelingen i sund-
hedsdirektoratet Aase Ny-
gaard til AG i slutningen af
sidste uge, inden turen gik til
rekrutteringsmøder i Dan-
mark i denne uge.
De 12 kommuner, der fore-
løbigt har svaret, er Nanorta-
lik, Narsaq, Ivittuut, Paamiut,
Maniitsoq, Kangaatsiaq, Aa-
siaat, Qeqertarsuaq, Uulissat,
Avanersuaq, Ammassalik og
Ittoqqortoormit.
- Reaktionerne fra disse 12
kommuner har været meget
positive, siger Aase Nygaard.
- Kommunerne har tilken-
degivet, at de indenfor lovens
rammer gerne vil hjælpe
sundhedsvæsenet med at få
løst personaleproblemet.
- Vi har ikke fået håndfaste
garantier på boliger, daginsti-
tutioner og jobs til ægtefæl-
lerne, men vi har fået en
stående invitation til at hen-
vende os til kommunerne, når
der opstår konkrete proble-
mer med at få sundhedsperso-
nalet godt på plads, siger
Aase Nygaard.
Værst i Nuuk
Værst ser situationen ud i
Nuuk, hvor der på Lægekli-
nikken og Dronning Ingrids
Hospital indenfor de fem fag-
grupper med læger, sygeple-
jersker, sundhedsmedhjælpe-
re, tandlæger og jordemødre
er normeret i alt 236 stillin-
ger, hvoraf de 40 står ledige.
Deraf kan man ikke umid-
delbart udlede, at landsstyre-
medlem Marianne Jensen har
bedt Nuup Kommunea om 40
boliger. Dels er en række af
disse stillinger besat med vik-
arer, og dels består et sund-
hedsvæsen af en række andre
faggrupper, for eksempel det
teknisk/administrative perso-
nale.
Lægeklinikken og Dron-
ning Ingrids Hospital har en
boligpulje på 180 boliger i
Nuuk hos A/S Boligselskabet
INI, men har søgt om 20-25
flere boliger.
Der er for tiden 3.800 ud-
lejningsboliger i Nuuk. På
grund af hovedstadens stør-
relse og status som admini-
strationsby bliver der anvendt
1.600 boliger til personalebo-
liger. Derfor er der kun 2.200
boliger til rådighed for almin-
delig udlejning.
Det høje antal boliger, der
anvendes til personaleboliger,
er naturligvis en af de væsen-
ligste grunde til den meget
store boligmangel i Nuuk.
Krav på store boliger
Et andet er en konflikt mel-
lem lægernes overenskomst
og A/S Boligselskabet INI’s
udlejningsform.
Lægerene i Grønland har i
mange år haft en overens-
komst, der sikrer dem en bo-
lig på mindst fem værelser, li-
ge som der er andre krav til
boligen, for eksempel at den
skal være placeret i et roligt
kvarter i rimelige tæt afstand
af sygehuset.
Efter etableringen af A/S
Boligselskabet INI har det
vist sig vanskeligt at opfylde
disse overenskomstmæssige
krav. I lægernes stillingsop-
slag skal der nemlig stå, hvil-
ken bolig der følger med stil-
lingen. INIs regler siger imid-
lertid, at boligstørrelsen og fa-
miliestørrelsen følges ad, og
så har vi balladen, fordi INI
ikke kan give et forhåndstil-
sagn om en konkret bolig.
- Vi har i en periode været
hæmmet af en overenskomst
med lægerne, som vi ikke har
kunnet leve op til, erkender
landsstyremedlem Marianne
Jensen til AG. Derfor har vi
holdt en række møder med
A/S Boligselskabet INI for at
få blødt situationen op, så vi
igen kan begynde at søge
efter lægerne.
Nuummut tikisitat
taarseraattuarput
NUUK(KK) - Peqqinnis-
samut naalakkersuisup Ma-
rianne Jensen-ip Nuup
Kommuneanut apeqqutaa-
sa akerleriissutaasut pinga-
sut ilagaat peqqinnissaqar-
fimmut sulisussatut tikisitat
aappaasa suliffissaqartin-
neqamissaat.
Kommuni akissuteqarpoq
Nakorsiartarfimmi aamma
Dronning Ingrid-ip Napaar-
simavissuani sulisut aappaa-
sa suliffissaqartinneqamis-
saat siumungaaq neriorsuu-
tigineqarsinnaanngitsoq. Pi-
sunili ataasiakkaani paasin-
arsisarsimavoq kommunini
aappaasup piginnaanerinik
piginnaanilimmik amigaa-
teqartoqartartoq. Taamaalil-
lunilu aaqqitassat marluk a-
taatsikkut aaqqinneqartarsi-
mallutik.
Nuulli Kommuneanit er-
seqqissaatigineqarpoq ta-
mannattoqartillugu sooru-
nami inatsisit atuuttut ma-
linneqartartut. Inatsit Ka-
laallit Nunaanni inatsisartut
aalajangiiffigisaasa siuller-
saat Kalaallit Nunaanni
atorfinitsitsisarnerpiamut
tunngasuuvoq. Inatsit taan-
na 12. marts 1980-imi atuu-
tilerpoq, nunaqavissullu ti-
kisitanut naleqqiullugit il-
lersomeqarnissaannut tun-
ngasuulluni.
Sulisitsisut suliassaqar-
finni aalajangersimasuni
tikisitanik atorfinitsitsinis-
saq kissaatigigunikku kom-
munimi . suliffissaqartitsi-
nermut allaffimmut sulisit-
sisinnaaneq pillugu qinnu-
teqartussaavoq.
Sulisut taarseraannerat
Nuummi suliffissaqartitsi-
nermut allaffimmi naat-
sorsuutitigut takuneqarsin-
naavoq ukiuni kingullemi
avataanit tikisinneqartartu-
nut akuersissutit allanngo-
rarpallaanngitsut.
1992-itniilli kisitsisit
imatul isikkoqarsimapput:
1992: Akuersissutit 159.
1993: Akuersissutit 155.
1994: Akuersissutit 120.
1995:Akuersissutit 132.
1996: Akuersissutit 142.
Aammattaaq Nuummut
tikisitat taarseraattorujus-
suusimapput. 1996-imi il-
loqarfimmut tikisitsinissa-
mut akuersissutit 142-ttun-
niunneqarsimapput, 162-it
illoqarfimmit aallarsimallu-
tik. Taakkunannga 136-it
Danmark-imut utersimap-
put, arfinillit Savalimmiu-
nut utersimallutik, aamma-
lu aqqaneq marluk sineris-
samut nuussimallutik.
1996-imi avataanit Nuum-
mut tikisitsinissamut akuer-
sissutinit 142-nit souschefit,
distriktschefit immikkoortor-
tanilu pisortat taamatullu sa-
qisut marluullutik 13-inik
akuersissuteqarfigineqartut
amerlanerpaasimapput.
Aamma perorsaasut aq-
qanillit, sanaartugassanik
titartaasartut ikkussuisar-
tullu qulingiluat, innaalla-
gisserisut qulingiluat, iga-
sut igaffimmilu pisortat ar-
fineq pingasut, nakorsanut
eqqartuussisunullu allatsit
arfineq marluk, teletekni-
kerit sannavinnilu teknike-
rit arfineq marluk kiisalu
pequsiortut kulturip illorsu-
ani sulisussat arfinillit
Nuummut tikisinneqarsi-
mapput.