Atuagagdliutit - 25.02.1997, Blaðsíða 10
10
Nr. 15 • 1997
£a a^a^c/^'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Suut tunisiimaanerigut takujuminaappoq
FANG-ip siulittaasuata Benny Reiding-ip tunisassiatigut suleqatigiissinnaaneq upperineruaa -
nioqqutissat timmisartukkut nassiussat umiarsuillu periarfissatut
NUUK(arl-.) - Islandimiut i-
nuupput nuannersut eqinnaat-
sullu oqaloqatikkuminartut.
Suliuaannarput isumassarsi-
arpassuaqarlutillu, FANG-ip
siulittaasua Benny Reiding,
sapaatip akunnerani kingul-
lermi NuukRek-ip aaqqis-
suussinera pillugu oqaaseqar-
nermini oqarpoq.
- Qanonni tamanna kingu-
neqarpa ?
- Isertuutissanngilara equn-
gasoorfiunngitsumik ingerlat-
siffiusinnaasunik takujumi-
naatsitsigama. Isumaqanngi-
langalu islandimiut pigeriin-
ngisaannik tunisinnaasatsin-
nik peqangaatsiarluta. Imma-
qa tuttup neqaa eqqaaneqar-
Svært at se hvad
vi skal sælge
Formanden for FANG, Benny Reiding,
tror mere på et eventuelt samarbejde
om fælles produkter - »flyfriske« varer
med skib en mulighed
NUUK(arl-.) - Islændingene
er nogle dejlige, aktive men-
nesker, som det er interessant
at tale med. Der er gang i
dem, og de har mange ideer,
siger formanden for FANG,
Benny Reiding i en kommen-
tar oven på NuuRek-arrange-
mentet i sidste uge.
- Ja men hvad med nogen
praktiske resultater?
- Jeg skal ikke lægge skjul
på, at jeg har svært ved at få
øje på, at det ikke let bliver en
noget skæv affære. Jeg synes
ikke, at der er meget, som
islændingene ikke selv har af
det, som vi kan eksportere.
Der er måske noget rensdyr-
kød, men ellers synes jeg, at
der er små. Jeg tror egentlig
mere på et samarbejde. Man
kan godt forestille sig, at både
vi og islændingene måske
kunne få noget fælles i gang.
- Nævn et eksempel?
- På Island produceres sten-
uld. Jeg har fået at vide, at vi
mangler en stenart her i ladet
for at lave noget tilsvarende;
men ellers mangler vi ikke
sten. Man kunne i hvert fald
som et tankeeksempel fore-
stille sig, at vi inporterede den
stenart og fik en produktion
igang. Hvis det ellers gør,
som der håbes på, så er det
ideen, at vi skal lave et tilsva-
rende arrangement i Reykjav-
ik til næste år. Her kunne det
jo være, at der kom nogen
ideer på bordet. Jeg synes helt
sikkert, at forsøget skal gøres,
og at det skal gøres helhjertet,
slutter Benny Reiding.
Bedre skibstrafik vil
betyde meget
- Det er en geografisk kends-
gerning, at afstanden mellem
Island og Grønland er mindre
end mellem Danmark og
Grønland. Afstanden er fak-
tisk så meget kortere, at vi
kan tale om »flyfriske varer
fra Island med skib«. Det
afhænger imidlertid af, om
RAL vil gå tættere ind i tra-
fikforholdene. så vi får en tæt-
tere og fastere trafik, end vi
har i dag, siger en meget
interesseret direktør Leif Lou-
ring, Brugsen.
Umiddelbart kan det ikke
betale sig at importere friske
varer fra Island; men det tager
kun tre dage at sejle turen fra
Island og her til, og kunne tra-
fikken komme ind i mere
faste rammer, så er der mange
varegrupper, som grønsager
og friske mejeriprodukter, der
pludselig er interessante fra
Island.
- Hvad så den anden vej.
Der skal vel også være noget
i skibene fra Grønland til
Island?
- Her synes jeg, at virksom-
heden »Sisimiut Foods« fal-
der i øjnene. Jeg tror, at de har
produkter, som vil kunne sæl-
ges i Island, men ellers må jeg
indrømme, at der ikke umid-
delbart er så megen landbase-
ret industri her i landet, der
falder i øjnene med ekspor-
temner til Island, slutter Leif
Louring.
Som det ser ud i dag, er pri-
sen på luftbårne varer fløjet
med Grønlandsfly fra Island
for dyre og hæmmer importen
af dagligvarer, men omlagt til
skibstrafik, så vil det være
interessant, da skibstrafikken
er væsentlig billigere.
Vi kommer igen
Jon Asbergsson, direktør for
Islands Eksportråd, er sikker
på, at det kommercielle besøg
i Nuuk ikke bliver en enkelt
svale..
- Vi kommer igen. sagde
han på det afsluttende møde i
Nuuk.
- Vi skal i eftermiddag til at
snakke forretninger, og opti-
mismen er stor. Jeg har kun
hørt tilfredse svar, når jeg har
spurgt til. hvordan de 35
islandske firmaer, som delta-
ger i dette arrangement,
opfatter arrangementet. Der
har været mange gode kon-
takter.
Vi har gerne villet vise, at
Island har andet at byde på
end fiskeprodukter.
Og det er rigtigt, at man
kunne komme rundt om
mangt og meget på den udstil-
ling, som den 35 islandske
firmaer havde stillet op.
Vi ser frem til et besøg fra
Grønland, initiativet ligger nu
hos jer, sluttede Jon Asbergs-
son.
sinnaavoq, isumaqarpungali
mikisualukkaanik peqartoq.
Suleqatigiissinnaaneq upperi-
neruara. Eqqarsaatigineqar-
sinnaavoq islandimiullu ataa-
tsimoorluta aallartitaqarsin-
naassalluta.
- Assersuummik taasilaari-
arit.
- Islandimi ujaqqat atorlu-
git kiffiutissiortoqartarpoq.
Paasivara taamaattunik sa-
naartussagutta nunatsinni uja-
rak ataaseq amigaataasoq;
ujaqqanilli amigaateqanngik-
kaluarpugut. Eqqarsaatigisin-
naasatullu assersuutigineqar-
sinnaavoq ujaqqamik amigaa-
taasumik tikisitsisalernikkut
tunisassiulersinnaanerput.
Neriuutigineqartutut ingerla-
soqassappat ukiup tulliani
aaqqissuussinermik taamaat-
tumik Reykjavik-imi aaqqis-
suussinissarput eqqarsaati-
gaarput. Imaassinnaavorlu
taamanikkussamik nutaanik
isumassarsisoqarsimasoq.
Isumaqarluinnarpungalu mis-
iliinissaq naammassisaria-
qartoq, tamakkiisumillu tun-
niusimaffigisariaqartoq, Ben-
ny Reiding naggasiivoq.
Umiarsuit
pitsaanerusunik
periarfissiisinnaapput
- Nunap assiga isigigaanni
Island Danmarkimit Kalaallit
Nunaannut qaninneruvoq.
Aqqutaalu ima naanneruti-
gaaq nioqqutissanik timmi-
sartukkut tikisitsisarnertulli
Island-imiit umiarsuarmik ti-
kisitsisoqarsinnaalluni. Ta-
matumanili apeqqutaassaaq
RAL-ip angallannikkut sule-
qataanerusinnaanissaa, taa-
maalillunilu ullumikkornit
akulikinnerusumik aalaja-
ngersimanerusumillu umiar-
suaqartitsisalernissaa, Brug-
sen-ip direktøria Leif Louring
soqutiginnilluartoq oqarpoq.
Maannakkorpiaq Island-
imit nioqqutissanik nutaanik
tikisitsisarneq imminut aki-
lersinnaanngilaq, kisianni
umiarsuaq ullut pingasuin-
naat atorlugit Island-imit
mannarsinnaavoq, angallat-
sitsinerlu aalajangersimane-
rusumik pisalertuuppat nioq-
qutissarpassuit, soorlu naati-
tat immunnillu tunisassiat Is-
land-imeersut soqutigineqale-
riataassagaluarput.
- Utimummi? Kalaallit Nu-
naannit Island-iliartut use-
qartassappat?
- Isumaqarpunga tamatu-
mani suliffeqarfik »Sisimiut
Foods« isiginiarneqarsinnaa-
soq. Taassuma nioqqutissiai
Island-imi tuniniarneqarsin-
naagunarput, nassuerutigisa-
riaqarparali tamatuma saniati-
gut nunatsinni nuna tamak-
kerlugu tunisassiorfiit Island-
imut tuniniaasinnaasut amer-
lavallaanngimmata, Leif Lou-
ring naggasiivoq.
Pissutsit ullumikkutut itsil-
lugit Grønlandsfly-p timmi-
sartuinik Island-imit assartuk-
kat akisuallaarput ulluinnar-
nilu atugassanik nunamut eq-
qussuinermut akornutaalluni,
tamannali umiarsuakkut pi-
sarlersuuppat soqutiginassa-
galuarpoq, umiarsuarmik as-
sartomeq akikinnerungaatsi-
armat.
Maannaqqissaagut
Jon Asnbergsson-ip, Islands
Eksportråd-imi direktørip qu-
larinngilaa niuerpalaartumik
Nuummut tikeraamertik ki-
ngulleqqikkumaarlugu.
- Maannaqqissaagut, Nuum-
mi ataatsimiinnerup naaleme-
rani oqarpoq.
- Ualimut niuerniarfiusu-
mik oqaloqatigiissaagut, isu-
malluartorujussuuvugullu. Is-
landimiut suliffeqarfiutaat 35-
it, aaqqissuussinermut matu-
munnga peqataasut aperso-
rakkit aaqqissuussineq qanoq
isumaqarfigineraat, ajunngit-
suinnamik akineqartarpunga.
Attaveqarfigilluakkat amer-
lapput.
Island aalisakkanik tunisas-
sianit allaanerusunik takutik-
kusutaqarsimagaluarpoq.
Ilumoorporlu islandimiut
suliffeqarfiutaasa 35-it taku-
sassiatut saqqummersitaat ta-
mal aarpassuummata.
- Kalaallit Nunaannit tike-
raarneqarnissarput qilanaa-
raarput, ilissimi suliniuteqar-
tussanngorpusi, Jon Asbergs-
son naggasiivoq.
Grønlandsfly-p timmisartuutaannut ilaaniarluni timmisartumut ikigaanni nalingin-
naasumik timisartortartut naalagaat qallunaatut, svenskisut norskisulluunniit tikil-
luaqqusisarpoq. Tallimanngormalli nalunaaqutaq 10.15 timmisartoq Dash-7 Nuummut
Kangerlussuarmut uterlugulu angalammat ilaasut kalaallisuffaarik tikilluaqquneqarput.
Peqqutaasoq? Suliffeqarfiup oqaluttuarisaanerani aatsaat pemaammik timmisartortartut
kalaaliinnaviupput, tassaallutik timmisarlup naalagaa Otto Olsen, 32-inik ukiulik, aqut-
luuneq Sten Andersen, 30-inik ukiulik aamma cabin attendant Kista Vængtofl.
Timmisartup naalagaa aquttualu »kalaallit inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanerat«
aqqutigalugu timmisartortartut naammassisut siulliit ilagaat.
Normalt kommer kaptajnens velkommen om bord-ønske på dansk, svensk eller
norsk, når man er ude at flyve med Grønlandsfly. Men i fredags var det uforfalsket
grønlandsk, der kom ud til passagererne på Dash 7-flyet klokken 10.15 fra Nuuk til
Kangerlussuaq og retur. Årsagen? For første gang i selskabets historie var besætningen
ren grønlandsk bestående af kaptajn Otto Olsen, 32 år, seniorstyrmand Sten Andersen, 30
år og cabin attendant Kista Vængtoft. Kaptajn og styrmand er blandt de første piloter, der
er uddannet gennem »den grønlandske erhvervsuddannelse«.
Smilla pitsak
(JB) - Tyskit danskillu na-
liliisartui illuatungilerlugit
»Niviarsiap Smillap apum-
mut malussarissusia« tyskit
filmertarfiini takujumane-
qarnersaavoq. Pilersaaru-
taaqqaaraluarpoq filmertar-
finni 240-»innarni« taku-
tinneqassasoq, tyskilli fil-
minik attartortitsisartui
121-nik nuutsitsisimapput,
taamaalilluni Tysklandimi
filmertarfinni 361-ini taku-
tinneqarpoq. Tysklandimi
pissutsit eqqarsaatigigaanni
annertugisassaavoq, maan-
nakkullu »Smilla« filmini
Tysklandimi isiginnaariar-
neqarnersaavoq.
Ilitsersuisartoq Bille Au-
gust nuannaarpoq. Maanna
New York-imiippoq filmi-
liassami tullia »Les Misé-
rables« piareersarlugu, taq-
qavanillu oqarpoq, neriuu-
tigiuarsimallugu naatsor-
suutigiuarsimallugulu film-
ertartut filmi nuannarissa-
gaat. - Ilimagisallu maanna
malunniupput, filminik at-
tartortitsisarfimmi »All
Right Film«-imi sulisumut
Rasmus Jørgensenimut
oqarpoq.
Filmi USA-mi mianer-
sortumik nalilerneqarpoq.
Torrallanneqarnerpaatut
naatsorsuutigineqanngilaq,
oqaasertalerneqarporli:
»Uulikullannartuliaq ima-
annaanngitsumik allaner-
taqarpallaanngitsoq torer-
sorlu, pissanganartumik
aallartikkaluarluni taamaa-
ginnarunnaartoq«.
Smilla-succes
(JB) - Slik imod tyske og
danske anmelderes anbefa-
linger har »Frøken Smillas
fornemmelse for sne« ind-
taget en klar førsteplads i
de tyske biografer. Oprin-
deligt var det planlagt, at
filmen »kun« skulle vises i
240 biografer, men den
tyske distributør har nu fået
lavet 121 nye kopier, så
Smillas’ fornemmelser går
over lærredet i alt i 361 bio-
grafer i Tyskland. Det er
meget selv efter tyske for-
hold, og »Smilla« er såle-
des den mest sete film i
Tyskland for tiden.
Instruktøren Bille Au-
gust er glad. Han er i øje-
blikket i New York for at
forberede sin kommende
film »Les Misérables«, og
herfra siger han, at det hele
tiden har været hans håb og
hans tro, at publikum ville
tage filmen til sig. - Og det
er, hvad det nu tyder på,
siger han ifølge Rasmus
Jørgensen fra filmdistribu-
tøren »All Right Film«.
I USA har filmen fået
bløde anmeldelser. Den
regnes ikke for et mester-
værk, men har fået prædi-
katet:»En usædvanlig glat
og pæn thriller, der starter
spændende, men ikke hol-
der distancen«.