Atuagagdliutit - 25.02.1997, Blaðsíða 11

Nr. 15 • 1997
11
ap'a&c/éf'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Maannarpiaq ajomartorsiutit atuupput
Inissaaleqineq annertoqaaq, tamannaannarli Kalaallit Nunaanni peqqissaasussaaleqinermut
peqqutaanngitsoq siulittaasoq Karna Jokumsen oqarpoq
Direktørit
nikerartut
(LRH) - Inissaaleqineq anner-
toqaaq, peqqinnissamullu
naalakkersuisup Marianne
Jensen-ip Peqqinnissaqarfim-
mi aaqqiiniamermini suliniu-
teqarnerani tapersersorpara,
Kalaallit Nunaanni Peqqis-
saasut Kattuffiata siulittaasua
Kama Jokumsen AG-mut o-
qarpoq.
- Kisianni soorunami ta-
manna kisimi Kalaallit Nu-
naanni peqqissaasunik atorfi-
nitsitsiniapiloomermi peqqu-
taanngilaq. Akissarsiat, inis-
saqameq, meeqqerivinni inis-
saqartitsineq, aappaasut sulif-
fissaqartitaanerat suliffimmi-
lu atugassarititaasut ajomar-
torsiorfiusarput, Karna Jo-
kumsen oqaluttuarpoq.
- Pisinnaanermit annertu-
nemsumik pisoqartariaqarpoq
ullut 22-it ingerlanerini 14-
16-eriarluni pigaartuusassa-
gaanni sapaatillu akunneri al-
lortarlugit sulisarnermit an-
nertunerusumik sulisassa-
gaanni. Taamaammallu ator-
fillit pigiinnarneqassappata
pitsaanerusunittaaq atugas-
saqartitaanissaat soorunami
pisariaqarpoq, oqarpoq.
Kama Jokumsen-ip nassue-
rutigaa paasisinnaannginna-
miuk siusinnerusukkut inis-
saaleqineq aaqqiiffiginiarne-
qarsimanngimmat.
- Ukiuni kingullemi talli-
mani-arfinilinni tamanna sua-
artaatigisimagaluarparput, o-
qarpoq.
Suleqatigiinneq
- Maanna Marianne Jensen-ip
tamanna aaqqiiffiginiarsari-
lerpaa, kisimiillunili aaqqis-
sinnaanngilaa. Inissaaleqineq
taamaallaat suleqatigiinnik-
kut aaqqinneqarsinnaavoq,
taamaattoqanngippammi ra-
diukkut aallakaatitsinermi pi-
sutut pisoqassaaq, tassanilu
Marianne Jensen, Daniel
Skifte (ineqamermut naalak-
kersuisoq, aaqq.) aamma Per
Lundquist (napparsimavissu-
armi pisortaq, aaqq.) immin-
nut pisuuteqattaapput, arlaan-
naataluunniit akisussaaffik
tigujumanagu.
- Nammineq isumaga ma-
lillugu taamatut pisoqartillu-
gu imminnut pisuuteqattaan-
neq atortariaqanngilaq. Taa-
maalilluni akerleriinneq si-
laannarmiilertarpoq, ajomar-
torsiullu qanoq iliuuseqarfigi-
neqarani. Naalakkersuisut
kattullutik qanoq iliorsinnaa-
nerlutik oqallisigisariaqar-
paat. Ingilluni qanoq iliuuse-
risinnaasaq ilungersuullugu
oqallisigisariaqarpoq.
- Peqqinnissaqarfimmiin-
naq inissaaleqisoqanngilaq.
Nuna tamakkerlugu inissaa-
leqiffiuvoq. Aammalu ersaril-
luinnarpoq peqqinnissaqar-
fimmi sulisut meeraannut
ilinniartitsisussanik paaqqin-
nittussanilluunniit inissaa-
leqineq pissutigiinnarlugu
pissarsiortoqarsinnaanngippat
pissutsit pitsaanerulemavian-
ngimmata. Ajomartorsiut al-
lamik malitseqartarpoq qaan-
gigassaanngitsutullu misin-
nartarluni, kisianni akisussaa-
sut ataatsimoorlutik aqqutis-
sarsiortariaqarput, Kama Jo-
kumsen oqarpoq.
Aallartiffissaqar-
tariaqarput
- Oqamianngilanga ajomar-
torsiut imaaliallaannaq aaq-
qinneqarsinnaasoq, atukka-
gummi ajortorujussuupput.
Eqqumiigaarali suli qanoq ili-
uuseqartoqarniarsimanngim-
mat. Arlaannit aallartiffis-
saqartariaqarpoq, aammalu
anguniagassat suunersut aala-
jangemeqartariaqarput.
Karna Jokumsen isumaqar-
poq iliuusissanik aalajanger-
toqannginnerani inissaaleqi-
neq misissuiffigeqqaartaria-
qartoq.
- Piffissamut ungasissumut
Det er nu det sner
Boligproblemet er markant, men det er ikke kun derfor,
der ikke er sygeplejersker nok i Grønland, siger formand
Karna Jokumsen
(LRH) - Boligproblemet er
markant, og jeg støtter de til-
tag landsstyremedlem for
Sundhed, Marianne Jensen,
foretager sig for at løse pro-
blemet for Sundhedsvæsenet,
siger formand for sygeplejer-
skerne i Grønland, Peqqissaa-
sut Kattuffiat, Karna Jokum-
sen til AG.
- Men det er selvfølgelig
ikke den eneste gmnd til, at
der er problemer med at re-
kruttere sygeplejersker til
Grønland. Der er problemer
med løn, bolig, plads på bør-
neinstitutioner, arbejde til
medfølgende ægtefælle, og så
er der også problemer med
arbejdsvilkårene, fortæller
Kama Jokumsen.
- Det kræver noget ud over
det sædvanlige at have 14-16
vagter i løbet af 22 arbejdsda-
ge og at arbejde mere end
hver anden weekend. Derfor
skal der selvfølgelig også
bedre arbejdsvilkår til for de
ansatte, hvis man vil holde på
dem, siger hun.
Kama Jokumsen indrøm-
mer, at hun ikke forstår, at der
ikke er gjort noget for at løse
boligproblematikken før.
- Det er noget vi mindst har
råbt op om de sidste 5-6 år,
siger hun.
Samarbejde
- Nu er Marianne Jensen gået
ind for at forsøge at løse pro-
blemet, men det er ikke noget
hun kan klare alene. Boli-
gproblemet kan kun løses ved
et samarbejde, ellers ender
det som i den radioudsendel-
se, hvor Marianne Jensen,
Daniel Skifte (landsstyremed-
lem for boliger red.) og Per
Lundquist (hospitalsinspektør
red.) sad og smed bolden vi-
dere imellem hinanden uden,
at nogen ville tage ansvaret.
- Efter min mening skal
man i denne situation lade
være med at give hinanden
skylden. På den måde hænger
bolden hele tiden i luften mel-
lem to parter, og ingen gør
noget ved problemet. Hele
landsstyret må sætte sig sam-
men og drøfte, hvad man kan
gøre ved problemet. Man må
virkelig sætte sig ned seriøst
og drøfte, hvad man kan gøre.
- Boligproblemet findes jo
ikke kun inden for sundheds-
området. Det gælder jo gene-
relt for hele landet. Og det er
da klart, at situationen for
sundhedspersonalet ikke bli-
ver bedre, hvis der ikke også
findes lærere til at undervise
deres børn eller pædagoger til
at passe børnene, fordi der
ikke er boliger til dem. Det
bider sig selv i halen, og pro-
blemet kan virke uoverskue-
ligt, men de ansvarlige må
sætte sig sammen og finde en
udvej, siger Kama Jokumsen.
Må begynde et sted
- Jeg siger ikke, at man med ét
kan løse problemet, fordi det
jo er katastrofale forhold vi
Peqqinnissaqarfunmi sulisut inissaaleqisorujussuit
malunnarpoq, kisiannili ilaatigut peqqissaasut
amigaataanerannut peqqutaasut arlaqarput.
Der er markant mangel på boliger for de ansatte indenfor
sundhedsvæsenet, men andre faktorer spiller også indfor
manglen på blandt andet sygeplejersker.
atuuttussanik ujarlernermi
piffissamut qanittumut atuut-
tussanik aaqqiigallartarneq
ajorinngilara, ilaana. Qaam-
matip naalemerani akissarsi-
annit 10 kroni kisiat sinnera-
lugu 200 kroninik atorniaru-
ma sumut iluaqutaassava
qaammatip tullissaani pitsaa-
nerusumik atuinissara pia-
reersarfiginngikkukku, nassu-
iaavoq.
Inissaaleqinermut aaqqiis-
sutissamik aalajangersimasu-
mik Kama Jokumsen siunner-
suutissaqanngilaq. Taamaak-
kaluartorli piginneqatigiilluni
inissialianik amerlanemsunik
sanaartornissaq innersueqa-
taaffigerusuppaa.
- Ilaasortatsinnit arlallit
nunatsinni siunissaqarunik
inissiamut taamaattumut ani-
ngaasaleerusuttut nalunngi-
lakka, oqarpoq. - Immaqa
aamma sulisunut inissiat a-
merlineqamissaat siunnersuu-
tigineqarsinnaavoq, periarfis-
salli amerlasoorsuummata
isumaarpunga akisussaasut
ataatsimoorlutik oqallittaria-
qartut qanorlu iliuuseqarlutik.
- Maannali qanoq iliorto-
qartariaqarpoq, maannarpi-
armi ajomartorsiutit atuupput,
Kama Jokumsen.
NARSAQ(ark) - Aamma
direktørimik allamik so-
raartoqarpoq. Ippassingami
INI-p direktøria soraaria-
rami, aamma KNR-ip di-
rektøria soraarsitaariarami
maanna nalunaarutigine-
qarpoq Eskimo Pels nutaa-
mik direktørertaartoq. Han-
ne Hartvig, tusallattaartua-
garput piumajunnaarpoq.
Hanne Hartvig, 53-inik
ukiulik aprilimi suliffimmi-
nit taamaatissaaq. 1992-
imili mersortarfimmi pi-
sortaasimavoq, 1989-imi
suliffeqarfimmi imntik-
koortortami pisortanngorsi-
malluni. Hanne Hartvig
Kalaallit Nunaannut aallar-
luni Danmarkimut nuunni-
arpoq, taamaammallu april-
imi suliunnaassaaq.
Bevægelse i
direktørene
NARSAQ(ark) - Så går
der igen en direktør. Forle-
den var det direktøren for
INI, så blev direktøren for
KNR gået og nu meddeles,
at Eskimo Pels skal have ny
direktør. Hanne Hartvig,
hvis stemme man ellers
hører ganske meget, vil
ikke mere.
Hanne Hartvig, 53 år,
forlader stillingen til april.
Hun har været leder af
systuen siden 1992, efter at
hun var kommet til virk-
somheden i 1989 som afde-
lingsleder. Hanne Hartvig
forlader Grønland til fordel
for Danmark, når det er slut
i april.
har. Men det undrer mig, at
man i det mindste ikke er star-
tet på at gøre noget ved det. Et
eller andet sted skal man be-
gynde, og så må man sætte
sig nogle mål.
Karna Jokumsen mener,
boligproblemet bør under-
søges nøje, før man træffer
beslutninger om, hvad der
skal gøres.
- Jeg har ikke noget imod,
at man laver kortsigtede løs-
ninger, vel at mærke, hvis
man samtidig forbereder sig
på de langsigtede løsninger.
Hvis jeg sidst på måneden har
10 kroner tilbage af min løn
og går ud og låner 200 kroner,
så nytter det jo ikke noget,
hvis jeg ikke samtidig forbe-
reder mig bedre måneden
efter, forklarer hun.
Nogen entydig løsning på
boligproblemet har Karna
Jokumsen ikke. Hun vil dog
gerne være med til at anbefa-
le flere andelsboligbyggerier.
- Jeg er vidende om, at fle-
re af vore medlemmer gerne
vil investere i en sådan bolig,
hvis de har en fremtid her i
landet, siger hun. - Måske kan
man også foreslå flere perso-
naleboliger, men der er så
uanede muligheder, at jeg
mener, det er noget de ansvar-
lige bør sætte sig sammen og
diskutere og gøre noget ved.
- Men der skal gøres noget
nu, for det er nu, det sner,
siger Karna Jokumsen.
Toyota BIG FOOT Nuummiippoq. Sapaatip akunnerani kingullermi
islandimiut/kalaallit Nuumrni inuussutissarsiomikkut isumasioqatigiinnerannut atatillugu
Toyota-ngaallussuaq nassameqarpoq. Island-imiut biileriaatsimik immikkooruteqarluin-
nartumik pilersitsisimapput, biilit assakaasui sisamat tamarmik ingerlatillit 38 tommerinik
assakaasulersortalersimallugit, pullaangaatsiariarlugillu qaqqami angalaarutigisalersimal-
lugit. Aammattaaq biilit ataasa allanngortitemerinut islandimiut pikkorissivissimapput.
Big Foot Nuup eqqaani Ukkusissami qummut ingerlaartoq uani takuneqarsinnaavoq.
Island Big Foot-inik ntarlunnik Kangerlussuarmi Greenland Tourism-imut tunisaqarsi-
mavoq, oqaatigineqarporlu tamaani atussallugit naleqqulluinnartuusut.
Toyota BIG FOOT på besøg i Nuuk. Det var en vild og voldsom Toyota, der var på
besøg i Nuuk i forbindelse med de islandsk/grønlandske erhvervsseminar i Nuuk i sidste
uge. Islændingene har udviklet en helt speciel form for bilisme, der går ud på at forsyne
de store kendte firehjulstrækkere med 38 tommer dæk, lukke det meste af luften ud og
køre en tur i fjeldet. Der skal også en specialbygget undervogn, og også det har islændin-
gene gjort sig til specialister i. Her ses Big Foot på vej op ad Lille Malene ved Nuuk.
Island har leveret to Big Foot biler til Greenland Tourism i Kangerlussuaq, hvor forhol-
dene betegnes som ideelle.