Atuagagdliutit - 04.03.1997, Blaðsíða 23

Nr. 17 • 1997
23
a^a^c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Oplagring af atomvåben
Lager til atomvåben • og
forholdene i landet
Af Aannguaq Poulsen, formand, Jaaku Lange, kasserer,
Kaka Jeremiassen, bestyrelsesmedlem, Inuusuttut
Ataqatigiit, Nuuk
Af Robert E. Peary II, Qaanaaq
I debatten forsøger man at
sammenblande oplagring af
atomvåben i Thule med
ønsket om at indføre selvstyre
i Grønland. Folk siger, at vi
bedre kan få råd til at indføre
er kommet med raske be-
mærkninger om, at man skal
prøve at tænke sig godt om,
før man lader vreden overta-
ge, når det drejer sig om op-
lagring af atomvåben. Sådan
oplagring af atomvåben i
Grønland.
Det er netop en misforstået
fortolkning af et selvstændigt
Grønland. For os er penge
ikke det vigtigste for at blive
et selvstændigt folk. Vi vil
have et selvstyre, fordi det er
tid til at ændre den politik, der
i dag bmges til at styre landet.
Nu må det være på tide at pri-
oritere grønlændernes interes-
ser, og vi må væk fra at landet
bruges som indtægtskilde for
en kolonimagt.
Som tingene er i dag, er det
svært for os at få del i landets
omsætning, uanset hvor man-
ge penge, det drejer sig om.
Vi har stadig få aktive poli-
tikere, som kom til før hjem-
mestyrets indførelse, og deres
grundlæggende politik var, at
hvis den grønlandske befolk-
ning ikke blot skulle virke
som tilskuer til udviklingen
(som i kolonitiden) burde vi
indføre hjemmestyret. Dog er
hjemmestyret endnu ikke nået
ud til befolkningen, idet det
kun er politikere, der har har
fået gavn af hjemmestyret.
Befolkningen er stadig tilsku-
er til forholdene i landet. Der-
for prøver man at snyde os
ved at bruge penge som lok-
kemad indenfor fiskeriet,
ligesom det var tilfældet ved
hjemmestyrets indførelse.
En af de danske politikere
Niclas Olsen-imut eqqaaniut
All. Jørgen Pedersen,
Nukissiorfiit pisortaat
Tallimanngomeq 21. fe-
bruar 1997 Nukissiorfiit
qitiusumik allaffiani ali-
anartumik nalunaarfigine-
qarpugut Niclas Olsen
Østrigimi sulinngiffeqar-
luni sisorariartilluni apu-
tip sisoomerani ajunaarsi-
masoq.
Niclas, 28-nnarnik uki-
oqalersoq, Nukissiorfiit
nunaqarfinnut immik-
koortortaqarfiani atorfi-
nippoq 1. september 1994,
qaammatinilu arfineq pi-
ngasuni kingullerni im-
mikkoortortamut akisus-
saavoq. Amerlasuut Nic-
las ilisarisimalersimavaat
suleqatitut pikkorissutut,
aallussisutut eqiasuilluar-
tutullu, taamaattuuninilu
suleqatigisimasaminit ta-
manit maqaasineqaatigis-
savaa. Uagullu ilisarisi-
mannilaalersimasut na-
lunngilarput, inuusoq so-
qutiginartoq inuunermillu
nuannarinnittoq, avata-
ngiisimini pisunut tama-
nut pimoorussilluni sam-
misaqartoq soqutiginnil-
lunilu. Niclas-ip killiffis-
saasinnaasut misilerartar-
pai, piginnaasaminillu mi-
sileerusuttarnera, aqajan-
nguummemermik misigi-
saqarluni, ajoraluartumik
erligisaanik pingaarteqi-
saanillu akeqarpoq - inuu-
neranik.
»Eqqaaneqamera ataqqi-
nartitaali«
man overgår til noget nyt. Vi
er jo ikke engang selv be-
gyndt at forberede overgan-
gen til at få selvstyre.
1 stedet for at enspore debat-
ten om oplagring af atom-
våben i Grønland, eller nær-
mere bestemt Pituffik, med
tilsvarende økonomisk godt-
gørelse, kan vi dreje debatten
til at omfatte, hvad der vil ske
med miljøet i hele verden, når
der oplagres atomvåben.
Grønland omtales som en
mulighed for oplagring af
atomvåben, og jeg mener, at
vi har fået en mulighed for at
deltage i debatten, som vi
nødig skal lade gå spildt.
Denne udtalelse skal ikke
forstås sådan, at jeg dermed
har accepteret oplagring af
atomvåben i Pituffik.
Lad os selv bestemme,
hvad debatten skal indeholde.
Derved kan vi opnå bedre
anseelse udefra, og vi får mu-
lighed for at vise, at vi ikke er
tabt bag vognen, når det dre-
jer sig om den slags spørgs-
mål, og at vi ikke er blinde
overfor sagens alvor, når vi
blander os i debatten.
Hvis vi lægger det døve øre
til den slags debat og forslag,
risikerer vi at give de medvir-
kende i debatten en chance
for at bestemme sagens ud-
fald. Derved risikerer vi også
at miste indflydelsen på de
ting, der skal bestemmes
indenfor landets grænser, især
når man tænker på, at havet er
det vigtigste erhvervsgrund-
lag for os.
Lad os lade være med at
blive fristet af den lovede
økonomiske indsprøjtning og
lad os ikke i forvejen udpege
Pituffik, som den fremtidige
oplagringssted til atomvåben,
men lad os derimod sætte
dagsordenen for debattens
indhold. På den måde vil
resten at verden forstå, at vi
også tænker på hele verden.
Derved vil Grønland også
opnå respekt fra hele verden,
og det vil dermed blive svært
at komme uden om landet,
når debatten drejer som om
den slags spørgsmål.
selvstyre, hvis vi accepterer en tankegang er et gammelt
levn fra kolonitiden; de prø-
ver at undertrykke befolknin-
gens holdninger. Hvorfor be-
der de os om at tænke os godt
om? Tænkte de sig mon godt
om, da de var i gang med at
lave deres egne våben?
De skal ikke prøve at kaste
bolden videre til os, bare for-
di, de ikke har tænkt sig godt
om med hensyn til fremtiden.
De skal heller ikke snyde os
til at være med, fordi super-
magterne ikke har kunnet
tænke sig godt om.
Vi er vidende om, at atom-
våben har været en del af
hverdagen i Thule, uden at vi
blev spurgt af den grund. Det
kan vi heller ikke acceptere.
Hvordan kan de tro, at vi vil
få tillid til dem, når de siger,
at de vil spørge os først. Vi
ved jo ikke engang, hvad
Danmarks og USA’s aftale
indeholder. Derfor kan den
danske stat uden videre ac-
ceptere oplagring af atomvå-
ben i Thule. Også selv om vi
har hjemmestyre i landet.
Derfor er det på tide, at vi
begynder at tænke på, hvor-
når vi kan få selvstyre i lan-
det. Desværre sover vore
landstingsmedlemmer, og de
mener, at selvstyret vil kom-
me af sig selv. Vi har allerede
ved hjemmestyrets indførelse
set, hvor vigtigt det er med
grundig fornedrelse, inden
NUUP KOMMUNEA
Pissarsiorpoq
Pisortamik støttepædagoginillu 5-inik
Pisortaq ataaseq perorsaasullu ikorfartuisut tallimat
kommunip paarisarialinnut najugaqarfiutaanut ataatsi-
mullu najugaqarfiutaanut.
Nuup Kommuneata Isumassuinermik immikkoortortaqar-
fia ullumikkut sisamanik ataatsimut najugaqarfiuteqar-
poq, inunnut eqqarsartariaaatsimikkut tamimikkullu nap-
paatilinnut, siunissamilu qaninnerpaami ataatsimoorluni
najugaqarfiit amerlanerusut pilersinneqassapput.
Pisortatut utorfik:
Pisortatut atorfik ataatsimut najugaqarfinni inissisima-
voq Isumassuinermik immikkoortoqarfimmi innarluu-
tilinnut siunnersortip immikkoortortaqarfiullu pisortaata
ataaniittoq.
Pisortaq ulloq naallugu sulisartussaq Nuummi sulis-
saaq, suliffigissallugit paarisarialinnut ataatsimut naju-
gaqarfik aamma ataatsimut najugaqarfik tamarmik 4-nik
inuttaqartut, 8-nillu sulisoqarpoq. Paarisarialinnut naju-
gaqarfik ulloq unnuarlu nakkutigineqartuuvoq ataat-
simullu najugaqarfik unnukkut nakkutigineqartarluni.
Tamatuma saniatigut nammineq angerlarsimaffinni
najugaqartunik sullitaqartoqarpoq.
Pisortap suliassai tassaapput:
- Nuup illoqarfiani ataatsimut najugaqarfinnik ulluin-
nami aqutsineq, kiisalu inersimasunik timimikkut/tar-
nimikkut nappaatilinnik nammineq angerlarsimaffim-
minni najugaqartunik ikorfartuinikkut suliassat.
- ataatsimut najugaqarfiit assigiissumik pilersaarusior-
nissaasa aammalu assigiissumik anguniagaqamissaa-
sa qulakkeemissaat.
Pisortatut akisussaassutsit pisinnaatitaaHiillu:
- sulisut sulisamerinut pilersaarusiomeq
- aaqqissuussineq
- atugassaritinneqartut killeqartut
- sullitat
- sulisut
- ilitsersuineq
- ataatsimoorluni sammisassat
Perorsaasut ikorfartuisut:
Perorsaasunik ikorfartuisunik tallimanik ikorfartui-
soqatigiinnut pissarsiorpugut ulloq naallugu sulisartus-
sanik piaartumik isumaqatigiissuteqarnikkulluunniit
sulilersussanik, inersimasunik inarluutilinnik, kommu-
nip ataatsimut najugaqarfiutaani namminerlu angerlar-
simaffimmi najugaqartunik sullissisussanik.
Suliassaqarfiit suliassallu:
Perorsaasoq ikorfartuisoq pingaartumik ataatsimut naju-
gaqarfinni sullitallu angerlarsimaffiani, kiisalu katerisi-
maartarfimmi pilersinneqaqqammersumi »Sukisaarsar-
fik«-mi sulisarpoq.
Katerisimaarfik ilaatigut tassaavoq inunnut tamimikkut
nappaatilinnut ulluunerani sammisassaqamissamut neqe-
rooruteqarfik.
Suliassat tassaapput najoqqutassiuineq, inunnik isuma-
ginninnikkut perorsaanikkut ikorfartuineq aammalu
ulluinnaat ingerlaneranni aaqqissuusseqataaneq.
Naatsorsuutigaarput qinnuteqartut:
- perorsaasutut naleqquttumik ilinniarsimassasut aam-
malu timikkut/tamikkut innarluutilinnik sullissiner-
mik misilittagaqassasut
- marluinnik oqaaseqartut
- suliamut tunniusimasut inuppalaartuusullu
- namminersorsinnaasut tamatigoortullu
- aallartitsillaqqissuusut qiimasuullutillu
- arajutsisaatsuusut pissutsinullu malinnaasuullutik
- nikerartumik aammalu sap. akunnera allortarlugu sap.
akunnerata naanerani sulerusussuseqartut.
Neqeroorutigaavut:
- atorfik pissangamartoq nammineq sulianut aammalu
aaqqissuussinerup allanngortinnissaani sunniu-
teqamissamut periarfissalik
- suliat tapersersuinermik, aalajaallisaanermik sammi-
sassaqartitsinermillu imallit pilersaarutit suliarineqa-
reersimasut naapertorlugit
- suliffik pissanganartoq ammasorlu
- atorfik tamatigoortoq unammilligassarpassualik
- kursuserluni ilinniagaqaqqittamerit
- pisortaq piareersimanissamut tapeqarpoq
Erseqqinnerusumik paasissutissat pissarsiarineqarsin-
naapput innarluutilinnut siunnersortimut Sara Jessen-
imut tlf. 2 33 77 lokal 297-imut saaffiginnilluni.
Isumaqatigiissut:
Perorsaasutut ilinniarsimasunik atorfinitsitsineq pissaaq
Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut aamma P.l.P.-p pe-
rorsaasut Kalaallit Nunaanni ulluunerani aamma ullukkut
unnuakkullu paaqqinnittarfinni sulisut pillugit isumaqati-
giissutaat naapertorlugu.
lnissaqartitsisoqarsinnaavoq, maleruagassat qaqugu-
mulluunniit atuuttut malillugit siumut
akiliummut/ineqamermut il.il. akiliiffigineqartartussa-
mik. Inissiamilli tunineqamissamut sivisuumik utaqqi-
nissaq naatsorsuutigineqassaaq kommunimi inissaa-
leqineq pissutigalugu.
Pequttat assartomeqamerat atorfininnermullu atasumik
angalaneq akiliunneqassapput, sivikinnerpaamillu ukiu-
ni pingasuni atorfeqareemermi angerlamut angalaneq
pequttallu assartomeqamerat akilemeqassallutissaaq.
Inuttassarsiukkap normua pisortamut: 223/97
Inuttassarsiukkap normua støttepædagoginut: 224/97
Qinnuteqaat inuttassarsiukkap normuanik ilisamaaserlugu
soraarummeersimanermut uppemarsaatit nuutinneqame-
rannik oqaaseqaataasinnaasunillu imalik Akissarsialeri-
nermut sulisoqamermullu immikkoortoqarfimmut anngu-
tereersimassaaq kingusinnerpaamik 26. marts 1997.
Nuup Kommunea
Akissarsialerinermut sulisoqamermullu immikkoortoqarfik
Telefax 2 18 73 • Postbox 1005 • 3900 Nuuk