Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.03.1997, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 04.03.1997, Blaðsíða 11
Nr. 17 • 1997 11 GRØNLANDSPOSTEN Qaqortumi mittarfeqan- nginneq qineqqusaar- nermi oqallisaassaaq pingaartoq Den manglende lufthavn i Qaqortoq bliver valgets vigtigste »samtaleemne« Qaqortup kommuniani qinersineq naligiiffiusinnaavoq Qinersinermi malittarisassat nutaat Siumumut akornutaasinnaapput, nunaqarfinni savaateqarfinnilu ilasortaminnik annaasaqarsinnaallutik QAQORTOQ(JB) - Kommu- nimut qinersinermi Qaqortup Kommuniani qanorluunniit pisoqarsinnaavoq. Siumut qu- lingiluanik ilaasortaatitaqar- luni amerlanerussuteqarsori- narpoq. Atassut aamma Inuit Ataqatigiit tamarmik marlun- nik ilaasortaatitaqarput. Agguataamerili 9-2-2 par- tiit pingasuullutik taaneqame- risa agguataamerinut ersiu- taanngillat. Siumut kommu- nalbestyrelsimi ilaasortaatitai sisamat nunaqarfmnit savaa- teqarfinnilluunniit qinigaap- put, malittarisassalli nutaat malillugit qulamarluinnarpoq kommunalbestyrelsimut ilaa- sortanngoqqissinnaanersut. Assersuutigineqarsinnaa- vorlu qinersinermi kinguller- mi kisimiilluni qinigassan- ngortittoq Ado Rasmussen 88-inik taaneqaraluarluni qi- nigaanngitsoq. Siumumut ilu- aqutaaqaaq. AG-p paasisai naapertorlugit Ado Rasmus- sen qinigassanngorteqqis- saaq, kamanaatsoominili ilin- niutigalugu allanik qineqqu- saaqateqassaaq, qinigaanis- saanut qulakkeerissutaasin- naasoq. Qinersinermi kingullermi Siumut illoqarfimmi qinersi- suni amerlanersussuteqanngi- laq, taamaattumik siumut eq- qoriaruminaappoq qanoq i- nerneqassanersoq, partiillu arlaat borgmesterinngortitsis- sanersoq. Qinersinerup iner- nera suleqatigisinnaasallu a- peqqutaassapput. Qaqortumi qinersinerup inernissaa eqqoriameqarsin- naanngitsoq paarlattuanik qi- neqqusaamermi sammisassat arlallit qularutissaanngillat. Mittarfik sammineqassaaq Malinnaasunit qaninnerpaaq, kommunaldirektør Leif Elle- bæk, qulanngilaq mittarfik qi- neqqusaamermi sammisassa- ni pingaamerit ilagissagaat. Maluginiameqarpoq suli pif- fissaqartoq, kiisalu inatsisar- tuni mittarfiup taamaatinnera- nut aalajangiinermi akisus- saaffik politikerinut ataasiak- kaanut tutsinniameqarsinnaa- voq, partiilersomermi inut- tarsiuinermilu. - Illoqarfimmi politikkikkut sammisassat, pingaartumik inuussutissarsiornermut tun- ngasut, mittarfimmut attuu- massuteqaqaat, taamaattumil- lu mittarfimmut tunngasut qi- neqqusaamermi sammisassa- nut arlalissuamut tuniluuttus- saapput, Leif Ellebæk oqar- poq. Kommuni aamma Qaqortu- mi Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaq qanittukkut oqallissaarummik saqqummi- ussipput, ilaatigut timmisar- tuussinikkut allatigut inuiaqa- tigiinnut pingaaruteqarsin- naasut misissuiffigineri - su- luusalinnik helikopeterinillu - illoqarfimmi, nunap immik- koortuani nunalu tamakkerlu- gu- Oqallissaarummi Qaqortu- mi mittarfittaamissaq siunni- unneqarpoq, qularutissaan- ngilarlu qineqqusaamermi pi- ngaaruteqarluinnassasoq. Ukiut arlaqalersut Qaqortu- mi inuit ikiartuaarput - suli taamaattussaq mittarfiliomis- sap taamaatinneqamera aala- jangiusimaneqaannassappat. Ikuallaavik inissiallu Kommunaldirektør Leif Elle- bæk isumaqarpoq Qaqortumi ikuallaavissaq qineqqusaar- nermi oqallisigineqassasoq. Namminersomerullutik oqar- tussat aningaasaliissutissaat 1997-imi aningaasanut inat- simmi ilanngunneqareeralu- arput, tamannali immini qu- lakkeerissutaanngilaq ani- ngaasat siunertaminnut ator- neqassanersut. Ikuallaavissal- lu kiisami piviusunngortiler- nera qineqqusaartut ilaasa suliarisimasamittut iluaquti- giniarsinnaavaat. Aningaasartuutit nammi- nersornerullutik oqartussat kommunillu avitsinerat oqal- lisinngorsinnaavoq. Avata- ngiisinut pisortaqarfik isuma- qarpoq namminersomerullu- tik oqartussat suliassarigaat, aningaasaqarnermut pisorta- qarik allamik isumaqartoq. Maannakkutut itsillugu amer- laqatigiimmik aveqatigiitto- qassaaq. Inuussutissarsiornermik ineriartortitsinermut piler- saarut qineqqusaarutitut so- qutiginassaaq. Piffissamut si- visuumut pilersaamsiornerit qineqqusaamerni oqallisigis- sallugit ajomakusoorsinnaa- galuarput, sammisat aalaja- ngersimasut sammineqakka- jummata. Sammisassat inuus- sutissarsiornermut tunngasut ilagaat Qorlortorsuarmi er- ngup nukinganik nukissiorfi- liomissaq. Naak Qaqortumi inissaa- leqineq kommuneqarfinnut allanut naleqqiullugu anner- tunerunngikkaluartoq oqalli- sigineqanngitsoorsinnaanngi- laq. Illoqarfimmi inissianik sanaartomeq qanga ingerlal- luaraluarpoq. Maannali inger- lanngingajattutut oqaatigi-ne- qarsinnaavoq. Qaqortumi qanga politike- rit sanaartomemut pingasunit QAQORTOQ(JB) - I Qaqor- tup Kommunia kan alt ske ved kommunevalget. Ganske vist ser det ud, som om Siu- mut med sine ni kommunal- bestyrelsesmedlemmer har overmagten. Atassut og Inuit Ataqatigiit har hver to. Men styrkeforholdet 9-2-2 er ikke noget reelt billede af stemmefordelingen til de tre partier. Fire af Siumuts kom- munalbestyrelsesmedlemmer er nemlig valgt i bygder eller blandt fåreholdeme, og efter de nye regler er det mere end tvivlsomt, at de igen bliver repræsenteret i kommunalbe- styrelsen. Dertil kommer, at der ved sidste valg opstillede en en- keltkandidat Ado Rasmussen, der trods sine 88 stemmer ikke blev valgt. Det var en klar fordel for Siumut. Efter hvad AG erfarer stiller Ado Rasmussen også op ved dette valg, men klog af skade sam- men med andre, som kan væ- re med til at sikre hans valg. Siumut havde ikke flertal blandt byvælgerne ved sidste valg, og det er derfor umuligt på forhånd at sige, hvad det ender med, og hvilket parti, der skal have borgmesterpo- sten. Det kommer både an på resultatet og de mulige samar- bejdsrelationer. Mens der ikke på forhånd kan gisnes om valgresultatet i Qaqortoq, kan man til gen- gæld være sikker på flere af agguagassani iluatsitaarillaq- qissuupput, taamani naala- gaaffimmit aallamemeqartoq, taamanimilli ajorsigaluttuin- narpoq, naallu 1997-imut ani- ngaasanut inatsimmi Qaqor- tumi inissianik sanaartomis- samut immikkoortitsisoqaree- raluartoq anguniagassat suli amigaateqaqaat. de emner, der kommer frem vi valgkampen. Lufthavnen bliver valgemne En af de iagttagere, der sidder tættest ved alting, kommunal- direktør Leif Ellebæk, er overbevist om, at lufthavnen vil være et af valgkampens væsentligste emner. Det er en almindelig opfattelse, at løbet nok ikke er kørt endnu, og desuden kan ansvaret for landstingsbeslutningen om at opgive lufthavnsprojektet i byen muligvis »hænges op på« enkelte politikere, både i partisammenhæng og person- ligt. - Mange lokalpolitiske em- ner, særlig de erhvervsmæssi- ge, er stærkt afhængige af lufthavnen, og derfor kan situationen omkring lufthav- nen i virkeligheden smitte af på en meget stor del af val- gkampens emner, siger Leif Ellebæk. Kommunen og Qaqortoq Erhvervsråd har netop ud- sendt et debatoplæg, der blandt andet undersøger de samfundsmæssige konse- kvenser af alternative løs- ningsmuligheder for beflyv- ning - med fastvingede fly og med helikopter - både lokalt, regionalt og på landsplan. Debatoplægget argumente- rer for anlægget af en lan- dingsbane i Qaqortoq, og der er næppe tvivl om, at den Takomariartitsineq angallaffiillu - Politikerit ilaat isumaqarsin- naapput Qaqortumi takomari- artitsineq ajorsissasoq South Greenland Tourism-ip taa- maatinneratigut, oqallisigine- qassaarlumi, Leif Ellebæk isumaqarpoq. - Maanna ta- kornariartitsineq makkunan- kommer til at danne grundlag for en væsentlig del af valg- kampen. Befolkningstallet i Qaqor- toq har gennem nogle år været dalende - en udvikling der fortsætter, såfremt beslut- ningen om ikke at anlægge lufthavnen bliver fastholdt. Forbrændingsanlæg og boliger Kommunaldirektør Leif Elle- bæk mener, at også det kom- mende forbrændingsanlæg i Qaqortoq bliver genstand for diskussion under valgkam- pen. Ganske vist er hjemme- styrets andel af byggeriet alle- rede afsat på finansloven for 1997, men det er ikke i sig selv garanti for, at pengene bliver brugt efter hensigten. Desuden kan visse kandidater tage deres indsats til indtægt for, at forbrændingsanlægget nu endelig bliver til noget. Også omkostningsfordelin- gen mellem hjemmestyret og kommune kan blive genstand for diskussion. I miljødirekto- ratet mener man, det er et hjemmestyreanliggende, mens økonomidirektoratet har en anden opfattelse. Som det ser ud i øjeblikket, bliver det en fifty-fifty ordning. Også erhvervsudviklings- planen kan blive et interessant emne i valgkampen. Ganske vist er langsigtet planlægning undertiden svær at diskutere på vælgermøder, hvor der tra- nga aaqqissuunneqarpoq: Ta- kornariartitsinermut peqati- giiffik, højskole, kommuni aamma Nielsen Travel. Sam- misassaq mittarfeqarnermik ajomartorsiummut kiisalu ku- jataa tamaat eqqarsaatigalugu angalaniamerup aaqqissuun- nerata pitsaannginneranut at- tuumassuteqarluinnarpoq. ditionelt er tilbøjelighed til at beskæftige sig med mere kon- krete emner. Et af disse em- ner med erhvervsrelationer er vandkraftværket i Qorlortor- suaq. Selvom •boligproblemet næppe er større i Qaqortoq end i andre kommuner, så er det uundgåeligt i en lokal debat. Tidligere har byggeak- tiviteten i byen været relativt høj. Nu er den stort set »nul«. Qaqortoqs politikere var i sin tid gode til at gafle en væsentlig andel til sig af tre- parts-byggeriet, som i sin tid blev igangsat af staten, men siden er det gået ned ad bak- ke, og selvom der på 1997- finansloven er afsat penge til boligbyggeri i Qaqortoq, så er der langt igen. Turisme og infrastruktur - Nogle politikere vil mulig- vis mene, at turismen ikke mere er i gode hænder i Qa- qortoq efter, at South Green- land Tourism gik ned, og det kan blive genstand for debat, mener Leif Ellebæk. - Nu or- ganiseres turismen af en grup- pe bestående af turistforenin- gen, højskolen, kommunen og Nielsen Travel. Emnet har paralleller til lufthavnsproble- matikken og hele den usikre sydgrønlandske trafikstruktur i øvrigt. Der kan blive dødt løb ved kommunevalget i Qaqortoq De nye valgregler kan blive et slag for Siumut, som måske mister sine bygae- og tareholdermandater ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.