Atuagagdliutit - 04.03.1997, Qupperneq 11

Nr. 17 • 1997
11

GRØNLANDSPOSTEN
Qaqortumi
mittarfeqan-
nginneq
qineqqusaar-
nermi
oqallisaassaaq
pingaartoq
Den
manglende
lufthavn i
Qaqortoq
bliver valgets
vigtigste
»samtaleemne«
Qaqortup kommuniani qinersineq naligiiffiusinnaavoq
Qinersinermi malittarisassat nutaat Siumumut akornutaasinnaapput, nunaqarfinni savaateqarfinnilu ilasortaminnik
annaasaqarsinnaallutik
QAQORTOQ(JB) - Kommu-
nimut qinersinermi Qaqortup
Kommuniani qanorluunniit
pisoqarsinnaavoq. Siumut qu-
lingiluanik ilaasortaatitaqar-
luni amerlanerussuteqarsori-
narpoq. Atassut aamma Inuit
Ataqatigiit tamarmik marlun-
nik ilaasortaatitaqarput.
Agguataamerili 9-2-2 par-
tiit pingasuullutik taaneqame-
risa agguataamerinut ersiu-
taanngillat. Siumut kommu-
nalbestyrelsimi ilaasortaatitai
sisamat nunaqarfmnit savaa-
teqarfinnilluunniit qinigaap-
put, malittarisassalli nutaat
malillugit qulamarluinnarpoq
kommunalbestyrelsimut ilaa-
sortanngoqqissinnaanersut.
Assersuutigineqarsinnaa-
vorlu qinersinermi kinguller-
mi kisimiilluni qinigassan-
ngortittoq Ado Rasmussen
88-inik taaneqaraluarluni qi-
nigaanngitsoq. Siumumut ilu-
aqutaaqaaq. AG-p paasisai
naapertorlugit Ado Rasmus-
sen qinigassanngorteqqis-
saaq, kamanaatsoominili ilin-
niutigalugu allanik qineqqu-
saaqateqassaaq, qinigaanis-
saanut qulakkeerissutaasin-
naasoq.
Qinersinermi kingullermi
Siumut illoqarfimmi qinersi-
suni amerlanersussuteqanngi-
laq, taamaattumik siumut eq-
qoriaruminaappoq qanoq i-
nerneqassanersoq, partiillu
arlaat borgmesterinngortitsis-
sanersoq. Qinersinerup iner-
nera suleqatigisinnaasallu a-
peqqutaassapput.
Qaqortumi qinersinerup
inernissaa eqqoriameqarsin-
naanngitsoq paarlattuanik qi-
neqqusaamermi sammisassat
arlallit qularutissaanngillat.
Mittarfik
sammineqassaaq
Malinnaasunit qaninnerpaaq,
kommunaldirektør Leif Elle-
bæk, qulanngilaq mittarfik qi-
neqqusaamermi sammisassa-
ni pingaamerit ilagissagaat.
Maluginiameqarpoq suli pif-
fissaqartoq, kiisalu inatsisar-
tuni mittarfiup taamaatinnera-
nut aalajangiinermi akisus-
saaffik politikerinut ataasiak-
kaanut tutsinniameqarsinnaa-
voq, partiilersomermi inut-
tarsiuinermilu.
- Illoqarfimmi politikkikkut
sammisassat, pingaartumik
inuussutissarsiornermut tun-
ngasut, mittarfimmut attuu-
massuteqaqaat, taamaattumil-
lu mittarfimmut tunngasut qi-
neqqusaamermi sammisassa-
nut arlalissuamut tuniluuttus-
saapput, Leif Ellebæk oqar-
poq.
Kommuni aamma Qaqortu-
mi Inuussutissarsiornermut
Ataatsimiititaliaq qanittukkut
oqallissaarummik saqqummi-
ussipput, ilaatigut timmisar-
tuussinikkut allatigut inuiaqa-
tigiinnut pingaaruteqarsin-
naasut misissuiffigineri - su-
luusalinnik helikopeterinillu -
illoqarfimmi, nunap immik-
koortuani nunalu tamakkerlu-
gu-
Oqallissaarummi Qaqortu-
mi mittarfittaamissaq siunni-
unneqarpoq, qularutissaan-
ngilarlu qineqqusaamermi pi-
ngaaruteqarluinnassasoq.
Ukiut arlaqalersut Qaqortu-
mi inuit ikiartuaarput - suli
taamaattussaq mittarfiliomis-
sap taamaatinneqamera aala-
jangiusimaneqaannassappat.
Ikuallaavik inissiallu
Kommunaldirektør Leif Elle-
bæk isumaqarpoq Qaqortumi
ikuallaavissaq qineqqusaar-
nermi oqallisigineqassasoq.
Namminersomerullutik oqar-
tussat aningaasaliissutissaat
1997-imi aningaasanut inat-
simmi ilanngunneqareeralu-
arput, tamannali immini qu-
lakkeerissutaanngilaq ani-
ngaasat siunertaminnut ator-
neqassanersut. Ikuallaavissal-
lu kiisami piviusunngortiler-
nera qineqqusaartut ilaasa
suliarisimasamittut iluaquti-
giniarsinnaavaat.
Aningaasartuutit nammi-
nersornerullutik oqartussat
kommunillu avitsinerat oqal-
lisinngorsinnaavoq. Avata-
ngiisinut pisortaqarfik isuma-
qarpoq namminersomerullu-
tik oqartussat suliassarigaat,
aningaasaqarnermut pisorta-
qarik allamik isumaqartoq.
Maannakkutut itsillugu amer-
laqatigiimmik aveqatigiitto-
qassaaq.
Inuussutissarsiornermik
ineriartortitsinermut piler-
saarut qineqqusaarutitut so-
qutiginassaaq. Piffissamut si-
visuumut pilersaamsiornerit
qineqqusaamerni oqallisigis-
sallugit ajomakusoorsinnaa-
galuarput, sammisat aalaja-
ngersimasut sammineqakka-
jummata. Sammisassat inuus-
sutissarsiornermut tunngasut
ilagaat Qorlortorsuarmi er-
ngup nukinganik nukissiorfi-
liomissaq.
Naak Qaqortumi inissaa-
leqineq kommuneqarfinnut
allanut naleqqiullugu anner-
tunerunngikkaluartoq oqalli-
sigineqanngitsoorsinnaanngi-
laq. Illoqarfimmi inissianik
sanaartomeq qanga ingerlal-
luaraluarpoq. Maannali inger-
lanngingajattutut oqaatigi-ne-
qarsinnaavoq.
Qaqortumi qanga politike-
rit sanaartomemut pingasunit
QAQORTOQ(JB) - I Qaqor-
tup Kommunia kan alt ske
ved kommunevalget. Ganske
vist ser det ud, som om Siu-
mut med sine ni kommunal-
bestyrelsesmedlemmer har
overmagten. Atassut og Inuit
Ataqatigiit har hver to.
Men styrkeforholdet 9-2-2
er ikke noget reelt billede af
stemmefordelingen til de tre
partier. Fire af Siumuts kom-
munalbestyrelsesmedlemmer
er nemlig valgt i bygder eller
blandt fåreholdeme, og efter
de nye regler er det mere end
tvivlsomt, at de igen bliver
repræsenteret i kommunalbe-
styrelsen.
Dertil kommer, at der ved
sidste valg opstillede en en-
keltkandidat Ado Rasmussen,
der trods sine 88 stemmer
ikke blev valgt. Det var en
klar fordel for Siumut. Efter
hvad AG erfarer stiller Ado
Rasmussen også op ved dette
valg, men klog af skade sam-
men med andre, som kan væ-
re med til at sikre hans valg.
Siumut havde ikke flertal
blandt byvælgerne ved sidste
valg, og det er derfor umuligt
på forhånd at sige, hvad det
ender med, og hvilket parti,
der skal have borgmesterpo-
sten. Det kommer både an på
resultatet og de mulige samar-
bejdsrelationer.
Mens der ikke på forhånd
kan gisnes om valgresultatet i
Qaqortoq, kan man til gen-
gæld være sikker på flere af
agguagassani iluatsitaarillaq-
qissuupput, taamani naala-
gaaffimmit aallamemeqartoq,
taamanimilli ajorsigaluttuin-
narpoq, naallu 1997-imut ani-
ngaasanut inatsimmi Qaqor-
tumi inissianik sanaartomis-
samut immikkoortitsisoqaree-
raluartoq anguniagassat suli
amigaateqaqaat.
de emner, der kommer frem
vi valgkampen.
Lufthavnen
bliver valgemne
En af de iagttagere, der sidder
tættest ved alting, kommunal-
direktør Leif Ellebæk, er
overbevist om, at lufthavnen
vil være et af valgkampens
væsentligste emner. Det er en
almindelig opfattelse, at løbet
nok ikke er kørt endnu, og
desuden kan ansvaret for
landstingsbeslutningen om at
opgive lufthavnsprojektet i
byen muligvis »hænges op
på« enkelte politikere, både i
partisammenhæng og person-
ligt.
- Mange lokalpolitiske em-
ner, særlig de erhvervsmæssi-
ge, er stærkt afhængige af
lufthavnen, og derfor kan
situationen omkring lufthav-
nen i virkeligheden smitte af
på en meget stor del af val-
gkampens emner, siger Leif
Ellebæk.
Kommunen og Qaqortoq
Erhvervsråd har netop ud-
sendt et debatoplæg, der
blandt andet undersøger de
samfundsmæssige konse-
kvenser af alternative løs-
ningsmuligheder for beflyv-
ning - med fastvingede fly og
med helikopter - både lokalt,
regionalt og på landsplan.
Debatoplægget argumente-
rer for anlægget af en lan-
dingsbane i Qaqortoq, og der
er næppe tvivl om, at den
Takomariartitsineq
angallaffiillu
- Politikerit ilaat isumaqarsin-
naapput Qaqortumi takomari-
artitsineq ajorsissasoq South
Greenland Tourism-ip taa-
maatinneratigut, oqallisigine-
qassaarlumi, Leif Ellebæk
isumaqarpoq. - Maanna ta-
kornariartitsineq makkunan-
kommer til at danne grundlag
for en væsentlig del af valg-
kampen.
Befolkningstallet i Qaqor-
toq har gennem nogle år
været dalende - en udvikling
der fortsætter, såfremt beslut-
ningen om ikke at anlægge
lufthavnen bliver fastholdt.
Forbrændingsanlæg
og boliger
Kommunaldirektør Leif Elle-
bæk mener, at også det kom-
mende forbrændingsanlæg i
Qaqortoq bliver genstand for
diskussion under valgkam-
pen. Ganske vist er hjemme-
styrets andel af byggeriet alle-
rede afsat på finansloven for
1997, men det er ikke i sig
selv garanti for, at pengene
bliver brugt efter hensigten.
Desuden kan visse kandidater
tage deres indsats til indtægt
for, at forbrændingsanlægget
nu endelig bliver til noget.
Også omkostningsfordelin-
gen mellem hjemmestyret og
kommune kan blive genstand
for diskussion. I miljødirekto-
ratet mener man, det er et
hjemmestyreanliggende,
mens økonomidirektoratet
har en anden opfattelse. Som
det ser ud i øjeblikket, bliver
det en fifty-fifty ordning.
Også erhvervsudviklings-
planen kan blive et interessant
emne i valgkampen. Ganske
vist er langsigtet planlægning
undertiden svær at diskutere
på vælgermøder, hvor der tra-
nga aaqqissuunneqarpoq: Ta-
kornariartitsinermut peqati-
giiffik, højskole, kommuni
aamma Nielsen Travel. Sam-
misassaq mittarfeqarnermik
ajomartorsiummut kiisalu ku-
jataa tamaat eqqarsaatigalugu
angalaniamerup aaqqissuun-
nerata pitsaannginneranut at-
tuumassuteqarluinnarpoq.
ditionelt er tilbøjelighed til at
beskæftige sig med mere kon-
krete emner. Et af disse em-
ner med erhvervsrelationer er
vandkraftværket i Qorlortor-
suaq.
Selvom •boligproblemet
næppe er større i Qaqortoq
end i andre kommuner, så er
det uundgåeligt i en lokal
debat. Tidligere har byggeak-
tiviteten i byen været relativt
høj. Nu er den stort set »nul«.
Qaqortoqs politikere var i
sin tid gode til at gafle en
væsentlig andel til sig af tre-
parts-byggeriet, som i sin tid
blev igangsat af staten, men
siden er det gået ned ad bak-
ke, og selvom der på 1997-
finansloven er afsat penge til
boligbyggeri i Qaqortoq, så er
der langt igen.
Turisme og infrastruktur
- Nogle politikere vil mulig-
vis mene, at turismen ikke
mere er i gode hænder i Qa-
qortoq efter, at South Green-
land Tourism gik ned, og det
kan blive genstand for debat,
mener Leif Ellebæk. - Nu or-
ganiseres turismen af en grup-
pe bestående af turistforenin-
gen, højskolen, kommunen
og Nielsen Travel. Emnet har
paralleller til lufthavnsproble-
matikken og hele den usikre
sydgrønlandske trafikstruktur
i øvrigt.
Der kan blive dødt løb ved
kommunevalget i Qaqortoq
De nye valgregler kan blive et slag for Siumut, som måske mister sine
bygae- og tareholdermandater
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN