Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.03.1997, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 04.03.1997, Blaðsíða 15
Nr. 17 • 1997 15 7rftaa&a&c/f/a £/£ ty—iy GRØNLANDSPOSTEN Lad borgerne drive bygdeanlægget Det offentligt ejede selskab Royal Greenland giver bygden Akunnaaq pioduktionsproblemer Af Enok Sandgreen, for- mand for bygdebestyrelsen i Akunnaaq, kommunalbe- styrelsesmedlem i Aasiaat, en af initiativtagerne til arbejdsgruppen for overta- gelse af bygdeanlægget i Akunnaaq. AKUNNAAQ - For flere år siden blev vores bygdeanlæg renoveret for over 2 millioner kroner. Det blev dog en stor skuffelse for dem, der arbej- der på anlægget, da det hvert år kun producerer i 2-3 måne- der om året, med mange afbrydelser. Lige så snart renoveringen startede, brugte Royal Green- land medierne for at reklame- re for, at anlægget i Akunna- aq skulle blive det første, der skulle producere tørfisk og - kød, hvorfor forventningerne naturligt nok var store. Disse planer er aldrig ble- vet ført ud i livet, og udtryk som direkte løgn overfor byg- debeboerne, der føler sig snydt, kan bruges. For efter renoveringen af produktions- anlægget er tilstandene blevet forværret, og har i sidste ende resulteret i vedvarende luk- ning af anlægget. Indhandlingsstop Det er gået hårdt ud over fiskerne og fangerne, der kun kan indhandle to til tre dage om ugen, fordi produktionen bliver stoppet. Det skyldes først og fremmest KNI-skibe- nes begrænsede sejlads til bygden. Derfor kan man fore- stille sig, hvor lidt der kan produceres på de få dage i løbet af de tre måneder, an- lægget er i funktion. Der er ingen indfrysnings- muligheder på anlægget, hvorfor fiskerne må lukrere på KNI’s forsyningsskibe, der kommer i transit to gange om ugen, et sydgående og et nordgående. Det er en af føl- gerne af omstruktueringen af KNI, hvor man har stoppet bygdeforsyningsskibene. KNI medskyldig KNI har sin store del af skyl- den for, at man kan blive nødt til helt at indstille produktio- nen og indhandlingen i Akun- naaq. Hvad skal der nu sker, når der endnu engang skal omstruktueres, og KNI over- lader besejling og forsyning af bygderne til Royal Arctic Line? Man kan frygte, at Royal Arctic Line kun vil besejle bygderne én gang om måneden. Og det vil skabe så store problemer, at man kan sige, at de store offentlige virksomheder er med til at kvæle produktionen i vores bygd. Hvor bliver de ansvarlige landspolitikere af, der ved valgene næsten falder over hinanden for at påpege, at de er bygdefolk. Man hører ikke et ord fra dem, når det kom- mer til stykket. Folk i Akunnaaq har nedsat en arbejdsgruppe, der skal sikre en overtagelse af pro- duktionsanlægget i fremtiden - for det vil nemlig gavne os mest. Resultatløs henvendelse Arbejdsgruppen har sammen med kommunalbestyrelsen i Aasiaat rettet skriftlig hen- vendelse til bestyrelsen i Roy- al Greenland A/S for at høre, hvilke planer virksomheden har for vores produktionsan- læg. Arbejdsgruppen og kom- munalbestyrelsen i Aasiaat fik i december 1996 at vide, at bestyrelsen i Royal Green- land A/S ville komme med et svar efter det førstkommende bestyrelsesmøde, men hidtil har vi intet hørt fra dem. For et par dage siden mod- tog borgmesteren i Aasiaat et kort brev fra Royal Green- land, hvori der stod, at man allerede til foråret har svaret på spørgsmålet. Brevet skulle være sendt til en navngiven person her i Akunnaaq. Der- for kontaktede jeg vedkom- mende, der forøvrigt er med- lem af bygderådet. Han havde imidlertid ikke på noget tids- punkt modtaget et sådant brev fra Royal Greenland. Det er sørgeligt, at Royal Greenland behandler sagen så useriøst, så tingene bliver forhalet. Når den store koncern, som be- folkningen ejer, ikke vil betje- ne os, men i stedet arbejder på, at andre lande kan produ- cere, så har vi ingen grund til at lade stå til, især vi fra byg- derne. Skal væk fra bygdeanlæggene Royal Greenland bør hurtigst muligt fratages retten til at drive bygdeanlæggene. Priva- tiseringen skal også gælde for bygderne. Når man vil skaffe 7.000 flere arbejdspladser frem til år 2000 kører den nuværende kurs helt af sporet. Arbejdspladser lukker, og 2.000 er blevet arbejdsløse. Man kan frygte, at virkelig mange arbejdspladser vil fyre medarbejdere i stor ud- strækning i forbindelse med centraliseringen og genom- struktueringen af KNI. Måske er der ligefrem 7.000 færre i arbejde i år 2000. Der er noget helt forrykt i den økonomiske styring, der praktiseres, for der styres efter forhold, der er afpasset et samfund med flere millio- ner indbyggere. Der er ikke noget at sige til, at der begås så mange fejl, når man vil nedprojektere styringsformen til et samfund med små 55.000 indbyggere. Fejl, der koster samfundet 400 millio- ner kroner, der skulle lånes for at dække omkostningerne. Det er utrolige tilstande at være vidne til, når udviklin- gen peger henimod nedlæg- gelser af bygderne. Royal Greenland får årligt over 40 millioner kroner fra Hjemme- styret til at drive produktions- anlæggene i bygderne. Der er kun nogle få af dem, der pro- ducerer, mens man for de resterendes vedkommende bare holder centralvarmen på for at undgå frostskader. De 40 millioner kroner kan bruges bedre ved at overdrage dem til de forskellige initiati- vgrupper, der vil overtage produktionsanlæggene i de forskellige bygder. KANGERLUSSUAQ LUFTHAVN RAMPEMiDARBEJDER MASKINFØRER Mittarfeqarfiit søger velkvalificeret rampemedarbejder/ maskinfører til Kangerlussuaq lufthavnens Teknisk Tjeneste med tiltrædelse snarest eller efter aftale. Rampemedarbejderen vil få reference til Driftslederen. Kalaallit salliutittariaqarput f! Alattoq Peter Christensen Nuuk i— Naalakkersuisutta siulittaasu- ata Lars Emil Johansen-ip nunanut alanut angalaqat- taamini unitsillugit Nunatsin- ni angalanerusariaqaraluar- poq. Nunanummi allanut angalaqattaamera aningaasar- passuamik naleqarpoq, nu- narpullu avataaniit aningaasa- lersomeqartuartillugu taman- na naleqquttuusorinngilara. Nunarput suli massakkut a- migaaterpassuaqarpoq, soorlu tamakku siulliutilaassagalua- rai, nunanut allanut angala- nissani pivallaamagu. Aammalu massakkut allat pinngilai meeqqat, inuusutta- vut iluatinnaqisut puigorlugil- lusooq, oqararaaq meeqqat si- unissaraagut. Inuusuttummi? Taamalu inuusuttut suliffis- saaleqisuartut. Meeqqat ki- ngulliutilaarlugit inuusuttavut siulliunniarliguit, meeqqam- mi aamma soorunarm muu- suttunngortussaapput. Taak- ku inuusuttunngorpata imma- qa aamma puigomeqassap- pat? Uparuartuileraraarlu inuu- suttorsuit pisinnaasuugamik namminneq sulerussussuse- qarunik sulisinnaasuunerarlu- git, kisianni: Naak tamakku suliffissat? Uangaaku assut iluatigisaraluarikka assersuu- tigalugu soorlu makku nakor- sat kalaallit. Allaat Danmark- imut aallartariaqartarmata, maanigooq nunatsinni ilin- niakkaminnik iluameersumik suliffissaqameq ajoramik. I- laatigullu inissaqamerooq a- joramik, makkuli »tikisitar- suit« inigissaararaat, kalaallil- li inissaqannginnertik ilaati- gut pissutigiinnarlugu Dan- markimut utertariaqartarput. Tamakku pissutsit kiaaku unitsittariaqalerai? Qinersi- sartut? Qinersisartut taamaammat allamik isummertariaqaralu- arput, nunatta aqunneqarner- migut iluamik inerititassanik eqqortumik sulissusserusuttu- nut. Kissaatigigaluaqaaralu mannakkumiit tamanna inui- qatitta eqqarsaatigilluarumaa- raat. Nekrolog over Niclas Olsen Af Jørgen Pedersen, energichef i Nukissiorfiit Fredag den 21. februar 1997 modtog vi på Nukis- siorfiits hovedkontor det triste budskab, at Niclas Olsen var omkommet ved en lavineulykke under en skiferie i Østlig. Niclas, som kun blev 28 år gammel, blev ansat i Nulassiorfiits bygdeafde- ling den 1. september 1994, og han har i de sid- ste otte måneder været ansvarlig for afdelingen. Mange har lært Niclas at kende som en dygtig, engageret og meget flittig medarbejder, og som sådan vil han blive savnet af alle, der arbejdede sam- men med ham. Vi, der har været så heldige at lære ham lidt bedre at kende, ved, at han også var et spændende og livsglad menneske, der var leven- de optaget af og interesse- ret i alt, hvad der skete omkring ham. Niclas afprøvede grænser, og hans lyst til at prøve sig selv af, mærke suset af adrenalinen i kroppen, kostede ham desværre det, han satte så højt - livet. W O QEQERTARSUUP KOMMUNEA TEKNIKER (Bygningskonstruktør, ingeniør, byggetekniker eller teknisk assistent) Til kommunens tekniske forvaltning søges pr. 1. maj 1997 eller efter nærmere aftale, en tekniker til varetagelse af såvel planlægning som administrati- ve opgaver. Arbejdet består primært i at forestå det daglige til- syn og styring af kommunens bygge- og anlægs- arbejder, sørge for vedligeholdelse af kommunens ejendomme og varetage bygge- og miljøbehand- lingen. Til kontoret er pt. tilknyttet én tosproget assistent samt entreprenørafdeling. En teknisk forvaltning af denne størrelse, med så varierede arbejdsopgaver forventes en person som er flexibel, selvstændig og gerne med en hånd- værksmæssig baggrund. Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendel- se til Kom. dir. Ole Eichner-Larsen, tlf. 4 72 77. Fax 4 75 34. Ansøgningsfrist: 14. marts 1997. QEQERTARSUUP KOMMUNEA BOX 513 • 3953 QEQERTARSUAQ HOVEDOPGAVER Flyhandling. Vedligeholdelse af veje, stier og øvrige arealer. Sne- og isrydning af startbane, rulleveje og forpladser. Snerydning og grusning af veje og gangarealer. Øvrige opgaver i afdelingen. KVALIFIKATIONER Mittarfeqarfiit ønsker stillingen som rampemedarbejder besat med en person der: ■ gerne har kendskab til flyhandling. ■ har stort kørekort. ■ faglært vil blive foretrukket. ■ er selvstændig og ansvarsbevist. ■ er fleksibel og målrettet. Det er ønskeligt, at ansøgere har røgdykkerkursus, udvidet førstehjælp og er uddannet flybrandmand. MITTARFEQARFIIT TILBYDER > Et spændende og udfordrende job i en virksomhed i udvikling og forandring. ■ Ansættelse efter den på ansættelsestidspunktet gældende overenskomst. i Til-, fra- og feriefrirejse efter gældende regler i Kangerlussuaq. Der kan desværre IKKE stille familie- bolig til rådighed. i Godtgørelse af indtil 75 kg. luftfragt ved til- & fra- træden efter minimum 12 måneders ansættelse. YDERLIGERE OPLYSNINGER Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Driftsleder Henrik Simonsen eller flyvepladschef Allan H. Pedersen på tlf. 1 13 00, lokal nr. 7907. Ansøgning mærket »Opslag nr. 9711« vedlagt uddan- nelsespapirer, beskrivelse af tidligere ansættelser mv. sendes til Mittarfeqarfiit. Ansøgning kan også sendes på telefax 2 14 60. MITTARFEQARFIIT GRØNLANDS LUFTHAVNSVÆSEN Personaleafdelingen Postboks 1036, 3900 Nuuk Ansøgningsfrist 21. Marts 1997 KANGERLUSSUAQ LUFTHAVN (Sondre Strømfjord) er en af Mittarfeqarfiits 6 nuværende lufthavne. Lufthavnen er knudepunkt for flytrafikken mellem Grenland og udlandet. Kangerlussuaq Lufthavn er opdelt i S områder: Flypladsen, Teknisk område, Lager/indkøb, Hotel området og buliksområdet. Der er i driftsafdelingen i Kangerlussuaq i gennemsnit ansat ca. 20 personer.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.