Atuagagdliutit - 04.03.1997, Blaðsíða 15

Nr. 17 • 1997
15
7rftaa&a&c/f/a £/£
ty—iy
GRØNLANDSPOSTEN
Lad borgerne drive bygdeanlægget
Det offentligt ejede selskab Royal Greenland giver bygden Akunnaaq pioduktionsproblemer
Af Enok Sandgreen, for-
mand for bygdebestyrelsen
i Akunnaaq, kommunalbe-
styrelsesmedlem i Aasiaat,
en af initiativtagerne til
arbejdsgruppen for overta-
gelse af bygdeanlægget i
Akunnaaq.
AKUNNAAQ - For flere år
siden blev vores bygdeanlæg
renoveret for over 2 millioner
kroner. Det blev dog en stor
skuffelse for dem, der arbej-
der på anlægget, da det hvert
år kun producerer i 2-3 måne-
der om året, med mange
afbrydelser.
Lige så snart renoveringen
startede, brugte Royal Green-
land medierne for at reklame-
re for, at anlægget i Akunna-
aq skulle blive det første, der
skulle producere tørfisk og -
kød, hvorfor forventningerne
naturligt nok var store.
Disse planer er aldrig ble-
vet ført ud i livet, og udtryk
som direkte løgn overfor byg-
debeboerne, der føler sig
snydt, kan bruges. For efter
renoveringen af produktions-
anlægget er tilstandene blevet
forværret, og har i sidste ende
resulteret i vedvarende luk-
ning af anlægget.
Indhandlingsstop
Det er gået hårdt ud over
fiskerne og fangerne, der kun
kan indhandle to til tre dage
om ugen, fordi produktionen
bliver stoppet. Det skyldes
først og fremmest KNI-skibe-
nes begrænsede sejlads til
bygden. Derfor kan man fore-
stille sig, hvor lidt der kan
produceres på de få dage i
løbet af de tre måneder, an-
lægget er i funktion.
Der er ingen indfrysnings-
muligheder på anlægget,
hvorfor fiskerne må lukrere
på KNI’s forsyningsskibe, der
kommer i transit to gange om
ugen, et sydgående og et
nordgående. Det er en af føl-
gerne af omstruktueringen af
KNI, hvor man har stoppet
bygdeforsyningsskibene.
KNI medskyldig
KNI har sin store del af skyl-
den for, at man kan blive nødt
til helt at indstille produktio-
nen og indhandlingen i Akun-
naaq. Hvad skal der nu sker,
når der endnu engang skal
omstruktueres, og KNI over-
lader besejling og forsyning
af bygderne til Royal Arctic
Line? Man kan frygte, at
Royal Arctic Line kun vil
besejle bygderne én gang om
måneden. Og det vil skabe så
store problemer, at man kan
sige, at de store offentlige
virksomheder er med til at
kvæle produktionen i vores
bygd.
Hvor bliver de ansvarlige
landspolitikere af, der ved
valgene næsten falder over
hinanden for at påpege, at de
er bygdefolk. Man hører ikke
et ord fra dem, når det kom-
mer til stykket.
Folk i Akunnaaq har nedsat
en arbejdsgruppe, der skal
sikre en overtagelse af pro-
duktionsanlægget i fremtiden
- for det vil nemlig gavne os
mest.
Resultatløs henvendelse
Arbejdsgruppen har sammen
med kommunalbestyrelsen i
Aasiaat rettet skriftlig hen-
vendelse til bestyrelsen i Roy-
al Greenland A/S for at høre,
hvilke planer virksomheden
har for vores produktionsan-
læg. Arbejdsgruppen og kom-
munalbestyrelsen i Aasiaat
fik i december 1996 at vide, at
bestyrelsen i Royal Green-
land A/S ville komme med et
svar efter det førstkommende
bestyrelsesmøde, men hidtil
har vi intet hørt fra dem.
For et par dage siden mod-
tog borgmesteren i Aasiaat et
kort brev fra Royal Green-
land, hvori der stod, at man
allerede til foråret har svaret
på spørgsmålet. Brevet skulle
være sendt til en navngiven
person her i Akunnaaq. Der-
for kontaktede jeg vedkom-
mende, der forøvrigt er med-
lem af bygderådet. Han havde
imidlertid ikke på noget tids-
punkt modtaget et sådant brev
fra Royal Greenland. Det er
sørgeligt, at Royal Greenland
behandler sagen så useriøst,
så tingene bliver forhalet. Når
den store koncern, som be-
folkningen ejer, ikke vil betje-
ne os, men i stedet arbejder
på, at andre lande kan produ-
cere, så har vi ingen grund til
at lade stå til, især vi fra byg-
derne.
Skal væk fra
bygdeanlæggene
Royal Greenland bør hurtigst
muligt fratages retten til at
drive bygdeanlæggene. Priva-
tiseringen skal også gælde for
bygderne. Når man vil skaffe
7.000 flere arbejdspladser
frem til år 2000 kører den
nuværende kurs helt af sporet.
Arbejdspladser lukker, og
2.000 er blevet arbejdsløse.
Man kan frygte, at virkelig
mange arbejdspladser vil fyre
medarbejdere i stor ud-
strækning i forbindelse med
centraliseringen og genom-
struktueringen af KNI. Måske
er der ligefrem 7.000 færre i
arbejde i år 2000.
Der er noget helt forrykt i
den økonomiske styring, der
praktiseres, for der styres
efter forhold, der er afpasset
et samfund med flere millio-
ner indbyggere. Der er ikke
noget at sige til, at der begås
så mange fejl, når man vil
nedprojektere styringsformen
til et samfund med små
55.000 indbyggere. Fejl, der
koster samfundet 400 millio-
ner kroner, der skulle lånes
for at dække omkostningerne.
Det er utrolige tilstande at
være vidne til, når udviklin-
gen peger henimod nedlæg-
gelser af bygderne. Royal
Greenland får årligt over 40
millioner kroner fra Hjemme-
styret til at drive produktions-
anlæggene i bygderne. Der er
kun nogle få af dem, der pro-
ducerer, mens man for de
resterendes vedkommende
bare holder centralvarmen på
for at undgå frostskader.
De 40 millioner kroner kan
bruges bedre ved at overdrage
dem til de forskellige initiati-
vgrupper, der vil overtage
produktionsanlæggene i de
forskellige bygder.
KANGERLUSSUAQ LUFTHAVN
RAMPEMiDARBEJDER
MASKINFØRER
Mittarfeqarfiit søger velkvalificeret rampemedarbejder/
maskinfører til Kangerlussuaq lufthavnens Teknisk
Tjeneste med tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Rampemedarbejderen vil få reference til Driftslederen.
Kalaallit salliutittariaqarput f!
Alattoq Peter Christensen Nuuk i—
Naalakkersuisutta siulittaasu-
ata Lars Emil Johansen-ip
nunanut alanut angalaqat-
taamini unitsillugit Nunatsin-
ni angalanerusariaqaraluar-
poq. Nunanummi allanut
angalaqattaamera aningaasar-
passuamik naleqarpoq, nu-
narpullu avataaniit aningaasa-
lersomeqartuartillugu taman-
na naleqquttuusorinngilara.
Nunarput suli massakkut a-
migaaterpassuaqarpoq, soorlu
tamakku siulliutilaassagalua-
rai, nunanut allanut angala-
nissani pivallaamagu.
Aammalu massakkut allat
pinngilai meeqqat, inuusutta-
vut iluatinnaqisut puigorlugil-
lusooq, oqararaaq meeqqat si-
unissaraagut. Inuusuttummi?
Taamalu inuusuttut suliffis-
saaleqisuartut. Meeqqat ki-
ngulliutilaarlugit inuusuttavut
siulliunniarliguit, meeqqam-
mi aamma soorunarm muu-
suttunngortussaapput. Taak-
ku inuusuttunngorpata imma-
qa aamma puigomeqassap-
pat?
Uparuartuileraraarlu inuu-
suttorsuit pisinnaasuugamik
namminneq sulerussussuse-
qarunik sulisinnaasuunerarlu-
git, kisianni: Naak tamakku
suliffissat? Uangaaku assut
iluatigisaraluarikka assersuu-
tigalugu soorlu makku nakor-
sat kalaallit. Allaat Danmark-
imut aallartariaqartarmata,
maanigooq nunatsinni ilin-
niakkaminnik iluameersumik
suliffissaqameq ajoramik. I-
laatigullu inissaqamerooq a-
joramik, makkuli »tikisitar-
suit« inigissaararaat, kalaallil-
li inissaqannginnertik ilaati-
gut pissutigiinnarlugu Dan-
markimut utertariaqartarput.
Tamakku pissutsit kiaaku
unitsittariaqalerai? Qinersi-
sartut?
Qinersisartut taamaammat
allamik isummertariaqaralu-
arput, nunatta aqunneqarner-
migut iluamik inerititassanik
eqqortumik sulissusserusuttu-
nut. Kissaatigigaluaqaaralu
mannakkumiit tamanna inui-
qatitta eqqarsaatigilluarumaa-
raat.
Nekrolog over Niclas Olsen
Af Jørgen Pedersen,
energichef i Nukissiorfiit
Fredag den 21. februar
1997 modtog vi på Nukis-
siorfiits hovedkontor det
triste budskab, at Niclas
Olsen var omkommet ved
en lavineulykke under en
skiferie i Østlig.
Niclas, som kun blev 28
år gammel, blev ansat i
Nulassiorfiits bygdeafde-
ling den 1. september
1994, og han har i de sid-
ste otte måneder været
ansvarlig for afdelingen.
Mange har lært Niclas at
kende som en dygtig,
engageret og meget flittig
medarbejder, og som
sådan vil han blive savnet
af alle, der arbejdede sam-
men med ham. Vi, der har
været så heldige at lære
ham lidt bedre at kende,
ved, at han også var et
spændende og livsglad
menneske, der var leven-
de optaget af og interesse-
ret i alt, hvad der skete
omkring ham. Niclas
afprøvede grænser, og
hans lyst til at prøve sig
selv af, mærke suset af
adrenalinen i kroppen,
kostede ham desværre det,
han satte så højt - livet.
W
O
QEQERTARSUUP
KOMMUNEA
TEKNIKER
(Bygningskonstruktør, ingeniør, byggetekniker eller
teknisk assistent)
Til kommunens tekniske forvaltning søges pr. 1.
maj 1997 eller efter nærmere aftale, en tekniker til
varetagelse af såvel planlægning som administrati-
ve opgaver.
Arbejdet består primært i at forestå det daglige til-
syn og styring af kommunens bygge- og anlægs-
arbejder, sørge for vedligeholdelse af kommunens
ejendomme og varetage bygge- og miljøbehand-
lingen.
Til kontoret er pt. tilknyttet én tosproget assistent
samt entreprenørafdeling.
En teknisk forvaltning af denne størrelse, med så
varierede arbejdsopgaver forventes en person som
er flexibel, selvstændig og gerne med en hånd-
værksmæssig baggrund.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant
overenskomst.
Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendel-
se til Kom. dir. Ole Eichner-Larsen, tlf. 4 72 77. Fax
4 75 34.
Ansøgningsfrist: 14. marts 1997.
QEQERTARSUUP KOMMUNEA
BOX 513 • 3953 QEQERTARSUAQ
HOVEDOPGAVER
Flyhandling.
Vedligeholdelse af veje, stier og øvrige arealer.
Sne- og isrydning af startbane, rulleveje og forpladser.
Snerydning og grusning af veje og gangarealer.
Øvrige opgaver i afdelingen.
KVALIFIKATIONER
Mittarfeqarfiit ønsker stillingen som rampemedarbejder
besat med en person der:
■ gerne har kendskab til flyhandling.
■ har stort kørekort.
■ faglært vil blive foretrukket.
■ er selvstændig og ansvarsbevist.
■ er fleksibel og målrettet.
Det er ønskeligt, at ansøgere har røgdykkerkursus,
udvidet førstehjælp og er uddannet flybrandmand.
MITTARFEQARFIIT TILBYDER
> Et spændende og udfordrende job i en virksomhed i
udvikling og forandring.
■ Ansættelse efter den på ansættelsestidspunktet
gældende overenskomst.
i Til-, fra- og feriefrirejse efter gældende regler i
Kangerlussuaq. Der kan desværre IKKE stille familie-
bolig til rådighed.
i Godtgørelse af indtil 75 kg. luftfragt ved til- & fra-
træden efter minimum 12 måneders ansættelse.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes
hos Driftsleder Henrik Simonsen eller flyvepladschef
Allan H. Pedersen på tlf. 1 13 00, lokal nr. 7907.
Ansøgning mærket »Opslag nr. 9711« vedlagt uddan-
nelsespapirer, beskrivelse af tidligere ansættelser mv.
sendes til Mittarfeqarfiit. Ansøgning kan også sendes
på telefax 2 14 60.
MITTARFEQARFIIT
GRØNLANDS LUFTHAVNSVÆSEN
Personaleafdelingen
Postboks 1036, 3900 Nuuk
Ansøgningsfrist 21. Marts 1997
KANGERLUSSUAQ LUFTHAVN (Sondre Strømfjord) er en af Mittarfeqarfiits
6 nuværende lufthavne. Lufthavnen er knudepunkt for flytrafikken mellem
Grenland og udlandet. Kangerlussuaq Lufthavn er opdelt i S områder:
Flypladsen, Teknisk område, Lager/indkøb, Hotel området og buliksområdet.
Der er i driftsafdelingen i Kangerlussuaq i gennemsnit
ansat ca. 20 personer.