Atuagagdliutit - 04.03.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 17 • 1997
Kalaallit Nunaanni
sakkussianik atomitalinnik
eqqaaveqalernissaq pillugu
isummat assigiinngitsorpas-
suupput. Tapersersuisoqar-
poq, akerliusoqarluni,
kisiannili aanww
eqqarsaqqaarusuttoqarluni.
Der er mange meninger om
skrotning af atomvåben i
Grønland. Der er både for,
imod og dem, der mener vi
skal tænke os om.
£ql ajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit ataqqillugit takutissigit
Kalaallit Nunaanni »Atomimut paarnaarussivik« - tamanna kalaallit kisimik aalajangissavaat,
Vestre-p siulittaasua Uffe Ellemann-Jensen oqarpoq
(LRH) - »Nunamut maanga
misigissuseqanngitsut, inuit
pisinnaatitaaffiinik ataqqisa-
qanngitsut oqalupput, aatsaat
nunarput inuiaat allat sakkus-
siakorsuinik eqqaavinngortik-
kutsigu nunarsuarmioqatitsin-
nit akuersaarneqalissasugun-
ngooq. Sakkussiakut nunat al-
lat tigujumanngisaat, imarta-
mikkut nunamikkulluunniit
assartoqqunngisaat.«
Siuliani saqqummiunne-
qartpq Inuit Ataqatigiit siulit-
taasuata Josef Motzfeldt-ip
sakkussiat atomitallit Kalaal-
lit Nunaanni eqqaaveqalernis-
saat pillugu piffissami kingul-
lermi oqallinnermut qisuari-
(LRH) - »Mennesker uden
følelse og ansvarlighed for
vort land, og som tilsidesætter
grundlæggende menneskeret-
tighedsprincipper, lokker
med, at vi først får anerken-
delse fra verdenssamfundet,
når vi viser vor medmenne-
skelighed ved at åbne vort
land som losseplads for su-
permagternes skrot af atoma-
re ødelæggelsesvåben. Skrot
som samme lande end ikke
ønsker transporteret gennem
deres hav- eller landområ-
der.«
Ovenstående er en reaktion
fra formanden for Inuit Ata-
qatigiit, Josef Motzfeldt, på
den seneste tids debat om-
kring skrotning af atomvåben
i Grønland.
Atassut mener, at vi i Grøn-
land skal påtage os et globalt
medansvar i takt med, at vi i
hjemmestyret overtager flere
og flere ansvarsområder. »To
af de mange globale proble-
mer, vi skal forholde os til, er
forurening og nedrustning.
Hvis vi kan bidrage positivt til
at mindske disse problemer,
skal vi gøre det efter bedste
evne. Men det kræver først en
grundig og bred debat, så vi
alle ved, hvad det er, vi siger
ja eller nej til«, udtaler for-
mand Daniel Skifte.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen, Siumut, har
en mere klar holdning: Nej til
atomaffald i Grønland.
Akulliit Partiat mener man
skal vare sig for at blande
oversmarte følelseslade be-
aatigaa.
Atassut isumaqarpoq Ka-
laallit Nunatsinni silarsuarmi
pisunut akisussaaqataassasu-
gut namminersomerulluni a-
qutsinitsinni akisussaafeqar-
finnik amerliartuinnartunik ti-
gusiartuaamerput ilutigalugu.
»Nunarsuaq tamaat isigalu-
gu ajornartorsiuterpassuarni
marluk isummerfigisassagut
tassaapput mingutsitsineq
aammalu sakkussakillisameq.
Ajomartorsiutit taakku anni-
killisinneqamissaannut ajun-
ngitsumik peqataaniassagut-
ta, iliuuseqassaagut sapinngi-
sarput naapertorlugu. Iliuuse-
qannginnermili sukumiisu-
mærkninger ind i debatten,
før man har fået klarlagt, hvad
der konkret er tale om, hvilke
sikkerhedsspørgmål, og hvil-
ke priser vi taler om, før man
seriøst kan svare ja eller nej til
spørgsmålet. »Akulliit Parti-
aat mener ikke, at det centrale
i denne sag skal være penge i
kassen, men sikkerheds-
spørgsmål og pris i nævnte
rækkefølge«, siger formand
Bjarne Kreutzmann.
Danske reaktioner
Lige så hurtigt landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen var
ude for at sige nej til oplag-
ring af atomvåben, lige så
hurtig var den danske uden-
rigsminister, Niels Helveg
Petersen, Radikale, i medier-
ne for på Grønlands vegne at
sige nej til oplagring af gamle
atomvåben i Grønland.
I en reaktion i Jyllands
Posten 23. februar skriver
venstres formand Uffe Elle-
mann-Jensen således:
»En af vor tids store trusler
er de store mængder af atom-
våben, som er et uhyggeligt
levn fra Den Kolde Krig.
Hvordan skiller man sig af
med våbnene - rent praktisk -
i takt med, at nedrustnings-
aftaler gør det muligt?
Her har en amerikansk
»tænketank« prøvet at udtæn-
ke nogle muligheder. En af
dem er en form for »atom-
fængsel« et fjernt sted på klo-
den, hvor disse våben kan
oplagres under betryggende
bevogtning. De har nævnt
mik aammalu amerlasuunit
peqataaffigineqartumik oqal-
linneqaqqaartariaqarpoq, taa-
maalilluta qularutiginngi-
saannassallutigu sumut a-
ngemerluta imaluunniit naag-
gaamerluta«, siulittaasoq Da-
niel Skifte oqaaseqarpoq.
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen,
Siumut, ersarinnerusumik i-
summerpoq: Kalaallit Nu-
naanni atomimut eqqaaveqas-
sanngilaq.
Akulliit Partiiat isumaqar-
poq tusamersaakkanik misi-
gissuseqarpalaartunillu qaq-
qaqqalaartunut akuliutsinnani
sunarpiaq pineqarnersoq, isu-
Grønland som en af mulighe-
derne.
Det har omgående udsløst
rasende protester. Før man
nåede at tænke igennem, hvad
det hele drejer sig om.
Udenrigsminister imod
Desværre gik den danske
udenrigsminister i spidsen
med at afvise tanken - endnu
før den var vurderet. Det var
upassende. Han burde i stedet
have sagt: Det var da en in-
teressant tanke - men lad os
nu først høre, hvad grønlæn-
derne siger. For det er vigtigt
at holde fast på, at det er grøn-
lænderne - og kun grønlæn-
derne - der i sidste ende kan
sige ja eller nej til en sådan
tanke.
Nu får den danske uden-
rigsminister ud - uden at have
spurgt grønlænderne - og på
den måde låste han dem fast.
For naturligvis vil alle nær-
mest som refleks sige »uha
nej, vi vil sandelig ikke have
med den slags at gøre.«
Jeg har så i al stilfærdighed
opfordret til, at man tænker
sig om, før man alt for bastant
afviser tanken.
Det er der så nogen, der er
blevet meget fornærmede
over. Jeg bliver skældt ud for
at ville fylde Grønland med
atomaffald, og hvad der nu
ellers er kommet af misfor-
ståelser og overdrivelser...
Det tager jeg med knusende
ro. Det kan da aldrig være helt
galt at opfordre til, at man
tænker, før man taler.«
mannaallisaanikkut pissutsit
aammalu akit allarpassuillu
piviusorpalaartumik oqallisi-
gilersinnagit angernissaq
naaggaamissarluunniit misis-
soqqaartariaqartut. »Akulliit
Partiiata tungaaniit isumaqar-
narpoq uani pineqartumi qiti-
ussanngitsoq aningaasat, kisi-
anni isumannaassuseq akillu
tulleriinneri malillugit«, siu-
littaasoq Bjarne Kreutzmann
oqarpoq.
Qallunaat qisuariaataat
Naalakkersuisunut siulittaa-
soq Lars Emil Johansen Ka-
laallit Nunaannut sakkussia-
nik atomitalinnik toqqorteri-
Fremskridt
I et elektronisk ugebrev skrev
Uffe Ellemann-Jensen des-
uden:
»Man forstår da godt, at så
mange havde travlt med om-
gående at lægge afstand til
den tanke - men forhåbentlig
melder omtanken sig, så man
giver det hele en mere seriøs
overvejelse:
Ud fra en mere global be-
tragtning vil det være et utro-
ligt fremskridt, hvis der laves
en international oplagrings-
plads for de gamle atomvå-
ben, som skal uskadeliggøres
- og hvis det sker i et tæt sam-
arbejde mellem især atom-
magterne USA og Rusland.
Det siger sig selv, at et så-
dant »atomfængsel« skal lig-
ge et afsides sted på Kloden -
men også i et politisk stabilt
land. Og der er noget spæn-
dende ved tanken om et så-
dant lager - bevogtet af en in-
ternational fredsstyrke med
deltagelse fra alle atommag-
ter. Et smukt udtryk for af-
spænding og nedrustning.
Det land, der giver plads
for et sådant arrangement, vil-
le med rette påkalde sig ver-
dens respekt - og være sikret
verdens beskyttelse. Og så
ville det formentlig være en
uhyre stor indtægtskilde for et
sådant land...
Om det så kunne tænkes at
blive et sted i Grønland - ja
det vil kun grønlænderne selv
kunne afgøre.«
nissamut itigartitsiinnariartoq
qallunaat nunanut allanut mi-
nisteriat, Niels Helveg Peter-
sen, Radikale, tusagassiutiti-
gut Kalaallit Nunaat sinnerlu-
gu nalunaaruteqarpoq Kalaal-
lit Nunaannut sakkussianik a-
tomitalinnik toqqorterisoqas-
sanngitsoq.
Februarip 23-iani Venstre-p
siulittaasua Uffe Ellemann-
Jensen Jyllands Posten-ikkut
imatut qisuariaateqarpoq:
»Nalitsinni ulorianartorsi-
orfiginerpaavagut sakkussiar-
passuit atomitallit, Sorsunne-
rup Nillertup sinnikorisimasai
amiilaarnartut. Qanoq iliorlu-
ta sakkussiat taakku sakkus-
sakillisaanermi isumaqatigiis-
suteqartoqartarnera naaper-
torlugu toqqortussavagut?
Amerikarmiut »eqqarsaqa-
tigiittartui« periarfissanik eq-
qarsaatersuuteqarlutik misi-
liisimapput. Nunarsuarmi inuit
tikinneq ajugaanni »atomimut
paamaarussivimmut« nakkuti-
gineqarluartumut sakkunik
toqqorterisinnaaneq periar-
fissat ilaattut taavaat. Kalaallit
Nunaat periarfissaqarfiusut
ilaattut taaneqarpoq.
Tamanna emerluni kaman-
nermik nipilimmik akerliler-
someqalerpoq. Sunaluunniit
pineqarnersoq eqqarsaatigi-
neqanngitsoq.
Nunanut allanut
ministeri akerliuvoq
Ajoraluartumik qallunaat nu-
nanut allanut ministeriat eq-
qarsaatersuummut akerliusu-
nut siuttuuvoq - suliluunniit
nalilersorneqanngitsoq. Ta-
manna assuamarpoq. Akerli-
anik imatut oqarsinnaagaluar-
poq: Eqqarsaatersuut soquti-
ginarpoq - kalaallilli qanoq
oqassanersut tusaqqaariarti-
gu. Matumanimi pingaartuu-
voq erseqqissassallugu ka-
Uffe Ellemann-Jensen
laallit - kalaallit kisimik - eq-
qarsaatersuut akuerineqassa-
nersoq itigartinneqassaner-
sorluunniit aalajangertus-
saammassuk.
Qallunaat nunanut allanut
ministeriat qisuariapallappoq
- kalaallit apereqqaallanngu-
amagit - taamaalillunilu mat-
tutut ilillugit. Soorunami kik-
kut tamarmik pisussaannartut
qisuariassapput oqarlutillu,
»arraa naamik, taamaalior-
neqarusunngilagut«.
Taamaammat nipaatsumik
kajumissaarissaanga, eqqar-
saat taanna itigartiinnamagu
eqqarsaatigeqqaaqqullugu.
Inuit ilaasa assut ajuallaa-
tigaat. Kalaallit Nunaannik
eqqagassanik atomitalinnik
immiiniamerarlunga, maan-
nalu paatsoomeqarsimalersu-
nut ingasattajaarinemullu pi-
suutinneqarlunga oqaloru-
juunneqarpunga... Eqqissisi-
maannarpungali. Kukkusuun-
ngilarmi kajumissaarissalluni
oqalulertinnani eqqarsaqqaar-
nissamut.«
Siuaallanneq
Uffe Ellemann-Jensen qara-
saasiakkut sapaatip akunnera-
nut saqqummersittakkamini
imatut allappoq:
»Paasinarluarpoq inuppas-
suit ernerlutik eqqarsaater-
suut taanna tununniarmassuk
- neriunarporli eqqarsarluar-
toqassasoq, taamaalillunilu
eqqartorneqartut tamarmik
pimoorunnerunnerullugit eq-
qarsaatigilluameqassasut:
Nunarsuarmi akisussaaqa-
tigiinneq eqqarsaatigalugu si-
uaallannerujussuussaaq sak-
kussiatoqarsuarnut atomita-
linnut ulorianarunnaarsitassa-
nut nunat tamat atugassaan-
nik toqqorteriveqalertuuppat -
tamannalu pingaartumik nu-
nat pissaanilissuit USA Rus-
land-ilu suleqatigilluinnarlu-
git pisinnaasuuppat.
Soorunami »atomimut
paarnaarussivik« taamaattoq
nunarsuatsinni avinngarusi-
malluinnartumiissaaq - kisi-
annili aamma nunami politik-
imik allanngorarfiunngitsu-
mi. Aamma taamaattumik
toqqorsiveqalemissamut eq-
qarsaat pissanganaateqarpoq -
nunat tamat eqqissinermik
suliniaqatigiiffiisa atomi ator-
lugu pissaanilissuit tamarmik
peqataaffigisaannik nakkuti-
gineqartussaavoq. Eqqissi-
saanissamut sakkussakillisaa-
nissamullu periaaseq kusa-
nartoq.
Nuna aaqqissuussinermik
taamaattumik inissaqartitsi-
soq nunarsuatsinnit ataqqine-
qalissaaq - nunarsuarmillu ta-
marmit illersomeqalemissani
qulakkiissallugu. Aammalu
nunamut taamaattumut ani-
ngaasarsiorfiungaatsialissal-
luni...
Kalaallit Nunaata inissiiffi-
gineqamissaa eqqarsaatigine-
qarpat tamanna kalaallit kisi-
mik aalajangiiffigisinnaavaat.«
Vis grønlænderne respekt
»Atomfængsel« i Grønland - det vil kun grønlænderne selv kunne afgøre,
siger venstres formand, Uffe Ellemann-Jensen