Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.03.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 04.03.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 17 • 1997 Kalaallit Nunaanni sakkussianik atomitalinnik eqqaaveqalernissaq pillugu isummat assigiinngitsorpas- suupput. Tapersersuisoqar- poq, akerliusoqarluni, kisiannili aanww eqqarsaqqaarusuttoqarluni. Der er mange meninger om skrotning af atomvåben i Grønland. Der er både for, imod og dem, der mener vi skal tænke os om. £ql ajpajpc/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Kalaallit ataqqillugit takutissigit Kalaallit Nunaanni »Atomimut paarnaarussivik« - tamanna kalaallit kisimik aalajangissavaat, Vestre-p siulittaasua Uffe Ellemann-Jensen oqarpoq (LRH) - »Nunamut maanga misigissuseqanngitsut, inuit pisinnaatitaaffiinik ataqqisa- qanngitsut oqalupput, aatsaat nunarput inuiaat allat sakkus- siakorsuinik eqqaavinngortik- kutsigu nunarsuarmioqatitsin- nit akuersaarneqalissasugun- ngooq. Sakkussiakut nunat al- lat tigujumanngisaat, imarta- mikkut nunamikkulluunniit assartoqqunngisaat.« Siuliani saqqummiunne- qartpq Inuit Ataqatigiit siulit- taasuata Josef Motzfeldt-ip sakkussiat atomitallit Kalaal- lit Nunaanni eqqaaveqalernis- saat pillugu piffissami kingul- lermi oqallinnermut qisuari- (LRH) - »Mennesker uden følelse og ansvarlighed for vort land, og som tilsidesætter grundlæggende menneskeret- tighedsprincipper, lokker med, at vi først får anerken- delse fra verdenssamfundet, når vi viser vor medmenne- skelighed ved at åbne vort land som losseplads for su- permagternes skrot af atoma- re ødelæggelsesvåben. Skrot som samme lande end ikke ønsker transporteret gennem deres hav- eller landområ- der.« Ovenstående er en reaktion fra formanden for Inuit Ata- qatigiit, Josef Motzfeldt, på den seneste tids debat om- kring skrotning af atomvåben i Grønland. Atassut mener, at vi i Grøn- land skal påtage os et globalt medansvar i takt med, at vi i hjemmestyret overtager flere og flere ansvarsområder. »To af de mange globale proble- mer, vi skal forholde os til, er forurening og nedrustning. Hvis vi kan bidrage positivt til at mindske disse problemer, skal vi gøre det efter bedste evne. Men det kræver først en grundig og bred debat, så vi alle ved, hvad det er, vi siger ja eller nej til«, udtaler for- mand Daniel Skifte. Landsstyreformand Lars Emil Johansen, Siumut, har en mere klar holdning: Nej til atomaffald i Grønland. Akulliit Partiat mener man skal vare sig for at blande oversmarte følelseslade be- aatigaa. Atassut isumaqarpoq Ka- laallit Nunatsinni silarsuarmi pisunut akisussaaqataassasu- gut namminersomerulluni a- qutsinitsinni akisussaafeqar- finnik amerliartuinnartunik ti- gusiartuaamerput ilutigalugu. »Nunarsuaq tamaat isigalu- gu ajornartorsiuterpassuarni marluk isummerfigisassagut tassaapput mingutsitsineq aammalu sakkussakillisameq. Ajomartorsiutit taakku anni- killisinneqamissaannut ajun- ngitsumik peqataaniassagut- ta, iliuuseqassaagut sapinngi- sarput naapertorlugu. Iliuuse- qannginnermili sukumiisu- mærkninger ind i debatten, før man har fået klarlagt, hvad der konkret er tale om, hvilke sikkerhedsspørgmål, og hvil- ke priser vi taler om, før man seriøst kan svare ja eller nej til spørgsmålet. »Akulliit Parti- aat mener ikke, at det centrale i denne sag skal være penge i kassen, men sikkerheds- spørgsmål og pris i nævnte rækkefølge«, siger formand Bjarne Kreutzmann. Danske reaktioner Lige så hurtigt landsstyrefor- mand Lars Emil Johansen var ude for at sige nej til oplag- ring af atomvåben, lige så hurtig var den danske uden- rigsminister, Niels Helveg Petersen, Radikale, i medier- ne for på Grønlands vegne at sige nej til oplagring af gamle atomvåben i Grønland. I en reaktion i Jyllands Posten 23. februar skriver venstres formand Uffe Elle- mann-Jensen således: »En af vor tids store trusler er de store mængder af atom- våben, som er et uhyggeligt levn fra Den Kolde Krig. Hvordan skiller man sig af med våbnene - rent praktisk - i takt med, at nedrustnings- aftaler gør det muligt? Her har en amerikansk »tænketank« prøvet at udtæn- ke nogle muligheder. En af dem er en form for »atom- fængsel« et fjernt sted på klo- den, hvor disse våben kan oplagres under betryggende bevogtning. De har nævnt mik aammalu amerlasuunit peqataaffigineqartumik oqal- linneqaqqaartariaqarpoq, taa- maalilluta qularutiginngi- saannassallutigu sumut a- ngemerluta imaluunniit naag- gaamerluta«, siulittaasoq Da- niel Skifte oqaaseqarpoq. Naalakkersuisunut siulit- taasoq Lars Emil Johansen, Siumut, ersarinnerusumik i- summerpoq: Kalaallit Nu- naanni atomimut eqqaaveqas- sanngilaq. Akulliit Partiiat isumaqar- poq tusamersaakkanik misi- gissuseqarpalaartunillu qaq- qaqqalaartunut akuliutsinnani sunarpiaq pineqarnersoq, isu- Grønland som en af mulighe- derne. Det har omgående udsløst rasende protester. Før man nåede at tænke igennem, hvad det hele drejer sig om. Udenrigsminister imod Desværre gik den danske udenrigsminister i spidsen med at afvise tanken - endnu før den var vurderet. Det var upassende. Han burde i stedet have sagt: Det var da en in- teressant tanke - men lad os nu først høre, hvad grønlæn- derne siger. For det er vigtigt at holde fast på, at det er grøn- lænderne - og kun grønlæn- derne - der i sidste ende kan sige ja eller nej til en sådan tanke. Nu får den danske uden- rigsminister ud - uden at have spurgt grønlænderne - og på den måde låste han dem fast. For naturligvis vil alle nær- mest som refleks sige »uha nej, vi vil sandelig ikke have med den slags at gøre.« Jeg har så i al stilfærdighed opfordret til, at man tænker sig om, før man alt for bastant afviser tanken. Det er der så nogen, der er blevet meget fornærmede over. Jeg bliver skældt ud for at ville fylde Grønland med atomaffald, og hvad der nu ellers er kommet af misfor- ståelser og overdrivelser... Det tager jeg med knusende ro. Det kan da aldrig være helt galt at opfordre til, at man tænker, før man taler.« mannaallisaanikkut pissutsit aammalu akit allarpassuillu piviusorpalaartumik oqallisi- gilersinnagit angernissaq naaggaamissarluunniit misis- soqqaartariaqartut. »Akulliit Partiiata tungaaniit isumaqar- narpoq uani pineqartumi qiti- ussanngitsoq aningaasat, kisi- anni isumannaassuseq akillu tulleriinneri malillugit«, siu- littaasoq Bjarne Kreutzmann oqarpoq. Qallunaat qisuariaataat Naalakkersuisunut siulittaa- soq Lars Emil Johansen Ka- laallit Nunaannut sakkussia- nik atomitalinnik toqqorteri- Fremskridt I et elektronisk ugebrev skrev Uffe Ellemann-Jensen des- uden: »Man forstår da godt, at så mange havde travlt med om- gående at lægge afstand til den tanke - men forhåbentlig melder omtanken sig, så man giver det hele en mere seriøs overvejelse: Ud fra en mere global be- tragtning vil det være et utro- ligt fremskridt, hvis der laves en international oplagrings- plads for de gamle atomvå- ben, som skal uskadeliggøres - og hvis det sker i et tæt sam- arbejde mellem især atom- magterne USA og Rusland. Det siger sig selv, at et så- dant »atomfængsel« skal lig- ge et afsides sted på Kloden - men også i et politisk stabilt land. Og der er noget spæn- dende ved tanken om et så- dant lager - bevogtet af en in- ternational fredsstyrke med deltagelse fra alle atommag- ter. Et smukt udtryk for af- spænding og nedrustning. Det land, der giver plads for et sådant arrangement, vil- le med rette påkalde sig ver- dens respekt - og være sikret verdens beskyttelse. Og så ville det formentlig være en uhyre stor indtægtskilde for et sådant land... Om det så kunne tænkes at blive et sted i Grønland - ja det vil kun grønlænderne selv kunne afgøre.« nissamut itigartitsiinnariartoq qallunaat nunanut allanut mi- nisteriat, Niels Helveg Peter- sen, Radikale, tusagassiutiti- gut Kalaallit Nunaat sinnerlu- gu nalunaaruteqarpoq Kalaal- lit Nunaannut sakkussianik a- tomitalinnik toqqorterisoqas- sanngitsoq. Februarip 23-iani Venstre-p siulittaasua Uffe Ellemann- Jensen Jyllands Posten-ikkut imatut qisuariaateqarpoq: »Nalitsinni ulorianartorsi- orfiginerpaavagut sakkussiar- passuit atomitallit, Sorsunne- rup Nillertup sinnikorisimasai amiilaarnartut. Qanoq iliorlu- ta sakkussiat taakku sakkus- sakillisaanermi isumaqatigiis- suteqartoqartarnera naaper- torlugu toqqortussavagut? Amerikarmiut »eqqarsaqa- tigiittartui« periarfissanik eq- qarsaatersuuteqarlutik misi- liisimapput. Nunarsuarmi inuit tikinneq ajugaanni »atomimut paamaarussivimmut« nakkuti- gineqarluartumut sakkunik toqqorterisinnaaneq periar- fissat ilaattut taavaat. Kalaallit Nunaat periarfissaqarfiusut ilaattut taaneqarpoq. Tamanna emerluni kaman- nermik nipilimmik akerliler- someqalerpoq. Sunaluunniit pineqarnersoq eqqarsaatigi- neqanngitsoq. Nunanut allanut ministeri akerliuvoq Ajoraluartumik qallunaat nu- nanut allanut ministeriat eq- qarsaatersuummut akerliusu- nut siuttuuvoq - suliluunniit nalilersorneqanngitsoq. Ta- manna assuamarpoq. Akerli- anik imatut oqarsinnaagaluar- poq: Eqqarsaatersuut soquti- ginarpoq - kalaallilli qanoq oqassanersut tusaqqaariarti- gu. Matumanimi pingaartuu- voq erseqqissassallugu ka- Uffe Ellemann-Jensen laallit - kalaallit kisimik - eq- qarsaatersuut akuerineqassa- nersoq itigartinneqassaner- sorluunniit aalajangertus- saammassuk. Qallunaat nunanut allanut ministeriat qisuariapallappoq - kalaallit apereqqaallanngu- amagit - taamaalillunilu mat- tutut ilillugit. Soorunami kik- kut tamarmik pisussaannartut qisuariassapput oqarlutillu, »arraa naamik, taamaalior- neqarusunngilagut«. Taamaammat nipaatsumik kajumissaarissaanga, eqqar- saat taanna itigartiinnamagu eqqarsaatigeqqaaqqullugu. Inuit ilaasa assut ajuallaa- tigaat. Kalaallit Nunaannik eqqagassanik atomitalinnik immiiniamerarlunga, maan- nalu paatsoomeqarsimalersu- nut ingasattajaarinemullu pi- suutinneqarlunga oqaloru- juunneqarpunga... Eqqissisi- maannarpungali. Kukkusuun- ngilarmi kajumissaarissalluni oqalulertinnani eqqarsaqqaar- nissamut.« Siuaallanneq Uffe Ellemann-Jensen qara- saasiakkut sapaatip akunnera- nut saqqummersittakkamini imatut allappoq: »Paasinarluarpoq inuppas- suit ernerlutik eqqarsaater- suut taanna tununniarmassuk - neriunarporli eqqarsarluar- toqassasoq, taamaalillunilu eqqartorneqartut tamarmik pimoorunnerunnerullugit eq- qarsaatigilluameqassasut: Nunarsuarmi akisussaaqa- tigiinneq eqqarsaatigalugu si- uaallannerujussuussaaq sak- kussiatoqarsuarnut atomita- linnut ulorianarunnaarsitassa- nut nunat tamat atugassaan- nik toqqorteriveqalertuuppat - tamannalu pingaartumik nu- nat pissaanilissuit USA Rus- land-ilu suleqatigilluinnarlu- git pisinnaasuuppat. Soorunami »atomimut paarnaarussivik« taamaattoq nunarsuatsinni avinngarusi- malluinnartumiissaaq - kisi- annili aamma nunami politik- imik allanngorarfiunngitsu- mi. Aamma taamaattumik toqqorsiveqalemissamut eq- qarsaat pissanganaateqarpoq - nunat tamat eqqissinermik suliniaqatigiiffiisa atomi ator- lugu pissaanilissuit tamarmik peqataaffigisaannik nakkuti- gineqartussaavoq. Eqqissi- saanissamut sakkussakillisaa- nissamullu periaaseq kusa- nartoq. Nuna aaqqissuussinermik taamaattumik inissaqartitsi- soq nunarsuatsinnit ataqqine- qalissaaq - nunarsuarmillu ta- marmit illersomeqalemissani qulakkiissallugu. Aammalu nunamut taamaattumut ani- ngaasarsiorfiungaatsialissal- luni... Kalaallit Nunaata inissiiffi- gineqamissaa eqqarsaatigine- qarpat tamanna kalaallit kisi- mik aalajangiiffigisinnaavaat.« Vis grønlænderne respekt »Atomfængsel« i Grønland - det vil kun grønlænderne selv kunne afgøre, siger venstres formand, Uffe Ellemann-Jensen

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.