Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.03.1997, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 04.03.1997, Blaðsíða 22
22 Nr. 17 ■ 1997 Atom nunatsinni naamik Allattoq/ Agnes Olsen, Nuussuaq (Nuuk) ,.. ----------" tr---------------------------------- GRØNLANDSPOSTEN lloq 20. februar 1997-mi unnukkut radioaviisimi tusar- lugu tupaallannarpoq Anders Nilsson-ip namminersulernis- satsinnut aningaasaqarniar- nermut oqariartuutaa. Anders Det varme emne, der for tiden debatteres, hvor amerikaner- ne og russerne gerne vil depo- nere aftjente våben i Avaner- suaq, vil jeg gerne kommen- tere og komme med forslag til. Først vil jeg bemærke, at Avanersuaq ikke er så veleg- net til formålet, da man endnu ikke kender omfanget af råstoffer i området. Folkeslaget INUIT har altid lagt vægt på at udnytte res- sourcer på jorden, der ikke er forurenede og er beskyttede. Derfor kendes Grønland som et af de få steder på jorden, der er uberørt, og kan derfor eksportere produkter af god kvalitet og til gode priser. De »subsidier« Grønland får fra Danmark, er penge danskerne betaler for at ud- nytte landet. Derfor kan pen- gene ikke betegnes som støt- te. Desuagtet har Grønland muligheder for andre indtægt- kilder. På kort sigt vil man søge efter olie, Grønlands le- vende ressourcer udnyttes be- dre og bedre, og med henblik på længere sigt - kan man i Grønland starte med brint, for der er rigeligt med vand. I den seneste tid er man begyndt at tale om opbeva- ring af andre landes atom- våben. Det ville medføre, at Grønland blev økonomisk selvforsynende i rigeligt om- fang. Grønland har grund til at sige fra i den forbindelse. Vi siger jo, at vi vil beskytte vort rene land. Men bør det i virkeligheden ikke være så- dan, at vi vil beskytte Jorden, og at vi skal holde op med at tænke egoistisk og tænke på vore medmennesker på jor- den, således at vi er forpligte- de til at hjælpe med til at pla- cere våbnene et sikkert sted, uanset hvem der ejer våbne- ne? Efter min mening er det bedste sted jeg kan foreslå Maarmorilik, den nedlagte bly- og zinkmine. Vi har hørt, at der endnu er råstoffer der. Vi ved, at radioaktive stof- fer ikke kan stråle igennem bly, så kan man passende pla- cere våbnene i minens bund, og tilskodde mineindgangen med bly, så de radioaktive stoffer ikke kan trænge igen- nem. Det kan Grønland kræve mange penge for som beta- ling, og senere kunne man sælge atomet til lande, der har Nilsson Uffe Ellemann Jen- sen-ilu marluullutik silaaruti- lersimanerpat? Atominik toq- qorsivinnik Kalaallit Nunar- put aningaasat piinnarlugit eqqaavissatut piukkummati- atomkraftværker, og tage sig godt betalt for det. Atomerne i våbenene indeholder jo ikke atomer, der er lige til at smide væk, men indeholder uran. Uran har vi i forvejen i Grøn- land. Mange kan sikkert huske, at man for mange år side fandt uranforekomster ved Narsaq, og det blev debatteret ret så meget. I dag bliver atomkraftvær- kernes atomaffald opbevaret i udviklingslande mod beta- ling. Disse lande har dog ikke så sikre opbevaringsmulighe- der som i Grønland, blandt andet på grund af, at disse lande rammes af jordskælv, så områderne beskadiges, og dermed siver radioaktive stof- fer ud. Det er endnu farligere, og mere usikkert end hvis de blev placeret i Grønland. Grønland rammes ikke af jordskælv. Med henblik på fremtiden undersøger man for øjeblik- ket, hvordan og til hvad atom- affald kan genbruges. Jeg tror, at man kan regne med, at man om 100 år ved, hvordan atomaffald kan genbruges. Det er viden af den slags Grønland kan tjene penge på. Jeg ved, at de fleste menne- sker tænker, at atom er farligt. Men atom er den mindste be- standdel på jorden, der i nog- le tilfælde kan være farlig, i andre tilfælde sundt. Blandt andet indeholder vand ato- mer, der består af to dele brin- ter (helium) og en del ilt (oxy- gen). Ilt består af atomer, der er endnu mindre, og det er den vi indånder hele vort liv, og brint bruges som brænd- stof til rumfærger, og blev før i tiden brugt til fremstilling af sprænghoveder. Naturligvis er mit budskab ikke, at jeg vil påstå, at disse våben er ufarli- ge, men jeg tænker hermed på, at man vil kunne forstå, hvad de på iængere sigt kan genbruges som. Derfor synes jeg, at må det være på sin plads, at vi viser vores medansvarlighed på jorden, og at det ikke kan ska- de, at man undersøger mulig- heden for at kunne bruge Maarmorilik i den forbindel- se. Naturligvis skal vi ikke selv betale for denne under- søgelse. Jeg kan forestille mig, at den finansieres af de lande, der har dette ønske. gut. Nunatsinnut ikiuutissatut tassa siunnersuutissatuaat? Imaluunniit siunnersuutissat pitsaanersaattut oqariartuu- taat? Kingunerisinnaasaali qi- viaqqaannguarnagit ajornar- torsiut nunatsinnut periarfis- satsialattut miloriuppaat. Nunat assigiinngitsut Fran- krig-ip, USA-p Rusland-illu sorsuutaat uagut nunarput aningaasanik illersuutissanik nunatsinnut neqerooruteqar- lutik oqaatsinik kusanartunik siunnersuuteqarput. Taakku inuit eqqarsaatigisimanerpaat nunarput aamma ukiorpassu- arni uagut inuiaat qa- nganngoreeraluaruttaluunniit attakkusukkipput? Thule-mi kalaallit 1953-imi qanoq pineqarpat, tassa aam- ma puigorneqareerpat? Im- maqaana marluullutik isum- manik nunguutsisoorsimasut. Ilami oqariallaqqinneqqusaat- tutut pissusilersorput. USA niuernermik nunat- sinnut mattussinikoq, allaal- lumi paasisaqarusunngitsoq nunatta ingerlaavianik sussal- luta atominik toqqorsivimmik USA neqeroorfigissavarput? Tassa uagut kalaallit avam- mut kiinnemissatuarput? Nunarput taamarsuaq ani- ngaasanik ajomartorsiorsima- guni aningaasaqamermut naalakkersuisoq nunarput sin- nerlugu oqaaseqarli. Taan- naavormi inuiaat qinigaat, piginnaatitaavorlu inatsisiler- suinerit pisariaqartinnagit nassuiaassinissamut. Ani- ngaasaqarnermut naalakker- suisup pisussaaffigaa minner- paamik aalajangiisussaalluni inatsisartugut immikkut isu- masioqatigalugit. Taamak pi- ngaaruteqartigisumut killup tungaanut ingerlalertinnata isumatusaartumillu siunissaq ungasinnerusoq aggertoq o- qallisigissallugu. Allaallumi aperinarsinnaavoq, avataanit inuiaat allat nunatsinni ani- ngaasaqarniarnerup tungaa- nut aqutsisunngorsimanerlu- tik? Sarfarsuaq kissartoq (Golf- strømmen) Rusland-ip avan- naarpiaani aqqartartut 48-t, Rusland-ip ajornartorsiutai, nunatsinnut sarfarsiataarnis- saat ajornartorsiutaalersimap- put. Nunatta mingutsinneqar- nerani aalisakkat immallu pisuussutai qanoq ilinikkut unitsissagatsigit? Ilisimatuu- nik nunarput peqanngilaq, ki- sianni sianiitsuunngilagut. Rusland-imi aqqartartut Ka- laallit Nunaata ajomartorsiu- tissarinngilluinnarpai. Rus- land-ip aqqartartut sumiiffis- saarukkunikkit nammineq si- latuunik inoqarsimagunik isu- mannaamiarlissuk. Anders Nilsson-ip Uffe El- lemann Jensen-illu politiki aqqutigalugu nunamik kat- tunnaveersaarinermik Kalaal- lit Nunaat piukkuppaat. Ua- gulli piukkussagut ukuusin- naapput: Alaska Rusland-ilu. Rusland »paamaarussivilior- sinnaavoq« (undergrunds- gravning) sarfarsuaq kissar- toq mattullugu. Aappaattullu Alaska. Nunarput nunalerut tun- ngavigalugu malittarigaanni »paamaarussivittut« killiffin- nik piukkunnarnerpaanngi- laq. Nunalerulli atoraanni sar- farsuaq kissartoq malittari- gaanni Rusland, Alaska-lu immartai innermik anitsivi- neqarneq ajortuupput. Tassa aatsaat silatusaameq. Nunatsinni inuutissarsiutit annerpaartaannik, tassa 75 procentiinik avammut tuni- sassiat, raajat assigisaallu eq- qarsaatigalugit qiiaammi- naannarpoq, siunissaq agger- soq isigalugu. Uuliamik, dia- mant-inik kuultinik nassar- toqanngippat inuiannguusu- gut qanoq meeqqagut, kingu- aassagut siunissaqassappat? Nassuiaat ataasiinnaavoq, atomip immap iluani toqqor- sivissaanik pilliutaassanngi- lagut puisit amiinilluunniit Frankrig USA-lu pisisinnaan- ngitsulluunniit. Sooq aamma taakunnunnga pilliutaassaa- gut? Naggataagut saammarsaa- tissatut eqqaasinnaavarput Naalakkersuisut siulittaasuata Lars Emil Johansen-ip sila- tusaarluni oqalinneq atomi- mut siunnersuut aallaqqaataa- nilli mattutereermagu. NUUP KOMMUNEA Søger 1 leder og 5 støttepædagoger I leder og 5 støttepædagoger til kommunens beskyttede boenhed og bokollektiver. Nuup Kommuneas Omsorgsafdeling har på nuværende tids- punkt 4 bofællesskaber for personer, der er psykomotorisk udviklingshæmmede og pyskisk handicappede, og der skal indenfor nærmeste fremtid oprettes flere bofællesskaber. Lederstillingen: Lederstillingen er placeret i bofælldesskabeme med reference til Omsorgsafdelingens handicapkonsulent og afdelingsleder. Lederen, som er fuldtidsansat skal fungere for Nuuk området, som består af 1 beskyttet boenhed og 1 bokol- lektiv med 4 beboere i hver, og en personalegruppe på 8. Den beskyttede boenhed har døgndækning, mens der i bokollektivet er aftenvagt. Desuden er der eksterne kli- enter, der bor i eget hjem. Arbejdsopgaverne for lederen vil være: - at varetage den daglige ledelse i Nuuk bys bofælles- skaber, samt støtteforanstaltninger omkring voksne fysisk/psykisk handicappede, der bor i eget hjem. - at sikre en ensartet planlægning og fælles målsætning for bokollektiverne. Ledelsesmæssig ansvar og kompenteance på følgende områder: - arbejdsplaner - koordinering - afgrænset budget - klientgruppen - personale - supervision - fællesaktiviteter Støttepædagoger: Der søges 5 støttepædagoger til fuldtidsansættelse i støt- tekorpset til besættelse snarest, eller efter nærmere afta- le, til varetagelse af støtteforanstaltning omkring voksne handicappede, der bor i kommunens bofællesskaber, samt i egen bolig. Arbejdsområde og arbejdsopgaver: Støttepædagogen arbejder primært i bofællesskabet og i klientens hjem, samt i det nyoprettede værested »Sukis- aars arfik«. Værestedet er bl. a. dagtilbud til personer med psykiske lidelser. Arbejdet omfatter vejledning, socialpædagogisk støtte og praktisk bistand til strukturering af dagligdagen. Vi forventer at ansøgerne: - har en relevant pædagogisk uddannelse og erfaring med fysisk/psykisk handicappede - er dobbeltsproget - er engageret og har et positivt livssyn - kan arbejde selvstændigt og er flexibel - er dynamisk og igangsættende og har humoristisk sans - har overblik og situationsfornemmelse - er indstillet på at arbejde med skiftende arbejdstider samt hver anden weekend. Vi tilbyder: - et udfordrende job med mulighed for indflydelse på egne opgaver og kommende strukturændringer - et arbejde bestående i aktiv støtten, stabilisering og aktivering i.ht. udarbejdede handleplaner - en spændende og åben arbejdsplads - et alsidigt job med mange udfordringer - efteruddannelse i form af kurser - lederen vil få rådighedstillæg Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til handi- capkonsulent Sara Jessen på tlf. 2 33 77 lokal 297. Overenskomst: Ansættelse for pædagoguddannede sker i henhold til overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og P.I.P. for pædagoger ved dag- og døgninstitutioner i Grønland. Der vil kunne stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales depositum/husleje m.v. efter de til enhver tid på stedet gældende regler. Der må dog påregnes en lang ventetid på grund af boligsituationen i kommunen. Der ydes fri bohavetransport samt fri tiltrædelsesrejse, og efter mindst 3 års ansættelse fri hjemrejse og retur- transport af bohave. Stillingsopslagsnr. for lederen: 223/97 Stillingsopslagsnr. for støttepædagoger: 224/97 Ansøgning mærket stillingsopslagsnr. bilagt kopi af eksa- mensbeviser samt evt. udtalelser skal være Løn- og per- sonaleafdelingen i hænde senest den 26. marts 1997. Nuup Kommunea Løn- og Personaleafdelingen Telefax 2 18 73 ■ Postbox 1005 ■ 3900 Nuuk Atomvåben Af Morten Siegstad, bestyrelsesmedlem i »Nammineq«, bestyrelsesmedlem i Nuummi Siumup inuusuttunut suleqatigiiffiat

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.