Atuagagdliutit - 04.03.1997, Qupperneq 22

22
Nr. 17 ■ 1997
Atom nunatsinni naamik
Allattoq/ Agnes Olsen, Nuussuaq (Nuuk)
,.. ----------" tr----------------------------------
GRØNLANDSPOSTEN
lloq 20. februar 1997-mi
unnukkut radioaviisimi tusar-
lugu tupaallannarpoq Anders
Nilsson-ip namminersulernis-
satsinnut aningaasaqarniar-
nermut oqariartuutaa. Anders
Det varme emne, der for tiden
debatteres, hvor amerikaner-
ne og russerne gerne vil depo-
nere aftjente våben i Avaner-
suaq, vil jeg gerne kommen-
tere og komme med forslag
til. Først vil jeg bemærke, at
Avanersuaq ikke er så veleg-
net til formålet, da man endnu
ikke kender omfanget af
råstoffer i området.
Folkeslaget INUIT har altid
lagt vægt på at udnytte res-
sourcer på jorden, der ikke er
forurenede og er beskyttede.
Derfor kendes Grønland som
et af de få steder på jorden,
der er uberørt, og kan derfor
eksportere produkter af god
kvalitet og til gode priser.
De »subsidier« Grønland
får fra Danmark, er penge
danskerne betaler for at ud-
nytte landet. Derfor kan pen-
gene ikke betegnes som støt-
te. Desuagtet har Grønland
muligheder for andre indtægt-
kilder. På kort sigt vil man
søge efter olie, Grønlands le-
vende ressourcer udnyttes be-
dre og bedre, og med henblik
på længere sigt - kan man i
Grønland starte med brint, for
der er rigeligt med vand.
I den seneste tid er man
begyndt at tale om opbeva-
ring af andre landes atom-
våben. Det ville medføre, at
Grønland blev økonomisk
selvforsynende i rigeligt om-
fang. Grønland har grund til
at sige fra i den forbindelse.
Vi siger jo, at vi vil beskytte
vort rene land. Men bør det i
virkeligheden ikke være så-
dan, at vi vil beskytte Jorden,
og at vi skal holde op med at
tænke egoistisk og tænke på
vore medmennesker på jor-
den, således at vi er forpligte-
de til at hjælpe med til at pla-
cere våbnene et sikkert sted,
uanset hvem der ejer våbne-
ne?
Efter min mening er det
bedste sted jeg kan foreslå
Maarmorilik, den nedlagte
bly- og zinkmine. Vi har hørt,
at der endnu er råstoffer der.
Vi ved, at radioaktive stof-
fer ikke kan stråle igennem
bly, så kan man passende pla-
cere våbnene i minens bund,
og tilskodde mineindgangen
med bly, så de radioaktive
stoffer ikke kan trænge igen-
nem. Det kan Grønland kræve
mange penge for som beta-
ling, og senere kunne man
sælge atomet til lande, der har
Nilsson Uffe Ellemann Jen-
sen-ilu marluullutik silaaruti-
lersimanerpat? Atominik toq-
qorsivinnik Kalaallit Nunar-
put aningaasat piinnarlugit
eqqaavissatut piukkummati-
atomkraftværker, og tage sig
godt betalt for det. Atomerne
i våbenene indeholder jo ikke
atomer, der er lige til at smide
væk, men indeholder uran.
Uran har vi i forvejen i Grøn-
land. Mange kan sikkert
huske, at man for mange år
side fandt uranforekomster
ved Narsaq, og det blev
debatteret ret så meget.
I dag bliver atomkraftvær-
kernes atomaffald opbevaret i
udviklingslande mod beta-
ling. Disse lande har dog ikke
så sikre opbevaringsmulighe-
der som i Grønland, blandt
andet på grund af, at disse
lande rammes af jordskælv,
så områderne beskadiges, og
dermed siver radioaktive stof-
fer ud. Det er endnu farligere,
og mere usikkert end hvis de
blev placeret i Grønland.
Grønland rammes ikke af
jordskælv.
Med henblik på fremtiden
undersøger man for øjeblik-
ket, hvordan og til hvad atom-
affald kan genbruges. Jeg
tror, at man kan regne med, at
man om 100 år ved, hvordan
atomaffald kan genbruges.
Det er viden af den slags
Grønland kan tjene penge på.
Jeg ved, at de fleste menne-
sker tænker, at atom er farligt.
Men atom er den mindste be-
standdel på jorden, der i nog-
le tilfælde kan være farlig, i
andre tilfælde sundt. Blandt
andet indeholder vand ato-
mer, der består af to dele brin-
ter (helium) og en del ilt (oxy-
gen). Ilt består af atomer, der
er endnu mindre, og det er
den vi indånder hele vort liv,
og brint bruges som brænd-
stof til rumfærger, og blev før
i tiden brugt til fremstilling af
sprænghoveder. Naturligvis
er mit budskab ikke, at jeg vil
påstå, at disse våben er ufarli-
ge, men jeg tænker hermed
på, at man vil kunne forstå,
hvad de på iængere sigt kan
genbruges som.
Derfor synes jeg, at må det
være på sin plads, at vi viser
vores medansvarlighed på
jorden, og at det ikke kan ska-
de, at man undersøger mulig-
heden for at kunne bruge
Maarmorilik i den forbindel-
se. Naturligvis skal vi ikke
selv betale for denne under-
søgelse. Jeg kan forestille
mig, at den finansieres af de
lande, der har dette ønske.
gut. Nunatsinnut ikiuutissatut
tassa siunnersuutissatuaat?
Imaluunniit siunnersuutissat
pitsaanersaattut oqariartuu-
taat? Kingunerisinnaasaali qi-
viaqqaannguarnagit ajornar-
torsiut nunatsinnut periarfis-
satsialattut miloriuppaat.
Nunat assigiinngitsut Fran-
krig-ip, USA-p Rusland-illu
sorsuutaat uagut nunarput
aningaasanik illersuutissanik
nunatsinnut neqerooruteqar-
lutik oqaatsinik kusanartunik
siunnersuuteqarput. Taakku
inuit eqqarsaatigisimanerpaat
nunarput aamma ukiorpassu-
arni uagut inuiaat qa-
nganngoreeraluaruttaluunniit
attakkusukkipput?
Thule-mi kalaallit 1953-imi
qanoq pineqarpat, tassa aam-
ma puigorneqareerpat? Im-
maqaana marluullutik isum-
manik nunguutsisoorsimasut.
Ilami oqariallaqqinneqqusaat-
tutut pissusilersorput.
USA niuernermik nunat-
sinnut mattussinikoq, allaal-
lumi paasisaqarusunngitsoq
nunatta ingerlaavianik sussal-
luta atominik toqqorsivimmik
USA neqeroorfigissavarput?
Tassa uagut kalaallit avam-
mut kiinnemissatuarput?
Nunarput taamarsuaq ani-
ngaasanik ajomartorsiorsima-
guni aningaasaqamermut
naalakkersuisoq nunarput sin-
nerlugu oqaaseqarli. Taan-
naavormi inuiaat qinigaat,
piginnaatitaavorlu inatsisiler-
suinerit pisariaqartinnagit
nassuiaassinissamut. Ani-
ngaasaqarnermut naalakker-
suisup pisussaaffigaa minner-
paamik aalajangiisussaalluni
inatsisartugut immikkut isu-
masioqatigalugit. Taamak pi-
ngaaruteqartigisumut killup
tungaanut ingerlalertinnata
isumatusaartumillu siunissaq
ungasinnerusoq aggertoq o-
qallisigissallugu. Allaallumi
aperinarsinnaavoq, avataanit
inuiaat allat nunatsinni ani-
ngaasaqarniarnerup tungaa-
nut aqutsisunngorsimanerlu-
tik?
Sarfarsuaq kissartoq (Golf-
strømmen) Rusland-ip avan-
naarpiaani aqqartartut 48-t,
Rusland-ip ajornartorsiutai,
nunatsinnut sarfarsiataarnis-
saat ajornartorsiutaalersimap-
put. Nunatta mingutsinneqar-
nerani aalisakkat immallu
pisuussutai qanoq ilinikkut
unitsissagatsigit? Ilisimatuu-
nik nunarput peqanngilaq, ki-
sianni sianiitsuunngilagut.
Rusland-imi aqqartartut Ka-
laallit Nunaata ajomartorsiu-
tissarinngilluinnarpai. Rus-
land-ip aqqartartut sumiiffis-
saarukkunikkit nammineq si-
latuunik inoqarsimagunik isu-
mannaamiarlissuk.
Anders Nilsson-ip Uffe El-
lemann Jensen-illu politiki
aqqutigalugu nunamik kat-
tunnaveersaarinermik Kalaal-
lit Nunaat piukkuppaat. Ua-
gulli piukkussagut ukuusin-
naapput: Alaska Rusland-ilu.
Rusland »paamaarussivilior-
sinnaavoq« (undergrunds-
gravning) sarfarsuaq kissar-
toq mattullugu. Aappaattullu
Alaska.
Nunarput nunalerut tun-
ngavigalugu malittarigaanni
»paamaarussivittut« killiffin-
nik piukkunnarnerpaanngi-
laq. Nunalerulli atoraanni sar-
farsuaq kissartoq malittari-
gaanni Rusland, Alaska-lu
immartai innermik anitsivi-
neqarneq ajortuupput. Tassa
aatsaat silatusaameq.
Nunatsinni inuutissarsiutit
annerpaartaannik, tassa 75
procentiinik avammut tuni-
sassiat, raajat assigisaallu eq-
qarsaatigalugit qiiaammi-
naannarpoq, siunissaq agger-
soq isigalugu. Uuliamik, dia-
mant-inik kuultinik nassar-
toqanngippat inuiannguusu-
gut qanoq meeqqagut, kingu-
aassagut siunissaqassappat?
Nassuiaat ataasiinnaavoq,
atomip immap iluani toqqor-
sivissaanik pilliutaassanngi-
lagut puisit amiinilluunniit
Frankrig USA-lu pisisinnaan-
ngitsulluunniit. Sooq aamma
taakunnunnga pilliutaassaa-
gut?
Naggataagut saammarsaa-
tissatut eqqaasinnaavarput
Naalakkersuisut siulittaasuata
Lars Emil Johansen-ip sila-
tusaarluni oqalinneq atomi-
mut siunnersuut aallaqqaataa-
nilli mattutereermagu.
NUUP KOMMUNEA
Søger
1 leder og 5 støttepædagoger
I leder og 5 støttepædagoger til kommunens beskyttede
boenhed og bokollektiver.
Nuup Kommuneas Omsorgsafdeling har på nuværende tids-
punkt 4 bofællesskaber for personer, der er psykomotorisk
udviklingshæmmede og pyskisk handicappede, og der skal
indenfor nærmeste fremtid oprettes flere bofællesskaber.
Lederstillingen:
Lederstillingen er placeret i bofælldesskabeme med
reference til Omsorgsafdelingens handicapkonsulent og
afdelingsleder.
Lederen, som er fuldtidsansat skal fungere for Nuuk
området, som består af 1 beskyttet boenhed og 1 bokol-
lektiv med 4 beboere i hver, og en personalegruppe på 8.
Den beskyttede boenhed har døgndækning, mens der i
bokollektivet er aftenvagt. Desuden er der eksterne kli-
enter, der bor i eget hjem.
Arbejdsopgaverne for lederen vil være:
- at varetage den daglige ledelse i Nuuk bys bofælles-
skaber, samt støtteforanstaltninger omkring voksne
fysisk/psykisk handicappede, der bor i eget hjem.
- at sikre en ensartet planlægning og fælles målsætning
for bokollektiverne.
Ledelsesmæssig ansvar og
kompenteance på følgende områder:
- arbejdsplaner
- koordinering
- afgrænset budget
- klientgruppen
- personale
- supervision
- fællesaktiviteter
Støttepædagoger:
Der søges 5 støttepædagoger til fuldtidsansættelse i støt-
tekorpset til besættelse snarest, eller efter nærmere afta-
le, til varetagelse af støtteforanstaltning omkring voksne
handicappede, der bor i kommunens bofællesskaber,
samt i egen bolig.
Arbejdsområde og arbejdsopgaver:
Støttepædagogen arbejder primært i bofællesskabet og i
klientens hjem, samt i det nyoprettede værested »Sukis-
aars arfik«.
Værestedet er bl. a. dagtilbud til personer med psykiske
lidelser.
Arbejdet omfatter vejledning, socialpædagogisk støtte
og praktisk bistand til strukturering af dagligdagen.
Vi forventer at ansøgerne:
- har en relevant pædagogisk uddannelse og erfaring
med fysisk/psykisk handicappede
- er dobbeltsproget
- er engageret og har et positivt livssyn
- kan arbejde selvstændigt og er flexibel
- er dynamisk og igangsættende og har humoristisk sans
- har overblik og situationsfornemmelse
- er indstillet på at arbejde med skiftende arbejdstider
samt hver anden weekend.
Vi tilbyder:
- et udfordrende job med mulighed for indflydelse på
egne opgaver og kommende strukturændringer
- et arbejde bestående i aktiv støtten, stabilisering og
aktivering i.ht. udarbejdede handleplaner
- en spændende og åben arbejdsplads
- et alsidigt job med mange udfordringer
- efteruddannelse i form af kurser
- lederen vil få rådighedstillæg
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til handi-
capkonsulent Sara Jessen på tlf. 2 33 77 lokal 297.
Overenskomst:
Ansættelse for pædagoguddannede sker i henhold til
overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og P.I.P. for
pædagoger ved dag- og døgninstitutioner i Grønland.
Der vil kunne stilles bolig til rådighed, for hvilken der
betales depositum/husleje m.v. efter de til enhver tid på
stedet gældende regler. Der må dog påregnes en lang
ventetid på grund af boligsituationen i kommunen.
Der ydes fri bohavetransport samt fri tiltrædelsesrejse,
og efter mindst 3 års ansættelse fri hjemrejse og retur-
transport af bohave.
Stillingsopslagsnr. for lederen: 223/97
Stillingsopslagsnr. for støttepædagoger: 224/97
Ansøgning mærket stillingsopslagsnr. bilagt kopi af eksa-
mensbeviser samt evt. udtalelser skal være Løn- og per-
sonaleafdelingen i hænde senest den 26. marts 1997.
Nuup Kommunea
Løn- og Personaleafdelingen
Telefax 2 18 73 ■ Postbox 1005 ■ 3900 Nuuk
Atomvåben
Af Morten Siegstad,
bestyrelsesmedlem i »Nammineq«,
bestyrelsesmedlem i Nuummi
Siumup inuusuttunut suleqatigiiffiat