Atuagagdliutit - 06.03.1997, Page 7

Nr. 18 • 1997
7
a&g&c/f/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Aningaasaqamikkut
siuariartomerap
kisitsisitai
Akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu naatsorsuutit
inuiaqatigiinni siuariartornermut uppernarsaataapput
(JB) - Landskarsip 1996-imut
akileraartarnermut akitsuusii-
sarnermullu naatsorsuutaasa
inernernerisigut takuneqar-
sinnaavoq siorna Kalaallit
Nunaanni aningaasaqamikkut
siuariaallattoqarsimasoq.
Ukiup ataatsip matuma sior-
natigulli aningaasaqamermut
naalakkersuisoq Daniel Skifte
siuaallattoqamissaanik ilima-
saarivoq, aningaaseriviillu
ukiup affaanut naatsorsuutaa-
sigut - kingullermik aningaa-
serivinni marluusuni naat-
sorsuutit inemerisigut janua-
rimi saqqummersutigut - ani-
ngaaserivinni direktørit up-
pemarsarpaat aningaasaqar-
nikkut siuariartortoqartoq.
Tamanna suli aningaaseriviit
naatsorsuutaannut malunniu-
tinngilaq, takkukkumaarporli.
Kiisami ineriartomeq kisit-
sisinik uppemarsaatissaqaler-
poq. Akileraartarnermut aki-
tsuusiisarnermullu naatsor-
suutini nuna tamakkerlugu
akileraarutit naapertorlugit ta-
kuneqarsinnaavoq, 1995-imut
naleqqiullugu 1996-imi nuna
tamakkerlugu akissarsiomeq
3 procentimik annertuseriar-
simasoq. Annertuseriamerani
ilaatigut tunngaviuvoq akit-
suusiisamerup annertusiartor-
nera, soorlu assartomermi as-
sigiimmik akitsuusiisussaati-
taanermi, naqissusiinermut
akitsuusiisamermi qamutinul-
lu motorilinnut akitsuusiisar-
nermi, tassuunalu takuneqar-
sinnaavoq assartukkat amer-
lisimasut, illuutinik tuniniaa-
nermi kaaviiaartitat amerlisi-
masut aamma biilinik tuninia-
asameq annertusisimasoq.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Daniel Skifte-p taamatut
ineriartortoqamera naamma-
gisimaarpaa, tassuunami ta-
kuneqarsinnaammat aningaa-
saqameq ilorraap tungaanut
ingerlasoq. Kisianni qiimmat-
tarpallaarnissamut atuipilu-
lemissamullu mianersoqqusi-
voq, tamannalu pinngitsoor-
niarlugu inatsisartut, kommu-
nit, suliffeqarfiit inuiaqatigiil-
lu tamakkiisut suleqatigiittari-
aqamerarlugit. - Atuipilutto-
qassanngilaq, Daniel Skifte
mianersoqqusivoq. - Piffissap
taassuma nallemissaanut suli
ungasippoq. Kalaallit Nunaat
isumannaallisaavigineqaq-
qaartariaqarpoq.
Noqqillassimaassaagut
AG-p Daniel Skifte aamma
akileraartarnermi direktøri
Kaare Hagemann oqaloqati-
gai. Daniel Skifte nassuiaa-
voq akissarsiat amerleriame-
risigut takuneqarsinnaasoq
inuit ilaat siomatigomit akis-
sarsiaqqortunerulersimasut. -
Akissarsiat aningaasartuutillu
- taamatullu akileraarutit -
qaffatsinnaveersaarsimava-
gut, taamaammat akissarsiat
amerlinerinut tamakkiisumik
peqqutaasoq tassaasimassaaq
pitsaanerusunik atugaqaler-
neq aammalu isumalluameq,
inuussutissarsiornermi ani-
ngaasaliissutaasut eqqortu-
mik atomeqarnerinut sunniu-
teqartoq.
- Aamma qularisassaanngi-
laq mittarfiliortitemerit inissi-
anillu aserfallatsaaliinissamut
pilersaarut annertooq inuiaqa-
tigiinni akissarsiaqameruler-
nermut sunniuteqarsimam-
mata, tamannalu ilaatigut a-
kissarsiaqarnerulemikkut ta-
kuneqarsinnaavoq.
- Maannalu oqareernittut
neriuutigilluinnarpara nuan-
naajaarpallaassannginnatta
inuit tamarmik paasissagaat.
Suli Kalaallit Nunaata isu-
mannaallinissaanut piffissaq
ungasippoq. Suli Kalaallit
Nunaat pisussaafippassuaqar-
poq, ilaatigullu 1,1 milliard
kroninik akiitsoqarpoq, ukiut
tuusintikkaat nikinneranni
600 millioner kroninut ikili-
sissinnaallugit isumaqarfigi-
satsinnik.
- Kingulliullugu taasarput
atugarissaarnerulersitsisus-
saavoq. Niuemikkut qilersor-
simaneqannginnerulluta i-
ngerlalissaagut, akiitsutsin-
nullu erniat artomamerpaat
qaangissallugit.
Isumatusaartumik
aqutsineq
- Kisianni suli siuariartorneq
kisitsisitalerneqarsinnaan-
ngilaq?
- Aap, ilumoorputit, direk-
tør Kaare Hagemann oqar-
poq. - Siuariartorneq paasisa-
qarfigilluassagutsigu nuna ta-
- Maannangaaq aningaasatigut siuariartulernerput
uppernarsarsiimaalerparput, naalakkersuisunut ilaasortaq
Daniel Skifte oqarpoq.
- Vi kan nu dokumentere en begyndende økonomisk vækst,
siger landsstyremedlem Daniel Skifte.
makkerlugu naatsorsuusioq-
qaartariaqarpugut, nalune-
qanngitsutullu Kalaallit Nu-
naanni tamarmi naatsorsuuti-
nik kattussisoqartariaqarpoq.
Tamatumani ilaatigut kom-
munit, nunanut allanut nunal-
lu iluani tuniniaaneq, suliffis-
suit naatsorsuutaasa inemeri
akiitsunillu akilersuineq allar-
passuillu ilaasussaapput. Ta-
manna Naatsorsueqqissaar-
tarfiup suliaraa, aatsaallu uki-
up ingerlanerani kingusinne-
rusukkut naammassinissaat
naatsorsuutigineqarluni.
Kaare Hagemann-ip ilassu-
tigalugu oqaatigaa aningaasa-
rissaarnerulemermut peqqu-
terpiaasoq tassaanerunngim-
mat suliassaqarfinni aalaja-
ngersimalluinnartuni suliat
amerlanerulernerat, tassaa-
nerullunili aningaasaqarner-
mut isumatusaarluinnartumik
ingerlanneqamera.
- Aningaasaqamemp isu-
matusaartumik aqunneqame-
ra aammalu annertunerusu-
mik kinguneqarsinnaasunut
aningaasaliisameq siunissaq
ungasissoq eqqarsaatigalugu
pitsanngoriartitsivoq. Asser-
suutigalugu mittarfiit immin-
nut akilersinnaanempput, nu-
nap iluani attaveqaatit pisari-
innerulernerannik kingune-
qartussaammat, ukiualunngu-
illu qaangiuppata iluamaarfi-
usussaallutik. Aamma inissi-
aqarfinnik aserfallatsaaliinerit
imminut akilersinnaapput, il-
luutinut aningaasaliissutit na-
ligititaasullu sivisuumik sun-
niuteqartussaammata.
Tamatumanilu pingaamer-
paalerpoq aningaasanik aqu-
tsinerup ingerlatiinnarnissaa.
- Ilorraap tungaanut ingerla-
vugut, naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Daniel Skifte oqarpoq,
- tamannalu ingerlatiinnassa-
varput.
Tørre tal på den økonomiske vækst
Regnskabet for skatte- og afgiftsområdet dokumenterer, at der er vækst i samfundet
(JB) - Landskassens regn-
skabsresultat for 1996 på
skatte- og afgiftsområdet be-
kræfter det sidste års signaler
om en spirende økonomisk
vækst i Grønland. Allerede
for et år siden gav landsstyre-
medlem for økonomi Daniel
Skifte udtryk for, at en vækst
var i anmarch, og ved banker-
nes halvårsregnskab - og sidst
her ved regnskabsafslutnin-
gerne i de to banker i januar -
bekræftede bankdirektørerne,
at en vækst er på vej. Endnu
var den ikke slået igennem i
bankernes regnskaber, men
det kommer.
Nu kan udviklingen endelig
dokumenteres med tørre tal.
Af skatte- og afgiftsregnska-
bet kan man se, at indkomst-
udviklingen på landsplan har
vist en fremgang på tre pro-
cent i 1996 målt i landsskat i
forhold til 1995. Stigningen
underbygges blandt af et sti-
gende afgiftsprovenu, for
eksempel på ensfragtafgiften,
stempelafgiften og motoraf-
giften, der henholdsvis indi-
kerer stigende fragt, øget om-
sætning af ejendomme og et
større bilsalg.
Landsstyremedlem Daniel
Skifte er tilfreds med at kon-
statere denne udvikling, fordi
den indikerer, at økonomien
bevæger sig i den rigtige ret-
ning. Men han udvarer imod
kådhed og overforbrug, og
det skal både Landstinget,
kommunerne, virksomheder-
ne og samfundet som helhed
hjælpes ad med at undgå. -
Der skal ikke snoldes, advarer
Daniel Skifte. - Den tid ligger
endnu fjern. Grønland skal
først konsolidere sig.
Vi skal holde igen
AG har talt med Daniel Skif-
te og skattedirektør Kaare Ha-
gemann. Daniel Skifte forkla-
rer, at indkomststigningen er
udtryk for, at nogle relativt få
tjener mere end tidligere. - Vi
har både holdt lønningerne og
omkostningsniveauet - og
dermed skatten - nede, så år-
sagen til indtægtsfremgangen
må hentes i generelt bedre vil-
kår og i en optimisme, der ret-
færdiggør investeringer in-
denfor erhvervslivet.
- Der er næppe heller tvivl
om, at lufthavnsbyggerieme
og det omfattende vedligehol-
delsesprogram af boligmas-
sen har været med til at øge
indtægterne i samfundet, og
at det blandt er det, der afspej-
les i indtægtsfremgangen.
- Nu er det som sagt mit
inderlige håb, at alle forstår,
at vi ikke skal tage forskud på
glæderne. Der er langt igen,
til Grønland har konsolideret
sig. Grønland har endnu man-
ge forpligtelser, blandt andet
en gæld på 1,1 milliard kro-
ner, som vi mener er nedbragt
til 600 millioner ved tusind-
årsskiftet.
- Dette sidste vil skabe end-
nu bedre vilkår. Vi får en stør-
re handlefrihed og slipper for
de tungeste rentebyrder af
gælden.
Fornuftig økonomisk
styring
- Men der kan vel næppe sæt-
tes tal på væksten endnu?
- Nej, det er rigtigt, siger
direktør Kaare Hagemann. -
For at få et klart billede af
væksten, må vi først have et
nationalregnskab, og det byg-
ger som bekendt på et samlet
regnskab for hele Grønland.
Det omfatter blandt andet
også kommunerne, eksport
om import, de store virksom-
heders resultater og gældsaf-
vikling og meget andet. Det
udarbejdes af Grønlands Sta-
tistiske Kontor og kan først
ventes senere på året.
Kaare Hagemann tilføjer,
at den egentlige årsag til den
forbedrede økonomiske situa-
tion ikke så meget skyldes de
helt konkrete aktivitetsstig-
ninger som en overordnet for-
nuftig økonomisk styring.
- Den forsigtige økonomi-
ske politik og det, at man for-
trinsvis engagerer sig i »akti-
ve« investeringer, giver lang-
sigtede forbedringer. For
eksempel er landingsbanerne
»aktive« for så vidt, at de fø-
rer frem til en mere rationel
infrastruktur, der om nogle år
kommer til at give gevinst.
Også vedligeholdelsesarbej-
derne i boligmassen er aktive,
fordi de investeringer og vær-
dier, der er bundet i bygnin-
gerne, holder længere.
Nøgleordet herefter er, at
den økonomiske politik skal
fastholdes. - Vi er på ret vej,
siger landsstyremedlem Daniel
Skifte, - og den skal vi fortsæt-
te med at følge.
Dansk
Blindesamfund
aningaasaliivoq
Nunatsinni quertertut kat-
sorsarneqarnissaminnut u-
taqqisut ikilisarniarlugit
Dansk Blindesamfund
1996-imi aalajangerpoq 2
millioner kroninik aningaa-
saliiniarluni. Pilersaarutip
piviusunngortinneqarnissaa
pillugu Namminersomerul-
lutik Oqartussat aamma
Dansk Blindesamfund isu-
maqatigiinniamerat naam-
masseqqammerpoq, taa-
maalilluni quertertut 350-it
missaat pilattaasartunik a-
ngalaartitanit katsorsame-
qamissaminnut neqeroorfi-
gineqassapput.
Inuit tamarmik 1. marts
1997 tikillugu querterner-
mernik katsorsameqartus-
satut utaqqisutut allattortis-
simasut immikkut pilattaa-
sartunit pingasunit suliari-
neqarnissaminnut neqe-
roorfigineqassapput, tas-
saasut dr. med. Knud Erik
Sørensen, isit nakorsaat
Birger Bro Christensen
aamma isit nakorsaat dr.
med. Anders Hjort Simon-
sen.
Pilattaasameq pingasori-
arnikkut ingerlanneqartas-
saaq, maj-imit august-imut,
llulissat, Nuup aamma Qa-
qortup napparsimmaviini.
Peqqinnissaqarnermut,
Avatangiisinut Ilisimatu-
sarnermullu Pisortaqarfik
nalunaarpoq quertertunut
suliniut isit pillugit suliniu-
tinut pilersaarutinut anner-
tuunut ilaasoq. Manna tikil-
lugu utaqqisorpassuit ta-
makkernissaat pingaartin-
neqarsimaqaaq, utaqqisullu
tamakkerneqareerpata i-
ngerlaavartumik suliniute-
qartoqartassaaq utaqqisut
amerliartunnginniassamma
ta. Allatsigut isikkut nap-
paatit soorunami puigome-
qassanngillat, ukiunilu tak-
kuttussani tamakku aallul-
lugit suliniutigineqartus-
saapput, Peqqinnissaqar-
nermut, Avatangiisinut Ili-
simatusamermullu Pisorta-
qarfik neriorsuivoq.
Kalaaleq nunap
inuiinut
pisortanngortoq
Namminersomerullutik O-
qartussat Danmarkimi Al-
laffeqarfiani siunnersorti,
Tove Søvndahl Petersen,
Nunap inuiisa allattoqarfia-
ni Københavnimiittumi pi-
sortanngorpoq.
Tove Søvndahl Petersen-
ip 1. april atorfinittussap ca-
nadamiu Chester Reimer
paarlassavaa, pissutsit im-
minerminut attuumassute-
qartut peqqutigalugit tunuar-
nissaminik kissaateqarsima-
soq.
Tove Søvndahl Petersen
nunat tamat akomanni nu-
nap inuiinut tunngasut ilisi-
maarai, qanittukkullu FN-
ip Nunap Inuiinut Nammi-
nerisaminik Aningaasaate-
qarftani ilaasortassatut toq-
qameqaqqammerluni.