Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 06.03.1997, Síða 7

Atuagagdliutit - 06.03.1997, Síða 7
Nr. 18 • 1997 7 a&g&c/f/a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Aningaasaqamikkut siuariartomerap kisitsisitai Akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu naatsorsuutit inuiaqatigiinni siuariartornermut uppernarsaataapput (JB) - Landskarsip 1996-imut akileraartarnermut akitsuusii- sarnermullu naatsorsuutaasa inernernerisigut takuneqar- sinnaavoq siorna Kalaallit Nunaanni aningaasaqamikkut siuariaallattoqarsimasoq. Ukiup ataatsip matuma sior- natigulli aningaasaqamermut naalakkersuisoq Daniel Skifte siuaallattoqamissaanik ilima- saarivoq, aningaaseriviillu ukiup affaanut naatsorsuutaa- sigut - kingullermik aningaa- serivinni marluusuni naat- sorsuutit inemerisigut janua- rimi saqqummersutigut - ani- ngaaserivinni direktørit up- pemarsarpaat aningaasaqar- nikkut siuariartortoqartoq. Tamanna suli aningaaseriviit naatsorsuutaannut malunniu- tinngilaq, takkukkumaarporli. Kiisami ineriartomeq kisit- sisinik uppemarsaatissaqaler- poq. Akileraartarnermut aki- tsuusiisarnermullu naatsor- suutini nuna tamakkerlugu akileraarutit naapertorlugit ta- kuneqarsinnaavoq, 1995-imut naleqqiullugu 1996-imi nuna tamakkerlugu akissarsiomeq 3 procentimik annertuseriar- simasoq. Annertuseriamerani ilaatigut tunngaviuvoq akit- suusiisamerup annertusiartor- nera, soorlu assartomermi as- sigiimmik akitsuusiisussaati- taanermi, naqissusiinermut akitsuusiisamermi qamutinul- lu motorilinnut akitsuusiisar- nermi, tassuunalu takuneqar- sinnaavoq assartukkat amer- lisimasut, illuutinik tuniniaa- nermi kaaviiaartitat amerlisi- masut aamma biilinik tuninia- asameq annertusisimasoq. Naalakkersuisunut ilaasor- tap Daniel Skifte-p taamatut ineriartortoqamera naamma- gisimaarpaa, tassuunami ta- kuneqarsinnaammat aningaa- saqameq ilorraap tungaanut ingerlasoq. Kisianni qiimmat- tarpallaarnissamut atuipilu- lemissamullu mianersoqqusi- voq, tamannalu pinngitsoor- niarlugu inatsisartut, kommu- nit, suliffeqarfiit inuiaqatigiil- lu tamakkiisut suleqatigiittari- aqamerarlugit. - Atuipilutto- qassanngilaq, Daniel Skifte mianersoqqusivoq. - Piffissap taassuma nallemissaanut suli ungasippoq. Kalaallit Nunaat isumannaallisaavigineqaq- qaartariaqarpoq. Noqqillassimaassaagut AG-p Daniel Skifte aamma akileraartarnermi direktøri Kaare Hagemann oqaloqati- gai. Daniel Skifte nassuiaa- voq akissarsiat amerleriame- risigut takuneqarsinnaasoq inuit ilaat siomatigomit akis- sarsiaqqortunerulersimasut. - Akissarsiat aningaasartuutillu - taamatullu akileraarutit - qaffatsinnaveersaarsimava- gut, taamaammat akissarsiat amerlinerinut tamakkiisumik peqqutaasoq tassaasimassaaq pitsaanerusunik atugaqaler- neq aammalu isumalluameq, inuussutissarsiornermi ani- ngaasaliissutaasut eqqortu- mik atomeqarnerinut sunniu- teqartoq. - Aamma qularisassaanngi- laq mittarfiliortitemerit inissi- anillu aserfallatsaaliinissamut pilersaarut annertooq inuiaqa- tigiinni akissarsiaqameruler- nermut sunniuteqarsimam- mata, tamannalu ilaatigut a- kissarsiaqarnerulemikkut ta- kuneqarsinnaavoq. - Maannalu oqareernittut neriuutigilluinnarpara nuan- naajaarpallaassannginnatta inuit tamarmik paasissagaat. Suli Kalaallit Nunaata isu- mannaallinissaanut piffissaq ungasippoq. Suli Kalaallit Nunaat pisussaafippassuaqar- poq, ilaatigullu 1,1 milliard kroninik akiitsoqarpoq, ukiut tuusintikkaat nikinneranni 600 millioner kroninut ikili- sissinnaallugit isumaqarfigi- satsinnik. - Kingulliullugu taasarput atugarissaarnerulersitsisus- saavoq. Niuemikkut qilersor- simaneqannginnerulluta i- ngerlalissaagut, akiitsutsin- nullu erniat artomamerpaat qaangissallugit. Isumatusaartumik aqutsineq - Kisianni suli siuariartorneq kisitsisitalerneqarsinnaan- ngilaq? - Aap, ilumoorputit, direk- tør Kaare Hagemann oqar- poq. - Siuariartorneq paasisa- qarfigilluassagutsigu nuna ta- - Maannangaaq aningaasatigut siuariartulernerput uppernarsarsiimaalerparput, naalakkersuisunut ilaasortaq Daniel Skifte oqarpoq. - Vi kan nu dokumentere en begyndende økonomisk vækst, siger landsstyremedlem Daniel Skifte. makkerlugu naatsorsuusioq- qaartariaqarpugut, nalune- qanngitsutullu Kalaallit Nu- naanni tamarmi naatsorsuuti- nik kattussisoqartariaqarpoq. Tamatumani ilaatigut kom- munit, nunanut allanut nunal- lu iluani tuniniaaneq, suliffis- suit naatsorsuutaasa inemeri akiitsunillu akilersuineq allar- passuillu ilaasussaapput. Ta- manna Naatsorsueqqissaar- tarfiup suliaraa, aatsaallu uki- up ingerlanerani kingusinne- rusukkut naammassinissaat naatsorsuutigineqarluni. Kaare Hagemann-ip ilassu- tigalugu oqaatigaa aningaasa- rissaarnerulemermut peqqu- terpiaasoq tassaanerunngim- mat suliassaqarfinni aalaja- ngersimalluinnartuni suliat amerlanerulernerat, tassaa- nerullunili aningaasaqarner- mut isumatusaarluinnartumik ingerlanneqamera. - Aningaasaqamemp isu- matusaartumik aqunneqame- ra aammalu annertunerusu- mik kinguneqarsinnaasunut aningaasaliisameq siunissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu pitsanngoriartitsivoq. Asser- suutigalugu mittarfiit immin- nut akilersinnaanempput, nu- nap iluani attaveqaatit pisari- innerulernerannik kingune- qartussaammat, ukiualunngu- illu qaangiuppata iluamaarfi- usussaallutik. Aamma inissi- aqarfinnik aserfallatsaaliinerit imminut akilersinnaapput, il- luutinut aningaasaliissutit na- ligititaasullu sivisuumik sun- niuteqartussaammata. Tamatumanilu pingaamer- paalerpoq aningaasanik aqu- tsinerup ingerlatiinnarnissaa. - Ilorraap tungaanut ingerla- vugut, naalakkersuisunut ilaa- sortaq Daniel Skifte oqarpoq, - tamannalu ingerlatiinnassa- varput. Tørre tal på den økonomiske vækst Regnskabet for skatte- og afgiftsområdet dokumenterer, at der er vækst i samfundet (JB) - Landskassens regn- skabsresultat for 1996 på skatte- og afgiftsområdet be- kræfter det sidste års signaler om en spirende økonomisk vækst i Grønland. Allerede for et år siden gav landsstyre- medlem for økonomi Daniel Skifte udtryk for, at en vækst var i anmarch, og ved banker- nes halvårsregnskab - og sidst her ved regnskabsafslutnin- gerne i de to banker i januar - bekræftede bankdirektørerne, at en vækst er på vej. Endnu var den ikke slået igennem i bankernes regnskaber, men det kommer. Nu kan udviklingen endelig dokumenteres med tørre tal. Af skatte- og afgiftsregnska- bet kan man se, at indkomst- udviklingen på landsplan har vist en fremgang på tre pro- cent i 1996 målt i landsskat i forhold til 1995. Stigningen underbygges blandt af et sti- gende afgiftsprovenu, for eksempel på ensfragtafgiften, stempelafgiften og motoraf- giften, der henholdsvis indi- kerer stigende fragt, øget om- sætning af ejendomme og et større bilsalg. Landsstyremedlem Daniel Skifte er tilfreds med at kon- statere denne udvikling, fordi den indikerer, at økonomien bevæger sig i den rigtige ret- ning. Men han udvarer imod kådhed og overforbrug, og det skal både Landstinget, kommunerne, virksomheder- ne og samfundet som helhed hjælpes ad med at undgå. - Der skal ikke snoldes, advarer Daniel Skifte. - Den tid ligger endnu fjern. Grønland skal først konsolidere sig. Vi skal holde igen AG har talt med Daniel Skif- te og skattedirektør Kaare Ha- gemann. Daniel Skifte forkla- rer, at indkomststigningen er udtryk for, at nogle relativt få tjener mere end tidligere. - Vi har både holdt lønningerne og omkostningsniveauet - og dermed skatten - nede, så år- sagen til indtægtsfremgangen må hentes i generelt bedre vil- kår og i en optimisme, der ret- færdiggør investeringer in- denfor erhvervslivet. - Der er næppe heller tvivl om, at lufthavnsbyggerieme og det omfattende vedligehol- delsesprogram af boligmas- sen har været med til at øge indtægterne i samfundet, og at det blandt er det, der afspej- les i indtægtsfremgangen. - Nu er det som sagt mit inderlige håb, at alle forstår, at vi ikke skal tage forskud på glæderne. Der er langt igen, til Grønland har konsolideret sig. Grønland har endnu man- ge forpligtelser, blandt andet en gæld på 1,1 milliard kro- ner, som vi mener er nedbragt til 600 millioner ved tusind- årsskiftet. - Dette sidste vil skabe end- nu bedre vilkår. Vi får en stør- re handlefrihed og slipper for de tungeste rentebyrder af gælden. Fornuftig økonomisk styring - Men der kan vel næppe sæt- tes tal på væksten endnu? - Nej, det er rigtigt, siger direktør Kaare Hagemann. - For at få et klart billede af væksten, må vi først have et nationalregnskab, og det byg- ger som bekendt på et samlet regnskab for hele Grønland. Det omfatter blandt andet også kommunerne, eksport om import, de store virksom- heders resultater og gældsaf- vikling og meget andet. Det udarbejdes af Grønlands Sta- tistiske Kontor og kan først ventes senere på året. Kaare Hagemann tilføjer, at den egentlige årsag til den forbedrede økonomiske situa- tion ikke så meget skyldes de helt konkrete aktivitetsstig- ninger som en overordnet for- nuftig økonomisk styring. - Den forsigtige økonomi- ske politik og det, at man for- trinsvis engagerer sig i »akti- ve« investeringer, giver lang- sigtede forbedringer. For eksempel er landingsbanerne »aktive« for så vidt, at de fø- rer frem til en mere rationel infrastruktur, der om nogle år kommer til at give gevinst. Også vedligeholdelsesarbej- derne i boligmassen er aktive, fordi de investeringer og vær- dier, der er bundet i bygnin- gerne, holder længere. Nøgleordet herefter er, at den økonomiske politik skal fastholdes. - Vi er på ret vej, siger landsstyremedlem Daniel Skifte, - og den skal vi fortsæt- te med at følge. Dansk Blindesamfund aningaasaliivoq Nunatsinni quertertut kat- sorsarneqarnissaminnut u- taqqisut ikilisarniarlugit Dansk Blindesamfund 1996-imi aalajangerpoq 2 millioner kroninik aningaa- saliiniarluni. Pilersaarutip piviusunngortinneqarnissaa pillugu Namminersomerul- lutik Oqartussat aamma Dansk Blindesamfund isu- maqatigiinniamerat naam- masseqqammerpoq, taa- maalilluni quertertut 350-it missaat pilattaasartunik a- ngalaartitanit katsorsame- qamissaminnut neqeroorfi- gineqassapput. Inuit tamarmik 1. marts 1997 tikillugu querterner- mernik katsorsameqartus- satut utaqqisutut allattortis- simasut immikkut pilattaa- sartunit pingasunit suliari- neqarnissaminnut neqe- roorfigineqassapput, tas- saasut dr. med. Knud Erik Sørensen, isit nakorsaat Birger Bro Christensen aamma isit nakorsaat dr. med. Anders Hjort Simon- sen. Pilattaasameq pingasori- arnikkut ingerlanneqartas- saaq, maj-imit august-imut, llulissat, Nuup aamma Qa- qortup napparsimmaviini. Peqqinnissaqarnermut, Avatangiisinut Ilisimatu- sarnermullu Pisortaqarfik nalunaarpoq quertertunut suliniut isit pillugit suliniu- tinut pilersaarutinut anner- tuunut ilaasoq. Manna tikil- lugu utaqqisorpassuit ta- makkernissaat pingaartin- neqarsimaqaaq, utaqqisullu tamakkerneqareerpata i- ngerlaavartumik suliniute- qartoqartassaaq utaqqisut amerliartunnginniassamma ta. Allatsigut isikkut nap- paatit soorunami puigome- qassanngillat, ukiunilu tak- kuttussani tamakku aallul- lugit suliniutigineqartus- saapput, Peqqinnissaqar- nermut, Avatangiisinut Ili- simatusamermullu Pisorta- qarfik neriorsuivoq. Kalaaleq nunap inuiinut pisortanngortoq Namminersomerullutik O- qartussat Danmarkimi Al- laffeqarfiani siunnersorti, Tove Søvndahl Petersen, Nunap inuiisa allattoqarfia- ni Københavnimiittumi pi- sortanngorpoq. Tove Søvndahl Petersen- ip 1. april atorfinittussap ca- nadamiu Chester Reimer paarlassavaa, pissutsit im- minerminut attuumassute- qartut peqqutigalugit tunuar- nissaminik kissaateqarsima- soq. Tove Søvndahl Petersen nunat tamat akomanni nu- nap inuiinut tunngasut ilisi- maarai, qanittukkullu FN- ip Nunap Inuiinut Nammi- nerisaminik Aningaasaate- qarftani ilaasortassatut toq- qameqaqqammerluni.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.