Atuagagdliutit - 13.03.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 20 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
Spiritus? Det må vente
til jeg bliver pensioneret
Vittus Michaelsen er et utraditionelt bud på en
borgmester
TASIILAQ(KK) - Den 45-
Vittus Michaelsen ulluni 40-innami Ammassallip
Kommuneani borgmesteriuvoq. Qinersisartut aprilip arfineq
pingajuani qinissappanni ukiuni tulliuttuni sisamani
sulinissamut piareersimavoq.
Vittus Michaelsen har været Ammassallip Kommuneas
borgmester i kun 40 dage. Han er parat til at tage den næste
fire år med, hvis vælgerne peger på ham den 8. april.
årige Vittus Michaelsen, der
har været borgmester i Am-
massallip Kommunea i 40
dage, har et afslappet forhold
til alkohol.
- Jeg er ikke medlem af
nogen form for afholds-
forening, men jeg bestemte i
en meget ung alder, at jeg
ikke vil spille mit aktive liv
på spiritus, siger Vittus Mi-
chaelsen til AG.
- Jeg anser mig ikke selv for
en tørvetriller, og jeg vil gerne
sidde blandt gode venner i et
muntert lag. Hvis de andre
ønsker at drikke, ja så er det
deres sag, blot jeg selv kan
blive fri. Jeg ønsker at møde
frisk og klarsynet op til de
opgaver, som livet stiller mig.
Det er nu engang min måde at
tackle problemerne på.
- Samtidig ønsker jeg ikke
at bekræfte de mange myter
om såvel Østgrønland som
politikere, som lever i bedste
velgående på Vestkysten.
Tværtimod vil jeg gerne være
et levende dementi af disse
fordomme, og jeg tilhører
ikke den gruppe, som giver
samfundet skylden for deres
alkoholproblemer. Det er dit
eget ansvar.
- Det betyder imidlertid
ikke, at jeg fordømmer spiri-
tus. Det kan sagtens være, at
jeg engang vil tage mig et
glas; når jeg altså er blevet
pensioneret og ikke længere
har ansvaret for andre end
mig selv.
- Den tid, den glæde. Lige
nu gælder det valget til kom-
munalbestyrelsen den 8. april.
På fangst
Vittus Michaelsen er i det
hele taget et usædvanligt bud
på en borgmester.
Selv i borgmesterstolen
glemmer han ikke sin bag-
grund som fanger fra bygden
Isortoq. Bliver papirarbejdet
for trivielt, ja så kan tankerne
godt gå nordpå på sidste som-
mers fangstrejse efter narhval
og isbjørn. En fangstrejse,
som forhåbentligt også bliver
gentaget i år, selv om Vittus
Michaelsen skulle blive Am-
massallip Kommunea borg-
mester i de næste fire år.
Men Vittus Michaelsen har
også håndværksmæssig snil-
de. Efter en uddannelse som
bygdeelværkspasser sørgede
han fra 1983 til 1989 for, at
der var strøm på først Isortoq
og senere Kuummiut. I 1989
flyttede familien til Tasiilaq,
fordi Vittus og Dibo Mikael-
sens i alt fem børn skulle sik-
res en god skolegang. I de tre
næste år havde han ansvaret
for kommunens fem bygde-
elværker, men i 1992 blev
han atter fanger; et liv som
passer ham så godt.
Der har også blandt andre
mennesker tidligt været bud
efter Vittus Michaelsens ev-
ner, og siden 1967 har han
været medlem af forskellige
foreningsbestyrelser. I 1971
blev han valgt til menigheds-
repræsentationen i Isortoq.
Fra 1975 til 1983 var han
medlem af bygderådet i Isor-
toq, og han repræsenterede
bygden i kommunalbestyrel-
sen fra 1979 til 1983.
Så tog han en pause fra lo-
kalpolitikken, men i 1993
blev Vittus Michaelsen atter
opfordret til at stille op til
kommunalvalget, hvor han
blev indvalgt på Siumuts liste
med 35 personlige stemmer.
Borgmester blev Anders
Andreassen, mens Vittus Mi-
chaelsen blev 1. viceborg-
mester. Da Anders Andreas-
sen den 1. februar blev ud-
nævnt til KNIs distriktschef i
Tasiilaq (for øvrigt som den
første østgrønlænder på den-
ne vigtige post), rykkede Vit-
tus Michaelsen op som borg-
mester.
Vittus Michaelsen har altså
kun siddet 40 dage i borgme-
sterstolen, men han har allere-
de gjort op med sig selv, at
han er parat til at tage den
næste 4-årige tøm, hvis væl-
gerne altså peger på ham som
kommunens førstemand den
8. april.
Problemerne kan løses
AG: - Hvad går Du til valg
på?
Vittus Michaelsen: - Jeg
agter at fortsætte den positive
linie, som den nuværende
kommunalbestyrelsen lagde
efter valget for fire år siden.
Ammassallip Kommunea er
en lille kommune med få res-
sourcer og mange problemer,
blandt andet indenfor det
sociale og beskæftigelses-
mæssige område. Problemer-
ne er store, indrømmet, men
ikke uovervindelige.
- Vi har haft god hjælp af
værestedet Amarngivat, og
for nyligt kunne vi åbne den
nye idrætshal i Tasiilaq. Vi
satser på et opsøgende arbej-
de for de familier, som har
svært ved at løse deres pro-
blemer. Vi har ansat en psy-
kolog og tre pædagoger til
vort »Hjemme-hos«-korps.
Det er vigtigt, at disse vanske-
lige sociale opgaver bliver
løst af kommunens ansatte, så
vi får så tæt en lokalkontakt
som muligt.
- Vi har boligmangel i Ta-
siilaq, men sammen med
hjemmestyret bliver der hvert
år bygget et pænt antal boli-
ger, som er med til at forbed-
re boligsituationen for vore
borgere, også for vore ældre
og handicappede.
- Vi har fem store bygder,
som vi satser på at gøre så
livskraftige som mulige,
blandt andet ved at bygge el-
og vandværker samt servive-
husene. Ja, vore bygder er
bedre rustet end for eksempel
Nuuks bygder, og det er vi
stolte af. Bygderne er en me-
get vigtig del af hele kommu-
nen, og vor opgave er at ska-
be trivsel og fremgang i byg-
derne. Går det bygderne skidt,
søger mange folk ind til byen,
og det er en uheldig udvik-
ling.
- Arbejdsløsheden er en af
vore allerstørste problemer.
Vi satser selv på at løse en del
af problemerne, blandt andet
gennem vore kommunale ad-
ministration, som har ansat
folk til at sætte initiativer i
gang, både på land og til
vands.
- En af de allervigtigste op-
gaver for den nye kommunal-
bestyrelse bliver at få det nye
erhvervsforum, som er blevet
skabt i et samarbejde mellem
hjemmestyret og kommunen,
til at fungere. Der er mange
opgaver, som venter på at bli-
ve løst, og jeg er overbevist
om, at der ligger mange ar-
bejdspladser og venter på at
komme i gang. Vi har mange
muligheder i vor kommune,
som det nye erhvervsforum
kan arbejde videre med.
Skift fra start
- Royal Greenlands fabrik i
Kuummiut er selvfølgelig en
selvstændig virksomhed, men
den er blevet skabt i et tæt
samarbejde mellem virksom-
heden, hjemmestyret og kom-
munen, understreger borgme-
steren.
AG: - Men det er vel ingen
hemmelighed, at det har kne-
bet med indhandlingen til
fabrikken i Kuummiut?
Vittus Michaelsen: - Nej,
men før man skælder ud på
fiskerne, skal man lige se sig
lidt i bakspejlet. Ammassallip
Kommunea står midt i en
overgang fra et fangersam-
fund til et fiskersamfund. Det
er en udvikling, som tog man-
ge år på Vestkysten, og vi på
Østkysten skal altså også ret-
færdigvis have tid til denne
omstilling, som griber ind i
det daglige liv for rigtig man-
ge mennesker.
- Vi føler heller ikke, at vi
har fået den allerbedste start
på denne overgang fra fanger
til fisker. I slutningen af
1980’eme foretog fiskeriun-
dersøgelsesskibet »Adolf Jen-
sen« en række forsøgsfiskeri i
kommunen, men ikke grun-
dig nok til at klarlægge fore-
komsterne af fisk i vore far-
vande. Imidlertid gav disse
mangelfulde undersøgelser
grundlag i Nuuk for at tro, at
der ikke var de store bestande
at hente på Østkysten.
- Vi tror, at en langt mere
grundig fiskeriundersøgelse
vil være med til at klarlægge
en bæredygtig bestand, og
heldigvis er forsøgsfiskeriet
på kommunens anbefaling
blevet genoptaget i 1990’eme.
- Vore fiskere er i en perio-
de indtil 1993 blevet nægtet
ESU-lån til køb af fartøjer og
redskaber, og det har også i en
vigtig periode sat en bremser
på overgangen fra fanger- til
fiskersamfund.
Fiskeriet er fremtiden
- Selv om jeg er fangersøn fra
Isortoq, tror jeg på, at Am-
massaliks fremtid ligger i
fiskeriet, siger Vittus Micha-
elsen. Vi skal imidlertid have
de nødvendige redskaber for
et gennemføre denne over-
gang, hvor vi ikke engang er
halvvejs endnu.
- Jeg tror også på, at andels-
tanken kan være en af de veje,
som vi skal gå for at nå frem
til et effektivt fiskersamfund.
Derfor er det nødvendigt med
en bedre oplysning omkring
andelsbevægelsen og dens
muligheder. Fiskerne og fan-
gerne skal være parate til at
gå med i andelsprojekter om-
kring både og udstyr, for det
har ingen mening at presse
tingene ned over hovedet på
folk.
- Overgangen fra fanger- til
fiskersamfund kræver derfor
også kommunalbestyrelsens
fulde opmærksomhed i de
næste fire år, for det er en
langsom og problemfyldt,
men helt nødvendig vej at gå.
Langt fra Nuuk
AG: - Føler du, at der er alt
for langt mellem hjemmesty-
ret i Nuuk og lokalsamfundet
i Tasiilaq?
Vittus Michaelsen: - Det er
min erfaring, at landsstyret
godt kan se vore problemer,
når medlemmerne bliver di-
rekte præsenteret for dem.
Det tog et stykke tid for det
nuværende landsstyre fra
foråret 1995 at finde vej til
Tasiilaq, men nu har de fleste
landsstyremedlemmer besøgt
os. Senest var det landsstyre-
medlemmerne Benedikte
Thorsteinsson og Konrad
Steenholdt, som deltog i åb-
ningen af vor nye idrætshal.
- Vi præsenterede Konrad
Steenholdt for de meget tran-
ge pladsforhold på skolen, og
han fandt det sørgeligt at se
skolens dårlige tilstand. Kon-
rad Steenholdt lovede der-
efter at ville gøre en indsat for
at skabe bedre rammer for
vore børns undervisning. Hel-
digvis betyder den nye idræts-
hal, at skolens nuværende
gymnastiksal nu kan bygges
om til klasseværelser.
- Det er et eksempel på, at
folk godt forstår Østgrønland,
når først de har været og
besøgt os, siger Vittus Micha-
elsen.

POLAR AUTO
PA ALLE FIRE HJUL
NISSAN 4X4 1997
EN BIL I VERDENSKLASSE
TRÆK PÅ ALLE FIRE HJUL
POLAR-AUTO GODTHÅB
BOX 181 • 3900 NUUK TLF. 2 16 10 FAX 2 21 10
Kommunalvalget
i Ammassalik
er helt åbent
TASIILAQ(KK) - Hvem
bliver den nye borgmester i
Ammassallip Kommunia
efter valget den 8. april?
Tja, det ene bud kan
være lige så godt som det
andet, for valget er et af de
mest åbne i de 18 kommu-
ner.
Forudsætningerne for
dette valg i Ammassallip
Kommunia er helt anderle-
des end forudsætningerne
for fire år siden.
For det første er antallet
af medlemmer af kommu-
nalbestyrelsen blevet skåret
ned fra 13 til ni medlem-
mer. De nye valgregler si-
ger, at kommuner mellem
2.001 og 3.000 indbyggere
kun må have ni medlem-
mer, mens der må være 11
medlemmer i kommuner
mellem 3.001 og 4.000 ind-
byggere. Ammassallip
Kommunea kan netop ikke
nå de 3.001 indbyggere og
må nøjes med ni medlem-
mer af kommunalbestyrel-
sen. At gå fra 13 til ni med-
lemmer betyder alt andet
lige, at det bliver vanskeli-
gere for den enkelte kandi-
dat at blive valgt.
For det andet er hele
kommunen slået sammen i
en fælles valgkreds. I den
nuværende kommunalbe-
styrelse har Siumut otte og
Atassut fem medlemmer. I
virkeligheden vandt Atas-
sut valget i 1993 i Ammas-
sallip Kommunia med 607
stemmer, mens Siumut
»kun« fik 583 stemmer. At
Siumut alligevel fik flertal-
let i kommunalbestyrelsen
skyldes en række »billige«
pladser. I Tiniteqilaaq
vandt Siumut bygdens
mandat med 53 stemmer
mod Atassuts 50 stemmer.
1 Kuummiut vandt Siumut
to og Atassut et mandat
med stemmer 99-98. Een
stemme betød altså et
ekstra mandat til Siumut. I
Tasiilaq vandt Siumut tre
mandater og Atassut to
mandater med stemmerne
307-303. Altså igen et
meget døbt løb, som fik
stor betydning.
For det tredie er der langt
flere kandidater på banen
ved dette valg i Ammassal-
lip Kommunea. 1 1993 fik
de to store partier Siumut
og Atassut lov til at have
scenen for sig selv. Inuit
Ataqatigiit stillede kun op i
Kulusuk, hvor partiets kan-
didat fik tre stemmer. Den-
ne gang har såvel Inuit Ata-
qatigiit som den nystartede
lokalafdeling af Akuliit
Partiiat anmeldt sit kandi-
datur til kommunalvalget,
lige som upolitiske kredse
taler om at stille op på en
fællesliste.
Der bliver trængsel i
Ammassallip Kommunia.