Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 13.03.1997, Síða 6

Atuagagdliutit - 13.03.1997, Síða 6
6 Nr. 20 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Spiritus? Det må vente til jeg bliver pensioneret Vittus Michaelsen er et utraditionelt bud på en borgmester TASIILAQ(KK) - Den 45- Vittus Michaelsen ulluni 40-innami Ammassallip Kommuneani borgmesteriuvoq. Qinersisartut aprilip arfineq pingajuani qinissappanni ukiuni tulliuttuni sisamani sulinissamut piareersimavoq. Vittus Michaelsen har været Ammassallip Kommuneas borgmester i kun 40 dage. Han er parat til at tage den næste fire år med, hvis vælgerne peger på ham den 8. april. årige Vittus Michaelsen, der har været borgmester i Am- massallip Kommunea i 40 dage, har et afslappet forhold til alkohol. - Jeg er ikke medlem af nogen form for afholds- forening, men jeg bestemte i en meget ung alder, at jeg ikke vil spille mit aktive liv på spiritus, siger Vittus Mi- chaelsen til AG. - Jeg anser mig ikke selv for en tørvetriller, og jeg vil gerne sidde blandt gode venner i et muntert lag. Hvis de andre ønsker at drikke, ja så er det deres sag, blot jeg selv kan blive fri. Jeg ønsker at møde frisk og klarsynet op til de opgaver, som livet stiller mig. Det er nu engang min måde at tackle problemerne på. - Samtidig ønsker jeg ikke at bekræfte de mange myter om såvel Østgrønland som politikere, som lever i bedste velgående på Vestkysten. Tværtimod vil jeg gerne være et levende dementi af disse fordomme, og jeg tilhører ikke den gruppe, som giver samfundet skylden for deres alkoholproblemer. Det er dit eget ansvar. - Det betyder imidlertid ikke, at jeg fordømmer spiri- tus. Det kan sagtens være, at jeg engang vil tage mig et glas; når jeg altså er blevet pensioneret og ikke længere har ansvaret for andre end mig selv. - Den tid, den glæde. Lige nu gælder det valget til kom- munalbestyrelsen den 8. april. På fangst Vittus Michaelsen er i det hele taget et usædvanligt bud på en borgmester. Selv i borgmesterstolen glemmer han ikke sin bag- grund som fanger fra bygden Isortoq. Bliver papirarbejdet for trivielt, ja så kan tankerne godt gå nordpå på sidste som- mers fangstrejse efter narhval og isbjørn. En fangstrejse, som forhåbentligt også bliver gentaget i år, selv om Vittus Michaelsen skulle blive Am- massallip Kommunea borg- mester i de næste fire år. Men Vittus Michaelsen har også håndværksmæssig snil- de. Efter en uddannelse som bygdeelværkspasser sørgede han fra 1983 til 1989 for, at der var strøm på først Isortoq og senere Kuummiut. I 1989 flyttede familien til Tasiilaq, fordi Vittus og Dibo Mikael- sens i alt fem børn skulle sik- res en god skolegang. I de tre næste år havde han ansvaret for kommunens fem bygde- elværker, men i 1992 blev han atter fanger; et liv som passer ham så godt. Der har også blandt andre mennesker tidligt været bud efter Vittus Michaelsens ev- ner, og siden 1967 har han været medlem af forskellige foreningsbestyrelser. I 1971 blev han valgt til menigheds- repræsentationen i Isortoq. Fra 1975 til 1983 var han medlem af bygderådet i Isor- toq, og han repræsenterede bygden i kommunalbestyrel- sen fra 1979 til 1983. Så tog han en pause fra lo- kalpolitikken, men i 1993 blev Vittus Michaelsen atter opfordret til at stille op til kommunalvalget, hvor han blev indvalgt på Siumuts liste med 35 personlige stemmer. Borgmester blev Anders Andreassen, mens Vittus Mi- chaelsen blev 1. viceborg- mester. Da Anders Andreas- sen den 1. februar blev ud- nævnt til KNIs distriktschef i Tasiilaq (for øvrigt som den første østgrønlænder på den- ne vigtige post), rykkede Vit- tus Michaelsen op som borg- mester. Vittus Michaelsen har altså kun siddet 40 dage i borgme- sterstolen, men han har allere- de gjort op med sig selv, at han er parat til at tage den næste 4-årige tøm, hvis væl- gerne altså peger på ham som kommunens førstemand den 8. april. Problemerne kan løses AG: - Hvad går Du til valg på? Vittus Michaelsen: - Jeg agter at fortsætte den positive linie, som den nuværende kommunalbestyrelsen lagde efter valget for fire år siden. Ammassallip Kommunea er en lille kommune med få res- sourcer og mange problemer, blandt andet indenfor det sociale og beskæftigelses- mæssige område. Problemer- ne er store, indrømmet, men ikke uovervindelige. - Vi har haft god hjælp af værestedet Amarngivat, og for nyligt kunne vi åbne den nye idrætshal i Tasiilaq. Vi satser på et opsøgende arbej- de for de familier, som har svært ved at løse deres pro- blemer. Vi har ansat en psy- kolog og tre pædagoger til vort »Hjemme-hos«-korps. Det er vigtigt, at disse vanske- lige sociale opgaver bliver løst af kommunens ansatte, så vi får så tæt en lokalkontakt som muligt. - Vi har boligmangel i Ta- siilaq, men sammen med hjemmestyret bliver der hvert år bygget et pænt antal boli- ger, som er med til at forbed- re boligsituationen for vore borgere, også for vore ældre og handicappede. - Vi har fem store bygder, som vi satser på at gøre så livskraftige som mulige, blandt andet ved at bygge el- og vandværker samt servive- husene. Ja, vore bygder er bedre rustet end for eksempel Nuuks bygder, og det er vi stolte af. Bygderne er en me- get vigtig del af hele kommu- nen, og vor opgave er at ska- be trivsel og fremgang i byg- derne. Går det bygderne skidt, søger mange folk ind til byen, og det er en uheldig udvik- ling. - Arbejdsløsheden er en af vore allerstørste problemer. Vi satser selv på at løse en del af problemerne, blandt andet gennem vore kommunale ad- ministration, som har ansat folk til at sætte initiativer i gang, både på land og til vands. - En af de allervigtigste op- gaver for den nye kommunal- bestyrelse bliver at få det nye erhvervsforum, som er blevet skabt i et samarbejde mellem hjemmestyret og kommunen, til at fungere. Der er mange opgaver, som venter på at bli- ve løst, og jeg er overbevist om, at der ligger mange ar- bejdspladser og venter på at komme i gang. Vi har mange muligheder i vor kommune, som det nye erhvervsforum kan arbejde videre med. Skift fra start - Royal Greenlands fabrik i Kuummiut er selvfølgelig en selvstændig virksomhed, men den er blevet skabt i et tæt samarbejde mellem virksom- heden, hjemmestyret og kom- munen, understreger borgme- steren. AG: - Men det er vel ingen hemmelighed, at det har kne- bet med indhandlingen til fabrikken i Kuummiut? Vittus Michaelsen: - Nej, men før man skælder ud på fiskerne, skal man lige se sig lidt i bakspejlet. Ammassallip Kommunea står midt i en overgang fra et fangersam- fund til et fiskersamfund. Det er en udvikling, som tog man- ge år på Vestkysten, og vi på Østkysten skal altså også ret- færdigvis have tid til denne omstilling, som griber ind i det daglige liv for rigtig man- ge mennesker. - Vi føler heller ikke, at vi har fået den allerbedste start på denne overgang fra fanger til fisker. I slutningen af 1980’eme foretog fiskeriun- dersøgelsesskibet »Adolf Jen- sen« en række forsøgsfiskeri i kommunen, men ikke grun- dig nok til at klarlægge fore- komsterne af fisk i vore far- vande. Imidlertid gav disse mangelfulde undersøgelser grundlag i Nuuk for at tro, at der ikke var de store bestande at hente på Østkysten. - Vi tror, at en langt mere grundig fiskeriundersøgelse vil være med til at klarlægge en bæredygtig bestand, og heldigvis er forsøgsfiskeriet på kommunens anbefaling blevet genoptaget i 1990’eme. - Vore fiskere er i en perio- de indtil 1993 blevet nægtet ESU-lån til køb af fartøjer og redskaber, og det har også i en vigtig periode sat en bremser på overgangen fra fanger- til fiskersamfund. Fiskeriet er fremtiden - Selv om jeg er fangersøn fra Isortoq, tror jeg på, at Am- massaliks fremtid ligger i fiskeriet, siger Vittus Micha- elsen. Vi skal imidlertid have de nødvendige redskaber for et gennemføre denne over- gang, hvor vi ikke engang er halvvejs endnu. - Jeg tror også på, at andels- tanken kan være en af de veje, som vi skal gå for at nå frem til et effektivt fiskersamfund. Derfor er det nødvendigt med en bedre oplysning omkring andelsbevægelsen og dens muligheder. Fiskerne og fan- gerne skal være parate til at gå med i andelsprojekter om- kring både og udstyr, for det har ingen mening at presse tingene ned over hovedet på folk. - Overgangen fra fanger- til fiskersamfund kræver derfor også kommunalbestyrelsens fulde opmærksomhed i de næste fire år, for det er en langsom og problemfyldt, men helt nødvendig vej at gå. Langt fra Nuuk AG: - Føler du, at der er alt for langt mellem hjemmesty- ret i Nuuk og lokalsamfundet i Tasiilaq? Vittus Michaelsen: - Det er min erfaring, at landsstyret godt kan se vore problemer, når medlemmerne bliver di- rekte præsenteret for dem. Det tog et stykke tid for det nuværende landsstyre fra foråret 1995 at finde vej til Tasiilaq, men nu har de fleste landsstyremedlemmer besøgt os. Senest var det landsstyre- medlemmerne Benedikte Thorsteinsson og Konrad Steenholdt, som deltog i åb- ningen af vor nye idrætshal. - Vi præsenterede Konrad Steenholdt for de meget tran- ge pladsforhold på skolen, og han fandt det sørgeligt at se skolens dårlige tilstand. Kon- rad Steenholdt lovede der- efter at ville gøre en indsat for at skabe bedre rammer for vore børns undervisning. Hel- digvis betyder den nye idræts- hal, at skolens nuværende gymnastiksal nu kan bygges om til klasseværelser. - Det er et eksempel på, at folk godt forstår Østgrønland, når først de har været og besøgt os, siger Vittus Micha- elsen. POLAR AUTO PA ALLE FIRE HJUL NISSAN 4X4 1997 EN BIL I VERDENSKLASSE TRÆK PÅ ALLE FIRE HJUL POLAR-AUTO GODTHÅB BOX 181 • 3900 NUUK TLF. 2 16 10 FAX 2 21 10 Kommunalvalget i Ammassalik er helt åbent TASIILAQ(KK) - Hvem bliver den nye borgmester i Ammassallip Kommunia efter valget den 8. april? Tja, det ene bud kan være lige så godt som det andet, for valget er et af de mest åbne i de 18 kommu- ner. Forudsætningerne for dette valg i Ammassallip Kommunia er helt anderle- des end forudsætningerne for fire år siden. For det første er antallet af medlemmer af kommu- nalbestyrelsen blevet skåret ned fra 13 til ni medlem- mer. De nye valgregler si- ger, at kommuner mellem 2.001 og 3.000 indbyggere kun må have ni medlem- mer, mens der må være 11 medlemmer i kommuner mellem 3.001 og 4.000 ind- byggere. Ammassallip Kommunea kan netop ikke nå de 3.001 indbyggere og må nøjes med ni medlem- mer af kommunalbestyrel- sen. At gå fra 13 til ni med- lemmer betyder alt andet lige, at det bliver vanskeli- gere for den enkelte kandi- dat at blive valgt. For det andet er hele kommunen slået sammen i en fælles valgkreds. I den nuværende kommunalbe- styrelse har Siumut otte og Atassut fem medlemmer. I virkeligheden vandt Atas- sut valget i 1993 i Ammas- sallip Kommunia med 607 stemmer, mens Siumut »kun« fik 583 stemmer. At Siumut alligevel fik flertal- let i kommunalbestyrelsen skyldes en række »billige« pladser. I Tiniteqilaaq vandt Siumut bygdens mandat med 53 stemmer mod Atassuts 50 stemmer. 1 Kuummiut vandt Siumut to og Atassut et mandat med stemmer 99-98. Een stemme betød altså et ekstra mandat til Siumut. I Tasiilaq vandt Siumut tre mandater og Atassut to mandater med stemmerne 307-303. Altså igen et meget døbt løb, som fik stor betydning. For det tredie er der langt flere kandidater på banen ved dette valg i Ammassal- lip Kommunea. 1 1993 fik de to store partier Siumut og Atassut lov til at have scenen for sig selv. Inuit Ataqatigiit stillede kun op i Kulusuk, hvor partiets kan- didat fik tre stemmer. Den- ne gang har såvel Inuit Ata- qatigiit som den nystartede lokalafdeling af Akuliit Partiiat anmeldt sit kandi- datur til kommunalvalget, lige som upolitiske kredse taler om at stille op på en fællesliste. Der bliver trængsel i Ammassallip Kommunia.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.