Atuagagdliutit - 13.03.1997, Side 13

Nr. 20 • 1997
13
GRØNLANDSPOSTEN
Kristian Singertåt 16-inik ukioqarluni angunni siullermeerlu- Som 16-årig mødte Kristian Singertåt for første gang sin far.
ni naapippaa. Tamatuma kingorna ataatap ernerullu angu- Siden har far og søn forsøgt at indhente det forsømte,
merinngitsuukkatik angumeriniarpaat.
stian Singertåt tilbage til Øst-
kysten.
- Har det hjulpet dig i dit
arbejde som politimand i Ta-
siilaq, at du selv er fra Øst-
grønland?
- Nej, egentlig ikke. Jeg tror
mere, at min opdragelse, hvor
jeg lærte aldrig at give op, har
været min bedste ballast. Og
den opdragelse burde alle
bøm få.
Stationen var kun bemandet
med to mand, stationslederen
Preben Juel Hansen, som nu
er chefkriminalinspektør i
Aalborg, og Kristian Smger-
tåt: - Vi to knoklede dagen
lang; der var en forfærdentlig
masse husspetakler og vold,
kønslig omgang med bøm og
voldtægter, selvmord og mord
i byen.
I 1982 oplevede Kristian
Smgertåt en af de mest drama-
tiske oplevelser i sine 23 år
som politimand. Sammen
med Preben Juel Hansen var
han kaldt ud til et alvorligt
tilfælde af husspetakler. En
mand var gået amok med en
riffel og havde skudt vildt
omkring sig i Tasiilaq; dog
uden at ramme nogen.
- Vi fandt ham, stadig be-
væbnet med den skarpladte
riffel. Vi anråbte ham, da vi
var omkring 200 meter fra
ham. Han standsede op, kig-
gede sig tilbage og skød efter
os. Kuglen slog ned en halv
meter fra mig. Så bandede jeg
altså, og adrenalinet begyndte
at pumpe rundt kroppen. Jeg
bliver gal, rigtig gal, når folk
skyder efter mig.
- Manden forsvandt, og vi
fandt ham først dagen efter,
da var han blevet ædru.
- Blev du vred på ham, for-
di han kunne have slået dig
ihjel?
- Nej, for pokker. Det viste
sig at være min fætter, men
som professionel politimand
kan du ikke tillade dig at blive
vred på folk og bære nag til
dem. Kun i det øjeblik, du
mærker kuglen suse forbi
ørerne, slipper der en grov ed
over læberne.
- Har han sagt undskyld,
fordi han nær havde skudt
dig?
- Nej, folk på Østkysten er
ikke så gode til at sige und-
skyld.
Forsket på folk
Arbejdet som politimand har
betydet, at Kristian Smgertåt
kom ind på livet af folk, som
har voldsomme hændelser
bag sig.
- Jeg har i mine 23 år som
politimand mødt mange
drabsfolk, men ingen af dem
har været onde mennesker.
Jeg betragter i virkeligheden
disse mordere som meget
gode mennesker med en me-
get dårlig social baggrund, der
på et tidspunkt får dem til at
eksplodere.
- De har det selv meget
dårligt med denne voldsomme
handling, og efter drabet luk-
ker de sig inde i sig selv i en
stykke tid. Når de efterhånden
åbner sig og fortæller om
deres fortvivlede baggrund,
som til sidst har fået dem til at
blive drabsmænd, ja så kom-
mer man til at se deres hand-
ling i et helt andet lys.
- Selv om det lyder lidt
mærkeligt, kan det virke helt
forståeligt, at den måde, som
folk er blevet behandlet på i
deres liv, ender med at gøre
dem til drabsfolk.
- Til gengæld har jeg ingen
respekt til overs for de folk,
som begår voldtægt; det er ren
ondskab. Og værst af alt er de
mænd, der misbruger bøm.
Jeg ved godt, at mange af dis-
se mænd selv er blevet mis-
brugt som bøm, men netop
derfor burde de vide, hvor
meget ondt de påfører det
barn, som de misbruger.
- Hver gang jeg får en sag
om misbrug af bøm, føler jeg
det som om, al min energi bli-
ver suget ud af kroppen på
mig. Jeg bliver så træt og ked
af det, hver gang vi får en sag
af den slags.
Lytter til gode råd
En af de politiopgaver i Tasii-
laq, som også kræver mange
ressourcer, er eftersøgningen
af folk, som under jagt eller
fiskeri er forsvundet i isen.
- Efter 17 år i Tasiilaq har
jeg indhøstet en god sum erfa-
ringer, først og fremmest ved
at lytte til de gamle fangere,
som kender de store fjorde
som deres egen bukselomme.
De ved, at strømmen i Am-
massalik-området er sydgåen-
de. Derfor kan de med stor
sikkerhed sige, at en jolle eller
en hundeslæde på en isflage i
løbet af den tid, hvor manden
har været forsvundet, må være
drevet til den og den lokalitet.
- Det er et godt råd, som jeg
ofte har brugt med stor held.
Kristian Smgertåt blev sta-
tionsleder i Tasiilaq i 1983, og
en af de første store opgaver
var en eftersøgning efter otte
fangere, som var forsvundet i
hele 14 dage, men endelig
blev fundet i god behold, da
mange ellers havde opgivet
håbet om at finde dem.
- Det var en hård omgang at
være på eftersøgning 14 dage
i træk, og en af de allersidste
dage i eftersøgningen sad jeg
sammen med min kollega
Isak Kristiansen i helikopte-
ren på vej hjem efter endnu en
resultatløs søgen. Vi var så
trætte, at vi kunne sove med
åbne øjne, men så vippede pi-
loten lidt med helikopteren,
og vi vågnede igen.
Andre gange ender efter-
søgninger forgæves, og så må
Kristian Smgertåt gå den tun-
ge vej til en familie, hvor han
skal forklare, at en mand, en
far, en forsørger aldrig mere
kommer hjem.
- Det er en af de vanskelig-
ste opgaver for en politimand,
siger Kristian Smgertåt. Selv-
om du i dit arbejde forsøger at
løse opgaverne så professio-
nelt som muligt, vil et sådan
møde med en familie aldrig
lade dig upåvirket.
- For at kunne bære de på-
virkninger, både fysiske og
psykiske, som politiarbejdet
lægger på dine skuldre, er det
vigtigt, at du som politimand
har en god opbakning fra din
egen familie, siger Kristian
Singertåt.
- Jeg har valgt aldrig at tage
mit arbejde med hjem. Når jeg
låser min station og går hjem,
ja så er jeg færdig med mit ar-
bejde, og jeg snakker aldrig
om mit arbejde omkring mid-
dagsbordet.
- Det fortjener min familie
ikke.
Kommunalpolitiker
På mange måder var tilbage-
rejsen til Tasiilaq i august
1980 en omvæltning for Kri-
stian Singertåt og hans fami-
lie.
- Den værste oplevelse var
den totale undertrykkelse,
som befolkningen var udsat
for. Hele systemet havde nær-
mest rottet sig sammen mod
befolkningen i Tasiilaq.
Hjemmestyret var indført året
i forvejen, men befolkningen
følte sig stadig umyndiggjort i
stedet for delagtiggjort i ud-
viklingen. For mange gav op
og ventede blot på, at andre
udefra skulle tage initiativ til
et bedre liv.
Det ville Kristian Singertåt
ikke finde sig i.
Ved lokalvalget i 1983 blev
han medlem af kommunal-
bestyrelsen i Ammassallip
Kommunea, valgt på partiet
Atassuts liste. I seks år var
han formand for boligudval-
get, teknisk udvalg og social-
udvalget. Det var en periode
med masser af møder, og til
sidst følte Kristian Singertåt,
at det gik ud over både famili-
en og arbejdet, fordi han var
nødt til at tage sig af papir-
arbejdet om aftenen og natten.
- Jeg følte også, at der var
meget langt fra det nye hjem-
mestyre til den dagligdag,
som var virkeligheden for os
på Østkysten. Kommunalbe-
styrelsen sendte masser af
gode ideer til Nuuk, men hør-
te aldrig en lyd. Sjovt nok be-
gynder ideerne nu at blive rea-
liseret fra Nuuk, - 10 år efter
at vi fremsatte dem. Det er
forbavsende og skuffende, at
et godt forslag først skal sam-
le støv på et skrivebord i
Nuuk i så mange år, før end
det bliver til virkelighed.
Efter seks år i kommunal-
bestyrelsen sagde Kristian
Singertåt stop. I dag er er han
ikke længere partipolitisk en-
gageret.
- Jeg støtter alle, som har en
god idé, uanset deres partifar-
ve. 1 lokalsamfundet skal vi
ikke dele os efter partifarve,
men lytte til folks menneskeli-
ge kvalifikationer, siger Kri-
stian Smgertåt.
Tasillanli politeeqarfiup pisortaa Kristian SUigertaat
ikiuiartulersuq.
udrykning.
Silasiorfik Timmiarmiut qaninnerpaavaa,
najugaqarfiillii avinngarusimasut marluullutik
imminnut attaveqaifigingaatsiartarput, soorlu
1950-ikkutdallartinneranni Timmiarmiuni
anaalerisarlutik. Attaveqatigiinncruttaaq
kingunerisaanik Kristian Singertåt 4. april 1954-imi
inunngorpoq. j ; Y: '.............. ; Y
Skjoldungen ligger midtmeUem Tasiilaq og Kap
Farvel. Nærmeste nabo var vejrstationen
Timmiarmiut, og der var en del kontakt mellem de to
isolerede steder, blandt andet denne fastelavnsfest i
Timmiarmiut i begyndelsen af 1950’erne. Kontakten j
betød også, at Kristian Singertåt blev født i den 4. april
MENNESKER
Fra vore. læsere ved vi, at artikler ohv mennesker er godt
stol'. Derfor har vi bestemt cis for hver torsdag al bringe
en historie om et menneske dier en familie, dér hår ople-
vet nogeLde synes Cr værd at fortælle om. Og der er hel-
digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om-
stændighederne - eden kompakte historie i nyere tidlidé
store afi:tahde,.i befolkningssåmménsætningen ogiTnod-
sælriingerhe.
5 Send os gerne en god ide om, hvem vt ’kan præsentere
på disse sider i de kommende torsdagsudgaver.
Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også
næste torsdag. Delkunne jo være, jeres favorit er med.
KRISTIAN SINGERTÅT