Atuagagdliutit - 13.03.1997, Side 24

Ulloriaq pamiu-
lik Hale-Bopp
Kornet Hale-Bopps bane i m Ossiojx^« *
forhold til stjernehimlen ■■ . ' . IVTMM.S . * \ * •
Kusken .. * • ••I • ♦ *.. ■ A. 1.4.\ • 12.3 j ' •
"• »4. • . • ,* ‘ : */;• .
A ‘ ' A 1 t • And» 01 nr da . • 2.3 •
* . • • ♦ * ♦ \ /
. , • _ 1 14 • . ** • ; P .• • * • (-X1SUS * 20.2. • .
• • * A -' •
* ^ V - 3V’- • ■ . - . • • ■ ' m , É* 4 • •• *
' . . * * f . * l i skene » • *
• * • *
# 4 ’ i • Oi ion * , * • Y Hvalfisken / * -• ♦ 20r •
(JB) - Unnukkut qilammi ul-
iorissamik pamiulinnik isi-
ginnaagassaqaqqilerpugut. O-
qarluaannaraanniluunniit ul-
loriaq pamiulik aalajangersi-
masoq, inuppaasuit avanna-
mut kimmukanneq takoreer-
simasaat. Tassaavoq ulloriaq
pamiulik Hale-Bopp, atsiun-
neqarlutik Alan Hale, New
Mexico State University-mi
ulloriarsiomermi ph.d, aam-,
ma Thomas Bopp, Phoenix-ip
silatinnguani najugalik, sania-
tigooralugu ulloriarsiortoq.
Ulloriaq pamiulik ataatsikkut
nassaaraat 23. juli 1995, taa-
maattumillu marluullutik atsi-
unneqarput.
Hale-Bopp ulloriaq pamiu-
liuvoq angeqisoq, Hyakuta-
ke-mit 15-20-riaammik angi-
neq, sioma taanna isiginnaar-
parput nunarsuatsinnut qanin-
neroqisoq. Hale-Bopp-ili a-
ngineroqimmat ulloriarsiuut
qeqqa qaavalu pitsaanerusu-
mik misissorsinnaavaat, Hya-
kutake-mut naleqqiullugu.
Ullorissat pamiullit ilisima-
tusarfiginerisigut ulloriarsiuut
seqineq taassuminngalu kaa-
vittut pinngorsimanerat paasi-
saqarfigiartuinnarpaat. Ukiut
4,5 milliarder matuma sioma
gas aamma pujoralak immini
oqimaassutsiminni isamikki-
artorpoq. Oqimaassutsip qeq-
qa kaajallallugu arriitsunngu-
amik kaavilerpoq, milliartu-
aamerali ilutigalugu kaavin-
nera sukkatsikkiartorpoq. A-
kuisa ilaat, kingoma seqinin-
ngortoq, kilitatut ammalortu-
tut inissipput, seqemup qeqqa
kaajallallugu qiterutitut isik-
kulerlutik.
Akugisat kilitamut kater-
suupput, ullorianngomatik se-
qininngomatilluunniit, pujo-
ralattulli arsaasatut annerit
minnerillu, piffissallu ingerla-
nerani ullorianngorpulli i-
ngerlaartutut mikisunnguan-
ngorlutik. Allliartorpulli, pif-
fissallu ingerlanerani akujar-
tuinnarlutik alliartuinnarluin-
nalerput. Taamaalillutik ullo-
rissat ingerlaartut pilersin-
neqarput.
Ullorissat ingerlaartut min-
nerit amerlanersaat ullorissa-
nut anginernut akulerunne-
qarput, sinneri »qimataallu-
tik« ingerlaannalerpullu seqi-
nermik kaavittunut ilanngul-
lutik, ilaat pinngoqqaarner-
missut isikkoqarlutik, ilaat
allanngoriartortut. Ilaat ujaq-
qanik saviminemillu sanna-
qarput - tamakku ullorissat a-
naannik taasarpagut - allat aa-
lanngorsinnaasunik sannaqar-
put soorlu imeq, kulilte gas-
sillu arlariit arlallit qerisut -
ullorissat pamiullit.
Ullorissat pamiullit avaller-
ni nillememi ingerlaarfillit ki-
simik allanngunngillat. Allat
aalanngorput tammarlutillu.
Hale-Bopp tamakkununnga
ilaavoq, angisoorsuulluni,
tassalu taanna unnunni mak-
kunani qilammi isiginnarsin-
naasarput. Unukkut avan-
namut kimmukanneq qivia-
raanni isaannamik takunngit-
soomeqarsinnaanngilaq.
Ullut qulit ingerlanerini
qaammatip qaamamga akor-
nusiisussaavoq, ullulli siulliit
marlussuit isiginnaamissamut
pitsaapput. Qaammatip ma-
tuma naalernerani iluatseq-
qissaaq, april-ip qulingat ti-
killugu, taamanikkut qaam-
mat akomuseeqqittussaalluni.
Isaannamik aammalu qin-
ngutaannamik ulloriq pamiu-
lik isiginnaarlugu kusanaqaaq
tupinnarlunilu, qinngutinilli
ulloriarsiutinik soomnami ta-
kulluamerunissaanut periar-
fissaqamemvoq.
Paasissutissiiffik: Thyco Bra-
ke Planetarium ’s homepage:
\yww.astro.ku.dk/tycho.html
Kæmpekometen
Hale-Bopp
(JB) - Så er det atter tid at kig-
ge efter kometer på nattehim-
len. Eller rettere en bestemt
komet, som mange menne-
sker allerede har haft lejlig-
hed til at studere på den nord-
vestlige nattehimmel. Det er
kometen Hale-Bopp, opkaldt
efter Alan Hale, der er ph.d. i
astronomi fra New Mexico
State University, og Thomas
Bopp, der bor i en forstad til
Phoenix, og som er amatør-
astronom. De opdagede ko-
meten samtidig 23. juli 1995
og har derfor begge givet den
navn.
Hale-Bopp er en kæmpe-
komet, 15-20 gange større
end Hyakutake, som vi kunne
iagttage sidste år, og som var
betydeligt tættere på jorden.
Men da Hale-Bopp altså er
langt større, er astronomernes
muligheder for at studere
dens kerne og overflade for-
mentlig bedre, end det var
tilfældet med Hyakutake.
Ved at studere kometer har
astronomerne lært en del om
Solsystemets dannelse. For
lidt mere end 4,5 milliarder år
siden begyndte en interstellar
sky af gas og støv at kollapse
under sin egen tyngdekraft.
Den drejede sig ganske lang-
somt under tyngdefeltets cen-
trum, men efterhånden som
rumfanget formindskedes,
steg rotationshastigheden. En
del af det materiale, der sene-
re blev til solen, placerede sig
i en stor rund skive som en
slags mavebælte rundt om
solens ækvator.
I skiven koncentrerede
stoffet sig også, dog ikke til
stjerner eller sole, men til
større og mindre støvbolde,
der efterhånden dannede
babyplaneter. Men de havde
vokseværk og blev større og
større, efterhånden som de
trak stof til sig. Planeterne var
hermed under dannelse.
Hovedparten af babyplane-
teme blev »brugt« til store
planeter, mens resten blev
efterladt og stadig bevæger
sig rundt i solsystemet, mere
eller mindre i deres oprindeli-
ge form. Nogle af dem består
af sten og metaller - de så-
kaldte asteroider - mens andre
består af letfordampelige stof-
fer som vand, kulilte og en
række gasser i frosset tilstand
- kometerne.
Kun de kometer, hvis baner
lå yderst i de koldeste yder-
områder forblev intakte. De
andre fordampede og for-
svandt. Hale-Bopp er en af
dem, oven i købet en meget
stor en, og det er den, vi nu
kan betragte på nattenhimlen.
Man behøver blot om aftenen
at se sig om mod nordvest, så
kan man ikke undgå at se den
med det blotte øje.
Den næste halve snes dage
vil månelyset komme til at
genere noget, men de første
par dage er forholdene gode.
Og igen fra slutningen af den-
ne måned bliver forholdene
igen optimale helt frem til 10.
april, hvor månen igen begyn-
der at genere.
Både med det blotte øje og
med en almindelig kikkert, er
kometen et imponerende
skue, og med en stjernekik-
kert er mulighederne naturlig-
vis endnu bedre.
Kilde: Thyco Brahe
Planetarium ’s homepage:
www.astro.ku.dk/tycho.html
Arfeq nattoralillu
niviarsiarannguillu marluk
Suliareqqiisoq: Tupaarnaq Rosing Olsen
Titartaasoq: Miki Jacobsen
Hvalen og ørnen
og de to små piger
Fortalt af Tupaarnaq Rosing Olsen
Illustreret af Miki Jacobsen
Niviarsiaqqat marluk ille-
rusaarnerisa piviusunngor-
toornera pissanganarluin-
nartoq meeqqannut atuf-
fassissutigiuk!
Qupp. 32-t, assiliartalersugaq,
ungalua qeratasooq.
Læs den spændende
historie om de to små
pigers leg, der blev til
virkelighed!
32 sider, illustreret, stift bind.
Akia/Pris kr. 128,00

Vi kan også modtage via ISDN (EasyTransfer) ■ Ring 2 10 83 og hor nærmere.
78888
00001

10 80 95
ASASARA
PISARTAGAUK!
AG-mik pisartagaqamermut a-
kiliiffissanngoqqippoq.
Pisamertut PBS-imit Dan-
mark-imit akiliiffissatq nassi-
unneqarpoq, namminerlu aala-
jangissavat girokort ilanngun-
neqartoq allakkerivikkut ima-
luunniit aningaaserivikkut aki-
lissanerlugu.
Checkili atorlugu akiliissa-
guit pingaaruteqarpoq pisisar-
tutut normuit uagutsinnut na-
lunaarutiginissaa, imaluunniit
girokort ilanngullugu nassiun-
nissaa.
Pisariinnerusinnaavorli ani-
ngaaseriviit akiiiisamermut kif-
fartuussiviannut - PBS-imut na-
lunaarsortikkaanni, taamalior-
nikkut tulliani akiligassatit toq-
qaannartumik kontonnit ilan-
ngaatigineqassapput.
Eqqaamallugu! Akiliiffissaq
kingulleq tassaammat 14. marts
1997.
Inuulluaqqusilluta
Illit aviisit! AG
KÆRE
ABONNENT!
Nu er det igen tiden for betaling
af abonnement på AG.
Som tidligere fremsendes
regningen fra PBS i Danmark
og du har mulighed for at væl-
ge at betale det vedlagte giro-
kort på posthuset eller i din
egen bank.
Hvis du vælger afbetale med
check, er det vigtigt at du oply-
ser os dit kundenummer eller
vedlægger girokortet.
For at gøre det hele endnu
nemmere er det dog også
muligt at blive tilsluttet banker-
nes betalingsservice, PBS. Ved
at indsende det øversté af reg-
ningen med de fornødne oplys-
ninger til PBS, og næste gang
vil beløbet automatisk blive
trukket fra din konto.
Husk! Sidste betalingsfrist
14. marts 1997.
Med venlig hilsen
Din avis! ÅG
Securitas
Landsdækkende alarmstation
Tlf. 2 14 21, Box 474, 3900 Nuuk
TYVERI-ALARMER
Salg og teknik Nuuk
Tlf. 2 34 21, Fax 2 21 24
Salg øvrige Grønland: Tlf. 4 21 95, Fax 4 29 87
Allakkerivimmi immeretigassaq - Reserveret, postvæsenet