Atuagagdliutit - 20.03.1997, Síða 8

8
Nr. 22 • 1997
Maniitsumi Takornariartitseqatigiiffiup ilisamaataa,
ilulissat pinngortitamut tarranissimasut ersersikkai.
Maniitsoq Turismeselskabs logo, der forestiller
isfjelde, der spejler sig i naturen.
Ilisamaasiorluni
sisamassaa ajugaasoq
(JB) - llkiup affaani ki-
ngullermi arlalinnik ili-
samaasiortitsilluni unam-
niisitsisoqartaipoq, naallu
suliffeqarfiit assigiinnge-
qisut unammisitsisaralu-
artut assigiillutillu, ataat-
simik assigiissuteqarput.
Ajugaasartoq taannaavoq.
Ilisarnaatinik kinguller-
mik unammisitsivoq Ma-
niitsoq Turismeselskab
A/S, unammisitsinerit siu-
liitut AG-p Nuummi us-
sassaarusiorfiani Nissik-
mi pisortaq Ulla Arlbjøm.
Ulla Arlbjørn taamaalil-
luni unammisitsinerit sisa-
mat ajugaaffigai. Siulliu-
voq kulturikkut illorsuaq
Katuaq, lulliuvoq Pin-
ngortitaleriffik, Timer-
soqatigiit Kattuffiat maan-
nalu Maniitsumi takoma-
riartitseqatigiiffik.
llisarnaammiippoq na-
qinneq »M« angisooq qa-
qortoq, tunuliaqummut tu-
ngujortumut qorsummullu
tarranissimasoq. Ilisamaat
pillugu Ulla Arlbjørn
nammineq nassuiaatigaa,
naqinneq M iluliaasoq,
imaanut pinngortitamullu
tarranissimasoq, »umim-
maat tuttullu uumaffiat,
sisorarfigineqarsinnaasoq«.
Ajugaasumut 5.000 kro-
ner akissarsiaritinneqar-
put.
Unammisitsinermi
3.000 kroninnalluni tulli-
usoq tassaavoq Aviaq
Kielmann Hansen, aam-
ma Nissik/Atuagassiivik-
mi ilusilersuisutut sulisoq,
pingajuuvoq 2.000 kro-
ninnattoq Wedigo Ferch-
land, Tistrup, Danmark.
Vandt sin fjerde
logokonkurrence
(JB) - Der har været ad-
skillige logokonkurrencer
indenfor det sidste halve
år, og selv om de er ud-
skrevet af vidt forskellige
institutioner og slet ikke
ligner hinanden, så har de
dog én ting tilfælles. De
har samme vinder.
Her sidst er det logo-
konkurrencen i Maniitsoq
Turismeselskab A/S, som
ligesom de forrige kon-
kurrencer blev vundet af
bureauchef Ulla Arlbjørn
fra AG’s reklamebureauet
Nissik i Nuuk.
Hermed har Ulla
Arlbjøm vundet de sidste
fire logokonkurrencer.
Først var det for kulturhu-
set Katuaq, så Grønlands
Naturinstitut og ' Grøn-
lands Idrætsforbund og nu
altså turismeselskabet i
Maniitsoq.
Logoet forestiller et
stort hvidt »M«, der spej-
ler sig i en blå og grøn
baggrund. Ulla Arlbjøms
egen forklaring til logoet
er, at det store hvide M
danner isfjelde, der spejler
sig i vandet og naturen,
»hvor moskusokser og re-
ner lever, og hvor man
kan suse nedad på ski«.
Førstepræmien er 5.000
kroner.
Anden præmien på
3.000 kroner blev vundet
af Aviaq Kielmann Han-
sen, der også arbejder som
grafiker på Nissik/Atua-
gassiivik, og tredie præ-
mien på 2.000 kroner gik
til Wedigo Ferchland, Tis-
trup, Danmark.
GRØNLANDSPOSTEN
Ivittuut kommunianni qineqqusaameq ingasattajaarfiussan
ngilaq, qineqqusaartoqassaarli.
Valgkampen kommer næppe til rase i Ivittuut Kommune,
men kampvalg bliver der.
Ivittuut kommunianni
qineqqusaameq eqqissisimasoq
Kisianni qineqqusaartoqassaaq - ingasattajaanngitsumilli
IVITTUUT(JB) - Ivittuut
kommuniat qallunaanit sor-
suttartunik inoqaraluartoq qi-
neqqusaameq eqqissisimasu-
mik aattaqanngitsumillu i-
ngerlassaaq. Imaanngikkalu-
arpoq qineqqusaartoqassan-
ngitsoq, kisianni ivittuuni qi-
neqqusaartameq pissusilerso-
riaasiuallaarani oqaasiinnaa-
neruvoq.
Aviisip aaqqissuunneqar-
nerata naammassinerani qi-
nigassanngortittut allattorsi-
maffiat suli naammassineqan-
ngilaq, kisiannili qineqqu-
saartut katillugit arfinillitar-
fineq marluunissaat ilimanar-
poq. Tamarmik kommunalbe-
styrelsimi ilaasortaassagunik
pingasunik amerlavallaarput,
taamaammallu qineqqusaar-
tut maannakkorpiaq piareer-
saleruttorput.
Qineqqusaartut ilaat, maan-
na viceborgmesteriusoq Jan
Bøgnæs oqarpoq Ivittuut eq-
qissisimaffiugaluartoq imaan-
ngitsoq qineqqusaartut kom-
munimi politikimik soquti-
ginninngitsut.
Qineqqusaarnermi qineq-
qusaartut qineqqusaarutitik
allaganngorlugit saqqummiu-
tissavaat, ilimanarporlu aam-
mattaaq tamanut ammasumik
ataatsimiititsisoqassasoq.
Ivittuut kommuniat sak-
kutooqarfimmit sunnemeqar-
simasorujussuuvoq, taa-
maammallu qineqqusaartut
ilaat sakkutooqarfimmi suli-
assaqarfiit assigiinngitsut sin-
nerlugit qinigassanngortittar-
nerat nalinginnaasorujussuu-
voq. Partiilersuunneqartan-
ngilaq. Attaveqanngitsutut
qinigassanngortittoqartarpoq,
ilaalli suliffimminnit taper-
sersomeqartarput.
Qinersinissamut qinigas-
sanngortut marluk kattusse-
qatigiinneersuupput. Tas-
saapput Thomas Frederiksen
aamma Lisa Amundsen, sin-
nerilu tassaasut Henrik Sko-
lemose, Jan Bøgsted, Stefan
Fredelig valgkamp
i Ivittuut kommune
Men der bliver kampvalg - blot uden »store armsving«
IVITTUUT(JB) - Selvom
Ivittuut kommune fortrinsvis
beboes af danske kampstyr-
ker, bliver det et fredeligt og
ublodigt valg. Ikke sådan for-
stået, at der ikke bliver kam-
pvalg, men i Ivittuut er dette
mere et ord end en metode.
Ved redaktionens slutning
var kandidatlisten ikke ende-
ligt opgjort, men det ser ud til,
at der bliver i alt seks-syv
kandidater. Det er tre for
mange til kommunalbestyrel-
sen, og derfor er kandidaterne
i øjeblikket ved at »kridte
banen op«.
En af kandidaterne, den
nuværende viceborgmester
Jan Bøgnæs, siger, at nok går
det fredeligt til i Ivittuut, men
det betyder ikke, at vælgere
og kandidater ikke interesse-
rer sig for kommunalpolitik.
Valgkampen vil forløbe så-
dan, at de tilmeldte kandida-
ter udsender noget skriftligt
valgmateriale, og så bliver
der formentlig også et offent-
ligt valgmøde.
Ivittuut kommune er meget
påvirket af den altdomineren-
de arbejdsplads Grønlands
Kommando, og derfor har det
været almindeligt, at nogle
kandidater har repræsenteret
forskellige arbejdsområder
under kommandoen. Der er
ingen partipolitik. Man opstil-
ler uafhængigt, men for nog-
les vedkommende altså med
arbejdspladsen som opbak-
ning.
To af kandidaterne til dette
valg stiller op i valgforbund.
Det er Thomas Frederiksen
og Lisa Amundsen, mens de
øvrige Henrik Skolemose, Jan
Bøgsted, Stefan Thomsen og
Jesper Horskjær opstiller som
enkeltkandidater.
Men hvad kan så hidse
gemytterne op i en kommune
som Ivittuut?
Egentlig ikke ret meget, for
befolkningen er nogenlunde
enige om, hvad der er behov
for, og hvordan fremtiden bør
tegne sig.
Jan Bøgnæs mener imidler-
tid, at der nok skal blive snak-
ket turisme. - Vi skal have
fundet ud af, hvordan vi skal
gribe turismen an, siger han, -
og hvilket ambitionsniveau vi
skal anlægge.
- South Greenland Tourism
var ikke rigtig noget for os. Vi
ligger nok for langt væk fra
de andre, og derfor må vi fin-
de på noget for os selv.
Vi er for eksempel enige
om, at vi vil beholde mos-
kusokserne og ikke tillade
fårehold i kommunen. Vi fik
sat 15-16 stykker ud for en
halv snes år siden. Nu er der
150, og tilvæksten er stor, så
allerede nu går vi ind og
»høster« af tilvæksten. I år
skyder vi 30.
- Der er også interesse for
spørgsmål som børnepasning
og andre daglige og nære for-
hold, som man kender andre
steder fra. Men - alt i alt - bli-
ver det altså en stille val-
gkamp uden de helt store
armsving.
Thomsen aamma Jesper
Horskjær attaveqanngitsutut
qinigassanngortipput.
Kommunimili Ivittuutut
ittumi sukataartitsiniameq?
Soqarpianngilaq, innuttaa-
summi suna pisariaqartinne-
qamersoq siunissarlu qanoq
isikkoqassanersoq isumaqati-
giiffigisarpaat.
Jan Bøgnæs-ili isumaqar-
poq takomariaqameq oqalli-
saajumaartoq. - Takornari-
aqameq qanoq suliniuteqarfi-
gissallugu paasiniartussaavar-
put, oqarpoq, - sunalu anguni-
arlugu sanaartussanerluta.
- South Greenland Tourism
atorpiarsinnaanngilarput. Al-
lanit avinngarusimanerusu-
niippugut, taamaammallu
nammineq ingerlatassatsinnik
nassaamiartariaqarluta.
Assersuutigalugu isuma-
qatigiissutigaarput kornmu-
nitsinni umimmaat pigiinnar-
lugit savaateqalemissaq akue-
riniamagu. Ukiorpaaluit ma-
tuma siorna 15-16-inik u-
mimmaliivugut. Maanna 150-
iupput, amerliartorluarmatalu
maannangaaq pisaqarsinnaa-
lereerpugut. Ukioq manna 30-
eraassaagut.
- Aamma apeqqutit, meeq-
qanik paaqqinnittameq ullu-
innamilu pisartut allat qanita-
riinnerlu, allani ilisimaneqa-
reersut soqutiginartinneqar-
put. Kisianni - tamaat isigalu-
gu - qineqqusaameq eqqissi-
simasumik ingerlassaaq -
ingasattajaarfiunani.
ASS./FOTO:AG-P TOQQORSIVIA/AG-ARKIV