Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.03.1997, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 20.03.1997, Blaðsíða 17
Nr. 22 • 1997 17 Inatsisartut ataatsimiinneri issuaaffigalugit tamatigut isumassarsiorfumeq ajorput. Det er ikke altid lige inspirerende at referere landstingssamlingerne. udfordring op. Det var som direktør for Grønlands Ar- bejdsgiverforening, og det var bestemt et spændende livs- afsnit. Det var noget nyt pludselig at høre Hagen Højer Christen- sen optræde som part i Radio- avisen og se hans kontrafej i avisernes spalter i forbindelse med arbejdsgiverforeningens sværhug med myndighederne. Det var en opgave Hagen kastede sig ud i med en selv- følgelighed, som havde han aldrig lavet andet. Efter et års tid på Sermitsiaq gav Hagen Højer Christensen sig i kast med en ny udfor- dring. Det gamle hæderkroner Sydgrønlands Bogtrykkeri havde nået bunden efter en alvorlig nedtur, der ikke lod meget håb tilbage om en retablering af virksomheden. Det var en opgave, de fleste nok havde frasagt sig på for- hånd, men for Hagen er intet åbenbart for håbløst. Han stak helt frivilligt hovedet i hvep- sereden og fik sig nogle knubs, men tog ikke videre skade, og efter et par vanskeli- ge år er der nu begyndt at komme sorte tal på bundlinien i virksomhedens månedsresul- tater. Rekonstruktionen ser ud til at være lykkedes. Men trykkeriet skal næppe regne med, at Hagen bliver i alt for mange år. Han mener ikke, man skal blive hængen- de for længe i et lederjob. Så hellere finde nye, spændende udfordringer. Har ikke sagt op - Er det rigtigt, at du har sagt op og starter i en ny stilling indenfor medieverdenen ? - Nej, det har jeg bestemt ikke, svarer Hagen. - Jeg er blevet præsenteret for det ryg- te før, men det har altså intet som helst på sig. - På et tidspunkt har jeg dog været inde på, at vi nok skal finde en anden ledelsesstruk- tur i trykkeriet. Det er ikke en virksomhed, der kan bære di- rektører og vicedirektører og hvad ved jeg. Vi bør se os om efter en alsidig grafisk leder, der kan gå ind i den daglige produktion og styre den ratio- nelt og fagligt optimalt. - Vi skal i højere grad opfat- te os selv som en produktions- virksomhed end som en servi- cevirksomhed. Og vi skal for- stå, at vi er en mindre produk- tionsvirksomhed. Det vil altså sige, at vi skal tilpasse vor volumen på alle områder til det, vi udfører. De brølende 80’ere Hagen Højer Christensen husker tiden på Sermitsiaq som en sjov og sprælsk tid. Hjemmestyret var nyt, og alt kunne lade sig gøre. - Vi var midt i de brølende 80’ere, indtil vi næsten alle gik på rumpetten. Kassen var tom, og vi skulle rebe sejlene. Men det var en skæg tid så langt. - Samtidig var det en lid, vi var nødt til at forholde os til. En tid, hvor vi blev tvunget til at forholde os kritisk til det, der skete. Vi måtte skabe en kritisk presse, der slog til, når nogen skejede ud og ikke for- stod de nye realiteter. - Og det var også en tid, hvor vi fandt ud af, at det også hjalp noget, at vi spidsede pennen. Både AG, hvor Jør- gen Fleischer sad ved roret, og Sermitsiaq, som jeg var redak- tør for, forholdt sig meget skeptisk til den propaganda, som ANISA og de øvrige EF- modstandere kørte forud for folkeafstemningen, hvor Grøn- land meldte sig ud af fælles- skabet. - Jeg husker, hvordan ANI- SA indrykkede annoncer med grønlandske priser på for eksempel gummistøvler før og efter en udmeldelse, og jeg husker, som det var i går, at en grædende kvinde ringede til redaktionen og skuffet forkla- rede, at nu havde hun været i KNI for at købe gummistøv- ler, og de kostede stadig det samme. - Både Fleischer og jeg blev halet til en slags krydsild sam- men med politikerne, hvor vi måtte argumentere for vor kri- tik af kampagneformen. Hele sagen endte faktisk med et valg i utide, og vi fik en tyde- lig forståelse for, at det altså nytter noget at give sig af med kritisk journalistik. Ballentine Hagen Højer Christensen for- tæller om en lang række epi- soder fra hans journalistiske liv, blandt andet om sammen- stød med politikere - både om trusler og vold, men alt i alt opfatter han udviklingen indenfor sit gamle fag som positiv. - Der er en langt bedre forståelse for, at journalisterne skal passe deres job lige såvel som politikerne skal passe deres, og jeg har mangen en gang grinet over de gamle epi- soder med mine gamle »fjen- der«. Vi er færdige med interviewet. Hagen har fået skindjakken på og står og tænker over, om der er noget, han har glemt. Så siger han: - Jeg kom lige i tanke om, at Philip (Lauritzen - red.) i en turistbog for et par år siden skrev om Grønlands Arbejds- giverforening, at »der sidder Hagen Højer Christensen. Han er en en flink fyr, der tager pænt imod folk. Og så drikker han Ballentine«. - Og det er jo rigtigt, siger Hagen. - Jeg lægger ikke skjul på, at jeg bestemt også er til fest og farver. Men her kom- mer det morsomme: - Da jeg en dag i turisttiden kom ind på et af byens værts- huse, sad der en hel række af mine venner - stamgæsterne - hver med et skilt foran sig, hvor der stod »Hagen Højer Christensen«. De ville ikke gå glip af en god giver. Hagen gik. Men lidt senere ringede han - Du spurgte, om jeg savner journalistikken? - Ja, sagde jeg. - Jeg vil egentlig godt have, at du skriver, at det gør jeg naturligvis. Og jeg vender også tilbage til den, men om det så bliver her eller i Dan- mark, det er ikke godt at vide. . ? - Jo, når man er blevet 50 - og jeg er faktisk lige fyldt 51 år - så er der nogen af os, der indser, at der jo er andet end bare arbejde her i livet. Jeg vil godt vende tilbage til journali- stikken. Men jeg vil også ger- ne tilbage til familielivet. Og det gør jeg. Sammen med Charlotte (Holten Møller - red.). Som jeg har Mathias med. Sådan bliver det... Hagen Højer Christensen Kalaallit Nunaanni tusagassiortutut atoifineqqaarmat Radiohusip ilusia. Radiohuset i sin gamle form, da Hagen Højer Kristensen fik sin første journalistjob i Grøn- land. HAGEN HØJER CHRISTENSEN MENNESKER Hagen 1970-ikkut qiteqqunneranni radioaviisimiikkalla- rami. - Hagen fra tiden på Radioavisen i midten af 1970’erne. MENNESKER Fra vore læsere ved vi, at artikler om mennesker er godt stof. Derfor har vi bestemt os for hver torsdag at bringe en historie om et menneske eller en familie, der har ople- vet noget, de synes er værd at fortælle om. Og der er hel- digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om- stændighederne - i den kompakte historie i nyere tid/i de "): store afstande, i befolkningssammensætningen og i mod- sætningerne. . . . . „ Send os gerne en god ide om. hvem vi kan præsentere på disse sider i de kommende torsdagbudgaver. Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er med. m

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.