Atuagagdliutit - 20.03.1997, Page 17

Nr. 22 • 1997
17
Inatsisartut ataatsimiinneri issuaaffigalugit tamatigut isumassarsiorfumeq ajorput.
Det er ikke altid lige inspirerende at referere landstingssamlingerne.
udfordring op. Det var som
direktør for Grønlands Ar-
bejdsgiverforening, og det var
bestemt et spændende livs-
afsnit.
Det var noget nyt pludselig
at høre Hagen Højer Christen-
sen optræde som part i Radio-
avisen og se hans kontrafej i
avisernes spalter i forbindelse
med arbejdsgiverforeningens
sværhug med myndighederne.
Det var en opgave Hagen
kastede sig ud i med en selv-
følgelighed, som havde han
aldrig lavet andet.
Efter et års tid på Sermitsiaq
gav Hagen Højer Christensen
sig i kast med en ny udfor-
dring. Det gamle hæderkroner
Sydgrønlands Bogtrykkeri
havde nået bunden efter en
alvorlig nedtur, der ikke lod
meget håb tilbage om en
retablering af virksomheden.
Det var en opgave, de fleste
nok havde frasagt sig på for-
hånd, men for Hagen er intet
åbenbart for håbløst. Han stak
helt frivilligt hovedet i hvep-
sereden og fik sig nogle
knubs, men tog ikke videre
skade, og efter et par vanskeli-
ge år er der nu begyndt at
komme sorte tal på bundlinien
i virksomhedens månedsresul-
tater. Rekonstruktionen ser ud
til at være lykkedes.
Men trykkeriet skal næppe
regne med, at Hagen bliver i
alt for mange år. Han mener
ikke, man skal blive hængen-
de for længe i et lederjob. Så
hellere finde nye, spændende
udfordringer.
Har ikke sagt op
- Er det rigtigt, at du har sagt
op og starter i en ny stilling
indenfor medieverdenen ?
- Nej, det har jeg bestemt
ikke, svarer Hagen. - Jeg er
blevet præsenteret for det ryg-
te før, men det har altså intet
som helst på sig.
- På et tidspunkt har jeg dog
været inde på, at vi nok skal
finde en anden ledelsesstruk-
tur i trykkeriet. Det er ikke en
virksomhed, der kan bære di-
rektører og vicedirektører og
hvad ved jeg. Vi bør se os om
efter en alsidig grafisk leder,
der kan gå ind i den daglige
produktion og styre den ratio-
nelt og fagligt optimalt.
- Vi skal i højere grad opfat-
te os selv som en produktions-
virksomhed end som en servi-
cevirksomhed. Og vi skal for-
stå, at vi er en mindre produk-
tionsvirksomhed. Det vil altså
sige, at vi skal tilpasse vor
volumen på alle områder til
det, vi udfører.
De brølende 80’ere
Hagen Højer Christensen
husker tiden på Sermitsiaq
som en sjov og sprælsk tid.
Hjemmestyret var nyt, og alt
kunne lade sig gøre.
- Vi var midt i de brølende
80’ere, indtil vi næsten alle
gik på rumpetten. Kassen var
tom, og vi skulle rebe sejlene.
Men det var en skæg tid så
langt.
- Samtidig var det en lid, vi
var nødt til at forholde os til.
En tid, hvor vi blev tvunget til
at forholde os kritisk til det,
der skete. Vi måtte skabe en
kritisk presse, der slog til, når
nogen skejede ud og ikke for-
stod de nye realiteter.
- Og det var også en tid,
hvor vi fandt ud af, at det også
hjalp noget, at vi spidsede
pennen. Både AG, hvor Jør-
gen Fleischer sad ved roret, og
Sermitsiaq, som jeg var redak-
tør for, forholdt sig meget
skeptisk til den propaganda,
som ANISA og de øvrige EF-
modstandere kørte forud for
folkeafstemningen, hvor Grøn-
land meldte sig ud af fælles-
skabet.
- Jeg husker, hvordan ANI-
SA indrykkede annoncer med
grønlandske priser på for
eksempel gummistøvler før og
efter en udmeldelse, og jeg
husker, som det var i går, at en
grædende kvinde ringede til
redaktionen og skuffet forkla-
rede, at nu havde hun været i
KNI for at købe gummistøv-
ler, og de kostede stadig det
samme.
- Både Fleischer og jeg blev
halet til en slags krydsild sam-
men med politikerne, hvor vi
måtte argumentere for vor kri-
tik af kampagneformen. Hele
sagen endte faktisk med et
valg i utide, og vi fik en tyde-
lig forståelse for, at det altså
nytter noget at give sig af med
kritisk journalistik.
Ballentine
Hagen Højer Christensen for-
tæller om en lang række epi-
soder fra hans journalistiske
liv, blandt andet om sammen-
stød med politikere - både om
trusler og vold, men alt i alt
opfatter han udviklingen
indenfor sit gamle fag som
positiv. - Der er en langt bedre
forståelse for, at journalisterne
skal passe deres job lige såvel
som politikerne skal passe
deres, og jeg har mangen en
gang grinet over de gamle epi-
soder med mine gamle »fjen-
der«.
Vi er færdige med interviewet.
Hagen har fået skindjakken på
og står og tænker over, om der
er noget, han har glemt. Så
siger han:
- Jeg kom lige i tanke om, at
Philip (Lauritzen - red.) i en
turistbog for et par år siden
skrev om Grønlands Arbejds-
giverforening, at »der sidder
Hagen Højer Christensen.
Han er en en flink fyr, der
tager pænt imod folk. Og så
drikker han Ballentine«.
- Og det er jo rigtigt, siger
Hagen. - Jeg lægger ikke skjul
på, at jeg bestemt også er til
fest og farver. Men her kom-
mer det morsomme:
- Da jeg en dag i turisttiden
kom ind på et af byens værts-
huse, sad der en hel række af
mine venner - stamgæsterne -
hver med et skilt foran sig,
hvor der stod »Hagen Højer
Christensen«. De ville ikke gå
glip af en god giver.
Hagen gik.
Men lidt senere
ringede han
- Du spurgte, om jeg savner
journalistikken?
- Ja, sagde jeg.
- Jeg vil egentlig godt have,
at du skriver, at det gør jeg
naturligvis. Og jeg vender
også tilbage til den, men om
det så bliver her eller i Dan-
mark, det er ikke godt at vide.
. ?
- Jo, når man er blevet 50 -
og jeg er faktisk lige fyldt 51
år - så er der nogen af os, der
indser, at der jo er andet end
bare arbejde her i livet. Jeg vil
godt vende tilbage til journali-
stikken. Men jeg vil også ger-
ne tilbage til familielivet. Og
det gør jeg. Sammen med
Charlotte (Holten Møller -
red.). Som jeg har Mathias
med. Sådan bliver det...
Hagen Højer Christensen Kalaallit Nunaanni tusagassiortutut atoifineqqaarmat Radiohusip
ilusia.
Radiohuset i sin gamle form, da Hagen Højer Kristensen fik sin første journalistjob i Grøn-
land.
HAGEN HØJER CHRISTENSEN
MENNESKER
Hagen 1970-ikkut qiteqqunneranni radioaviisimiikkalla-
rami. -
Hagen fra tiden på Radioavisen i midten af 1970’erne.
MENNESKER
Fra vore læsere ved vi, at artikler om mennesker er godt
stof. Derfor har vi bestemt os for hver torsdag at bringe
en historie om et menneske eller en familie, der har ople-
vet noget, de synes er værd at fortælle om. Og der er hel-
digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om-
stændighederne - i den kompakte historie i nyere tid/i de "):
store afstande, i befolkningssammensætningen og i mod-
sætningerne. . . . . „
Send os gerne en god ide om. hvem vi kan præsentere
på disse sider i de kommende torsdagbudgaver.
Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også
næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er med.
m