Atuagagdliutit - 20.03.1997, Side 10

10
Nr. 22 • 1997
»Pamyua« Nuup
avataani 4.000-init
isigiimaameqarput
(JB) - Kulturikkut illorsuup
Katuap Nuup avataani a-
ngalatitaat siulliit tassaap-
put alaskamiut Pamya, ka-
laallimik Karina Mølleri-
mik ilaqartut.
Kujataanit Sisimiunillu
nalunaarutigineqarpoq
Nuup avataani isiginnaari-
artut katillugit 4.189-iusut.
Kujataani Nanortalik,
Qaqortoq aamma Narsaq
isiginnaartitsivigineqarput,
katillugit 2.439-t isigin-
naarlutik, Sisimiuni sisa-
mariarluni isiginnaartitsi-
nemi katillugit inuit 1750.it
isiginnaariarput. Isigin-
naartitsineq ataaseq utoq-
qaat illuani pisoq 50-init
isiginnaameqarpoq.
Isiginnaaititsinemi taina-
tigut isiginnaartitsiviusartut
ulikkaartarsimavaat.
Over 4.000 så
»Pamyua«
udenfor Nuuk
(JB) - Kulturhuset Katuaqs
første turne udenfor Nuuk
var med den alaskanske
gruppe Pamyua, der har
den grønlandske Karina
Møller med.
Rapporterne fra Syd-
grønland og Sisimiut for-
tæller, at i alt 4.189 menne-
sker udenfor Nuuk har op-
levet den veloplagte trups
optræden.
I Sydgrønland fik Nanor-
talik, Qaqortoq og Narsaq
besøg af gruppen, og her
fik i alt 2.439 glæde af be-
søget, mens dertil de fire
forestillinger i Sisimiut til-
sammen kom 1750 gienne-
sker. Den ene af dem var en
optæden på alderdoms-
hjemmet for 50 tilhørere.
Publikumstallet ved samt-
lige arrangementer svarer
stort set til det maksimale
antal mennesker, der kunne
være i de respektive lokaler.
Nunarput pillugu
atuagaq tuluttooq
(JB) - Canadami indianerit
pillugit Canadallu avan-
naata ineriartortinneqar-
nera pillugu qullersaqarflk
Kalaallit Nunaata nammi-
nersomerulersimanera pil-
lugu naqitamik imaqarlu-
artumik saqqummersitsi-
voq. Atuakkami namnti-
nersornerulernerup iluani
demokratimut aaqqissuus-
saanermullu tunngasut kisi-
mik allaaserineqanngillat,
inuiaqatigiinnili pissutsit
tamakkiisut pillugit ima-
qarluartumik allaaserine-
qarlutik.
Naqitaq Jette Elsebeth
Ashlee-p allallugulu aaq-
qissuussaraa, imatullu suli-
aavoq, canadamiut asser-
suussutigisinnaasaminnik
ajornanngitsumik ujarler-
sinnaallutik.
Namminersornerulerne-
rup ullumikkut qanoq i-
ngerlanerata allaaserineqar-
nerata saniatigut nammi-
nersomerulemerup Kalaallit
Nunaanni ineriartortinneqar-
nera eqqunneqameralu pil-
lugu nassuiaatitaqarpoq.
Eqqarsaataavorlu Jette Ash-
lee-p ukiut tamaasa atua-
garsuaq piffissamut naleqqus-
sarlugu aaqqissuuttassagaa.
GRØNLANDSPOSTEN
Innuttaasut peqataanerusariaqarput
Tunisassiorfiit nunaqarfimmiunit ingerlanneqarlik
Kangaatsiami takornariartitsisarneq piorsarneqarluarsinnaasutut isumaqarfigineqarpoq.
Takornariaqarnermik ingerlatsisut oqarput soqutiginninneq annertusiartortoq, aamma
qimussimik angalaarsinnaaneq piniariaqataasinnaanerlu soqutigineqarluartut.
Turismen i Kangaatsiaq skal blandt andet baseres på hundeslædeture og fangstture.
Der er god interesse for de fisketure af flere dages varighed der arrangeres af det private
turismeselskab.
KANGAATSIAQ(PM) - Ka-
ngaatsiap Kommuniani Royal
Greenlandip suliffissua ukiut
arlallit matuma siornatigut
rajalerivittut ingerlagallarmat
sulisut 80-it pallillugit suliso-
rineqartaraluarput. Ullumik-
kulli 30-it ataallugit sulisori-
neqalerput suliffissuaq aali-
sakkanik panertiterivittul i-
ngerlanneqalermat. Aningaa-
saqameq ima ilungersunarti-
gilerpoq kommuninik nakku-
tilliisoqarfik aamma kommu-
neqarfiit kattuffiat, KANU-
KOKA, suleqatigalugit ani-
ngaasartuutikillisaaneq angu-
niarlugu kommunip sullissi-
nera allanngortitemeqarluni.
Suliffissanik arlaqarnerusu-
nik pilersitsiniarneq aamma
aningaasarsiornikkut iluarsi-
issutaasinnaasunik suliniutis-
sat tupinnanngitsumik kom-
munalbestyrelsimut qineqqu-
saartut samminngitsuunngi-
laat.
Innuttaasut
isumasiorneqarlit
Kangaatsiami Inuit Ataqati-
giit sinnerlugit qinigassan-
ngortittoq ullumikkut ilaa-
sortaariinngitsoq Judithe Je-
remiassen Atuagagdliutinut
oqarpoq innuttaasunik isuma-
siuisoqatarsimannginnera
nammineq ippigalugu.
- Uffa qularnanngitsumik
taama ataatsimiititsisoqarne-
rani isummat assigiinngitsut
saqqummiussuunneqartut
tunngavigalugit ingerlariaq-
qinnissamut tikkuussisoqar-
sinnaagaluartoq.
- Naak immaqa suliffissa-
nik arlalissuarnik ataatsikkut
pilersitsisoqarsinnaanngikka-
luartoq, taamaattoq suliffiit
ataasiakkaat piorsamerisigut
ukiut ingerlaneranni annertu-
siartuaartinneqarsinnaagalu-
arput. Assersuutigiinnarlugu
ammeriviit sulinerat pitsan-
ngorsaavigalugu sulisut a-
merliartortinneqarsinnaagalu-
arput, Judithe Jeremiassen
isumaqarpoq.
- Nunaqarfittavut eqqarsaa-
tigalugit Attu-mi aamma Nia-
qomaarsummi Royal Green-
landip ingerlataanik tunisassi-
orfeqartuni Inuit Ataqatigiin-
ni isumaqarpugut taakku i-
ngerlanneqarneri innuttaasu-
nut tunniuttariaqartut.
Tunitsiviit
Judithe Jeremiassen oqarpoq
nunaqarfinni tunitsiviit Nu-
natta sinneranut kalaaliminer-
nik tunisassiorfittut aaqqillu-
git innuttaasunit ingerlanne-
qalerpata pitsaanerpaassasoq.
- Ukiup nikeramera najoq-
qutaralugu akunnaatsorujus-
suarmik arlalissuarnik tuni-
sassiassaqaluarpoq. Ullumik-
kut Niaqomaarsummi appar-
passuaqarpoq tunitsivissaqan-
ngitsunik qiminullu neruk-
kaatigineqartunik. Innuttaasut
suleqatigalugit tunitsiviit ta-
makkua ullumikkut ingerlan-
neqalertariaqarput, nunaqar-
fimmiut aningaasaqarneran-
nut iluaqutinngorlutik.
Judithe Jeremiassen-ip i-
lanngullugu oqaatigaa nuna-
qarfinnut angalaarluni assut
usomartut illut sulliveqarma-
ta errorsisarfittalinnik. Ullu-
mikkummi Kangaatsiami er-
rorsisarfeqanngilaq innuttaa-
sunit atomeqarsinnaasumik.
Takornariaqameq
Nunatsinni aningaasarsiomeq
eqqartomeqartillugu takoma-
riaqameq piorsarlugu siunis-
sami aningaasarsiornikkut
isumalluutissatut annertuutut
taakkartorneqartarpoq. Taa-
matuttaq Kangaatsiami takor-
nariaqameq pillugu sullissisut
ilaat Elias Petersen Siumut
sinnerlugu qinigassanngortit-
toq isumalluarpoq.
- Takornariarneq pillugu
sullissivik 1994-95 nikeranni
namminersortunit aallartin-
neqarpoq, Elias Petersen
nammineq aamma suleqataa-
soq oqarpoq.
- Siunissami ingerlallualer-
nissaa aamma isumalluamar-
toqarpoq, angalanissamut pe-
riarfissaqarluarmat. Maani
akunnittarfeqannikkaluarluta
tamanna aporfiginngilarput,
tassami takomariat akunnit-
tarfimmiikkiartorlutik anga-
laneq ajorput. Maanga takor-
nariartartut ilaqutariinni naju-
gaqarusuttarput, aamma pini-
ariamemi assut akoorusuttar-
lutik. Sioma aasakkut takor-
narianik eqqalliartitsinerput
assut iluatsippoq, taamalu
ineriartortiinnarsinnaagutsigu
takornariaqarnermik sullis-
sisut arlalissuanngorsinnaap-
put, Elias Petersen oqarpoq.
Taamatuttaaq taavaa uki-
ukkut qimussertitsinissamut
assut periarfissarissaarlutik.
Sioma aatsaat Kangaatsiami
takornariartitsinermi periar-
fissanik nunanut allanut tuni-
niaasalemertik tunngavigalu-
gu Elias Petersen-ip takoma-
riaqarnerup ineriartornera
naammagisimaarpaa siunis-
sasmilu takomaruiat amerli-
artomissaat qulamtiginagu.
Mere indflydelse til boheme
Fabrikkerne bør drives af bygdebeboerne
KANGAATSIAQ(PM) - Da
Royal Greenlands fabrik i
Kangaatsiaq Kommune for
flere år tilbage producerede
rejer, var der knap 80 beskæf-
tigede i fabrikken. 1 dag, hvor
fabrikken udelukkende pro-
ducerer tørfisk, er der under
30 medarbejdere. Økonomien
er i dag så stram, at kommu-
nen i samarbejde med kom-
munernes tilsynsråd og kom-
munernes landsforening,
KANUKOKA, har ændret
kommunens serviceområde
for at reducere omkostninger-
ne.
Det kan ikke undre, at em-
ner som at skabe flere ar-
bejdspladser og initiativer for
at forbedre økonomien, ikke
går ram forbi i kandidaternes
valgprogram til kommunalbe-
styrelsesvalget.
Hør borgernes mening
En af kandidaterne for Inuit
Ataqatigiit, Judithe Jeremias-
sen, der ikke er medlem af
kommunalbestyrelsen i dag,
siger til Atuagagdliutit, at hun
finder det mærkeligt, at man
ikke har spurgt borgerne til
råds.
- Hvis man havde holdt
offentlige møder, kunne der
være kommet forskellige
meninger frem, som eventuelt
kunne have hjulpet med til at
komme videre.
- Selv om man ikke kan
regne med at skabe mange
arbejdspladser på en gang,
kunne de enkelte virksomhe-
der udvikles hen ad vejen, så
de i løbet af årene kunne eks-
pandere. Som eksempel kun-
ne man effektivisere arbejdet
i skindstueme og således ska-
be flere arbejdspladser i frem-
tiden, mener Judithe Jeremi-
assen.
- Med hensyn til de af vore
bygder, hvor Royal Green-
land har fiskeindustri, Attu og
Niaqornaarsuk, burde man
overlade driften til bygdebe-
boeme.
Indhandlingssteder
Judithe Jeremiassen siger, at
det ville være bedre, at ind-
handlingssteder i bygderne
overlades til borgerne, og
produktionen omlægges til
produkter til hjemmemarke-
det.
- Man kunne uden besvær
producere mange forskellige
produkter, alt efter årstiden. I
dag er der mange lomvier i
Niaqornaarsuk, hvor der ikke
er indhandlingsmuligheder,
men hvor man bruger dem
som hundefoder. Indhand-
lingsstedeme burde drives i
samarbejde med borgerne, så
de kommer bygdebeboemes
økonomi til del.
Judithe Jeremiassen siger'
endvidere, at man bliver mis-
undelig på bygdebeboerne,
når man besøger dem, for de
har servicehuse med vaske-
maskiner. I dag har Kangaat-
siaq ingen vaskehus til offent-
ligt brug.
Turisme
Når man taler om Grønlands
økonomi i fremtiden, taler
man meget om at udvikle
turismen, som man sætter sin
lid til. Således er en af dem,
der arbejder med turisme, Eli-
as Petersen, Siumut, fortrøst-
ningfuld.
- Arbejdet med turisme
blev til på privat initiativ ved
årsskiftet 1994-95, siger Elias
Petersen, der selv er en af ini-
tiativtagerne.
- Vi er optimistiske, og reg-
ner med at det vil køre godt i
fremtiden, for der er mange
rejsemuligheder. At vi ikke
har hotel her, giver os ikke
hindringer, for turisterne rej-
ser ikke hertil for at bo på
hotel. Vore turister bor privat,
og de er meget interesserede i
at deltage i fangstture. Sidste
år, da vi havde turister med på
ørredfangt, var det en stor
succes, og hvis vi får mulig-
hed for at udvikle arrange-
menterne, få vi mange men-
nesker til at beskæftige sig
med turister, siger Elias Peter-
sen.
Der er også gode mulighe-
der for hundeslædeture om
vinteren. Selvom Kangaatsi-
aq først startede sin markeds-
føring af turisme til andre lan-
de sidste år, er Elias Petersen
meget tilfreds udviklingen, og
han er ikke i tvivl om, at turis-
men vil ekspandere i fremti-
den.
Qineqqusaartut
suli
tamakkinneillat
KANGAATSIAQ- Aviisip
aaqqissuunneqarnerata
naammassinerani Kangaat-
siami Siumut nalunaarpoq
Kangaatsiap Kommuniani
13-inik qinigassanngortits-
illuni. Maanna borgmeste-
riusoq Amajut Lundblad
qinigassanngortittut ilaga-
at. Inuit Ataqatigiit arfineq
pingasunik qinigassanngor-
titaqarput, tamarmik Kan-
gaatsiameersuupput,
nunaqarfinnit qinigassan-
ngortittoqarani. Suli partii-
nit allanit kattusseqatigiin-
nilluunniit nalunaartoqann-
gilaq.
Kingullermik qinersis-
oqarmat Siumut kommu-
nalbestyrelsimut sisamanik
isertitaqarpoq. Amajut
Lundblad illoqarfimmit,
Peter Hendriksen Attumit,
Jørgen Inuusuttoq Ikerasa-
arsummit aamma E. Larsen
Niaqornaarsummit.
Atassummit ilaasortaap-
put Jens Peter Johansen,
Kangaatsiaq, aamma Jens
Inuusuttoq, Attu.
Inuit Ataqatigiit ilaasor-
tanngortitaraat Gabriel
Haggæussen Kangaatsiam-
eersoq aamma Mathias Jer-
emiassen Niaqornaarsum-
meersoq.
Iginniarfimmit Sara Fre-
deriksen attaviitsutut ilaa-
sortanngorpoq.
Valglisten endnu
ikke klar
KANGAATSIAQ - Ved
redaktionens slutning hav-
de Siumut i Kangaatsiaq
meldt 13 kandidater til val-
gkampen i Kangaatsiap
Kommunia. Blandt kandi-
daterne er også den
nuværende borgmester
Amajut Lundblad. Inuit
Ataqatigiit havde tilmeldt
otte kandidater alle sam-
men fra Kangaatsiaq, og
ingen fra bygderne. Der var
endnu ikke kommet lister
fra andre partier eller kan-
didatforbund.
Ved sidste valg fik Siu-
mut ialt fire medlemmer i
kommunalbestyrelsen.
Amajut Lundblad fra byen,
Peter Hendriksen fra
Atm,Jørgen Inuusuttoq fra
Ikerasaarsuk og E. Larsen
fra Niaqornaarsuk.
Jens Peter Johansen fra
Kangaatsiaq blev Atassuts
medlem og Jens Inuusuttoq
fra Attu.
Inuit Ataqatigiit fik valgt
Gabriel Haggæussen ind
fra Kangaatsiaq og Mathias
Jeremiassen fra Niaqoma-
arsuk.
Fra Iginniarfik blev Sara
Frederiksen valgt ind som
enkeltkandidat.