Atuagagdliutit - 20.03.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 22 • 1997
Kalaallisut
oqaatsit atome-
qamerussapput
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni eqqartuussivimmi
kalaallisut qallunaatullu o-
qaatsit atomeqartarput, taa-
maammallu oqaatsit marlu-
iit eqqartuussivinni Nunat-
talu Eqqartuussiviani nali-
giittut isigineqartarlutik.
Pissusiviusulli takutip-
paat qallunaatut oqaatsit
kalaallisut oqaatsinit pi-
ngaartinneqamerusartut.
Assersuutigalugu Nunat-
ta Eqqartuussiviani inatsisi-
lerituut kalaallisut paasisin-
naanngimmata eqqartuussi-
nerit qallunaatuinnaq inger-
lanneqartarput. Eqqartuus-
sinermi qallunaatut oqalus-
sinnaanngitsunik paasisin-
naanngitsunilluunniit akuu-
soqarpat Nunatta Eqqar-
tuussiviani oqalutsitut ator-
ftllip oqaasii nutsertarpai.
Sapaatip akunnerani ki-
ngullernti ataatsimiititali-
arsuaq Nuumrai ataatsimi-
innermini aalajangerpoq
oqalutseqarfimmik piler-
sitsiniarluni sulinerup i-
ngerlaannarnissaa inner-
suussutiginiarlugu.
Aallarniutigalugu siun-
nersuuteqarpoq politime-
stereqarfimmi oqalutsitut
atorfiit ntarluk pilersinne-
qassasut, unnerluussutinik
nutserinermi ikiuussinnaa-
sunik, ilaatigullu pinerluu-
teqarsimasunik isumagin-
nittoqarfimmit inissiisar-
fimmilluunniit oqaaseqaa-
tinik nutserussisartussanik.
Oqalutsitut atorfiit mar-
luk rigombudsmandip al-
laffianut inissinneqassap-
put.
Grønlandsk skal
styrkes i retten
NUUK(KK) - Retssproget i
Grønland er grønlandsk og
dansk, og begge sprog er
derfor ligestillet i kredsret-
terne og Grønlands Lands-
ret.
Virkeligheden viser
imidlertid, at det danske
sprog ofte dominerer over
det grønlandske sprog.
For eksempel foregår
retsmøderne i Grønlands
Landsret, hvor ingen af de
ansatte jurister forstår grøn-
landsk, altid på dansk. Del-
tager der personer i retsmø-
det, som ikke taler eller for-
står dansk, bliver deres
udsagn tolket af Landsre-
tens fastansatte tolk.
Den grønlandske Rets-
væsenskommission har på
sin konference i sidste uge i
Nuuk besluttet at anbefale,
at der bliver arbejdet videre
med oprettelsen af en cen-
tral tolketjeneste.
Som en start foreslår
kommissionen, at der under
politimesteren bliver opret-
tet to tolkestillinger, som
dels skal afhjælpe behovet
for oversættelse af blandt
andet anklageskrifter og
dels afhjælpe kriminalfors-
orgens og anstalternes
behov for oversættelse af
blandt andet udtalelser.
De to tolkestillinger skal
rent fysisk placeres hos
rigsombudsmanden.
GRØNLANDSPOSTEN
Illersuisoqartameq tamartussaajunnaarpoq
Tiguinnakkanik illersuisoqartameq pigiinnameqassaaq, nukittorsameqassaarli
- Eqqartuussivimmi eqqartuussissuserisumik atuisarneq suli
tiguinnakkanik sulisoqarnennut maleruagassat aallaavigal-
ugit qaqutigoortorujussuusassaaq, Eqqartuussiveqarnermik
Ataatsimiititaliarsuup siulittaasua, højesteretsdommer Per
Walsøe oqarpoq.
- En advokat i kredsretten vil fortsat klart være undtagelsen
der bekræfter regler om lægmandsprincippet, siger forman-
den for Den grønlandske Retsvæsenskomission, højesterets-
dommer Per Walsøe.
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni Eqqartuussiveqamer-
mik Ataatsimiititaliarsuaq
sapaatip akunnerani kingul-
lermi Nuummi ataatsimeersu-
amermini oqallisigineqartut
tunngavigalugit aalajanger-
poq, siunissami kalaallit eq-
qartuussiveqamerata iluani ti-
guinnakkanik illersuisoqar-
tarneq pigiinnarneqassasoq,
tamatumali saniatigut nukit-
torsameqarnissaa aallaavigi-
neqassasoq.
- Oqallinnermi tiguinnak-
kanik sulisoqartamermut ta-
persiisut akerliliisullu kissaat-
igaat sulinermi piginnaasat
nukittorsameqassasut; eqqar-
tuussiviup kalaallinut inuia-
qatigiinnut attumassuteqame-
risa pitsaassusaat annaan-
ngikkaluarlugu, ataatsimiiti-
taliarsuup siulittaasua høje-
steretsdommer Per Walsøe
oqarpoq.
- Taamaammat eqqartuus-
sivinni sulisut tiguinnakkat
puiguinnamagit ilinniartittari-
aqarpagut, taamaalilutik suli-
assat inuiaqatigiit kalaallit
ineriartomerisa kingunerisaa-
nik ajomarneruleriartortut su-
liarinissaannut, aammalu a-
taatsimiititaliarsuup assigiin-
ngitsunik innersuussuteqar-
tameratigut eqqartuussivinni
allannguutissanut piareersar-
tinneqassasut.
Inatsisilerituut
mattunneqassaanngillat
AG: - Illersuisut akuttunngit-
sumik saassutarineqartarput?
Per Walsøe: - Taamaam-
mattaaq ataatsimiititaliarsuaq
aalajangerpoq illersuisut im-
mikkut akuersissummik tu-
nineqartalissasut, taamaalillu-
tik tiguinnakkatut sulisut, siu-
nissamissaaq illersuisuusar-
tussat ilinniartitaanermikkut
pisariaqartitaminnik pigin-
naanngorsameqartassallutik.
Tamatuma saniatigut eq-
qartuussivinnit inatsisileri-
tuut, sulianik ajomamerpaa-
nik suliaqartartussat ammaak-
kiartuaameqalissapput.
Maannamut eqqartuussi-
vinnit inatsisilerituut ersigi-
neqartutullusooq pineqartar-
put, taamatulli isumaqameq
ukiut untritilikkaat ikaarsaar-
figinerini inuiaqatigiit kalaal-
lit atugaasa ajomameruleriar-
tomerat ilutigalugu annikilli-
artussaaq.
Per Walsøe: - Ataatsimiiti-
taliarsuaq siunnersuuteqarpoq
illersuisarnerup nukittorsar-
neqamerani eqqartuussissuse-
risut ilaatinneqassasut. Sulia-
ni immikkut ajomaatilinni eq-
qartuussissuserisut illersuisu-
mut tiguinnakkamut siunner-
sortitut atorneqarsinnaalis-
sapput. Sulianilu immikkut
ajomaatilinni ikittunnguani
eqqartuussisup eqqartuussis-
suserisoq qinnuigisinnaassa-
vaa nammineerluni eqqar-
tuussivimmut illersuisutut
takkutissasoq.
Telefonikkut
siunnersomeqartarneq
Eqqartuussissuserisunik piga-
artoqartamerup saniatigut eq-
qartuussissuserisoqarfimmut
Nuummi Fjeldvej-imiittumut
telefonikkut attaveqartameq
annertusameqassaaq.
Aaqqissuussineq malillugu
illersuisoq tiguinnagaq ullup
unnuallu ingerlanerani suk-
kulluunniit Nuummi eqqar-
tuussissuserisoq normumut
aalajangersimasumut sianer-
figisinnaavaa, suliami aala-
jangersimasumi illersuineq
pillugu apeqquteqarfigalugu.
Ataatsimeersuarnermili
taaneqarpoq eqqartuussissu-
serisup eqqartuussinernut
akuutinneqamermigut inatsi-
sinut/teknikimullu tunngasu-
nik tunngaveqarluni ipera-
gaatitsisinnaanera iluarinan-
ngitsoq, naak tamanna kuk-
kusuusoq nalunanngilluinna-
raluartoq.
Soorunami inuit pisuussu-
teqanngikkunik iperangaatin-
neqassapput, kisiannili eq-
qartuussivinni kukkuluttor-
neq tunngaviussanngilaq.
- Eqqartuussivimmi eqqar-
tuussissuserisumik atuisarneq
suli tiguinnakkanik sulisoqar-
nermut maleruagassat aallaavi-
galugit qaqutigoortorujussuu-
sassaaq, Per Walsøe oqarpoq.
Katatat
anngutsinneqassapput
Eqqartuussivinni sulisut an-
nertuumik ilinniarnissamut
neqeroorfigineqarnissamut
pisariaqartitsinerannik nassu-
eruteqameq aammattaaq ta-
kussutissaavoq ullumikkut il-
lersuisut, eqqartuusseqataa-
sartut eqqartuussisullu ilinni-
artitaanerisa ajorpallaameran-
nut, tamannalu tunngavissaa-
nerluni eqqartuussivinni suli-
sut ilinniakkaminik amiga-
ateqamerat peqqutaalluni inu-
it pisuussuteqanngitsut pine-
qaatissinneqartarsimanissaat
annilaangatigissallugu?
Per Walsøe: - Kalaallit eq-
qartuussiveqarnerani taa-
maattoqartarsimassasoq isu-
maqanngilanga, naak eqqar-
tuussivinni ilinniartitaanikkut
katatat angummatsinniartus-
sanngoraluarlutigit. Kisiannili
imaanngilaq eqqartuussivinni
sulisut nutaamik ilinniartitaa-
nerisa aallartinnissaanut eq-
qartuussisameq ajorlunilu a-
komuteqartarsimasoq.
- Suliaq inuit inuiaqatigiin-
ni pissutsit aallaavigalugit
pisinnaasaat atorlugit tunni-
usimaffigineqarluni piginna-
aneqarfigineqarlunilu ingerla-
simavoq.
Bisidderne er kommet for at blive
Lægmandsprincippet skal bibeholdes, men styrkes
NUUK(KK) - Den grønland-
ske Retsvæsenskommission
har baggrund af drøftelserne
på sin konference i Nuuk i
sidste uge besluttet, at fremti-
dens retsvæsen bør tage sit
udgangspunkt i en model, der
nok bevarer, men samtidig
styrker lægmandsprincippet i
de grønlandske kredsretter.
- Drøftelserne for og imod
lægmandsprincippet har
været præget af et ønske om
at styrke det faglige niveau;
uden at vi dermed mister den
kvalitet, der følger af kreds-
rettens tilknytning til det
grønlandske samfund, siger
formanden for kommissio-
nen, højesteretsdommer Per
Walsøe.
- Derfor er det vigtigt, at vi
ikke svigter lægfolkene i
kredsretterne, men i stedet i
form at en intensiv uddannel-
sesprogram klæder dem på til
at løse de mere og mere kom-
plicerede opgaver, som er et
resultat af udviklingen i det
grønlandske samfund, og som
også vil afspejle sig i retsvæs-
enskommissionens forskelli-
ge anbefalinger af ændringer i
retsvæsenet.
Døren på klem for jurister
AG: - Bisidderne har ofte
stået for skud?
Per Walsøe: - Derfor har
kommissionen også besluttet
at indføre en særlig autorisati-
on af bisidderne, så de
lægfolk, der også i fremtiden
skal virke som forsvarer, får
den fornødne faglige kunnen
gennem en uddannelse.
Samtidig bliver der forsig-
tigt åbnet op for bragen af
jurister i kredsretten i de mest
komplicerede sager.
Hidtil har kredsretterne
nærmest lidt af berørings-
angst overfor juristerne, men
denne holdning er ved at blive
blødt op i takt med en øget
kompleksitet i det grønland-
ske samfund på tærsklen til et
nyt århundrede.
Per Walsøe: - Kommissio-
nen foreslår, at advokaterne
skal indgå i en styrkelse af
forsvaret. I særligt komplice-
rede sager kan der blive
beskikket en advokat som
udenretslig rådgiver for den
læge forsvarer, der møder i
retten. I ganske få særligt
komplicerede sagen skal der
endvidere være mulighed for,
at kredsdommeren kan be-
skikke en advokat til selv at
møde i kredsretten som for-
svarer.
Råd over telefonen
Desuden skal advokatvagt-
ordningen, som er blevet
skabt i form af en »hot-line«
til advokatkontoret på Fjeld-
vej i Nuuk, udbygges.
Ifølge ordningen har de
læge bisiddere mulighed for
på hvilket som helst tidspunkt
af døgnet på et bestemt tele-
fonnummer at ringe til en
advokat i Nuuk med spørgs-
mål omkring forsvaret i en
konkret sag.
På konferencen blev det
dog nævnt, at det vil være
uheldigt, hvis advokaternes
deltagelse i retssagerne skulle
kunne få den virkning, at for-
svareren på et juridisk/teknisk
grundlag opnår frifindelser,
der helt åbenlyst er forkerte.
Folk skal selvfølgelig fri-
findes, hvis de er uskyldige,
men ikke hvis der er blevet
lavet en bøf i kredsretten.
- En advokat i kredsretten
vil fortsat klart være undta-
gelsen der bekræfter regler
om lægmandsprincippet, si-
ger Per Walsøe.
Efterslæbet skal indhentes
AG: - Erkendelsen af nødven-
dighed af et massivt uddan-
nelsestilbud til aktørerne i
kredsretterne er vel også et
udtryk for, at bisiddere, dom-
smænd og kredsdommere op
til i dag har været for dårligt
uddannet, så man kunne
måske med rette frygte, at der
på grund af kredsretternes
manglende uddannelse er
blevet dømt folk, som rent
faktisk var udskyldige?
Per Walsøe: - Det er slet ik-
ke mit indtryk af det grøn-
landske retsvæsen, selv om
der er et klart uddannelsesef-
terslæb i kredsretterne, som vi
nu skal have indhentet. Denne
erkendelse betyder imidlertid
ikke, at arbejdet i kredsretter-
ne op til den nye uddannel-
sesindsats kommer i gang har
været for dårlig og lemfældig.
- Der bliver gjort et engage-
ret og kvalificeret arbejde,
baseret på de menneskelige
ressourcer, der er forankret i
lokalsamfundet.
Politiit atugaat
misissomeqassapput
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni politiitut sulineq
timikkut tamikkullu artor-
narsinnaasarpoq, politiillu
ilinniarluarsimasut amerla-
suut ukiualunnguani politii-
tut sulereerlutik allanik su-
liffissarsiortarput.
Kalaallit Nunaanni Eq-
qartuussiveqarnermik A-
taatsimiititaliarsuaq sule-
qatigiisitamik, pingaartu-
mik politiit atugaannik mi-
sissuisussamik pilersitsi-
voq, taannalu Kalaallit Nu-
naanni politiit pillugit nas-
suiaasiortussaavoq. Aam-
mattaaq nassuiaat politiit
aaqqissuussaanerat, suliaat
suleriaasiallu pillugit isum-
mersuutinik siunnersuuti-
nillu imaqartinneqassaaq.
Suliamullu tassunga ilan-
ngunneqassapput kalaallit
innuttaasut politiit pillugit
isumaasa naatsorsuutaasalu
misissuiffigineqamerini i-
nernerit novemberimi saq-
qummiunneqartussat, kiisa-
lu politiit suliffimminni a-
vatangiisaat pillugit misis-
suineq, qanittukkut saq-
qummertussatut naatsor-
suutaasoq.
Inuiaqatigiit politiit pillu-
git isumaannik misissui-
nermi paasineqarpoq innut-
taasut 81 procentiisa politi-
it sulinerat iluarisimaaraat.
Nunanut allanut assersuuk-
kaanni Kalaallit Nunaat pit-
saasumik atugaqarfiuvoq.
Suleqatigiisitami ilaasor-
taapput politimester Ole
Gaard, vicepolitikommis-
sær Mads B. Christensen,
eqqartuussissuserisoq Tho-
mas Rørdam aamma politi-
mester Karsten Petersen.
Politiets
arbejdsmiljø
skal kulegraves
NUUK(KK) - Det kan ofte
være belastende, både fysisk
og psykisk, at være poli-
timand i Grønland, og man-
ge veluddannede politifolk
finder efter nogle år i styrken
anden beskæftigelse.
Den grønlandske Rets-
væsenskommission har
som et led i sit arbejde ned-
sat en arbejdsgruppe, som
specielt ser på politiets for-
hold, og denne arbejds-
gruppe er ved at udarbejde
en nærmere beskrivelse af
politiet i Grønland. Beskri-
velsen vil tillige omfatte
overvejelser og forslag
vedrørende politiets organi-
sation, arbejdsopgaver og
arbejdsgange.
I dette arbejde indgår
også resultaterne fra under-
søgelsen vedrørende den
grønlandske befolknings
holdninger og forventnin-
ger til politiet, som blev
offentliggjort i november,
samt undersøgelsen ved-
rørende politiets arbejds-
miljø, som forventes of-
fentliggjort inden længe.
Undersøgelsen af befolk-
ningens holdning til politiet
viste, at 81 procent af be-
folkningen er tilfreds med
politiets arbejde. Sammen-
lignet med andre lande lig-
ger Grønland således i den
gode ende.
Arbejdsgruppen består af
politimester Ole Gaard,
vicepolitikommissær Mads
B. Christensen, advokat
Thomas Rørdam og politi-
mester Karsten Petersen.